02/6/12

Om at putte børn – et mandagstip

På bloggens facebookside har rare læsere endnu engang foreslået emner til mandagstip, og pigerne har valgt at de ville tale om:”hvordan man putter børn”.
Frk fantastisks gode tip var:”lade dem blive rigtigt lang tid oppe, og se en kort film og få en lille smule popcorn, så falder de i søvn hurtigt.”
Hulk supplerer med resten:”man læser en lille bog først, hvis man læser “syvsoverne” må man vælge en til, for den er ret kort. Så børster man tænder og får nattøj på, og hvis børnene så skriger:”vi vil ikke i seng!” så lokker man dem ved at sige at man nok skal putte dem dejligt med dyne og sang.
Børnene kan vælge en sang hver, fx:”solen er så rød mor” og “Pjerrot sagde til månen.” Så kysser faren og moren bamserne, og siger at det holder onde drømme væk. Så ved jeg ikke så meget mere… Jo, det er bedst hvis der er voksne i soveværelset ind til man sover. De kan jo bare sidde og glo på deres mobiler, hvis altså de har en, eller spille på dem uden lyd. Så er der også lidt lys, som børnene kan slappe af til. Når børnene sover må de voksne godt gå ind i stuen, og se en film. En uhyggelig film. Og give massage til hinanden.”
Frk fantastisk:”når jeg bliver voksen skal jeg spise slik hver aften! Jeg vil spise chips og tyggegummi – bare ikke samtidigt. Min mand kan få en lakrids. Og så skal vi se film, men jeg ved ikke hvilken film, for jeg er sgu da ikke voksen nu!”
Hulk:” hvis børnene vågner, trøster man dem. De har nok en god grund, så man skal ikke blive sur. Kun hvis de hele tiden siger:”giv mig vand”, selv om de har fået…”