05/5/17

Om makeuptalenter

Sponsoreret event, men ikke betalt indlæg.

Da jeg var tretten, plagede jeg i månedsvis min mor, om lov til at begynde at bruge makeup, ligesom alle de smarte piger i klassen gjorde. Da hun endelig gav sig, anede jeg seriøst ikke hvad jeg skulle bruge denne overraskende tilladelse til. Jeg anede ikke en pind om makeup, og turde ikke spørge hverken de smarte piger i klassen eller de velpolerede Matas-damer, og famlede mig frem i blinde foran de bugnende hylder, med ting jeg ikke anede hvad var.

(Ak ja børn – dette er en sand lidelseshistorie om hvor hårdt det var at vokse op før der fandtes makeup-tutorials på youtube. Min generations “under-krigen-fandtes-der-ikke-smør-så-nyd-nu-din-mad-heldige-barnebarn-historier”: de grusomme fortællinger om det barske liv, præ-internet ).

Jeg ræssonerede at der ikke var nogen grund til at smøre noget på, der lignede den hudfarve jeg jo allerede havde, så jeg købte den allerallerallermørkeste foundation de havde, og en rouge i en flot kobberbrun farve, som jeg glædede mig til at forandre mit kedelige ansigt med. Samme ide’ havde jeg om mascara: hvorfor købe sort, når vipperne næsten er det allerede? Det blev en flaskegrøn, en lilla og en koboltblå mascara jeg fik med mig den dag.

Den næste morgen stod jeg op en time før jeg plejede, og spartlede et tykt lag brun creme ud over det hele, suppleret med farvestrålende mascara. Efter en måneds tid med dette besværlige ritual, skiftede jeg skole, og den første dag mødte jeg Pelle, der stadig er min ven i dag.

“Det ligner du har fået tæsk, når du har alt det der på” var noget af det første han sagde til mig, og dagen efter gad jeg ikke smøre det på, hvis det alligevel ikke fik mig til at se voksen og sofistikeret ud.

IMG_1229

Jeg har ikke lært meget om makeup siden – bruger højst mascara og en lille smule grå øjenskygge – så da jeg fik en invitation af Nilens jord der indbefattede både sushi og kursus i at lægge makeup, blev jeg meget begejstret – og lidt nervøs for at være pinligt uvidende, foran en masse smukke og smarte bloggerdamer.

IMG_2997

Champagne i glasset, og hamrende søde Elisabeth og Christina som borddamer fjernede præstationsangsten, og dygtige, dygtige makeupartist Marie Dausell guidede os alle pædagogisk gennem trinene i at lægge en flot makeup.

IMG_2996

Megalækre produkter, der ikke får en til at føle sig hverken klistret, fedtet eller overdrevent makeuppet. Jeg duckfacer dog meget irriterende på gruppebilledet, så det deler jeg ikke her – selv om alle de andre ser hamrende lækre ud.

I går aftes prøvede jeg alt det jeg havde lært af på mine døtre, der var ret imponerede over mine makeupartist evner. Det var jeg også selv, i al beskedenhed.

Hvis nogen af jer skal shoppe nyt makeup snart, kan jeg varmt anbefale “Nilens jord” highlighter, der er vildt nem at bruge, og virkeligt giver en god effekt: et lille strøg på kindben og yderkant af øjet, og man ser enormt frisk og glat ud. Den koster sølle 165 kroner, og hvis man bruger koden “SHM15”, der gælder til og med søndag d. 7-5, og giver 15% rabat.
(Jeg får altså ikke noget for at anbefale hverken det ene eller det andet, men den er virkeligt god! Og blushen i stift er lige så god, og nem at bruge.)

Og så, næsten off topic, et gammelt foto af et af mine børn, der efterlignede mine evner til at lægge mascara på sig selv.

IMG_1230

Når hun engang når makeup-alderen ved jeg i det mindste nu hvordan jeg skal styre hende udenom at købe mørkebrun foundation – ærgerligt at hun allerede ved det fra youtube tutorials, så min nye viden ikke er helt så uundværlig…

03/26/17

Om søndagstanker og sommerfugle

Denne uge har været ekstra hektisk, med skiftevis gode, triste, travle og drøje dage, der har budt på så forskellige ting som møder, sygt barn hjemme, cirkus, begravelse, og børnefødselsdag.

Fredag blev en af mine bedste veninders fantastisk dejlige mor begravet, og jeg var stadigt grådlabil da vi dagen efter blev invaderet af 12 glade fødselsdagsgæster til en vild omgang næstenteenage-fejring. Da sidste begejstrede barn gik klokken 21 kollapsede jeg i sofaen, og vågnede op til en helt utroligt stille solskinssøndag. Kæft det var tiltrængt!

Som de ikke-kyndige haveejere vi er, flåede vi lidt ukrudt op med løs hånd i en times tid, og syntes så vi havde fortjent ikke at lave mere den dag. Mellempigerne smuttede i svømmehallen, Ninjaman snuppede en lur, ældstebarnet lagde sidste hånd på noget lektier, og mindstebarnet og jeg besluttede os for at gå en tur, og måske lede efter nye løbesko til hende.

Jeg har sagt det før, men det overrasker mig lige meget hver gang: der er altså noget fuldstændigt tankerensende vidunderligt over den måde mindre børn bare kan knevre på, når man har dem på tomandshånd! Hele ugens hektiskhed blev stille og roligt blæst ud af mit hoved, mens jeg gik der i solen, med hendes lille hånd i min.

Barn: “Mor, det er rigtigt at tigre og katte ligesom er i familie, ikke? Og ulve og hunde? Men hvad så med elefanter og sommerfugle?”

Mor:” øh nej, hvorfor tænker du at elefanter og sommerfugle er i familie?”

Barn:” jamen de har jo begge to snabel og noget der ligner sådan nogle runde vinger på siden. Men det er rigtigt at elefanter er MEGET større. De vejer sådan noget med 140 kilometer. ”

Mor:” elefanter er ihvertfald tunge, det har du ret i.”

Barn:” Jeg tror der skal mere end fire af min onkel til at løfte en elefant, og han er ellers den stærkeste i verden, er det ikke rigtigt? Og høj. Han er virkeligt høj. Vi er ikke høje, men det er også fordi dig og far kommer fra nogle andre lande, ikke? Jylland, eller hvad det nu er det hedder.”

Projekt finde-løbesko løb ind i problemer, da hun først forelskede sig i et par der kostede mere end der står på vores konto til resten af måneden. Vi endte derfor i H&M, hvor hun fandt sko, der var så billige, at hun også kunne få et helt sæt tøj, med T-shirt, bukser og solbriller, til under det halve af hvad de første sko havde kostet. Når man er barn nummer fire, der arver tøj fra både søstre, kusine og nabo, får man aldrig lov til at vælge noget selv, så hun var tindrende lykkelig, da hun kort efter stod og poserede i et selvvalgt mintgrønt sæt, dækket af de sommerfugle vi lige havde talt om.

IMG_2429

Det virkede forkert bare at gå hjem, når nu en af os var så velklædt og iøvrigt stadig havde masser at fortælle mig om, så vi delte en børnemenu på sticks og sushi, hvor hun lænede sig tilbage i sin stol, med vaskekluden til håndaftørring draperet over øjnene, og sukkede: ” det her er altså livet!”  som en anden lille verdensmand.

IMG_2430

Og det er det altså. Sådan en uventet dag med tid til bare at være sammen opvejer alle de dage hvor der er for travlt til det hele.

06/4/13
20130604-211043.jpg

Om fejring af tre årig

Så er fejringen af mindstebarnets 3 års dag overstået.

Der er noget helt magisk over lige netop 3 års fødselsdage, som er den første de er store nok til at fatte hvad handler om, og samtidigt er de så nuttet selvfede i den alder, at de rigtigt labber opmærksomheden i sig.

I weekenden kom den lille fødselars tre små veninder på besøg, og de fire småpiger var så nuttede, at man hele tiden havde lyst til at bide dem i kinderne.

Ingen af dem havde været hjemme og besøge andre før, og hverken storesøstrenes cirkusshow eller Ninjamans pasta med kødsovs, kunne trække dem væk fra legen med de sæbebobler de selv havde givet fødselsdagsbarnet.

Vi havde lidt fejlbedømt mængden af bleskift med fire blebørn i huset – og ikke forudset at en af dem kunne finde på at skifte sin egen (godt fyldte) ble inde i stuen – men alt i alt var det vildt hyggeligt, og ret overkommeligt.

I går havde hun så rigtigt fødselsdag, og startede dagen med at åbne fint indpakkede plastikjuveler(der gjorde hende så lykkelig, at hun fik tårer i øjnene), en orange slikkepind og et sæt vinger fra søstrene, og efter at have strålet lidt i opmærksomheden erklærede hun, at nu ville hun gå ud i haven og flyve lidt…
Hun havde forestillet sig at vingerne virkede, men tog skuffelsen pænt.
Især efter ti runder fødselsdagssang i træk…

20130604-211043.jpg
Vi tog hende med i zoo, for det var det eneste hun havde ønsket sig, og vi blev så udmattede, at det endte med takeaway, istedet for at stå og fremstille frikadeller.
Jeg har ikke bestilt takeaway, siden jeg boede på kollegie, og vi altid var en masse tømmermændsramte mennesker, der bestilte fedtede pizzaer og klistrede pommes Frites om søndagen, så jeg blev positivt overrasket over hvor stort udvalgt af sund mad der faktisk er lige til at bestille – men der var ikke tvivl om at sushi ville være det, der gjorde fødelsdagsbarnet allergladest.

Vi havde fået et gavekort til justeat på et tidspunkt, så det var bare at bede nogen købe en islagkage med til dessert, krydse af på computeren, og så have tid til at snakke i solen mens vi ventede.

På slaget 17.30 stod smilende ung “just eat” fyr i vores have, med poser i hænderne, og ønskede den stolte fødselar tillykke.

Børnene var helt euforiske over at få hver deres lille box med forskellige ting, som de sparede på, så der også blev til madpakker – og jeg var euforisk over hvor befriende det var at slippe for madlavning og oprydning.

20130604-212433.jpg

20130604-212456.jpg
Det var godt nok dejligt – og nu sparer jeg sammen til at lave præcis samme trick næste gang nogen har fødselsdag!

Fødselsdagsbarnet havde snuppet en lige lovlig lang lur i bilen på vej hjem fra zoo, så efter en times forsøg på putning, endte hun i smørhullet i sofaen, hvor hun lå og slugte dagens sidste rest opmærksomhed med et saligt smil plastret ud over hele sit lille ansigt.

Kl 23.35, som er nøjagtigt der hun blev født, lå vi hviskende og mindedes hendes fine fødsel, mens hun endelig overgav sig til søvnen.
Stadig med udtværede orange blomster malet på kinderne, og et lykkeligt smil.