10/2/15

Om anti-vegetar-propaganda

Jeg var vegetar fra jeg var barn, og indtil jeg selv fik børn, men spiser nu kød med stor fornøjelse – måske lige undtaget når pigerne tegner ansigter på kød i tilbudsaviserne , og derved minder mig om, at det engang har været levende.

Efter at jeg i en periode havde en veganer-kollega, der havde alt for travlt med konstant at blande sig i og kommentere på andres madvaner, sad jeg med min (voksne) fætter, og talte om hvordan det ville være, hvis man var lige så glødende vegetar-modstander, som nogle vegetarer var kød-spise-modstandere.

De mest glødende modstandere af vegetarianisme (vegetarisme?) må vel være dem det går ud over: grøntsagerne!

Så vi påbegyndte fremstillingen af en lille anti-vegetar-demonstration i ler, som jeg netop snublede over fotos af:
foto-2
foto-1
foto
Har fneset en del over dem, og tænkt vi måtte fremstille lidt flere.

11/15/11

Om flæskede lår

Jeg er så heldig at have en mand, der gider give mig massage en gang om ugen.
Det var noget han begyndte på første gang jeg var gravid, hvor han syntes det var synd for mig at jeg havde så ondt i ryggen, og så er det der med graviditeterne jo bare blevet ved, og jeg har ikke orket at fortælle ham at jeg faktisk ikke er gravid (for tiden), så fredagsmassagen er bare fortsat.
Vi ser “six feet under”, han drikker en øl og jeg får massage – ren forstadsidyl.
Eneste skår i idyllen, er at jeg i perioder godt kan være lidt flov over hvor absolut ikke-tonede og faste mine lår er, og der tror han det er en trøst hvis han synger en sang fra “Hannibal og Jerry”, hvor  sætningen :”jeg har lyst til at forme små dyr af dine lår” indgår.  Det får mig altid til at grine og tager pinligheden over flæskelår helt.
I dag sad jeg og sorterede gamle fotos på computeren, og fandt Hulk og Frk fantastisk, hvor de er henholdsvis 2 år og 9-10 måneder gamle.
Det er åbenbart ikke kun deres far der kan synge om at forme små dyr af lår – frk fantastisk har nallerne godt boret ind i sin lillesøsters flæskelår, og Hulk reagerer ikke engang på det, så det må være noget hun var vant til?
Jeg priser mig heldig for at være havnet i en familie der sætter pris på tykke lår.
11/8/11

Om selvforskyldt smerte

Bare et hurtigt bonus-mandagstip her på falderebet: hvis man har ondt i – hidtil uopdagede – mavemuskler grundet massive mængder træning ( ok – det var en overdrivelse: moderat fitnesscenter husmor-yoga), så UNDLAD at kaste op!
Det føles nemlig som at få brækket sine ribben af hestespark.

Hvordan man undgår at kaste op? Umiddelbart ville det være et ret godt bud IKKE at æde en hel plade mørk lakrids/chokolade…
Just saying.

11/7/11

Om muskler

Jeg havde godt nok hørt rygter om, at mavemuskler er noget alle mennesker har, selv hvis det ikke er tydeligt, men jeg havde afskrevet det som løse rygter, og forsvoret at jeg selv besad sådanne.
I går var jeg til yoga, og har nu ondt dybt inde bag det løse flyveegern-agtige hud på min mave.
Jeg tror altså det må være en muskel?
Enten det, eller en forstrækkelse af hud.

Det var faktisk ikke så slemt, det der motion.
Det så sikkert ikke kønt ud, at jeg forsøgte at slå knude på min langhudede og usmidige krop, men det var sjovt.
Bare knapt så sjovt i dag, hvor hidtil ukendte muskler skaber sig, hvis bare jeg hoster…

07/23/11

Om slanke-selvbedrag

Da jeg var helt ung, vejede jeg 49 kilo. Og tænkte rigtigt meget over det der med vægten: sagde altid nej til mere kage og holdt igen med mad.
Havde hele tiden sådan en frygt for ikke at være pæn eller tynd nok.
Da jeg var 22, og mødte Ninjaman, fik han mig til at slappe af med det der vægt-noia, og nyde en masse mere.
For han var (og er) helt enorm lækker og sød, og VILLE mig rigtigt gerne – blev bare begejstret da min nyfundne livsglæde (samt chokolade og øl) resulterede i mere røv og babser.
Jeg blev 8-10 kilo tungere, men følte mig glad og lækker.
Så gik der nogle år, og jeg blev gravid – og tog yderligere ti kilo på.
Som stadig sidder der – og altså ikke er helt så klædelige…

Mit problem er nu det omvendte: Ninjaman har fået mig så grundigt overbevist om at jeg er lækker, at jeg bilder mig selv lidt ind, at det der med 10 kilo for meget, er noget jeg helt kan skjule med tøj (i str large).
Jeg bliver overrasket når jeg ser fotos af mig selv, for jeg ser altså ret tyk ud på dem, og tænker automatisk at de må være taget i en dum vinkel, for jeg er jo sådan en lækker lille str small, ikke?

I går ryddede ninjaman og jeg så op i oversvømmet kælder, og jeg fandt et par gamle fotos af mig selv, taget på en sommerhusferie for 10 kilo siden. Jeg badede topløs.
Mig:”haha, se lige nogle gamle fotos!”
Ninjaman:”wow!”
Mig:”ja, haha, jeg har sørme små bryster, hva?”
Ninjaman:(savlelyd)
Mig:”øh – Hallo?”
Ninjaman:”wow…”
Mig:”ja, mærkelige fotos at have gemt. Nå, de er våde, jeg smider dem lige ud. Giv lige slip.”
Ninjaman:”du har godt nok også en mindre røv…”
Mig:” okay! Slip så! Slip de fotos, okay?”

Resten af aftenen var jeg lidt muggen på ham – trods hans forsikringer om at jeg stadig var lækker.
Jeg var jaloux på mig selv – eller på hende den tynde mig selv på billederne.
Må nok konstatere at det åbenbart kun er mig jeg kan bilde ind, at jeg stadig ser helt sådan ud. Suk…

Nå, men når den kælder engang er ren og tømt, så skal den ikke fyldes op med alle de der gamle møbler og tøj igen – der skal være fitnessrum, og jeg skal have sixpack!

(men inden da, er det vel ok at jeg slikker kanelsukkeret af alle kanelsneglene, inden de smides ud, er det ikke? )

07/22/11

Om sukkerfri-projekt #214

Hvordan det er gået med mit forsøg på at sukkerafvænne mig selv, her i ferien?
Lad mig forklare det på denne måde: Ninjamans søster gav os to poser hjemmebagte kanelsnegle med hjem i forgårs.
Den ene pose, havde fået for meget varme, og var tørre og uspiselige – men det hindrede mig ikke i, at slikke al kanelsukkeret af, inden jeg smed dem ud.
Af alle 20 kanelsnegle….
Oh yeah, der er vist er stykke vej endnu, før jeg er sund og sukkerfri…

06/23/11

Om hvordan det egentlig gik med det der sukkerfri…

Argh – blev lige spurgt herinde, hvordan sukkerfri-kuren egentlig gik… Det er ellers et emne jeg behændigt har undveget.
Jeg holdt den rent en uge, hvor jeg var seriøst sur, og ingen humor havde.
Så vejede jeg mig: havde taget et kilo på!
Havde åbenbart trøstespist baconfedt og margarinepakker i stedet for sukker…
Så holdt jeg den lidt slukøret en uge mere – faldt i med noget sorbet-is på en fridag med børn, og et par øller med en veninde – men sagde ellers pænt nej tak til sukker og alkohol.
I lørdags var vi ude at spise med venner, og jeg brød kuren med et brag.
Søndag havde jeg tømmermænd og fortjente jo lidt reparationssukker.
Mandag var jeg nervøs over forestående køreprøve. Så var det også ok.
Tirsdag var der jo både fødselsdag og kørekort at fejre, og jeg fejrede meget.
Onsdag startede jeg dagen med at æde resten af lagkagen, sammen med mellempigerne. De lovede ikke at sladre til deres far om det.
Nu er det torsdag. Jeg har fri med Hulk i dag, og hun har lagt en plan for dagen.
Den involverer jo en del “banilje-is” – men jeg KAN altså godt lade være med at spise det!
Tror jeg nok…

Har også gæster i aften. Til bål, mad, is og skumfiduser.
 Kan…godt…lade…isen…stå…der…også…

Sateme vildt som sådan noget sukker er vanedannende!
“Jeg hedder Superheltemor – og jeg er sukker-holiker”.

06/5/11

Om sukker

I går holdt vi familiefødselsdag for superbaby. Min søster kom tidligt, og brugte to lange timer på at hjælpe mine tre store piger, og hendes egen Pippi-pige, med at pynte fire barbiekager, efter alle kunstens regler.
Jeg tog en milliard fotos, og havde tænkt mig at blogge om det, og vise fotos af både de upyntede kager, cremen, små barnefingre der æltede fondant, glade smil og det færdige resultat fra flere vinkler.
Men altså – gider ikke tænde computeren…. Og ved heller ikke om i egentlig gider se den slags.
Så i må bare tro på, at min søster var overdrevent tålmodig, hulk var så lykkelig at hun næsten ikke sagde noget og kagerne blev flotte – selv om det der fondant smager grimt.
Min yndlingsfætter – der er 25 år, og normalt vælter sig i sprut og vingummibamser – er på sundhedskur og spiser ikke sukker. Eller alkohol.
Og jeg sad ved siden af ham, og spiste:
– et stykke barbiekageunderskørt
– et stykke rigtigt lagkage
– to boller
– hjemmelavet rabarbersaft(noget skulle jeg jo lave mens de lavede kager, så det blev rabarberting…)
– vandmelon
– bolsjer
– rabarberkompot med makroner og flødeskum
– lidt mere rabarberkompot
– mere makron
– en fondant-rose der lå i køkkenet(smagte stadig grimt!)
– en øl
– en bid barbieunderkjole mere, mens jeg ryddede op i køkken
Vi havde gæster fra 11-24, og der var også noget rigtigt mad imellem –
men når nu jeg sad der ved siden af en der var sukker/alkohol/koffein-hellig, så blev det ret synligt HVOR meget sukker jeg egentlig spiste. På en dag.
Forleden “delte” jeg en hel æske mini skildpadder med børnene – 30 stk, tror ikke de fik meget mere end 2 hver.
Jeg burde tabe mig – er ca 4 kilo fra normalt BMI og 6-8 kilo fra at det ser pænt ud. Sukker i overdrevne mængder er desværre nok ikke vejen…
Så NU skal jeg på sukkerafvænning! Har allerede smidt kagerester ud(istedet for at sluge dem til morgenmad), og lagde det stykke pålægschokolade jeg tog, tilbage.
Jaja – jeg HAR et problem, ved det godt – men nu er det altså slut! Nul alkohol og sukker, hvidt mel og pasta.
Tror jeg bliver sur de næste dage. Det plejer jeg at blive. Så lad være med at fortæl mig at det her indlæg var kedeligt – det ved jeg godt selv, men bærer nag og bliver hidsig hvis i siger det!
Og nu vil jeg gå ud og spise… en gulerod. Suk…