Om stor filmkunst
Ninjaman og jeg, forsøgte på et tidspunkt at lave en lille film sammen. Lavede sej drejebog, med en virkeligt syret historie – kan faktisk ikke helt huske den længere, men det var noget med nogle børn der var bange for at være alene hjemme, og så gav deres mor dem en vagtskildpadde, der viste sig at være psykopatisk, og den åd deres arme, men det gjorde ikke så meget, for så fik de bare sat en klo på i stedet, og så var de ikke længere bange for noget.
Handlingen var muligvis ikke så satans børnevenlig, men det var også processen vi var interesserede i, og vi sad og lavede små lerfigurer, hvor øjnene kunne drejes og lemmerne bevæges, og så bevægede vi dem sirligt, mens vi tog billede efter billede, der burde kunne sættes sammen til en stop-motion film.
Et eller andet computermæssigtvirkede ikke, så en hel weekends arbejde, blev til ingenting…
I frustration ødelagde vi lerfigurerne og tog et par fotos, for måske ville vi beskrive processen i en senere opgave. Det skete vist heller aldrig, men det her foto fandt jeg i min skuffe, da jeg ryddede op forleden.
Absolut sært, med aliens-ællinger…
Ærgrer mig stadig over at filmen ikke blev til noget – er sikker på den ville have været smuk…
