09/25/17

Om manglende medfølelse med zombiefobi

Sponsoreret indlæg

Faste læsere vil vide at jeg har en fobi for zombier. Og jo: jeg er både voksen og intelligent, og ved godt at der er andre mere sandsynlige skrækscenarier at frygte end lige zombieapokalypsen  – men hver eneste gang jeg er stresset eller ked af det, består mine nætter af zombiemareridt.

Hver freaking gang.

Min mand og unger er solidarisk engagerede i den ædle kunst at planlægge hvordan vi overlever zombier, hvilket fungerer helt fint og er sjovt i dagslys ( hvor jeg sagtens kan se at det muligvis er med på top ti over dumme ting at have fobi over)  – men ikke hjælper særligt meget, når jeg endnu en nat vågner op med hamrende hjerte efter en livagtig Zombieflugt-drøm.

Denne uge har min mand været bortrejst med sit job hele ugen, og jonglering af arbejde/studie/eneansvar for fire unger og alt det praktiske, har været yderligere besværliggjort af natlige Zombie-mareridt. Tak for det, hjerne – søvnmangel var lige det der manglede, for at gøre det hele en tand mere spændende!

Nå, men da jeg kom hjem fra studie her til aften, og tændte for min ipad blev jeg til min skræk mødt af ham her:

IMG_1524

Godt nok genkendte jeg ham fra ugens mareridt nummer tre – men hvad han lavede på min iPad vidste jeg ikke. Den slags opsøger jeg ikke frivilligt!

Det var så mellempigerne, der er i særdeles god tid med at planlægge en fælles fødselsdag de vil holde i januar.

“Ja, du sagde jo at hvis vi slog os sammen, ville der være lidt penge sparet, der kunne bruges til pynt.” sagde den ene af dem snusfornuftigt. Det kunne jeg godt huske, men det forklarede stadig ikke Zombie-kokken.

“Så vi ville lave zombietema!” Triumferede de ” og vi har fundet VILDT mange seje Zombie-ting! Vi kan ønske os det i julegave, hvis du synes det er for dyrt nu?”… og så flåede de billeder frem, af virkeligt creepy zombiemerchandise, som jeg godt kunne mærke at jeg ikke havde nerver til at eje, lige for tiden. Den værste var toiletbørsten her, som med garanti ville få mig til at skide i haven fremover:

Senior man pushing hard seated on a toilet isolated on white background

Desperat efter at få et helt andet tema til deres fest, end lige det der giver mig mareridt, lovede jeg at sminke hvert eneste inviterede barn som “sugar skulls” hvis de så lovede at ændre temaet til det (i mine øjne) mindre skræmmende “de dødes dag”.

Selv så jeg fx sådan her ud til temafest:IMG_1526

“Cool stuff”, der sælger det famøse zombie-grej der startede alt dette, spurgte på et tidspunkt om jeg ville deltage i en bloggerkonkurrence ved at skrive et blogindlæg om halloween-kostumer, men jeg har ikke haft hverken tid eller inspiration – det fik jeg så nu.

Mest af alt, fordi jeg håber et indlæg som dette vil sørge for at de får udsolgt af alt zombierelateret i god tid inden jul, så mellempiger er nødt til at vælge et andet tema til deres fællesfødselsdag…

04/4/16

Om børn i dag og cirkusglæde

Indlægget er sponsoreret, da vi var inviteret af cirkus Arena – men anbefalingen er ægte og ubetalt 😉

Mine børn havde aldrig været i cirkus, og selv har jeg kun været det en enkelt gang som barn – det eneste jeg husker fra den tur, er at jeg blev så rædselsslagen for klovnen at vi var nødt til at gå.

Klovne/zombier rangerer næsten lige højt på min skrækskala – omend en decideret klovne-apokalypse kan være sværere at forestille sig (ihvertfald før Donald Trump)…

Men så inviterede Cirkus Arena hele familien med til deres landspremiere, og sjældent har vi været så spændte – og lidt nervøse.

Ingen var dog helt så tindrende lykkelig som den fem årige, der ikke talte om andet i ugerne op til:

IMG_20160316_182442

Hun var helt oppe at ringe, bevægede sig kun i små hop, og talte udelukkende i falset da dagen endelig oprandt.

Da hestene kom ind i manegen råbte hun euforisk :”er det rigtige heste? Rigtigt, levende heste?!?”

De omkringsiddende fnisede, og jeg bekræftede at det var de, hvor til barnet skeptisk sagde:” Ai, sig det rigtigt… De er lavet på computer, ikke?”

Mellempigerne måtte holde sig for øjnene flere gange, og var oprigtigt bekymrede for om akrobaterne ikke klarede de farlige ting denne gang, mindstebarnet skreg af spænding da hun så elefanterne, og Ninjaman tog flere fotos af mig, hvor jeg sad og smilede over hele hovedet.

Mig – der troede jeg ikke kunne lide cirkus!

IMG_20160401_175514

Jeg syntes det var forrygende!

Både selve cirkus, med nuttede søløver og seje akrobater – men allermest vild var jeg med hvordan duften af savsmuld, heste der ikke var computerskabte og artister der live udførte noget meget svært for snuden af os, imponerede mine små ipad-misbrugende nutidsbørn.

Cirkus Arena er i København næste uge med, og tager derefter rundt i landet.

Hvis man, som os, er cirkus-novicer, kan jeg varmt anbefale at give Arena en chance. Billetterne koster fra 160 kroner, hvilket selvfølgelig er en del, men det er også en stor oplevelse, som vi ihvertfald har talt rigtigt meget om lige siden.

Jeg har læst at den har fået gode anmeldelser alle steder – så det er altså ikke kun fordi vi er nemme at imponere, de andre syntes også det er godt!

IMAG1676

Konfettiregn og tjuhej!

08/9/15

Om børneshows – en advarsel

Jeg bringer hermed en advarsel:
i går var vi så heldige at blive inviteret med til “Flying superkids “ sidste forestilling i københavn – endda som feterede VIP-gæster, der fik en spændende rundvisning inden forestillingen, og fik set backstage, hvor artisterne sov og spiste.

Pigerne var meget spændte og glade, og levede al deres spænding ud på det fremragende legeområde, skabt af bl.a de engagerede mennesker bag “bObles”, inden forestillingen:
782015202734
Jeg fik endda taget et billede, der dokumenterede, at grunden til mindstebarnets vilde hoppeevner, er hendes imponerende samling af ekstra-ben:
IMG_20150808_150848

Selv havde jeg det lidt blandet, ved at skulle se en flok børn lave gymnastik i to hele timer.
Det lød ærligt talt ikke særligt interessant, og jeg mindedes med gru den, ligeledes to timer lange, børneballetforestilling vi så ved juletid, fordi tre af vores børn var med i få minutter, og frygtede at dette ville være lidt det samme – bare helt uden deltagelse af egne børn.

Men min frygt blev gjort til skamme da forestillingen startede, og min lille sidemakker lynhurtigt så sådan her ud:
IMG_20150808_202904
Krammende sine buttede kinder, i opslugt spænding.

Det var RIGTIGT godt, og på ingen måde kedeligt.
De der børn var så søde, glade og dygtige; og showet var varieret og sjovt, så selv om jeg normalt har en lav kedsomhedstærskel over for det meste gøgl, var jeg lige så godt underholdt som ungerne.
79201511161
Så nej: dette er ikke en advarsel imod “flying superkids” shows – dem vil jeg oprigtigt anbefale.
Men jeg er nødt til at advare kraftigt imod en bivirkning ved showet: det inspirerer!

Det er i skrivende stund 18 timer siden forestillingen sluttede, og hvis man trækker den tid fra hvor mine børn har sovet, har lydsporet de resterende 7-8 timer været en båndsløjfe af:”SE MIG!! Ligner jeg ikke en superkid? Tror du jeg kan komme med i forestillingen? Hva? Synes du det her der godt ud?? Se lige DET her så!!” efterfulgt af balance-poseringer på bobles, hoolahop ring shows, kolbøtter og vejrmøller – i varierende grader af talent.

Så lige nu er HELE mit liv forvandlet til en langt amatør-gymnastik-forestilling – hvilket får mig til at længes lidt efter de gode gamle dage, hvor børneballet kun varede to timer….

Og de tre mindste vil gå til springgymnastik.
Det bliver et langt år!