04/4/16

Om børn i dag og cirkusglæde

Indlægget er sponsoreret, da vi var inviteret af cirkus Arena – men anbefalingen er ægte og ubetalt 😉

Mine børn havde aldrig været i cirkus, og selv har jeg kun været det en enkelt gang som barn – det eneste jeg husker fra den tur, er at jeg blev så rædselsslagen for klovnen at vi var nødt til at gå.

Klovne/zombier rangerer næsten lige højt på min skrækskala – omend en decideret klovne-apokalypse kan være sværere at forestille sig (ihvertfald før Donald Trump)…

Men så inviterede Cirkus Arena hele familien med til deres landspremiere, og sjældent har vi været så spændte – og lidt nervøse.

Ingen var dog helt så tindrende lykkelig som den fem årige, der ikke talte om andet i ugerne op til:

IMG_20160316_182442

Hun var helt oppe at ringe, bevægede sig kun i små hop, og talte udelukkende i falset da dagen endelig oprandt.

Da hestene kom ind i manegen råbte hun euforisk :”er det rigtige heste? Rigtigt, levende heste?!?”

De omkringsiddende fnisede, og jeg bekræftede at det var de, hvor til barnet skeptisk sagde:” Ai, sig det rigtigt… De er lavet på computer, ikke?”

Mellempigerne måtte holde sig for øjnene flere gange, og var oprigtigt bekymrede for om akrobater ikke klarede de farlige ting denne gang, mindstebarnet skreg af spænding da hun så elefanterne, og Ninjaman tog flere fotos af mig, hvor jeg sad og smilede over hele hovedet.

Mig – der troede jeg ikke kunne lide cirkus!

IMG_20160401_175514

Jeg syntes det var forrygende!

Både selve cirkus, med nuttede søløver og seje akrobater – men allermest vild var jeg med hvordan duften af savsmuld, heste der ikke var computerskabte og artister der live udførte noget meget svært for snuden af os, imponerede mine små ipad-misbrugende nutidsbørn.

Cirkus Arena er i København næste uge med, og tager der efter rundt i landet.

Hvis man, som os, er cirkus-novicer, kan jeg varmt anbefale at give Arena en chance. Billetterne koster fra 160 kroner, hvilket selvfølgelig er en del, men det er også en stor oplevelse, som vi ihvertfald har talt rigtigt meget om lige siden.

Jeg har læst at den har fået gode anmeldelser alle steder – så det er altså ikke kun fordi vi er nemme at imponere, de andre syntes også det er godt!

IMAG1676

Konfettiregn og tjuhej!

10/10/15
image

Vind den uhyggeligste halloween-fest

Konkurrencen er slut, vinderen blev: Karen. Tillykke! Har sendt dig en mail.

Reklame/konkurrence/indeholder affiliate links:

Før i tiden syntes jeg at halloween var noget amerikansk pjat, og nægtede at gøre noget ud af det.

For nogle år siden blev vi imidlertid inviteret til halloween-fest hos nogle fra mellempigernes børnehave, hvor vi så sådan her ud, og havde det utroligt sjovt, med at skræmme livet af børn, i en fakkeloplyst have:
image
Virkeligt en gennemført fest, og sjovt på hygge/uhygge-måden.

Det er som om halloween vinder mere og mere indpas: sidste år var de tre ældste og deres far inviteret til hver deres halloweenfest, så den yngste og jeg morede os med at sidde i en mørk gang og vente på at fremmede børn skulle banke på døren og bede om slik, så vi kunne flå den op og råbe “BØH!” af dem.

I år havde vi planlagt at være hos nogle venner, og allesammen klæde os ud som zombier.
Rent personligt synes jeg zombier er det mest skræmmende der findes, og jeg tror uhyggeniveauet kunne nå episke højder, hvis vi var hele 13 zombier, der luskede knurrende rundt på villavejen og delte slik ud.

Vi har brugt lang tid på at lede efter kostumer, og opdagede at vores favorit-dimse-butik Coolstuff havde et imponerende udvalg af zombiekostumer, fx de her:
image
Zombie skolepige, Zombie politimand
eller de her blærede eventyr-zombier, som mine piger overvejede meget at være:
image

image

image
image
Nå, men nu er min Ninjaman nyopereret, så sandsynligheden for at han er i stand til at halte knurrende rundt på Frederiksberg d. 31-10, er ikke stor…
Pigerne stemmer ellers, ganske morbidt, for at han pakker sit skinneben ud til halloween, for det ligner fuldstændigt at der er taget en stor Zombie-mundfuld af det – men jeg tror desværre ikke han bliver helt klar til det.

“Vi kan jo glæde ham, ved at fylde haven med flotte zombier han kan se på?” Foreslog den næstældste omsorgsfuldt, men jeg er en smule i tvivl om hvorvidt Zombie havenisser eller
en krybende zombie vil sprede ægte glæde nogle steder – og jeg tror helt ærligt ikke selv at jeg ville turde komme hjem, hvis der lå sådan noget i min have. Gys!!

En eller anden form for fejring skal vi nok få mast ind, da vi allesammen er fans af græskar, slik og det der med at gøre hinanden bange.
Som min venindes overbo sagde til en far, der syntes de var klædt for uhyggeligt ud sidste år:”det hedder jo “halloween”, ikke “Hello kitty”

Nå, her til den del der vedrører jer:
Coolstuff har venligt sponsoreret et gavekort på 400 kroner, til en af jer. Så kan I selv vælge om de skal gå til kostumer, pynt eller noget helt andet, fra coolstuffs seje udvalg af gadgets, dimser og mere eller mindre uundværlige ting.
Alt du behøver gøre, er at smide en kommentar nedenfor, med et link til noget du måske vil købe, så trækker jeg en tilfældig vinder D. 27-10.


02/23/12

Om at tale ordentligt

(sponsoreret indlæg – men jeg mener det!)
Forleden kørte jeg i tog med en veninde, da vi pludselig hørte en mærkelig “SSSSSSS”-lyd bag os, og jeg vendte mig om for at se hvad det var – det var en nydelig kvinde i 40 års alderen, der sad og filede negle.
Kvinden lænede sig alligevel ind over os, og hvæsede:”ja, jeg må altså godt være her, det er jo ikke en stillekupe’ – du har ingen ret til at glo så surt på mig!”
Jeg fortalte at jeg egentlig ikke havde set surt på hende, bare nysgerrig efter hvad lyden var. (Egentlig synes jeg negleklipning, tandkødsrensning, benbarbering og den slags hører hjemme på ens eget badeværelse, ikke i det offentlige rum – men det sagde jeg ikke).
“Jeg nægter at spørge andre om lov til ting der ikke generer nogen!” sagde kvinden bestemt, hvilket fik min veninde til at sige, at det forventede vi heller ikke – men hvis hun spurgte os om vi syntes det var lækkert at få neglesmulder i nakken, så ville begge vores svar nok være nej. Men bestemme noget, ville vi ikke.
Hun sagde det lidt høfligt-humoristisk, men den vrede dame tog det ikke sådan, rejste sig over os, og gav sig til at råbe sin uforbeholdne mening om os. Den var ikke umiddelbart positiv, og inkluderede en del synonymer for dele af den kvindelige anatomi.
Så stoppede toget, kvinden stod af, og fandt det nødvendigt at stille sig foran vinduet, og med sine langfingre yderligere signalere hvad hun syntes om os.
Hun lignede ikke en der ville flippe ud på den måde, over en kommentar der var forholdsvis neutral, blev vi enige om, og kom så til at tale om hvordan tonen egentlig generel er blevet ret hård, og folk taler grimt til hinanden: i debatforaer og aviser på nettet sviner folk hinanden til, dansk politik er en stor gang mudderkastning, og pæne damer kan finde på at råbe grimme ting af fremmede, over bagateller.
Vi nåede ikke frem til en endelig konklusion om hvorfor det var sådan – hendes teori var noget med inspiration fra rappere med hårde sangtekster, min var mere noget med folks muligheder for at gemme sig bag anonyme identiteter og slippe den indre svinehund løs på nettet – at den mulighed, kunne hærde en til også at opføre sig ubehageligt over for andre i den virkelige verden?

Jeg bliver så ked af at det skal være sådan, og synes virkelig man skal forsøge at blive inde på sin egen banehalvdel med den slags surhed. Eller moderere måden man siger den på…
Prøver også ihærdigt at lære mine egne børn det – tre af dem taler næsten altid pænt, men Hulk har haft enkelte episoder der tenderede tilsvining, men det var i hendes mest Hulk-agtige periode, og hun er meget mildere nu. Det lover jeg…

Et par dage efter, fik jeg en mail med tilbud om et sponsoreret indlæg på bloggen. Det plejer jeg ikke at ville, da jeg er bange for, om det vil virke kunstigt at sidde og skrive om et eller andet man ikke har et forhold til – men denne her var så meget i tråd med de tanker, og egentlig en rigtigt fin ide’ – så jeg sagde altså ja.
Det er call me“, et telefonselskab, der kører en kampagne om “verbal forurening”, og om at tale ordentligt til hinanden.
Og ja – de gør det givetvis for at få flere kunder og tjene penge og alt det der – men det er stadig et rigtigt fint initiativ, og jeg håber faktisk det kan sætte gang i nogle tanker hos folk, og en debat omkring hvordan man taler til hinanden.
Man kan se en lille film, deltage i debat, og tage en test HER på hjemmesiden.

Og må jeg så lige høre Jer: tror I det er rigtigt at tonen er blevet hårdere? Hvis ja: hvad skyldes det, og kan vi gøre noget for at stoppe det?