05/30/14

Om spøgelser og tanker

I er flere der spurgte om jeg mødte spøgelser, på min tre dages arbejds-ferie på hotel overlook 2.

Jeg tror heldigvis ikke på spøgelser, og mødte heller ikke nogen – omend jeg måtte overbevise mig selv en del om at jeg ikke tror på dem, mens jeg prøvede at sove, i et rum uden gardiner, til lyden af flagermus, og en flok ugleunger der skreg grådigt på mus lige uden for vinduet.

“Iiiiiiiiiippp!” skreg de – og så en pause, hvor de måske blev fodret og jeg lige nåede at tro de var mætte nok, ind til næste “IIIIIIIIIIIIIIIIiiiiiiiiiipppp!!!!”
Det var nogle lange nætter…

Det eneste spøgelse der fyldte, var tanken om Ninjaman, der ringede og fortalte, at han var blevet kørt ned, på cykel, af en idiotbilist der havde drejet uden om højresvingbanen og direkte ind i ham.
Han fik smadret cykel, sko og tshirt, men hans lynhurtige kampsportsreflekser, havde forhindret at der var sket andet med hans krop, da han blev slynget op over bilen, end nogle solide hudafskrabninger og blå mærker…

Når jeg lukkede øjnene, forestillede jeg mig ham i den ulykke, og blev så ked af det ved tanken om hvor heldig han havde været, at hvert eneste irriterende ugle-iiiiiiip blev hilst velkommen, fordi jeg så tænkte på noget andet.

Det er nemmere at ligge og være irriteret på ugler og fantasere om hvordan man fanger, plukker og koger de skrivende små kræ, end det er at ligge og være bange ved tanken om hvor tæt ens elskede har været på at dø…

Det var dejligt at komme hjem i går, så jeg selv kunne kysse hans buler og skrammer, og forsikre mig om at han var ok.

Bare stik mig en flok frådende gespenster og blodtørstige spøgelser når som helst – hvis bare jeg kan blive forskånet for nogensinde at være bange for at miste dem jeg holder af.
Der er ikke noget mere skræmmende.

05/26/14
20140526-183453.jpg

Om spøgelseshuse og søvn

Jeg er afsted med mit arbejde denne uge, og mens vi kørte herhen – forbi solbeskinnede marker og bondegårdsidyl – forventede jeg at vi nok skulle overnatte på et sted der var lige så hyggeligt som omgivelserne.
Det viste sig at jeg tog fejl…

I hallen på den gamle herregård, blev vi først mødt af skummel grib/død ræv installation:

20140526-183453.jpg
Det ligner at nogen er blevet myrdet i badekarret:

20140526-183523.jpg
Når jeg går på de lange, labyrintiske gange, føler jeg at jeg er med i filmen “the shining”.
Ser mig over skulderen, og forventer at blive forfulgt at dreng på trehjulet cykel, der hvisler:”redrum! Redrum!”

20140526-183656.jpg
Jeg kan ikke beslutte mig for om det uhyggeligste ved værelserne er tapetet:

20140526-183734.jpg
Eller den sure mand, der stirrer ned på sengen?:

20140526-183810.jpg
Nogen har stillet blomster frem.
Inde i et skab.
Det er noget tid siden:

20140526-183837.jpg
Jeg skal sove alene. Øverst oppe.
Der er skov hele vejen rundt om huset.
Og en død elg, der ligner at den følger en med øjnene:

20140526-184027.jpg
Forventer at møde mindst et spøgelse i nat – men har pakket en bog, der er så spændende, at jeg forhåbentligt ikke opdager det!

Savner pludselig min trygge seng, og tænker nostalgisk på, hvordan jeg i nat først blev vækket af 7 årig med mareridt; så af 9 årig der havde smerter i forstuvet hånd – og til sidst af 4 årig der pissede i min seng.
Ak ja…. Det var tider!