05/21/13
20130521-110752.jpg

Om at være lille og nuttet

Mindstebarnet fylder tre år om nogle uger – hvilket næsten ikke er til at fatte.
Det føles som et øjeblik siden, at hun var så lille og halvskaldet som her:

20130521-110752.jpg
Kan huske at hendes tre storesøstre var kæmpestore, kloge og hidsige da de var tre år, men hun er stadig bare familiens lille pus, trods den fremskredne alder.

“årh se: vores nuttede babysøster er igen faldet i søvn mens hun legede – hent jeres ipods eller mors mobil, så vi kan se hvem der kan tage det sødeste billede af hende!” er en meget brugt sætning hos de store piger.

Derfor er min mobil proppet med fotos som disse:

20130521-111844.jpg
Mindstebarn, der sover stående

20130521-111932.jpg
Mindstebarn, der sover balancerede på stol

20130521-112038.jpg
Mindstebarn, der snupper en spontan lur, midt i en leg i haven.

Deres tålmodighed over for hende er også større end over for noget andet: hvis hun ikke gider gå, bærer de hende; og hvis hun kommer og hærger deres leg, finder de på en rolle til hende der passer til hærgen: “den tossede nabokone, der braser ind og roder “, ” dinosauren der tramper gennem playmobil-byen”, eller noget i den stil.
Det er sjældent de smider hende ud.

Vi forældre har hun ikke meget sværere ved at sno – vi falder også totalt for hende, når hun lægger hovedet på skrå, og med sin lille helium-fyldte stemme bedyrer:”far – du er min bedste ven!”, og om natten glemmer vi at hun ikke er en nyfødt baby, og lader hende sove oven på os, med sine sparkende fødder og 12 kilo tunge krop, så vi vågner bulede og radbrækkede, og taler om at NU skal hun lære at sove i sin egen seng – men så er hun så nuttet og hyggelig, når hun ligger i vores seng og snorker, at vi venter lige en dag mere, med at insistere på tremmeseng…

Gad vide om det er sådan i alle familier: at det mindste barn kommer rigtigt langt ved at spille på sin lille-og-nuttethed, så forældre og større søskende bliver ved med at glemme hvor store de er?
Jeg tror faktisk at der er noget om det.

Og måske hænger det endda ved, når de er voksne også – altså ikke det der med at være nuttet, men selvtilliden man får, ved at have større søskende der kan charmes.

Min egen lillesøster er ihvertfald mærkbart mere charmerende end jeg selv er, og har altid været bedre til at indynde sig hos fx vores fars kærester, hvor jeg bare var den sure og kejtede.

Hvis jeg tænker over det, er 90% af mine venner faktisk også charmerende mindresøskende…
Måske er det bare mine storesøstergener, der ikke kan stå for deres lillesøster-nuttethed?
Må hellere passe på, så jeg ikke begynder at tage nuttede billeder af dem, mens de sover…

06/15/11

Om hvor nemt det er, med mere end et barn…

I går modtog jeg denne her søde mail, som jeg gerne vil svare på, i et blogindlæg:

“i går skete der noget som gør at jeg er vågnet kl 04.30 af mig selv. Det sjove er at jeg tænkte på dig, som jeg jo kun “kender” fra din blog. Jeg var til første scanning i går og der er tvillinger i maven på mig!!!!!!! Jeg var ellers ved at overtale min mand til hjemmefødsel, han skulle snart læse ninjamandens indlæg, det bliver ikke til noget for til december har vi, ikke som ventet to børn, men hele tre børn, på tredje, uden elevator, med tre værelser. Men tænk sig, jeg tænkte på dig og fire børn og føler ikke jeg burde være så chokeret, alligevel er jeg vågen nu og overvejer om jeg skal stå op og bage. Kan du ikke lave endnu et beroligende blogindlæg om hvor nemt det går med mere end to børn?
Kh Ivalo”
Wow… Tvillinger havde altså også fået mig til at løbe rundt i cirkler og skrige lidt i panik, beklager Ivalo…
MEN – der er mange ting ved det at have børn, der er nemmere end frygtet (og andre ting der er meget svært, uden at man overhovedet havde overvejet det kunne blive et problem, før man fik børn…. Fx hvor meget man faktisk er nødt til at sætte sig ind i hvad disneyprinsesser eller pokemons hedder og kan).
Og tillykke!
Vi har jo ingen tvillinger, kun pseudotvillinger, med 18 mdr imellem – ikke planlagt. Den var svær at sluge: vi havde lige købt en butik og planlagt at skiftes til at stå i den – vi havde et barn og en baby – og så en baby mere.
Den første måned var hård.
Det krævede lidt omstilling af både os og børn, at der pludselig ikke var voksne nok til alle børn – men børnene indordner sig også, og vores nr 3 og 4 har været meget nemmere babyer end de to større, måske fordi de blev født ind i en “flok”, hvor der bare ikke er så højt serviceniveau?
Fordele ved mange børn, tæt i alder:
– man er meget på om dagen – men så små børn sover tidligt, så man har i det mindste voksentid fra 19.30-23 hver aften.
– de kan underholde hinanden. To ER nemmere end en, for de kan lege sammen.. Man skal bare lige ind i rutinen…
– ok, der er en del bleskift lige nu og her – men det bliver hurtigt rutine, og om 4-5 år kan de selv, og så er det den vildeste lettelse ikke at behøve tørre numser, man sætter rigtigt pris på det!
– De kommer til at gide se de samme film og læse de samme bøger osv, hvilket langt hen af vejen, gør det lidt nemmere.
 Tips og tricks, der har gjort vores liv nemmere, trods 4 børn:(og nej – det er ikke altid helt nemt, og det glipper også for os – men når vi husker det her, hjælper det…)
– forsøg at købe ind til en hel uge af gangen, lav madplan og hav en stor fryser, hvor man kan fryse større rester kødsovs osv og tage op til de dage man ikke gider lave mad
– sov i samme rum som børn, så man ikke skal helt op af sin seng og ind i andet rum for at trøste/give vand/ amme om natten. Så føles det som om man får sovet mere.Og man kan jo knalde i et andet rum!
– En bæreslynge er en ret smart opfindelse, så man kan putte hylende baby ned i hyggelig rede, og trøste den, mens man går rundt og ordner praktisk, eller har hænderne fri til flere børn.
– sørg for at få voksentid, fx med sex og/eller alkohol
– lev med rod og snavs – der bliver alligevel klamt igen om lidt…
Forsøg at tænk positivt og grine af det, når det hele føles lidt skod – helst sammen.
Og – som Maren også sagde til foredrag i går – husk det er en fase! Det bliver altid nemmere igen!