05/6/14
20140506-122823.jpg

Om lånehunde og begejstring

Lige siden mindstebarnet først lærte at gå, og siden hen at sige bandeord og stritte imod hvis nogen af os forsøgte at hive hende op på skødet og ae hende, har vi fantaseret om at eje en hund.

Bare sådan en tyk lille fyr, der bliver begejstret når man kommer hjem, og altid gerne vil nusses eller gå en tur.

Den måtte godt se sådan her ud, var vi enige om:

20140506-122823.jpg
Men vi har ikke rigtigt plads, tid eller råd til et ekstra familiemedlem, så foreløbigt er det bare blevet ved drømmen.

Da vi blev spurgt om vi ville låne en nuttet lille hund en hel weekend, var glæden derfor stor.

Årh, hvor pigerne glædede sig, og lagde vilde planer: der var ingen grænser for hvor mange tricks de kunne lære Sonja, eller hvor gerne hun måtte sove i deres senge!

Sådan en teenagehund er en overraskende posefuld energi, der startede med at fejre sin begejstring over at være et nyt sted, ved at fræse glædesstrålende gennem alle bedene, så tulipaner fløj til alle sider; vælte et par børn omkuld; lokalisere og forcere hul i hækken og besøge modvillig nabo; og rulle sig i en meget død måge.

Det tog hende et par timer at kulre af, og der på fulgte en lang lur, mens pigerne utålmodigt ventede på at hun vågnede, så de kunne gå den første tur (af mange) med hende.
Og det var hyggeligt, og de var meget stolte og vigtige, og frydede sig når fremmede stoppede og sagde det var en sød hund.

20140506-140113.jpg
De legede i haven hele dagen, og det var så glansbilled-idyllisk og hyggeligt, at vi seriøst overvejede om det ikke kunne lade sig gøre at få en hund selv alligevel, mens vi så på glade børn og totalt nuttet hund.

20140506-163752.jpg
Heldigvis havde hun overrasket os med en anseelig mængde tis, gavmildt fordelt ud over vores dyner og sengetæppe – og følelsen af at krybe ind under sin dejlige dyne, for bare at opdage at den er dyngvåd og kold, og en nat hvor vi måtte ligge og småfryse under et jordslået picnictæppe og en stak håndklæder, sendte os på lidt mere realistiske tanker.

Det var også en fin detalje at hun vækkede os med eksalteret ansigtsslikning kl 06 – yderligere en grund til ikke at flyve ud og investere i et kuld hvalpe lige med det samme!

“Det har været den bedste weekend i mit liv!” sukkede den næstyngste mandag morgen, og pigerne har brugt meget tid på at tale om hvor søde hunde er, og hvor hyggeligt det var at passe en – de har talt så meget om det, at jeg flere gange har været lige ved at glemme at vi ikke skal have en foreløbigt.
(Må hellere sørge for at passe en hund snart igen, før vi glemmer det helt!)