07/9/19

Om aflyste planer, thaibokseskader, og hjemmeferie

Da ungerne var små, arbejdede vi begge deltid, pengene var minimale, og vi begyndte på at bytte vores lille hus ud med lånt sommerhus på Mols, hvor vi ikke lavede noget der var mere eksotisk end at slå smut og male på sten. Selv om vores økonomi er meget bedre nu, og vi nok reelt godt kunne få råd til en billigere udenlandstur hvert år hvis vi sparede op, er der stadig ikke noget vi hellere vil, end roen og lyset og tiden sammen, på velkendte Helgenæs.

21 år i træk, hvor sommer er lig med lige akkurat den plet Danmark.(Har før skrevet om det bl.a. her). Sært nok, har vi aldrig været der på andre tider end året, og jeg kan slet ikke forestille mig hvordan der ser ud uden for Juli måned. Om det overhovedet eksisterer?

Selv om de største af pigerne for to år siden begyndte at knirke over at de syntes det var for længe at være væk fra venner HELE sommerferien, og vi sidste år derfor måtte undvære Ældstebarnet halvdelen af tiden, og istedet have en dele-veninde med til mellempigerne, så elsker de også stedet.

Mindstebarnet og jeg brugte meget tid i Madrids hede, på at savne de andre og glæde os til sommerhus. Glæde os rigtigt meget, til alle de velkendte steder og udsigter. Luftig brise. Køligt vand. Gåture. Ingen wifi, så man falder ikke i isoleringsfælden, men laver ting sammen (mest os voksne der glæder os til den del, hvis jeg skal være ærlig).

Vi kom hjem til noget, der ligner en aflysning af sommerferie…

Ninjaman har gået til thaiboksning de sidste 7-8 år. En ekstremt voldelig kampsport, der har givet ham en del knubs, men han har et psykisk belastende arbejde og har brug for at kunne lukke en masse energi ud. Og så giver det jo umanerligt pæne mavemuskler, så jeg har valgt ikke at klage over de blå øjne der indimellem er kommet med hjem. Også selv om de  har stået lidt i vejen for fx fødselsdagsoverraskelser.

Før han fik konstateret kræft trænede han op til at bokse en rigtig kamp, og kom derfor oftere hjem med småskader, men det er først for nyligt at han er begyndt at træne igen, og han tager (en lille smule) mere hensyn til sine mange operationsskader, og træner ikke så hårdt længere. Alligevel havde en ny ung fyr i klubben misforstået konceptet: sparring, ikke kamp, og havde slået og sparket alt, alt, alt for hårdt, da han var til træning, den dag vi tog til Madrid.

Ninjamans ben er et stort sort mærke på grund af blodansamling, fra tå til balde; kan ikke bøjes; og gør rasende ondt. Han har været sengeliggende og på krykker siden (med mellempiger som søde sygeplejersker, madlavere og hundeluftere, mens mindste og jeg var i Madrid, og den store på Roskilde festival).

På hospitalet sagde de at det kunne tage mindst 2-3 uger, før det blev normalt, og at det skal have meget ro, Da han ikke kan sidde, kan vi ikke køre bil, og kom ikke afsted i går, som planlagt – og kommer det måske heller ikke.

Virkeligt synd for ham – og ja: han har udmeldt sig af klubben, og skal finde en anden sport at lukke damp ud på. Jeg har foreløbigt foreslået kalaha-turneringer, skakklubber, synkronsvømning, men det var ikke lige det.

Men også synd for os allesammen, der ikke rigtigt kan finde feriestemningen frem. Der er foreløbigt gået wifi-misbrug og småskænderier i det, og jeg skal oppe mig lidt for at finde på noget der føles ferieagtigt for mig og de tre mindste, men ikke koster noget særligt.

Foreløbigt er det blevet til samvær med fætter og kusiner, og en gåtur inde i byen, med halvdårlig samvittighed over at skadet mand lå alene hjemme og gloede.

På biblioteket lånte jeg et bjerg af højtlæsningsbøger, så vi kunne kombinere feriestemning, med at være hjemme. Fandt der denne bingoplade, hvor man kan læse forskellige steder:

Hvis præmien blev en biftur, var der nogenlunde tilslutning til den – nogle af børnene med mere begejstring end andre, men alle med på den.

De har endda bygget en hule til formålet, og sovet i den i nat:

Indtil videre kan jeg kun høre tydelige netflix-lyde fra hulen dog, men intentionen var altså at vi også lille læse.

Så nu får læseferie en ny betydning, mens vi krydser fingre for at stakkels skadede mand måske bliver oppegående nok til at blive tranporteret til Helgenæs om en uge eller to.

Er der nogle af jer der har tips til hvordan man får hjemmeferie, til at føles ferieagtigt, mens vi krydser fingre og venter?

07/10/18

Hvad kan man lave på Helgenæs, og omegn – anbefalinger

Sponsoreret af Du glemmer det aldrig

Siden jeg mødte Ninjaman, for over 20 år siden, har vi holdt vores sommerferier det samme sted: i et lånt hus på Helgenæs, en halv times kørsel fra Ebeltoft. Det er muligvis det dejligste sted i Danmark, og det sted hvor min puls kommer allerlængst ned i omdrejninger. Vanvittigt smuk natur, ro og stilhed.

Vi har ting vi laver hvert eneste år; steder vi skal besøge og bestemte måltider der skal spises bestemte steder; men de sidste år er vi begyndt at være mere opsøgende på at opleve nye ting. Da pigerne var små kunne de underholde sig selv i dagevis med nogle malede sten, men nu hvor de er større skal der mere til.

Ting vi altid skal:

– Fiske krabber på broen i Kongsgårde, Helgenæs. Der kommer næsten ingen mennesker, og man kan sidde i læ og sludre, mens man fanger krabber med en tøjklemme og en pakke skinke.

– Besøge Sletterhage fyr på Helgenæs. Man kan indimellem se marsvin fra stranden og udsigten er fin. Stranden er dækket med store sten, der er sjove at lave skulpturer ud af. Finder man en sten med et hul i, kan man veksle den til en slikkepind i kiosken.

– Tage ind til Ebeltoft og gå tur. Tage billeder på alle de æble-statuer der er opstillet i byen. Hænge ud i havnen og se fregatten Jylland udefra (den er dyr at komme ind på, så vi har kun været der en gang. Det er godt, hvis man har råd til den slags!)

– Spise enten på “Smag”i Ebeltoft der laver forrygende mad og serverer i den fineste grønne gårdhave, eller på den hyggelige “skæve kro”; der laver verdens bedste stjerneskud, og også har hyggelig udeservering.

– Spise is i Femmøller, hvor stranden er smuk og isene gode

– Gå en trillion ture

– Besøge Flintesmeden, der viser hvordan man laver stenalderpile og har kunsthåndværkerudstillinger.

– Sætte drager op. Især nu hvor vi har fået hund: han går helt amok af spænding over det!

– Besøge “Den gamle by” i Århus. Fantastisk sted, særligt efter der både er kommet en 70’er by og et interaktivt museum derinde. Og så er det relativt billigt (ca 100 for voksne, gratis for børn), og man kan snildt bruge en hel dag.

– Lave slikkepinde selv, på Mols Bolsjer i Ebeltoft.

– Hægte sig på lokale byfester. Vi er fast inventar på både Helgenæs fest, med grisevæddeløb, traktortræk og tombola; Knebel byfest, med aftenåbne butikker og madboder; og Ebeltoft med musik og omrejsende Tivoli. Det er helt enormt hyggeligt, og behøver ikke koste det store.

– Lave gele’ af hybenroser eller ribs

– Spille brætspil. Årets udvalg ser sådan her ud:

Nyere ting vi har prøvet eller vil prøve:

– Lær at lave Raku-keramik selv. Der findes mange dygtige keramikere, glaspustere og andre kunstnere på Mols, og indimellem laver de kurser. Vi lokkede selv en keramiker til at give os et privat kursus sidste år, hvor vi alle seks lavede en kop eller skål hver. Det er ikke helt billigt (beregn 150-200 pr person); men tingene kan bruges som gaver, og oplevelsen er virkeligt stor!

– Mols nationalpark laver mange gratis aktiviteter. Forrige år var vi med ude og se en arkæologisk udgravning, og sidste år var vi på en spændende aftentur til Kalø ruin, hvor vi hørte om hekseafbrændinger og gik i fakkeloptog. Det vil vi gerne igen i år!

Du glemmer det aldrig har lavet nogle vildt spændende oplevelsespakker til Mols bjerge, hvor man bl.a. kan komme med en vildmarksguide ud og samle urter og andet i naturen, og lave vildmarksbrunch; sejle/vandretur med historier om landskabet og udendørs frokost; og fire andre vildt spændende oplevelsesgaver, der kan ses her.

Priserne er fra 175 kr pr mand for vildmarksbrunchen til 999 for et gourmetkursus i vildmarksmadlavning, hvor man bl.a. lærer at partere et helt vildsvin!

Vi har et gavekort der til, og overvejer meget hvilken en oplevelse vi skal prøve i år.

Umiddelbart tænker jeg det er vildmarksbrunchen der skal prøves, for så kan vi alle seks komme med.

Er der andre, der skal holde ferie nær Ebeltoft, og har gode tips? Så kom gerne med dem! Og hvis I er nysgerrige, kan vores ferie følges på Instagram hvor jeg hedder @hverdag. Der er dårlig internet i sommerhus, så jeg kommer ikke til at blogge meget de næste tre ugers tid.

02/2/17

Om souvenirs og ferieminder

Jeg fik vist aldrig delt dette sentimentale indlæg, der var gæsteindlæg hos fantastiske Christina i sommer. Så her er det, til dem der gider en tur ned af memory lane med mig.

For 15 år siden viste jeg Mols bjerge frem for første gang, for min tykke førstefødte baby.
Min kærestes familie har et sommerhus der, som vi har lånt hver eneste sommer de sidste 19 år, og det var magisk at have mit eget barn med til det sted.

Egentlig var hun mest optaget af at sidde i bar røv og spise sand, men jeg kunne ane konturerne af det hun ville huske som “sin barndoms somre” og det fik mig til at føle mig sært højstemt.

Hendes barndoms somre ville blive skabt af os, og vi ville fylde dem med solvarme badebroer under tæerne; snappende krabber i spande; gåture; regnvejrslæsning; malen på sten og tællen skyer.
Begge os forældre blev helt rørte ved tanken, men barnet var ret ligeglad, og fortsatte ufortrødent med sandspiseriet.

I et forsøg på at skåne hendes lille mave for mere sand, gav vi hende en lille dragt på og lånte en bil ind til Ebeltoft.

Vores økonomi dengang var absolut skrabet. Brugt tøj, tilbudsmad, ingen rejser eller restaurantbesøg, og ingen råd til unødig nips.

Vi spiste vores madpakker på havnen, og ledte efter gratis underholdning, hvilket vi fandt: en glaspuster, der tryllede de smukkeste små vaser frem.
Vi var alle tre tryllebundet, og babyen lo begejstret, mens vi iagttog hvordan en tyk vase med en gylden dråbe indeni tog form.
Jeg så på prisen – næsten 300 kroner – og følte mig så skuffet, så skuffet over ikke at have råd til den. Det vidste jeg jo godt at jeg ikke ville have, men den var stadig meget dyrere end jeg havde håbet.

Vi gik derfra igen; puttede baby i klapvogn til hendes lur og jeg satte mig på græsset for at læse mens hun sov, og hendes rastløse far gik en tur.
Han kom tilbage med et hemmelighedsfuldt smil, og en gave – den lille vase.
Den ligner solskin fanget i en dråbe vand, og jeg bliver stadig glad når jeg ser den.
DSC_0302
Og sådan blev mine børns barndoms somre: solskin, fanget i regndråber.
Der er kommet tre tykke babyer til i tiden siden, og nu er de ranglede, store skolebørn, og visheden om at vores somre ikke bliver ved med at kunne fastholdes sådan her kommer snigende.
Men i mit vindue derhjemme har jeg nu syv små glasvaser, købt på de sommerhusferier hvor vi havde særlige minder at fastholde.
De tre yngre søstres første sommerhusture.
Da vi gik konkurs med firmaet, og blev enige om at alt nok skulle gå, for vi havde hinanden.
Sidste års frygt for hvad min mand fejlede.
Altsammen fastholdt i de små vaser.
DSC_0299
I år har vi et lorteår bag os: min mand havde kræft, og hele året er gået med operationer, heling, smerte og skræk.
Vi er næsten ude af det nu.
Og jeg ved hvad jeg skal købe i år, som minde over det grimme, der gik over: en lille dråbe mørkeblåt, indkapslet i en dråbe.