Om skofetichister
Med en forælder(mig) der seriøst ikke finder det spændende at købe sko,og bare vil eje noget der er neutralt, behageligt og kan holde i mange år, og en anden forælder (Ninjaman), der tog fire par sko med på en to dages rus-tur, sniger sig ind i alle skobutikker hvis man går tur, og er blevet bedt om at kassere et gammelt par hver gang han køber nye sneakers, fordi vi ellers ikke har plads i huset til at bo 6 mennesker, en fedthalemus og en skosamling(har altså kun 99 kvm) – så skulle man formode at nogle af pigerne ville være ligesom mig, og resten som deres far.
Men nix…
Skofetichist-genet ramte 100% af børnene, og jeg bor nu i en familie, hvor de tre årlige skoindkøbsdage (sandaler, sko, støvler) nærmest er en højtid på linie med julen. De glæder sig helt vildt, og kan bruge meget, meget, meget, meget, meget lang tid på at vælge støvler, sammen med deres entusiastiske far, der bøjer såler og afprøver velcro med begejstrede bevægelser.
Jeg havde ellers satset på at superbaby var mere ligesom mig – at vi sammen kunne sidde på en bænk foran skobutikken og sukke af de andre – men nej…
Hun er den absolut mest entusiastiske af dem alle, viser det sig.
Min veninde gav hende de her rædselsfulde “hello kitty” crocs i 1 års fødselsdagsgave, og hun kan endelig passe dem nu, og bruger dem som hjemmesko.
Hun kan slet ikke vente med at få dem på: når vi kommer hjem fra vuggestuen, har hun lokaliseret begge sko og står og presser mig til at hjælpe hende med dem, før hun overhovedet har fået jakken af.
Forleden aften vågnede hun, mens jeg lå og læste i sengen. En af de store gik ud for at tisse og lod døren stå – og den halvsovende unge spottede den ene croc liggende i køkkenet, og blev nødt til at rejse sig og hente den ind i sengen…
Og hun faldt i søvn med den i favnen, og vækkede mig ved at prikke mig i ansigtet med den, til jeg hjalp hende med at få den på.
Tror jeg bliver nødt til snart at lære det der med at elske sko – så jeg ikke skal føle mig udenfor de næste 18 år…
