Om at mangle budskaber
Da jeg for nogle år siden købte den her lysskiltsdims til en af mine børn i fødselsdagsgave, var det fordi hun var overbevist om at hun havde mange spændende budskaber, der kunne pynte på værelset.
Det havde hun også i starten, hvor stærke budskaber om fred eller kærlighed og den slags oplyste hjørne på værelset. Så tabte hun interessen, og gav den videre til søster, der i et par år primært havde den stående med sit eget navn flot oplyst. Rart ikke at lide under manglende selvtillid!
Nu har den så fået en tredje ejerkvinde, med om muligt endnu mindre på hjerte rent budskabsmæssigt:
Jeg kommer til at grine højt hver gang jeg går forbi.
Ville ønske jeg havde tænkt på det som blognavn, i sin tid – det ville nok fjerne presset, når jeg i perioder ikke har noget på hjerte at skrive om.
(Lysdimsen købte jeg iøvrigt her – og dette link er sådan et reklamelink, selv om indlægget ikke er)
