12/8/16

Om chok og krymmel

De her fik mine unger i går lokket sig til, fordi de havde været artige hos tandlægen (hvor dårlig pædagogik er DET lige?)
Jeg undrer mig meget over hvordan man bærer sig ad med at overtrække romkugler med “chok og krymmel”: sniger man sig ind på dem og råber højt, hvorefter man nemmere kan rulle de chokerede kugler i krymmel?

Og hvorfor gør man det – ligger de mere stille hvis de først har fået et chok, eller hvad?

Umiddelbart synes jeg det havde været mere humant at nøjes med bare at gøre dem en lillebitte smule forskrækkede.

06/23/16

Om alternative kreative projekter

Dengang jeg var barn, var der anvisninger bag på æskerne med morgenmad, til hvordan man byggede et rumskib ud af gamle æsker.

Da jeg var et let afledeligt barn, lykkedes det mig aldrig at samle nok æsker til at gennemføre projektet, men hver morgen, mens jeg tyggede mig gennem morgenmaden, sad jeg alligevel og fantaserede om hvor awesome det blev når jeg engang fik bygget mit rumskib.

Mine egne børn er lidt sære typer, der hellere vil spise aftensmadsrester til morgenmad, end spise deciderede morgenmadsprodukter, så derfor har jeg været sat lidt uden for hvad der skete bag på æskerne.

I morges på arbejdet faldt jeg over en æske cornflakes, og kunne til min glæde og overraskelse konstatere, at der stadig opfordres til kreative udfoldelser på den slags.

Jeg arbejder med store teenagedrenge, som jeg er ret sikker på er mere interesseret i cornflakes’ kække opfordring til at “skabe din egen skede”, end i rumskibe.

Jeg har stor respekt for morgenmadsfabrikanternes evne til at omstille sig til målgruppens umiddelbare behov.
DSC_0242

10/31/15
DSC_0055

Om halloween og lidt om autentisk lugt

Mine tre store piger er til forskellige halloweenfester her til aften, og jeg kom træt hjem fra kursus, og blev mødt af et glædesstrålende mindstebarn, der havde ventet spændt på, at vi skulle klæde os ud og rasle…

At blive sminket og gå rundt på mørke villaveje var ikke engang med på min top 20, over ting-jeg-drømmer-om-at-foretage-mig-en-lørdag-aften”, men jeg kunne ikke stå for hendes jubel, og endte med både at sige ja til at gå med hende, OG til at vi begge to blev sminkede som zombier.

Det gik egentlig fint.
Hun dansede lykkeligt foran mig, i sin nye zombie-prinsesse-kjole, med sommerfugle i maven og jævnlige begejstringshvin, og jeg gik med hende op til alle døre, men gemte mkg lidt væk fra døren når folk åbnede, så hun kunne få opmærksomheden alene.
Lige ind til hun ringede på hos en venlig ældre dame, der bemærkede min lurende zombieskikkelse i buskadset, og vinkede mig hen til sig, med et:”du skal da ikke være så genert, lille ven, værsgo!” og overrakte mig to karameller, som jeg befippet tog imod, uden at nævne at jeg ikke er et barn, men en lavstammet 40 årig…

Ved næste dør overvejede jeg at køre barnetricket videre – fristende muligheder for slikhoarding, men endte med bare at gemme mig endnu bedre.

Dette viste sig at være en god beslutning, da den fem årige lidt efter stolt indformerede mig om at hun havde slået en prut inden døren blev åbnet, for:”også at lugte af zombie!”

Hvor imponeret jeg end var over den dedikerede 4D zombieskabelse, var jeg dog også lettet over ikke at have været en del af den.

Især fordi zombielugten hang ved usædvanligt længe, og vidnede om imponerende giftighed…
DSC_0055

(link er affiliate)

10/10/15
image

Vind den uhyggeligste halloween-fest

Konkurrencen er slut, vinderen blev: Karen. Tillykke! Har sendt dig en mail.

Reklame/konkurrence/indeholder affiliate links:

Før i tiden syntes jeg at halloween var noget amerikansk pjat, og nægtede at gøre noget ud af det.

For nogle år siden blev vi imidlertid inviteret til halloween-fest hos nogle fra mellempigernes børnehave, hvor vi så sådan her ud, og havde det utroligt sjovt, med at skræmme livet af børn, i en fakkeloplyst have:
image
Virkeligt en gennemført fest, og sjovt på hygge/uhygge-måden.

Det er som om halloween vinder mere og mere indpas: sidste år var de tre ældste og deres far inviteret til hver deres halloweenfest, så den yngste og jeg morede os med at sidde i en mørk gang og vente på at fremmede børn skulle banke på døren og bede om slik, så vi kunne flå den op og råbe “BØH!” af dem.

I år havde vi planlagt at være hos nogle venner, og allesammen klæde os ud som zombier.
Rent personligt synes jeg zombier er det mest skræmmende der findes, og jeg tror uhyggeniveauet kunne nå episke højder, hvis vi var hele 13 zombier, der luskede knurrende rundt på villavejen og delte slik ud.

Vi har brugt lang tid på at lede efter kostumer, og opdagede at vores favorit-dimse-butik Coolstuff havde et imponerende udvalg af zombiekostumer, fx de her:
image
Zombie skolepige, Zombie politimand
eller de her blærede eventyr-zombier, som mine piger overvejede meget at være:
image

image

image
image
Nå, men nu er min Ninjaman nyopereret, så sandsynligheden for at han er i stand til at halte knurrende rundt på Frederiksberg d. 31-10, er ikke stor…
Pigerne stemmer ellers, ganske morbidt, for at han pakker sit skinneben ud til halloween, for det ligner fuldstændigt at der er taget en stor Zombie-mundfuld af det – men jeg tror desværre ikke han bliver helt klar til det.

“Vi kan jo glæde ham, ved at fylde haven med flotte zombier han kan se på?” Foreslog den næstældste omsorgsfuldt, men jeg er en smule i tvivl om hvorvidt Zombie havenisser eller
en krybende zombie vil sprede ægte glæde nogle steder – og jeg tror helt ærligt ikke selv at jeg ville turde komme hjem, hvis der lå sådan noget i min have. Gys!!

En eller anden form for fejring skal vi nok få mast ind, da vi allesammen er fans af græskar, slik og det der med at gøre hinanden bange.
Som min venindes overbo sagde til en far, der syntes de var klædt for uhyggeligt ud sidste år:”det hedder jo “halloween”, ikke “Hello kitty”

Nå, her til den del der vedrører jer:
Coolstuff har venligt sponsoreret et gavekort på 400 kroner, til en af jer. Så kan I selv vælge om de skal gå til kostumer, pynt eller noget helt andet, fra coolstuffs seje udvalg af gadgets, dimser og mere eller mindre uundværlige ting.
Alt du behøver gøre, er at smide en kommentar nedenfor, med et link til noget du måske vil købe, så trækker jeg en tilfældig vinder D. 27-10.


08/12/15
DSC_0432

Om fuldkorns-fetisch

Jeg havde engang en kollega, der tabte femten kilo, og efterfølgende blev så ekstremt optaget af sundhed, at man ikke kunne spise noget i nærheden af hende, uden at få et lille foredrag med i købet, om hvorfor kød var noget svineri og mælk i kaffen værre end djævletilbedelse.

Men forleden kom Ninjaman hjem med en pose blege boller, til børnenes weekendmorgenmad, og min ex-kollega måtte se sig slået i entusiasme for sund mad, af denne kåde bjørn:
IMG_20150805_210336

Sædvanlige tænker jeg at folk der har forskellige seksuelle fetisches går lidt stille med det – men bamse her ser stolt ud over hans meget kærlige forhold til fuldkorn.

(Hvordan man specifikt gør hvis man skal bolle med fuldkorn, har jeg tænkt en del over. Undlader dog at google det, da jeg frygter at finde billedebeviser af bamse i fuld sving…)

04/25/15

Om løse slik

Jeg håber i kan se skiltet, selv om jeg ikke kunne lide at gå helt ind i butikken og tage billedet.
“Løse slik – 10 kroner” står der, og jeg har tænkt en del over, om det egentlig er dyrt eller billigt – hvad får man for pengene og hvad dækker løse slik over?
Umiddelbart vil jeg synes at hunde, lidt for gerne, uddeler hvad jeg vil betegne som “løse slik” – og så er 10 kr dyrt for at blive slikket i fjæset af en hund.
Det kan også være at den rare kioskmand tilbyder seksuelle ydelser til enlige kvinder, og så er 10 kroner jo rørende billigt – omend der sikkert havde været mere salg i “faste slik”.

08/21/14

Om zen og brændenælder

Det er mig der henter vores børneflok hjem tirsdag og onsdag, og jeg hænger altid i en klokkestreng, for at nå det – der skal ikke særligt meget ekstra trafik, eller skolebørn der er svære at finde, til at vælte tidsplanen…

Ninjaman byttede en vagt på arbejdet i dag, og havde tidligt fri, så for en gangs skyld, behøvede jeg ikke bekymre mig om det.
Jeg havde haft en dag med mange møder og mennesker, og havde så mange tanker i hovedet, at jeg først brugte et par minutter på at lede efter bilen – var på cykel…

Euforisk cyklede jeg ud i solskinnet, med bare tæer på pedalerne og god musik i ørerne.
Cyklede endda en lille omvej, gennem en park, fordi jeg trængte til at se på noget andet end veje og biler.

Og der, i parken, gik det pludselig op for mig, at jeg jo egentlig ikke havde særligt travlt – og min hjerne påstod at have skimmet en artikel i genren “mindfullness/lev i nuet/carpe diem”, der handlede om at stoppe op, og nyde nuet.
Jeg er ikke en stoppe-opper, overhovedet.
Og at tage sig 5 minutter til at være sig selv, føles ekstremt ekstravagant, når man også har 4 unger, og sjældent får lov til så meget som at tisse alene, uden at skulle trøste/hjælpe/true/lytte imens.

Men jeg gjorde det – greb følelsen af frihed og solskin, stillede cyklen op af et træ, og satte mig på en bænk, og lyttede til to hele sange, mens jeg beundrede lidt udsigt.

Den der artikel havde ret, tænkte jeg – det føltes sgu da godt, lige at tillade sig lidt tid til at lave ingenting, helt alene!

Oplivet rejste jeg mig, for at cykle hjem – og opdagede at cyklen ikke længere stod op ad det lille træ, men i stedet havde væltet sig sådan bag om træet, og ned i en grøft.
Fyldt med brændenælder….

Mine sko lå før i cykelkurven – nu lå de så helt nederst i grøften, så uanset hvad, måtte jeg på bare tæer ned i brændenældehelvede og fiske jakke, lås, cykel og sko op.
Så mig desperat om efter nogen jeg kune lokke til at hjælpe, men der var altså ingen…

Hvad de ti minutter på en bænk havde givet mig af zen-ro, fik de to minutter i brændenælderne brutalt flået i stykker – og cykelturen hjem bagefter, med brændende fødder og en cykel der nu sagde:”RASLEslæbeslæberasleRASLESlæbe….”, fordi den var blevet trykket, var lige prikken over iet.

Men – og nu kommer pointen – mine børn havde så ondt af mig, at de hentede tæpper til mig, og lod mig være i fred en hel halv time – så ti minutters zen/to minutters smerte/10 minutters rasle-brænde-cykling, blev faktisk vekslet til endnu mere zen og endda med omsorg oven i.
Så hvis jeg nogensinde får tid igen – så snupper jeg altså den bænk en gang mere – men parkerer muligvis cyklen bedre!

05/5/14
20140501-182845.jpg

Om tarvelige venner

Så er det jo blevet Maj, og endnu engang er nogle sagesløse dyreunger blevet udsat for pigernes tusser:

20140501-182845.jpg
Jeg griner stadig højt hver gang jeg går forbi den, og forestiller mig en speakerstemme, der siger ting som: “Tage havde længe vidst, at Brian ikke var en lige så loyal ven, som han selv var – men det her var alligevel dråben!
Heldigt at Tage netop havde investeret i en stor dunk benzin og en æske tændstikker – og at han vidste hvor Brian gemte sit lager af kål og bønner….”

04/7/14
20121019-212918.jpg

Om friturestegte lækkerier

Min mor har lige smset mig det her foto hun selv har taget, og det kribler i mig for at dele det med nogen…

De gæster vi har her til aften er ikke nogen der – lige som jer ægte kendere – sætter pris på god diller-humor, så I er
NØDT til at se hvilke flotte fotos jeg får fra min mor.

Mine veninders mødre sender fotos af hjemmespirede tomater, spurve i haven og glade aftener i bingohallen til deres børn – min mor sender fotos af noget der ligner en friturestegt diller.
Tak mor.

20121019-212918.jpg
Det må da være en McDick?

Der var engang, hvor rygterne om rottekød i fastfood var det klammeste – hvis denne panerede sag, indeholder det den ligner, synes jeg faktisk det er lige en tand klammere…

02/17/14

Om løse slik

Jeg håber i kan se skiltet, selv om jeg ikke kunne lide at gå helt ind i butikken og tage billedet.
“Løse slik – 10 kroner” står der, og jeg har tænkt en del over, om det egentlig er dyrt eller billigt – hvad får man for pengene og hvad dækker løse slik over?
Umiddelbart vil jeg synes at hunde, lidt for gerne, uddeler hvad jeg vil betegne som “løse slik” – og så er 10 kr dyrt for at blive slikket i fjæset af en hund.
Det kan også være at den rare kioskmand tilbyder seksuelle ydelser til enlige kvinder, og så er 10 kroner jo rørende billigt – omend der sikkert havde været mere salg i “faste slik”.