Om sprødstegte svenskere
Forleden spurgte jeg mellempigerne om hvilken godnatsang de ville høre, og frk Fantastisk skyndte sig at råbe:”den der gode en, med:”jeg er en glad lille cowboy, fra stegte Sveriges land”!”
Jeg måtte kvæle et fnis, mens jeg sang den – og pænt rettede “stegte Sverige” til “Texas prærie”.
Kender alt for godt til det der med at fejlhøre en tekst, og skråle med på noget forkert. For nyligt var det et eller andet rædsomt radiohit, hvor omkvædet (vist nok) er noget med:”underneath my skin, theres an ego” – jeg hørte “ego” som “negro”, og undrede mig meget over hvad det egentlig betød, om man overhovedet måtte bruge det ord, og hvad hudfarve sangeren mon egentlig havde – ind til jeg, efter at have hørt den nogle gange, godt kunne høre at det måtte være noget andet der blev sunget.
(Men har heldigvis ikke sunget med på den nogen steder – synes den stinker.)
Hvis du ikke har set den, og synes misforståede tekster er sjove, så havde jeg for noget tid siden denne blogpost, hvor folk gav de mest fantastiske eksempler på misforståede sangtekster. Jeg har hulket af grin over kommentarfeltet flere gange siden – selve blogposten er ikke noget særligt – men kommentarerne er hysterisk sjove.
Er især vild med “sæl i flammer”(“sjæl i flammer”), Elvis-hittet:”return to Sindal”, fødselsdagssangen med “hun sikrer sig et gavefår”, og nik og Jay der synger “lortesand”(“lover det er sandt”).
