06/18/15

Om det der kærlighed del 28, en føljeton

Nå, valget gider vi ikke tale om, så hellere lidt føljeton…

Undskyld jeg forlod føljetonen et sted hvor flere af jer syntes den var barsk læsning.
Det var på ingen måde et forsøg på at skræmme nybagte mødre, så nu skynder jeg mig videre med næste afsnit, så i kan se at det ender godt!

—–
Føljeton, del 28
Babyen skulle døbes, og vi havde sat dato, aftalt med præst, ansøgt om specielt navn, og sendt invitationer ud til 70 mennesker, der stort set alle kunne komme – men jeg havde intet overskud, vi havde absolut ingen penge, og jeg plagede om at vi aflyste det hele.

Men da jeg ringede til de første for at aflyse, tilbød de at tage mad med – og det gjorde alle andre gæster også!

Pludselig havde vi hjælp alle vegne fra: de jyske gæster hentede øl og sodavand i Tyskland; de københavnske tog allesammen forskellige madretter med,og alle ville hjælpe med at dække bord og rydde op, for de syntes det var vigtigt at vi fik fejret endnu et fantastisk barn i vores familie.

Det var så rørende at mærke al den opbakning, og en aften, ti dage inden dåbsfesten, havde Ninjaman og jeg en af den slags samtaler, der ændrer alt:

Vi blev enige om fremover at fokusere på det positive.

Ikke noget med at klynke over, at vi ikke havde mulighed for at tage på romantiske kæresteweekender eller ud at spise – vi måtte finde den romantik i hverdagen: flette fingre når børnene sov, forkæle hinanden med massage og hjemmelavet mad, huske at kysse og kramme, selv om der vrimlede med børn.

Være ligeglade med det skræmmende i at have en butik, der var ved at smadre vores økonomi, men minde os selv, og hinanden, om at det der betød noget var børnene og det vi havde sammen – og vi ville stadig have hinanden, selv om alt det andet gik galt.

Vi ville ikke brokke os over hinandens mindre fejl, eller lave millimeter-demokrati over hvem der lavede mest i huset, men glæde os over al det vi gjorde rigtigt.

Vi talte hele natten – også selv om et af børnene kom ind til os med feber, og fik lov til at sove i sofaen mellem os – og da morgenen kom, spurgte han mig om jeg ville gifte mig med ham. Igen.

Det virkede som den bedste måde at fejre al det vi havde at fejre på, så vi ringede til præsten, og spurgte om hun kunne klemme en surprise-vielse ind ved barnedåben, og fik et ja!

En af mine veninder vidste det, da hun ville hjælpe med at sætte hår, men ellers var der ingen af gæsterne der vidste noget.

Der var ikke et øje tørt, da vi gik op af gulvet til bryllupsmusik, med dåbsbarn i sin fars arme, og de to store piger gående foran os med blomster i hænderne.
image

Det blev den fineste fest.
Min veninde sang for os, Ninjaman og jeg holdt taler for hinanden, og min mor holdt tale for dåbsbarnet, og gav hende et lille hjerte i rav, som hun smukt sagde:”indfangede lyset fra de første morgenstråler, der lyste på hendes ansigt, den morgen hun blev født”.

image

Brudevals og afklipning af Ninjamans sokker, blev også klemt ind, under stor jubel.

Dåbsbarnet tog festen i stiv arm, og vi endte med at være mange der blev og festede; sang karaoke og drak øl.

Vores ældste, på dengang fem år, der normalt var et yderst genert barn, overraskede alle ved at stille sig og synge tv2’s “de første kærester på månen” foran alle, og det trak tårer hos de fleste.

Om det var vores beslutning om at tage tingene mere positivt der virkede ved jeg ikke, men i månederne der fulgte blev både mit og vores virksomheds overskud gradvist større, og alting virkede lysere.

Angsten, der i nogle måneder havde ædt alle mine tanker, forduftede gradvist, og jeg kunne nyde min dejlige mand og vores skønne unger, uden den skygge henover det hele.

 

(fortsættes)

05/23/15

Om romantiske middage

På et tidspunkt fortalte min næstældste her på bloggen, om hvordan man kunne lave en romantisk aften, for sine forældre.
Det der romantik, er ikke det der står højest på dagsordenen normalt, men pigerne kan virkeligt svælge i det, og elsker at lave gode overraskelser.

Så da Homemate, spurgte om vi havde lyst til at teste deres nye take away koncept, hvor man køber frisklavede madretter med hjem, og bare behøver at smide maden i ovnen i et kvarter – var mellempigerne helt vilde af begejstring, og gav sig straks til at planlægge den helt store hjemme-restaurant, for os heldige forældre.

Ninjaman tog til thaiboksning, og vidste intet om hvad de planlagde (de krydsede fingre for, at han ikke kom lige så skadet tilbage, som dengang vi overraskede ham med romantik på hans fødselsdag) og jeg blev parkeret i sofaen med en bog, mens mellempigerne ordnede alt, og kommanderede lillesøster ud for at plukke blomster i haven imens:
image
Nej, jeg ved heller ikke, hvorfor der står gryder, plastikhund og skælshampoo på bordet… Men bemærk deres fine tøj, og koncentrerede blikke!
image

Maden klarede de faktisk helt selv: alle retter kom i foliebakker, der bare skulle 15-20 minutter i ovnen.
De så sådan her ud inden:
image
Den overraskede far blev bænket med en energidrik, ved flot pyntet bord:
image

Og så serverede de maden, mens de præsenterede den, på tjenervis :
image

“Unghane med chorizo, courgetter, tomater,sprødt brød, oliven og pesto”.

Vildt lækkert, vildt nemt, vildt hyggeligt!

Indlægget er ikke sponsoreret:folkene bag Homemate havde bare spurgt om vi uforpligtende havde lyst til at smage – men vi var alle så utroligt begejstrede for konceptet, at jeg var nødt til at skrive denne lange anbefaling!

Forældreretterne koster 90 kr, børneretter 60, og brødet 25.
Slet ikke galt, når det er så nemt, og kvaliteten er som på en god restaurant!

Homemate har foreløbigt to butikker: en i Torvehallerne, Nørrebro, og en nyåbnet på Østerbro, og det er helt sikkert ikke sidste gang vi kommer til at spise mad derfra!

12/10/12

Om romantiske aftener – et mandagstip

I lørdags hjalp frk Fantastisk mig, med at lave “kærestemiddag” for Ninjaen og mig.
Han skulle aflevere den ældste hos en veninde, og mens han var væk spiste de andre tre hurtig aftensmad, de små gik op for at se en film på værelset, og frk fantastisk hjalp mig med at dække bord og lave mad – hvilket hun var svært stolt af, og tog meget alvorligt.

Hun vil rigtigt gerne give jer et mandagstip, om det, så det kommer her:
Mandagstip, om hvordan man laver en romantisk aften for sine forældre

Frk fantastisk:” altså, hvis altså børnene sidder oven på og ser film, og moren spørger til barnet:”vil du gerne hjælpe mig med at lave en romantisk aften for mig og din far?”
Så håber man barnet siger ja…

Faren skal helst gå ud og køre en tur, eller tage på arbejde, for så kan man overraske.

Jeg er ret god til at sminke og lave frisurer, så jeg kan lave min mor flot.
Og så kan jeg være med til at vælge en kjole, eller sådan noget, eller øreringe, eller sådan noget.

Så kan det være at faren kommer hjem inden man er færdig, men så skal man bare skynde sig.

Jeg ville pynte bordet med to af de fineste tallerkner. Og når det er jul, vil jeg gerne gøre det lidt juleligt.

Fx med lys der sidder i juleflasker.

20121209-190603.jpg
Man kan lægge hjerter på bordet, så det giver en god julestemning.
Jeg synes også nisselandskaber er julelige.

20121209-190738.jpg
Jeg synes det er flot, når man også laver bordkort.
Jeg lavede fx bordkort, hvor der stod:”til mor. Kys. Fra mig og far.” og så tegnede jeg hjerter, og skrev “I love you”.
Så kan de komme i kærlighedsstemning.

Jeg gjorde måske lidt meget ud af det, men det er også fordi mine forældre ikke så tit er alene. Og jeg synes de er søde.

Jeg gik rundt med et håndklæde over armen, og viste dem deres pladser. Og så lod jeg dem være, og håbede de fik en god aften.

De spiste kød, hvidløgsbrød og sådan noget gulerodsrødbedeagtigt, som var lavet i mikroovnen.
Jeg prøvede selv at smage det, det smagte rigtigt godt, og jeg fortrød lidt at jeg bare fik nudelsuppe – men de skulle jo være alene…

Jeg tror de blev mere kærester. De så glade ud.
Jeg vil gerne gøre det en anden gang, fordi det var sjovt.
Og jeg håber det gør en stor hjælp, at jeg fortæller det til jer. Og jeg håber at jeres børn gider hjælpe jer med det.”

20121209-235749.jpg

12/11/11

Om det der kærlighed – føljeton del 6

De følgende uger var vi ikke rigtigt på tomandshånd.
Vi sad ved siden af hinanden til al undervisning, og sørgede så vidt muligt for at være i de samme grupper ved gruppearbejde.
Men der var hele tiden andre omkring os.

Jeg var helt vildt frustreret over at vi ikke fik talt sammen. Det føltes som om der lå en hel masse usagt i luften mellem os. Men vi havde jo ikke gjort noget som helst romantisk, og var begge optagede til anden side – så hvorfor fyldte det det sådan?

Jeg hjalp ham med at male lejlighed en fredag.
Utroligt at de vægge blev så pæne, for jeg havde mere fokus på ham, der malede med bar overkrop og sang med på musikken med pæn stemme, end jeg havde på min malerrulle…

Jeg måtte lige minde mig om at vi begge havde kærester, og han var ved at blive min ven, intet mere.
Vi talte ikke så meget sammen, men hørte bare høj musik og malede.

Da vi var færdige med væggene, lagde vi os midt på gulvet og delte en cigaret.
Der var ingen møbler endnu.

Han fortalte at han skulle tilbage til Jylland den følgende dag, og overvejede at slå op med sin kæreste – fordi han var blevet forelsket i mig.
Han spurgte hvad jeg syntes om det.

Jeg fik det som om jeg faldt indvendigt. I det øjeblik gik det op for mig at jeg var hamrende forelsket i ham også – forelsket på en måde jeg ikke engang havde oplevet bare en snert af før – men det havde jeg jo ikke lyst til at være, det kunne jeg ikke være bekendt at være…. hvad ville folk ikke sige – og hvad med min kæreste, som jo ikke havde gjort andet galt end at jeg aldrig havde oplevet at være forelsket i ham på den måde?

Jeg sagde han skulle lade være med at slå op for min skyld…

Hvis man skal passe på sig selv, må man indimellem vælge de veje der føles sikrest, i stedet for dem man helst vil gå på.
Det sagde min fornuft og erfaring mig.

Jeg vidste hvad jeg havde, og det var jo ikke dårligt, selv om jeg heller ikke havde oplevet så voldsomme følelser som her.

Tarveligt af ham at komme her, med sine brune øjne, hive mig ud et sted jeg ikke havde været før, og få mig til at miste fornemmelsen af, hvordan jeg tog de fornuftige beslutninger for mit liv…

Hvad nu hvis han fortrød igen?
Når det føltes sådan her, at han sagde han var forelsket i mig – hvordan ville det så ikke føles, hvis han sagde det var gået over igen?

(fortsættes)