01/8/12
20120108-214638.jpg

Om mimik

Ninjaman har optaget en film til i aften, men handlingen var mere kompliceret end min trætte hjerne kunne klare, så nu sidder jeg bare og stener lidt avis, dameblade, wordfeud og sms’er, mens jeg med jævne mellemrum ser op og kritiserer filmens hovedperson: Clive Owen.
Han er ret glad for at se sammenbidt ud, og kan spille en hel film, med kun et enkelt ansigtsudtryk.
Sådan her ser han fx ud, når han spiller bange:

20120108-214638.jpg
Og her er han vred:

20120108-214659.jpg
Og her er han så utroligt forelsket:

20120108-214802.jpg
Ja, jeg kan være meget irriterende at se film med, men Ninjaman er heldigvis enig i min vurdering af clive owens mimik, så han bliver ikke (alt for) træt af at høre på mig.
Og – inden clive Owen fans myrder mig: jeg er sikker på at han er enormt flink, og ikke alle hans film er dårlige – men er det ikke rigtigt at han lidt for ofte får roller, hvor de får ham til kun at have et enkelt, sammenbidt, udtryk i fjæset hele vejen igennem?

01/8/12
20120108-204357.jpg

Om pindsvin

Min aften i går så sådan her ud: se Nadias blog og kan meget vel opsummeres med disse ord.
Vin, sushi og lidt let amatørgynækologi med fire af mine favoritbloggere.
Det er mig der er pindsvinet, med den
anatomiske tegning i hånden. Sej, ikke?

Det var en sjov aften, og der lå sikkert mange gode blogindlæg gemt i de absurde diskussioner der fandt sted – men jeg har ikke kunnet samle tankerne om at skrive.
Jeg var så fuld at jeg så dobbelt til sidst, og jeg har kørt på under halv hjernekapacitet i dag – hvilket jeg kan læse at Dines og Amarorama også har – så formodentligt har de også været fulde nok til ikke at bemærke hvis jeg var pinlig?

20120108-204357.jpg

01/7/12

Om at være en koordineringsidiot

I november måned meldte jeg mig ind i et fitness center. Vil gerne have
mindsket mængden af flyveegern-hud på mine slaskede mormorarme, og det ville heller ikke skade noget hvis min mås skrumpede.
Er kommet her ret sporadisk – der er altid en sofa, en venindeaftale eller en lækker mand i underhylere der virker mere interessant, end at cykle ud mørket og regnen for at træne…
Min nye strategi er derfor at tilmelde mig de der forskellige hold der tilbydes, for så er jeg nødt til at komme afsted, ellers trækkes der penge i bøde.
Jeg er ikke til noget der går for hurtigt (hurtig+koordinering=ikke muligt for mig) eller med vilde hop(store bryster+vilde hop=av!), så jeg har prøvet nogle yogahold, der var ok, og i dag havde jeg så tilmeldt mig noget der hed “stram op”, som lød stille og roligt.
Det var det ikke…
45 anoreksiramte teenagere i dyrt tøj, og klumpede mig, i blødt tøj, med babysnotnæse-spor på skulderen.
Og en overenergisk brintoverilte-babe med headset der råbte kommandoer så hurtigt, at mine hjernehalvdele nærmest klistrede sig sammen, i panisk forsøg på at omsætte det hun sagde til bevægelser.
Det gik virkeligt ikke godt.
Anoreksi-teenagerne lystrede totalt synkront som tynde små robotter – eg rakte armene op, når de andre rakte dem ned, gik til højre når de gik til venstre, stod stadig og hoppede energisk videre, uden at fatte at de andre nu lavede mavebøjninger.
Da jeg for anden gang slog min hånd ind i fjæset på min sidemakker, og ridsede den mod hendes tandbøjle, besluttede jeg mig for at lave snigeren.
Snuppede min vandflaske og mumlede at jeg skulle tisse.
Og så smuttede jeg altså.
Klædte lynhurtigt om, og sidder nu i min bil og dukker mig lidt, hvis nu nogen fra holdet ser mig.
Skal hente ældstebarnet hos en veninde om lidt – tror helt sikkert vi har fortjent en kop kakao et sted.
Ydmygelser udryddes altid bedst med chokolade…
——/

Edit: hvor ironisk: så kom der reklamer på bloggen, og sørme om der ikke ligger en nøgen dame og reklamerer for et fitness center på min blog nu. Jamen det var da også liiiige det jeg trængte til, for rigtigt bore rundt i såret. Tak, reklametyper.
(ved ikke om reklamerne skifter rundt, og de kun er lige nu hun er der – så beklager hvis indlægget ikke giver mening – eller måske ser jeg bare syner af koordinerings-udmattelse?)

01/6/12
20120106-094327.jpg

Om brystmuligheder

Jeg er kun 160 høj, og har tæt på samme mål hen over brystet.
Og nej – det var ikke et forsøg på at skrive en kontaktannonce, og jo – det var altså en stor overdrivelse – men faktum er, at fire x graviditet har givet mig større barm end der passer til min lavde, og det irriterer mig en del, bl.a når jeg skal købe tøj.
Men… Det er muligvis bare fordi jeg ikke har tænkt i de rette baner at jeg er irriteret på dem, for de kan åbenbart bruges til utroligt nyttige ting – faldt således over en notits i min avis, om at “Busty Heart”, en amerikansk eks-stripper, i dag optræder ved en kunstfernisering i København – hvor hun smadrer skulpturer, med sin imponerende barm.
Fandt hende lige på youtube, hvor hun smadrede øldåser og vandmeloner, ved at klaske et kæmpebryst ned i dem – utroligt yndefuldt!
Vores økonomi er jo, som nævnt før, lige stram nok, vi er trætte af at små uforudsete udgifter gang på gang vælter budgettet, og siger ja til diverse ekstra-tjanser(bl.a har jeg sagt ja til reklamer på bloggen, solgt nogle artikler og taget nogle vikar-vagter i mine børns institution).
Så efter at have fniset over you tube videoerne, erklærede jeg, at næste gang der var skolefest på de stores skole, kunne de godt spare sig at hyre tryllekunstnere eller anden underholdning, for jeg kom da gerne og smadrede lidt ting med mine babser i stedet. Muligt at vandmeloner og øldåser var en stor mundfuld, men burde kunne klare blødere ting, som fx flødeboller.
Det blev desværre nedstemt…
Kedelige børn.

Men hvis man keder sig i dag, er det på MOHS exhibit, Sønder blv 98, Vesterbro, i dag, at Busty Heart deltager i fernisering.

20120106-094327.jpg

01/5/12

Om sære Google-søgninger, del 2

Jeg kan se i bloggens statistik hvad folk har googlet for at komme her ind, og det undrer mig ofte hvordan de bruger Google.
Mange skriver spørgsmål, som om Google var oraklet fra Delphi, med svar på alt, og andre googler bare sære ting.

Her et udpluk af underlige søgninger, alene fra den seneste måned:
1.“stor fed pik fra en ko” wow… Fra en ko? En hanko?
2.“os der sover med sko” Den har jeg tænkt meget over – er der en klub for sko- sovere? Og er det virkeligt rart at sove med sko?
3. “fedthalemus tilberedelse” okay – det må være en på slankekur der overvejer at æde sin fedthalemus. Eller også googler de bare sært…
4. “klamme trusser” æh… Hvorfor?
5.“ligger møn i Jylland?” nej. Var det til en geografieksamen?

01/3/12

Om at spare penge i januar – et mandagstip

I dag vil superpigerne – på opfording fra læser – give gode råd til hvordan man sparer penge, her i januar. Det følte de selv at de vidste utroligt meget om, så her kommer det: mandagstip om spare-januar
Krea-girl:” man kan spare på maden, ved at lave suppe. De er ok billige, og smager lækkert. Hønsekødssuppe, porresuppe eller min mors tomatsuppe; i den er der tomater, løg, kartofler, timian, peberfrugt og sådan noget. Man skal holde sig fra en dyr bøf og fin vin, det er sådan ret dumt. ”
Hulk:”jeg ved det ikke helt…. Jeg tror man hele tiden skal gå på arbejde, og så kan man dele sine penge med bedstemor og bedstefar. Så får man flere penge. Engang havde min mor ingen penge og kunne ikke finde sit dankort. Så delte hun penge af nogen. Man kan godt være rig, selv om man ikke har penge i sin pung.”
Frk fantastisk:”hvis man skal til fest og ikke har penge til en gave, kan man spørge sine andre venner om de har noget de aldrig bruger, som man kan pakke ind. Man kan også give gaven sammen. Eller lave noget selv, fx lave en dukke.”
Krea-Girl:”det er en god ide at være fælles om ting, altså især gaver. Så sparer man. Jeg tjener penge ved at tømme opvaskemaskine og rydde op, og hvis mine forældre glemmer at give mig penge i tre uger, runder de op med en tier. Så hvis jeg mangler penge, kan jeg jo bare sørge for at de glemmer det!”
Hulk:”man kan også åbne en butik – fx en læge, for så tjener man rigtigt mange penge. Det kunne jeg faktisk godt finde på. Så ville jeg være ørelæge, for det er nemmest, tror jeg. Der skal man bare kigge i ører, der er ikke så meget svært at gøre. Min mors moster er ørelæge. Hun er sød. Jeg gider ikke være numselæge! De skal tjecke folks rumper, og det er klamt!”

01/2/12
20120102-123952.jpg

Om brudte nytårsforsætter

Sidste år skrev jeg det her – lidt selvfede – indlæg, om hvordan jeg aldrig laver “rigtige” nytårsforsætter, fordi jeg ikke mente man burde have dårlig samvittighed over ikke at kunne overholde dem.
Burde have lyttet til mig selv, men har i stedet lavet tre forsætter i år. Som var seriøst ment.
Egentlig ikke fordi det var nytår, men bare fordi det nu var nemmere at starte noget sundhedsagtigt op EFTER julen var ovre, og så virkede d. 2-1 som en god dag at starte.
Ninjaman var med på næsten det samme som mig: han ville gerne være sundere, jeg ville gerne tabe mig de der uklædelige 6-8 kilo jeg vejer for meget (samt de to ekstra kilo der er røget på i løbet af julen. De har primært sat sig som ekstra kinder og hager. Ligner en hamster…)
Så det betød nul sukker, sprut og fedt – og vi var enige om at det kunne vi sagtens klare!

Derudover syntes vi at ungerne er lidt for afhængige af passiv underholdning, så der skulle skæres ned på udlån af iphones og tænding af tv, og vi skulle måske synge for og lege lidt mere med den yngste, der godt bare kan lide at tulle rundt og lave ballade selv.

Status? Klokken er nu 12.21, jeg er alene hjemme med fire børn, og vågnede først for 3 timer siden, fordi den syge mindstepige holdt mig og hende selv vågne til kl 05 – alligevel er det lykkedes mig allerede nu,
at have brudt samtlige forsætter…
(Dog ikke alkohol – endnu – men da jeg ved 4 tiden i nat stod og dansede lidt med vræle-maskinen, sendte jeg længselsfulde blikke efter den efterladte champagne på køkkenbordet. Den var det eneste lækre i syne, men det virkede alligevel malplaceret at drikke sig stangvissen med sygt barn på arm?)
Men da jeg så stod op, brugte jeg lige 20 minutter på at myrde de andre sundhedsplaner: fordelte rask iPhone og fjernbetjening mellem de store piger, for at få fred til lige at drøne ind under bruser og skylle det værste babysnot af mit hår, fandt en halv brownie og åd den, mens jeg tog tøj af – helt uden at skænke sundhedskur en tanke.
Og nu sidder jeg her i sofa, mellem tre piger der spiller på diverse spillekonsoller, mens jeg betragter feberbarnet, der stavrer rundt og tømmer skabet for rene viskestykker o ligger dem i sære bunker rundt omkring.
(Før det tømte hun alle dvd-film fra reolen til bordet, i flotte bunker).

Kunne vel godt synge for hende, eller måske bare kommentere hvad hun laver – men hun ser sød ud, og jeg tænker at jeg lige så godt kan lave hattrick og bryde alle tre løfter, nu jeg er i gang?

Var det et mandagstip? Nix, mandagstippet må blive et tirsdagstip denne uge. Mellempigerne kom op at skændes om emnet(den ene ville tippe om hvordan man passer syge børn, den anden om hvordan man laver børn – som de HAR tippet om før, og derfor skændtes så meget over, at jeg droppede at skrive ned, og bare mindede dem om spil på iphonen.
I morgen – DER er jeg sund og tjecket og sjov og ovenpå.
I dag må i leve med at jeg er lidt fesen…

Andre der allerede har brudt nytårsforsætterne?

20120102-123952.jpg

01/1/12
20120101-101302.jpg

Om usandsynlige undskyldninger

Vågnede i morges, ved at opkast ramte min navle.
For 20 år siden ville det bare have været tegn på en succesfuld nytårsfest, hvor jeg ikke havde tørstet – i år lå der en febervarm halvandet årig og hostede på mit maveskind, og trods lidt champagnehoved, kunne jeg godt regne ud at det måtte komme fra hende.
Så i morgen – mandag d. 2. Januar -skal jeg ringe til mit job, og kvække:”kan ikke komme pga sygdom i dag…”
Svært at få det til at lyde overbevisende lige den dag, uanset hvor sandt det er…

(Bliver stadig mobbet af mine kolleger med, at jeg få en måneds tid siden kom en halv time for sent på arbejde, med forklaringen:”min fætter ringede fra Kina, og jeg var nødt til at tage den!” – som de syntes lød som en fesen undskyldning).

Bortset fra at mindstebarnet åbenbart fik tiltusket sig en maveinfluenza i nattens løb, var det en hyggelig aften, med god mad, glade børn og nogle meget flotte lanterner, som vi – på frk fantastisks ønske – havde købt, og sendte op.
Håber I andre også kom godt ind i det nye år, og forhåbentligt undgik at vågne med bræk i navlen…
Godt nytår!

20120101-101302.jpg

12/24/11
20111224-111621.jpg

Om julespænding

Der er noget helt særligt over juleaftener, når der er børn.
Både noget helt særligt irriterende – som at de fx vågner klokken 06 og ligger og vrider og vender sig af spænding på den knirkende luftmadras, der brøler:
“KNIRKKNIRKKNITREKBIIIIRK” når de bevæger sig på den, mens de hvisker sammen, med lidt for høje hviskestemmer – men der er også noget særligt magisk over mængden af glæde og spænding i huset, og selv en kynisk småsur juleateist som mig, mærker julestemningen smitte lidt af.

Hulk prøvede snedigt at lokke mig til at røbe indholdet af hendes gave, ved at spørge, med forvrænget stemme:”Hej, det er jo mig, frk fantastisk – hvad får Hulk egentlig i gave?”
Listigt forsøg – hun blev slemt skuffet da jeg lod som om jeg ikke havde bemærket at det var hende selv der spurgte, og hviskede:”hun får pasta. 15 poser tørret pasta, det kan hun så godt lide! Og lyserøde underbukser, dem kan man aldrig få nok af.”

Nå, nu kan tiden kun gå for langsomt inden det bliver aften.
Og næste år skal jeg klart have det her juletræ, som en veninde mailede mig foto af – det giver da en hel ny mening til “så skal træet spises”. Mmmm…. Sushitræ.

20111224-111621.jpg

12/22/11
20111222-215215.jpg

Om rod og rodede indlæg

Havde en stresset formiddag, hvor jeg pakkede tøj og gaver vi skulle have med til Jylland, med fem unger og al for meget rod om benene, og samtidigt forsøgte at rydde pænt nok op til vores venner der skal bo hos os i en uge.
Midt i det, fik jeg en mail om, at nu var min blog blevet flyttet herover, hvor kapitalistiske reklamekroner vil lappe det lille hul der er i vores økonomi, og gøre at vi ikke behøver låne penge hver gang der sker noget bare lidt uforudset.
Alternativet var at jeg sagde ja til et ekstra job jeg fik tilbudt – men jeg vil hellere blogge.
Nå.
Men møgirriterende at flytte blog, lige når jeg var for travl til at sætte
mig ind i hvordan denne her nye blog virker – det har kriblet i mig for at komme ind og pille lidt ved den(altså bloggen…), og de 4 timer som forsædepassager(tør stadig ikke køre på motorvej selv, nyt kørekort…) var det svært ikke at kaste mig over mobilen og blogge – men jeg skulle altså være dj – for verdens mest utaknemmelige og krævende publikum…
Det endte med at vi hørte Nik og Jay det meste af vejen, for det stemte de andre på….
For pokker da også – hvor HAR de bare lavet nogle irriterende rim – og hvor kan jeg bare skråle pinligt meget med på det alligevel…

Så det er derfor første blogpost på ny blog er noget rod: min hjerne er blevet nik-og-Jay-ificeret, og jeg kan ikke tænke sammenhængende lige nu….
(“det vigtigste er hjertet – ligesom artiskokker” tager prisen for mest corny sætning der kører i mit hoved lige nu. Hav ondt af mig – please?)

20111222-215215.jpg