10/31/14
wp-1414748662736

Om pessimisme vs ægte spænding

Der er gang i byggeriet i vores have for tiden, og jeg ser med gru, hvordan mit fine syrentræ, sommerfuglebusk og ukrudtsbed, bliver mejet ned, og erstattet af murbrokker og mudderhuller.

Som ægte sortseer, forventer jeg hele tiden, at en af følgende ting sker:

1. At håndværkerne pludselig ikke gider mere, og bare efterlader os i murbrokker

2. At et eller andet styrter sammen/bryder i brand/starter oversvømmelse

3. At de – ligesom i “ringenes herre”, kommer til at grave for dybt, og vækker et eller andet monster/balrog/zombievirusinficeret pindsvin, og kickstarter verdens undergang.

På den måde er jeg temmeligt meget et irriterende menneske at være gift med – eller bare være.

image

Børnene er anderledes euforiske, og jubler af lykke hver gang der er blevet taget et nyt spadestik.
De taler næsten ikke om andet, end boligindretning, og har foreløbigt fremstillet så mange malerier, sættekasser og puder til deres kommende værelser, at det fylder to flyttekasser.

Den fire årige – hvis “værelse” hele hendes liv bare har været et komfur, et bord og en hylde inde i stuen – er særligt begejstret, og bruger al sin vågne tid på at gå rundt og besigtige murbrokker, mens hun fryder sig.

I morges var der legetøjsdag i børnehaven, og hun slæbte en ekstra tung pose med sig på cyklen.
Vi havde lidt travlt, så jeg var glad for at hun selv havde fået pakket legetøj, uden at jeg havde behøvet hjælpe med at finde ting, så jeg smed bare posen op i cykelkurven, og så kørte vi.

“Se!!” Råbte hun til veninder i børnehaven, og løb ind til dem med sin legetøjspose:”jeg sagde jo at vi bygger værelse!”
De kiggede interesseret i hendes pose – der viste sig at indeholde 3 playmobilfigurer, OG 5 kilo murbrokker, søm og stumper af gulvbrædder, som hun åbenbart havde sneget sig til samle.
En meget sær ting at have med – men fantastisk med den glæde hun har.

Må prøve at lade mig smitte af hendes glæde, og siger hele tiden til mig selv : det her skal nok gå godt, det er ikke for godt til at være sandt, jeg må godt glæde mig!

10/26/14
20141026-202421.jpg

Om pladsmangel og tilflugtssteder

I morgen starter håndværkerne op på byggeprojekt, så vi bor så hyggeligt her for tiden:

20141026-202421.jpg
Det eneste der er plads til ovenpå er sovepladser, og stuen er derfor kombineret legerum/spisested/kasseopbevaringssted/opholdsrum for seks mennesker.

Vi tager med kyshånd imod alle invitationer, bare for at slippe væk hjemmefra – og det har (foreløbig) være helt vildt hyggeligt at rakke rundt og være sociale – men vi glæder os godt nok også til det er overstået!

Torsdag var vi til fin fødselsdag for playmobil, hos Mannov PR, med både foredrag og mad, hvilket ungerne var helt oppe at køre over, og det kickstartede en lavine af playmobillege i hele stuen – hvilket ikke helt hjalp på det rodede, overfyldte look.

20141026-203129.jpg

I går knoklede Ninjaman og hans far med at få gjort det sidste klar til håndværkerne, så jeg sneg mig hjem til en veninde, medbringende 75% af børneflokken, og nød en eftermiddag og aften i godt selskab, i et rum med plads, mens ungerne hujede rundt med hendes unger og havde det festligt.

De havde det faktisk så festligt, at de – helt overophedede af hujning – smed det meste af tøjet og ræsede rundt i underhylere, men da tøjet skulle på igen, havde hunden benyttet den fristende tøjbunke, som toilet…

“Børn nøgne, hund tissede på tøj, bliver og sover” måtte jeg derfor sms’e hjem til Ninjaen, inden jeg krøb ned i hyggelig gæsteseng, i et rum uden flyttekasser, playmobillandskaber og tårnhøje rodebunker.
Det var klart en forbedring, og jeg overvejer kraftigt om det er muligt for mig, at gentage succesen, næste gang vi gatecrasher folks hjem, for at slippe for eget flytterod?
Måske lidt mystisk, hvis der tisses på tøj igen et sted hvor der ikke er hund – men jeg er klar på at forsøge!

08/31/11

Om oprydning og dimser

Vi bor 6 mennesker, uden oprydningssans, i et lille hus på 95 kvm.
Gæt selv hvor rodet her altid ser ud – og tilføj så 10% rod oven i dit gæt.
Ja nemlig.
Da jeg irriteret spurgte den 9 årige:”årh, hvorfor ser dit værelse altid ud som om Shanes (fra Shanes verden) og en gruppe bavianer er gået amok med lim og legetøj?”, fik jeg det rappe svar tilbage:”man kan jo kun spille med de kort, man har fået på hånden…”
(HVAD? Hvem har lært det barn at svare igen med noget så gammelklogt og ordsprogsagtigt?).
Nå. Men hun har jo ret…
Jeg roder med aviser, bøger, halvskrevne projekter, og smykker, Ninjaman spreder en lind strøm af tøj han skifter overalt i huset, samt krummer og halvdrukne glas med saft efter sig, og ungerne kan ikke nærme sig noget legetøj, uden det flyder o.v.e.r.a.l.t…
Og når pladsen er trang, og der i forvejen er stoppet mange ting ind i huset, så ser det vildt ud når der rodes.

Børneværelset, i dag. Har før flashet foto af vores gang her.

Hulk er den værste. Hun er et meget varmt barn, der nemt sveder, så ikke nok med at hun gradvist afklæder sig sit tøj dagen igennem, og bare lader det ligge hvor det falder – hun HADER at rydde op, og laver alle mulige krumspring for at slippe for fællesoprydninger.
Bortset fra en ting: hun har arvet noget “sylvanian families” legetøj fra sin ene søster – og det ligger omhyggeligt i en skotøjsæske, med sirlige små tændstikæsker med bittebittebittesmå smådele i, og omhyggeligt redte senge til de to kaniner der bor der.
Hun er totalt nazi omkring orden i den kasse – mens alt andet roder omkring hende.
Om 14 dage har hun fødselsdag.
Det er helt sikkert, at der skal pustes til hendes oprydningsgen , så vi har allerede fået alle bedsteforældre med på at der skal købes sylvanian til hende.
Uh, håber det får hende inspireret til allround oprydningstrang! Kunne det ikke være fantastisk? Hun er foreløbigt den eneste der har udvist bare lidt ordenssans herhjemme, så hun er vores store håb!

06/10/11

Om oprydning del 2

Kristine skrev i en kommentar til mit oprydningsindlæg før, at det sagtens kan være hyggeligt at rydde op, og beskrev hvordan hun selv hyggeoprød og gik lidt til og fra.

Men altså: sådan kan man sgu ikke rydde op med fire børn – det er mere noget med: fylde opvasker halvt – amme – give nogen et glas vand – finde støvsugeren – sætte bøger op – støvsuge, mens babyen prøver at ride på dræ suger – samle bøger op igen – samle rent vasketøj i en bunke – tørre en numse – se at nogen har ledt efter rene sokker og spredt vasketøj igen – samle bøger op igen – fylde opvasker færdig – samle rent vasketøj og bøger op igen – stoppe skænderi – bande over at træde på legoklods – tørre en halv vindueskarm – samle vand op som superbaby har væltet – samle blade i bunke – smøre en mad – samle blade igen – konstatere at der ser præcis ud som før man gik i gang – give op.

06/10/11

Om oprydning

Jeg mødte lige en mor, hvis barn min ældste datter legede en del med i børnehaven.
” sikke dejligt det er for dig stadig at have barsel!” sagde hun “det bedste må vel være hvor rent og ryddeligt der bliver hjemme hos en selv, når man sådan går og hygger med at rydde lidt op, synes du ikke?”
WTF? Hvilken verden lever hun i? Det må være længe siden hun sidst har besøgt mig… Rent er her sjældent, ryddeligt stor set aldrig. Barsel eller ej.
Her billedbevis fra i morges – og her havde jeg faktisk endda fået samlet de bøger op superbaby havde smidt ned fra reolen, og man kan ikke se hvor meget køkkenet roder. Eller soveværelset… For slet ikke at tale om gangen!
Men man kan se hvor gal superbaby blev, da jeg satte hende ned på gulvet i et par sekunder, for at tage billedet. Og det er måske nok hovedårsagen til rodet?

05/2/11

Om ukrudt

“årh mor! Se lige hvor smuk den her blomst er! Den ligner en sol! Og vi har vildt mange af dem endda!”
“ja min skat – og dem har jeg netop plantet, fordi jeg vidste du godt kan lide gule blomster, og jeg elsker dig!”
Oh, at tage credit for ukrudt!
Håber de også komplimenterer mig for nullermænd snart…