07/28/19

Anbefalinger af fængende sommerbøger – rige mennesker og spaophold

(Indeholder anmeldereksemplarerbøger og adlink)

Sædvanligvis er de sommerferiebøger der gør mest indtryk på mig de tunge murstensromaner, som man endelig har tid til at fordybe sig i.

Denne sommer har jeg rejst alene med børn, og har derfor istedet valgt lettere tilgængeligt litteratur: bøger man nemmere kan gå til og fra, og stadig være fænget af.

Så her et par anbefalinger, til dem der kender det der med at blive hevet væk fra sin læsning ofte.
“Et fængslende møde” af Liane Moriarty.

Ligne Moriarty er forfatteren bag den bog HBO har baseret serien “Big little lies” på. Jeg har aldrig læst noget af hende, men synes serien er virkeligt god – den kan iøvrigt anbefales!

Romanen her følger ni meget forskellige mennesker, der har brokket sig ind på et wellness-resort, Tranquillum House, i håb om at ændre ting ved deres liv. Resortets ejer, den karismatiske russiskfødte Masha, har en dybfølt mission om virkeligt at transformere disse ni gæsters liv – koste hvad det vil.

Det er på en måde en thriller, men ikke en hurtig biljagts-agtig en: fokus i det meste af bogen er på gæsterne og deres forhistorier, som man får serveret i små bidder historien igennem, og først langt hen ad vejen begynder stedet at føles gradvist mere klaustrofobisk. Jeg kunne godt lide måden den var bygget op på, og syntes det med at servere alles historier i bidder gjorde den fængende, men samtidig nem at gå til og fra. Der er en god portion humor, følelser, suspense og samtaler – alt i alt et rigtigt godt bud på en god strandbog!
Titel:“Et fængslende møde”
Forfatter: Liane Moriarty

Forlag: hr. ferdinand/Politiken

Min bedømmelse: 4/5

“Crazy rich asians”-trilogien af Kevin Kwan

Den her trilogi er noget så fængende. Det er ikke verdens mest velskrevne, men de er forrygende morsomme, absurde og fascinerende, og jeg har slugt dem alle tre. Bøgerne har været en stor succes i hele verden – bind et er også filmatiseret – og de er virkeligt også underholdende.

I første bind møder man amerikanske Rachel, der forelsker sig i Nick fra Singapore, uden at vide hvor vanvittigt rig han er, og en verden af ekstrem rigdom, intriger, blær, hierarki, asiatisk kultur og sprog åbner sig. De mange fodnoter, der beskriver ordsprog og traditioner, kan virke forvirrende starten, men det er også fascinerende at høre om noget man aldrig har hørt om før. Udover Rachel og Nick følger man også en lang række andre mennesker tæt på dem: Nicki stilfulde kusine Astrid; hans blærerøvsagtige fætter; den nyrige sæbeoperastjerne Kitty Wu; og en masse andre. Det er gennemført, sjovt og meget anderledes, og til en kedelig uge i et regnfuldt sommerhus, er de her bøger fod underholdning!

Titel:  “Crazy rich asians” trilogi
Forfatter: Kevin Kwan
Forlag: Hr. Ferdinand/Politikens forlag
Min samlede bedømmelse: 4/5 stjerner – omend jeg synes bind to var lidt tyndere i historien end de andre to

05/25/19

Lørdagslæsning: et par gode bøger til højtlæsning, 7-11 år

Min yngste på 8 kan godt lide at få læst højt, men synes for tiden at det er svært at finde bøger der rigtigt fænger: billedbøgerne er ofte lidt for barnlige, men hun kan ikke holde koncentrationen ved lange bøger uden billeder.

De her to nye bøger har dog ramt spot on, og kan anbefales til højtlæsning og selvlæsning for børn på hendes alder +/- et par år:

Mira på lejrskole


Det var en jublende lykkelig pige der modtog anmeldereksemplar af den nyeste bog med Mira. De to foregående bøger har været nogle af hendes absolut yndlingsbøger, og vi har læst dem et utal af gange sammen, og hun har også selv læst dem. De to første bøger er tegneserier/graphic novel, men denne er lavet som en vælg-selv-handling-bog – til min store begejstring. Jeg var selv helt vild med den slags bøger som barn, og har ærgret mig meget over ikke at have gemt min bogsamling.

Konceptet er at man læser nogle sider, og så stilles et valg, fx:”hvis du synes Mira selv skal sætte vækkeur, så gå til side 17” eller “synes du mor skal huske at vække hende, så gå til side 52”.

På den måde kan bogen læses mange gange og alligevel overraske hver gang, for begivenheder og slutning ændres ved hvert valg man tager. Genialt koncept, til de os der har børn der vil have læst de samme bøger tusind gange!

Havde vi ikke kendt Mira-bøgerne i forvejen, tror jeg at hun ville have været helt vildt begejstret for dette koncept – men i sammenligning, savnede hun de mange tegninger fra de andre for meget, og det trak en stjerne ned. Den er stadig blevet læst flere gange, men ikke så mange gange som de andre er.

Jeg synes den er nem at læse højt, har et godt sprog, fine tegninger og mange temaer man kan tale om med sit skolebarn: at føle sig udenfor, at blive jaloux, venskaber, at turde sove væk hjemmefra mm.

Mindstebarnet og jeg blev enige om at den bør have 4/5 stjerner – også selv om hun synes den mangler tegninger.

Titel: Mira på lejrtur
Forlag: Gyldendal
Forfattere: Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøj

Børnene fra Sølvgade

Denne læste jeg med både min 8 årige og min 12 årige.

Man følger 11 årige Katinka og hendes tre søskende, der bor helt alene i en lejlighed i Sølvgade, efter deres mor forsvandt. De er bange for at ryge på hver deres børnehjem, og skjuler derfor at de bor sådan – helt skræmte ved tanken om “kommunetrolden” og den lidt for nysgerrige skoleinspektør.

Den mindste pige skal starte i skole efter sommerferien, og de har brug for en voksen der kan skrive hende ind i skolen, for at ingen får mistanke. For deres sidste penge hyrer de en hushjælp: den crossdressende Miss Nelly, som de hurtigt ønsker at de havde råd til at beholde for evigt.

Mindstebarnet syntes det var fascinerende trist at høre om børnene, der passede på hinanden, og samlede flasker og skrald i fritiden, og kunne sagtens leve sig ind i de fire søskendes trang til at blive sammen. Tegningerne får også en thumbs up fra hende.Hun heppede meget på en Happy ending, og kunne næsten ikke få læst bogen hurtigt nok, for at se om en sådan kom.

Mellembarnet fandt det irriterende stereotypt at det kloge barn har briller, og blev irriteret over at Miss Nelly ikke blev omtalt som “hun”, når han/hun åbenbart havde en kvindelig kønsidentitet – men hun fandt stadig historien spændende. Jeg synes historien er spændende; der er en god portion humor og varme; men sproget virker flere gange lidt gammeldags – særligt replikker og beskrivelser er nogle steder lidt stive.

Den kunne gøre sig godt som børnefilm.

Stjernemæssigt blev vi enige om 3,5/5 stjerner – den yngste af os hældte dog mere til 4/5.
Titel: Børnene fra Sølvgade
Forlag: Politikens

Forfatter: Renee Toft Simonsen

(Ærlig og ikke-betalt, men indeholder adlinks og anmeldereksemplarer)

10/2/14

Om luft og talent

I går var jeg til møder meget af dagen.

Jeg er ikke særligt god til bare at sidde og høre efter: min hjerne slår automatisk fra efter nogle minutter, hvis ikke jeg har noget at sidde og dimse med,så normalt tager jeg papir og blyant med, og sidder og doodler.

Det havde jeg glemt i går, så for ikke at falde i søvn, åd jeg to en halv pakke sukkerfrit tyggegummi.
Selv om jeg godt ved at de giver luft i maven…

I pausen måtte jeg skynde mig ind i et afsidesliggende, tomt lokale, hvor jeg slog en prut så giftig, at det sved i mine øjenæbler.

Sekundet efter, hørte jeg en kollega komme fløjtede ned af gangen.
Ham den virkeligt pæne, der altid lige får mig til at trække maven lidt ind, når jeg taler med ham.
(og nej – han slår stadig ikke Ninjaen. Men derfor kan man jo godt trække maven ind, når man taler med pæne mænd).

Da han åbnede døren skyndte jeg mig hen i den anden ende af rummet, i håb om at trække prut med mig.
Det så tåbeligt ud, at jeg bare løb over i et hjørne, mens jeg forsøgte at se målrettet ud; så jeg snuppede en pakke kopipapir, og placerede det midt på bordet, som om det hele tiden havde været det jeg skulle.

Der er bare aldrig rigtigt en god grund til at løbe gennem et rum, for at smide kopipapir midt på et bord, så min kollega så lidt undrende ud, men gav sig alligevel til at tale til mig.
Om noget vigtigt, som jeg ikke helt kunne høre, fordi jeg havde travlt med at se, om hans næsebor brød i brand.

Heldigvis havde jeg fri lige efter, så jeg skyndte mig ud til cyklen, og ræsede ind til reception på Marens fantastiske nye kalender.
Det var hyggeligt, der var taler og champagne, og jeg var utroligt tæt på at lokke Marens Allan med på noget nøgenstagediving – havde alligevel nået mit lavpunkt af pinlighed for denne dag, så det kunne kun blive en succes.
Og der er generelt for lidt nøgenstagediving til receptioner.

Det er en gennemført fin kalender, Maren har begået.
Tænk at noget menneske kan have hele 365 ideer og pointer, der alle er så krøllede og sjove!

Køb den, køb den! Den perfekte gave, til hvemsomhelst. Eller sig selv.
Og det siger jeg ikke kun fordi jeg fik en pikketegning på min.

20141002-121910.jpg

Jeg kom for sent på arbejde i morges, fordi jeg lige skulle læse den hele.
Det var det værd.

Kalenderen kan købes alle mulige steder.
Fx her
(affiliatelink)