08/21/14
pik

Om Pippi – en sjofel børnebog mere

Som supplement til indlægget om sjofle børnebøger, sendte Lisbeth mig et foto af en børnebog, hun spottede i Tallin:
pik

Jeg har heldigvis aldrig mødt en sukkende pik – forestiller mig at sådan en må være et trælst bekendtskab, der sukker ynkeligt, hvis dens snedige planer ikke lykkedes.

“nej tak, du kan ikke byde mig på en drink.”
“suuuuuuukkkkkk…..” lyder det, inde fra bukserne.

Nå. Hvis man kan løfte en hest, kan man vel også sige hold kæft, til en sukkende pik.
Godt gået, Pippi!

10/24/11

Om skovbørnehaver – et mandagstip

I dag er det min niece, Pippi 5 år, der leverer mandagstippet.
Hun sov her i lørdags, og på et tidspunkt overhørte jeg hende fortælle Hulk noget om hvor hårdt det var at gå i udflytterbørnehave – for man skulle hele tiden: “passe på ikke at blive overfaldet af ræve og vilde harer.”
Så jeg spurgte om hun ville give lidt tips til børn der skulle gå i skovbørnehave/udflytterbørnehave, og det ville hun med glæde – og hvis nogen af jer bliver bekymrede for det stakkels barn, vil jeg lige berolige med, at jeg tror at ret meget af det er fri fantasi.
Hun har en ret fantastisk fantasi, og nød at vi var mange der sad og lyttede til hendes fabuleren.
Pippi, om skovbørnehaver:” hver morgen kører busserne afsted.
Der er mange børn der kaster op, fordi de bliver køresyge. Engang kom jeg til at tage en pose med opkast fra en der hed Milas, for jeg troede det var noget gulerods-is. Opkast smager ikke godt!
Skovbørnehaver ligger tit i en skov.
På min børnehave er der nogle legepladser, og et hus og en mark.
Man må være alle steder, bare ikke på marken eller i Oles hønsehus. I hønsehuset kan der gemme sig store, vilde harer, der BIDER – eller ræve! Også om morgenen…
Engang løb en ræv efter mig, og jeg løbte og løbte.
Så overfaldt den mig.
Hvis man går i udflytterbørnehave, er det godt at have en ven der går med kniv – det gør min ven Pelle heldigvis, så han skyndte sig at lægge ræven om på ryggen, og sige han ville skære i den, hvis den bed mig! Så gik den sin vej.
Det er ærgeligt vi ikke må gå på marken, for en gang så vi en bondemand med en hømaskine. Så kom der en kraftig vind og blæste hans bukser af, og da han stod der, uden bukser på, kom der en ulv og løb efter ham! Det var svært at løbe uden bukser, men Pelle måtte jo ikke redde ham, for vi må ikke være på marken. Så ulven fik en masse saft i munden, og skulle lige til at bide ham i balden – og så slap han heldigvis fri.
Jeg synes børn allesammen skal gå i udflytterbørnehaver, for man kan klatre og løbe og samle blade, og man får mange venner. Og så får man set naturen – hjorter og harer og alt muligt.
Man kan bare følges med mig, for jeg er meget modig.