“Mor, kan du ikke lige skrive at det er rigtigt nok jeg har fødselsdag på mandag? Min veninde sidder her og tror ikke på det, så skriv lige min fødselsdato!” skrev efterskoleungen på messenger i går.
En fornuftig mor kunne have:
1. Bedt hende vise sygesikringskort som bevis
2. Skrevet det ønskede
Jeg skrev dette:
Fulgte det op med billeddokumentation:
Hun syntes det var virkeligt sjovt. Heldigvis er mine unger ret hærdede i sarkasmens ædle kunst.
Hvis de tre ældste børn energisk har brugt en eftermiddag på at male julegaver i smug på børneværelset, har de flere muligheder for hvordan de skal få ryddet op efter sig.
Vi har set det mange gange efterhånden, og oprydningen falder som regel ind under en af disse kategorier:
1): mellemste barn bestikker de andre til at gøre det, med slik eller penge
2:) to mindste skændes så meget, at den ældste giver op og gør det alene
3): yngste barn råber at de andre er nogle idioter, og skrider, og så benytter mellemste sig af chancen til at indynde sig hos ældste, og rydder op selv.
4): de lader være med at rydde op
5): de putter alt rodet ned i en kasse, og dækket den pænt til med tæpper og puder
I dag oplevede vi så en ny taktik: i vindueskarmen ude ved trappen, fandt jeg fem små bøtter maling, der venligt appellerede til, at jeg ryddede dem op. Ved siden af dem lå der endda et bolsje…
Kunne ikke stå for de høflige små bøtter, og gjorde det.
Blev modtaget af smørede smil fra tre piger, der øjnede en helt ny oprydningsmetode.
Damn! Vidste jeg ikke skulle være faldet for det!
Vi har ikke råd til udlandsrejser med fire børn, og har derfor valgt at hvert af børnene får en lille rejse, sammen med en af os, det år de fylder 7.
Da krea-Girl var 7, var hun fem dage i London med mig, og her næste år er det så frk fantastisk der skal ud at rejse med sin far.
Pigerne taler meget om det for tiden, og de andre vil rigtigt gerne hjælpe frk fantastisk med at vælge hvor hun skal hen – men kunne også lokkes til at give generelle råd om valg af rejsemål, som nogle af jer måske kan bruge?
Krea-Girl og frk fantastisk, om rejser.
Krea-Girl: “nu HAR jeg jo prøvet at rejse, og jeg syntes det var godt at være i et andet land, hvor mange ting var anderledes – også små ting, som fx andre postkasser, slik og busser. Det var spændende.”
Frk fantastisk:”nå, men jeg syntes altså at London lyder som et lidt kedeligt land, med alt for mange butikker. Jeg vil gerne købe mig noget slik, eller en tyggegummimaskine, men jeg giiiiiiider ikke glo på at far kigger på drengetøj hele tiden!”
K-g:” London er ikke et land, og det er ikke kedeligt. Der er sushisteder, hvor maden kører rundt på bånd, og der er et superfedt museum, som er gratis, hvor de har dinosaurer, og sten, og jordskælv og noget om kroppen. Det ville jeg gerne se igen!”
FF:”nå, men når mig og far skal rejse, skal vi til Legoland og Lalandia. Det har jeg bestemt! Så skal jeg bade og prøve ting hele tiden, og hygge mig med far – og så får jeg set TO slags lande!”
K-g:”synes hellere du skule tage til et udenlandsk land, fx London… Hvis jeg skulle et nyt sted hen, ville jeg måske til Paris og se eiffeltårnet og spise croissants. Eller til det der sted hvor man kan sejle på gaderne. Så har man virkeligt set verden…”
Ff:”nå, men jeg vil bare have det sjovt, og gider ikke at gå så meget. Så det vil jeg gerne mandagstippe til folk at de skal vælge!”
Håber i kan bruge det til noget?
Ninjaman mukker lidt over at deres udenlandstur bliver til eksotiske Billund – men han ved også godt at hun vil have det sjovt der.
(og jeg fryder mig over at det året efter er min tur til rejse med Hulk – der vil til Paris og spise kager…)
Nu bloggede jeg så i går om hvor meget jeg stadig kan få lyst til flere børn, selv om jeg har en masse allerede.
Her i nat dalede lysten en anelse da vi først blev vækket af:
– en 4 årig der skulle på wc,
– en baby der ville ammes
– en 5 årig der ville holdes i hånden,
– en baby der syntes vi allesammen skulle høre hvor flot hun kunne råbe:”DADADADA” kl 04,
– en 9 årig der ville have min mening om hvorvidt der fandtes mordere, der kunne finde på at komme ind i vores hus midt om natten,
– en 4 årig der pludselig ikke kunne finde sin bamse
– en baby der lige trængte til en bonustår bryst
– en 9 årig der stadig tænkte på mordere, og nu ville høre om der var plads til hende i dobbeltsengen
– en 5 årig der syntes det var PISSESTRENGT at hun vågnede og så 9 årig ligge i voksensengen
– en baby der vågnede da 5 årig råbte, og gerne ville have bare en ekstra tår mælk, for hyggens skyld
– en far der bandede meget højt, da han jokkede på legoklods, på vej over for at sove i 5 årigs underkøje
– en 4 årig der ville høre om der mon var nogle boller tilbage fra i går – for nu var klokken 06, og hun kunne da godt fantasere lidt om en bolle med spegepølse…
Normalt går det altså meget godt med at sove sammen allesammen – ihvertfald bedre end da børnene sov ovenpå, og vi brugte nætterne på at følge dem op i seng igen – siden vi flyttede børnene ind til os, har de generelt været nemme og rolige, også om natten.
Men det gode ved sådan en nat, er at man mister trangen til at få flere – og energien til at producere dem…
Jeg har altid tænkt, at min lillesøster er ret så heldig, fordi hun fik lige mig som storesøster.
Når mine to ældste børn har skændtes, har jeg i mit stille sind ærgret mig over at jeg ikke fik givet mit super-storesøstergen videre til dem – og så har jeg tænkt på de utallige situationer hvor min heldige søster har haft glæde af mig, som almægtig beskytter og strålende, mild herskerinde der viste hende vej: jeg har fundet på lege til os, fulgt hende hjem fra skole, læst for hende, lært hende alle mulige frække sange, opfundet et form for paradis:”Bananien”, hvor man kommer til når man er død, så hun ikke behøvede være bange, snuppet alle de store kampe med vores forældre, og beskyttet hende med vold og trusler, mod dem der mobbede hende – bla givet en, nu kendt popsanger, en blodtud.
Nå, men hvis man ikke vil have ødelagt sine idealiserede billeder af sig selv, skal man bare undlade at spørge andre – især ikke dem man forestiller sig man lidt har opført sig pletfrit over for.
Min lillesøster havde ihvertfald en del små anekdoter, der ikke alle viste mig i et helgenagtigt storesøsterlys… Damn!
Havde lige selv slettet en hel del mindre flatterende storesøster-historier fra min mentale harddrive, og må nok indse at mine børn faktisk behandler hinanden ret godt – og ihvertfald ikke dårligere end jeg behandlede min søster.
Som hun sagde:”det værste var faktisk ikke at du altid fandt min hemmelige dagbog og læste den – det var at du rettede stavefejl med en rød tusch i den…”
Den lader vi lige stå et øjeblik…
“Hvorfor ligger der popcorn her, mor?”
“Det er fordi mig og far skal se film og spise popcorn når i sover”
“Årh, det er så snyd! I spiser sikkert ALTID slik om aftenen, og er længe oppe!”
“jeps, og i aften kommer der en med en pony vi har lejet for at ride rundt i stuen, og en hoppeborg mig og far skal hoppe i ude i haven, og en slush-ice maskine der laver de der med mange farver i godt kan lide. Det bliver sgu en god tirsdag aften. Kan du sove godt?”
—————–
Ai – det sagde jeg altså ikke. Kun til Ninjaman, da børnene ikke hørte det. Og så havde vi lige et hurtigt grineflip ved forestillingen om hvor sjove de ville se ud ved sådan et svar.
ja – vi kommer ikke så meget ud…
Det giver også børnene mere plads på deres værelse – som de deles om. Vores hus er virkeligt lille, så det gælder om at udnytte pladsen godt…
