11/11/14
20141111-133701.jpg

Om presennings-zombier og kombitoilet

Det der håndværkerrod er ved at være trættende…
Det bliver fantastisk når det er færdigt – men lige nu trækker det bare tænder ud, at bo på lidt plads, med fremmede mennesker der saver og hamrer lige foran vinduerne fra 7-20 hver dag.

Tagbjælkerne er dækket til, med en presenning, der flaprer på en måde, så det FULDSTÆNDIGT lyder på samme måde, som når hjerneædende zombier kravler op af muren til soveværelset.

Den lyd har kostet mig mange vågne nattetimer, og søgen efter lommelygter, for at tjecke om det virkeligt stadig bare var presenning der flaprede.
Det har det (foreløbigt) været hver gang – men man er jo nødt til at være på forkant, hvis nu det ikke var.

Drømte i nat, at Ninjaman havde lokket håndværkerne til at placere badekarret ude i haven og begrundede det med at:”så kan naboerne også få glæde af det!”, og toilettet inde i brusekabinen, med begrundelsen:” så kan man jo skide, mens man skyller?”

Da jeg vågnede, var jeg stadig lidt sur på ham, og fortalte ham om hans dårlige natlige beslutninger.

Han funderede lidt over det, og sagde så – lidt for begejstret:”det der med toilet i brusekabinen er faktisk en ret god ide – så kan man spare tid, og skide mens man skyller!”

oh no! Må kende ham lidt for godt, når jeg kan drømme de replikker frem, som han rent faktisk vil sige…

—–
Iøvrigt: hvis vi absolut skal ændre i byggeplanerne nu, så skal det kun være for at implementere nogle af disse fremragende, fremtidssikrede zombie-sikkerheds-detaljer, som en venlig læser ved navn Anne har sendt mig – men hvis nogen af jer kan låne mig 661.000 kroner, er jeg klar på at snige sådan en hytte her op i baghaven, som en anden læser, Annikka, har sendt mig.

Tak for jeres støtte!

20141111-133701.jpg

10/31/14
wp-1414748662736

Om pessimisme vs ægte spænding

Der er gang i byggeriet i vores have for tiden, og jeg ser med gru, hvordan mit fine syrentræ, sommerfuglebusk og ukrudtsbed, bliver mejet ned, og erstattet af murbrokker og mudderhuller.

Som ægte sortseer, forventer jeg hele tiden, at en af følgende ting sker:

1. At håndværkerne pludselig ikke gider mere, og bare efterlader os i murbrokker

2. At et eller andet styrter sammen/bryder i brand/starter oversvømmelse

3. At de – ligesom i “ringenes herre”, kommer til at grave for dybt, og vækker et eller andet monster/balrog/zombievirusinficeret pindsvin, og kickstarter verdens undergang.

På den måde er jeg temmeligt meget et irriterende menneske at være gift med – eller bare være.

image

Børnene er anderledes euforiske, og jubler af lykke hver gang der er blevet taget et nyt spadestik.
De taler næsten ikke om andet, end boligindretning, og har foreløbigt fremstillet så mange malerier, sættekasser og puder til deres kommende værelser, at det fylder to flyttekasser.

Den fire årige – hvis “værelse” hele hendes liv bare har været et komfur, et bord og en hylde inde i stuen – er særligt begejstret, og bruger al sin vågne tid på at gå rundt og besigtige murbrokker, mens hun fryder sig.

I morges var der legetøjsdag i børnehaven, og hun slæbte en ekstra tung pose med sig på cyklen.
Vi havde lidt travlt, så jeg var glad for at hun selv havde fået pakket legetøj, uden at jeg havde behøvet hjælpe med at finde ting, så jeg smed bare posen op i cykelkurven, og så kørte vi.

“Se!!” Råbte hun til veninder i børnehaven, og løb ind til dem med sin legetøjspose:”jeg sagde jo at vi bygger værelse!”
De kiggede interesseret i hendes pose – der viste sig at indeholde 3 playmobilfigurer, OG 5 kilo murbrokker, søm og stumper af gulvbrædder, som hun åbenbart havde sneget sig til samle.
En meget sær ting at have med – men fantastisk med den glæde hun har.

Må prøve at lade mig smitte af hendes glæde, og siger hele tiden til mig selv : det her skal nok gå godt, det er ikke for godt til at være sandt, jeg må godt glæde mig!