Gæsteblogger: Sneglcille
Søde og cool Cecilie, der blogger HER er dagens vikar, mens jeg nyder de Grønlandske fjelde.
Sneglcille gæsteblogger, om kælenavne:
“Hjemme hos os bliver der hver eneste dag slynget en del kælenavne ud, især af den fjollede slags.
Hvordan og hvornår det præcis startede husker jeg ikke, men jeg har vist altid gjort det, også før jeg fik min dreng.
Stakkels de kærester jeg har haft, som har skulle finde sig
i at blive kaldt navne som Kattegrus og Loppefår.
Nåh, men som sagt er det dagligdagskost i vores hjem og navne som: Sure banan, Prutkanon, Makronbandit, Fnullermåge, Honningged og lignende bliver ofte sagt.
Størstedelen af navnene er hjemmelavede (in case you were wondering) og bliver fundet på i farten.
Mest af mig, men Otto (min søn, på snart 3 år) er også blevet ret god til at finde på skægge ord helt selv, den anden dag kaldte han mig for eksempel for Søde fugleklat og i et
raseriudbrud (som sagt: snart 3 år) blev jeg omdøbt til Dumme numsemor…
Det er en skæg leg, som for det meste kan bløde en del hysterianfald
(primært fra barnets side) op.
Og dog… For en gang imellem giver det bagslag og så står man med en
opløst dreng, som med bævrende underlæbe og skrigestemme råber ” jeg er i-i-i-i-kk-e-e-e-e nogen hesteluuuus” ned igennem Frederiksberg
centeret, og man må undskyldende forsikre ham om at det er han
selvfølgelig ikke og at det bare var for sjov, desværre bliver mine
undskyldninger sjældent taget alvorligt og så har vi balladen, men det
er et helt andet indlæg.
En anden ting, som er mindre heldigt ved denne navnedigtning, er at
det indimellem går lige lovlig stærkt med at finde på sjove
sammensætninger og at man helt uden at tænke over det, har kaldt sin
søn for Mussefisse eller lille mongol. Det er her at man må skynde sig
at lade som ingenting og krydse fingre for at barnet ikke gentager det
nede i børnehaven…”
