10/22/14

Om absurd børnefjernsyn

I går da vi kom hjem, stod der en kæmpepakke på dørtrinet, med et mystisk brev vedhæftet:

20141022-092717.jpg
(jeg har stadig ikke fundet ud af hvem pakken er fra – men tak, hvis det er nogen der læser med her!)

Pigerne flænsede papiret af, og hvinede af begejstring over kasketter, bamser og punge, med motiv af en tegneseriedreng, som jeg ikke kunne mindes at have set før:

20141022-092833.jpg
Det er så Finn, oplyste de mig: den ene hovedperson fra en tegnefilm der hedder “adventuretime”, som de åbenbart havde set så meget på netflix, at de kunne bruge al tiden mens vi spiste aftensmad, på at komme med sære citater fra den.

“Hey, nøgne knægt! Vil du have nogle gratis dæmonhjerter?” gnækkede de, og brød sammen i latterkramper, mens jeg så uforstående på.

Ninjaman er altid til møde tirsdag aften, så jeg var alene med børn, og følte mig udenfor hele aftenen, der fortsatte med fremstilling af papsværd til Finn, og citater i båndsløjfe.

Her til morgen stod jeg i børnehaven og ville aflevere den fire årige, der begyndte at græde og sige hun havde kvalme og ondt i maven, og vi vendte cyklen og kørte hjem i sofaen, hvor hun klynkede sig til te og fjernsyn.
Så vi begyndte at se “adventuretime”, nu hvor jeg var blevet nysgerrig på hvad det var.

Det er noget af det mest absurde jeg har set længe – dem der finder på historierne må kunne trække LSD-forbrug fra i skat – men det er også virkeligt sjovt.

Barnet faldt i søvn på min mave, halvvejs gennem første afsnit, men jeg har foreløbigt set fire afsnit, og har googlet mig frem til at Natasha Allegri, skaberen af de sære personer (der udover drengen Finn, bl.a også tæller prinsesse Sukkermås, den bebrillede, formskiftende hund Jake og en meget egoistisk vampyrpige), har en tegnet tumblr/blog her.

Måtte fnise upassende og barnligt længe over de bare balder her, og synes også denne her kærlighedshistorie, med anonym kæreste, er virkeligt morsom:

20141022-095158.jpg

08/31/14

Om travlhed, bobles, og hyggesøndage

I dag havde bobles inviteret os alle seks med til noget produktlancering på en husbåd på Amager strand.
Pigerne er store fans af bobles, og var meget entusiastiske testere af både det nye tæppe, der indbyder til jorden-er-giftig, air-hockey og skøjteleg, og den helt utroligt fine nye gynge, der nu står allerøverst på ønskesedlen hos mine to yngste!

Der var også lækker mad, og den fineste udsigt over havnen, hvor ihærdige kajakroere padlede rundt i regnen.
Helt vildt hyggeligt, søde mennesker, og flotte ting.

20140831-182904.jpg

20140831-182934.jpg

20140831-183014.jpg
Da vi skulle hjem igen, havde regnen lukket det meste af Amager, så turen hjem – der normalt tager 20 minutter – tog halvanden time, men føltes meget, meget længere, med bilen proppet med børn, der hele tiden stak hinanden lammere/hylede over at have fået en lammer/brokkede sig over at en søster fyldte for meget/fyldte for meget/spurgte hvornår vi var der…

Da vi endelig nåede hjem, og tumlede sure og våde gennem regnen, trængte vi til noget der kunne hæve stemning igen – og her er opskriften på hvordan man redder en kedelig regnvejrssøndag, efter en lang biltur i surhed: pandekager, dyner, fodmassage og en film man allesammen gider se.
Vi fandt en ny version af “troldmanden fra oz”, på netflix, og den var absolut værd at se – bare et lille tip!
Der skal læses tekster højt, da den er på engelsk, men det er der også noget hyggeligt ved.

20140831-184117.jpg
Det var helt vildt rart at lave noget der var så stille sammen – synes det der liv kører hurtigt for tiden, og det føles lidt som at svæve ved siden af sit eget hoved.
Jeg falder skiftevis udmattet i søvn i sofaen kl 20, eller ligger og glor op i loftet til kl 03, med tankemylder.

Af en eller anden grund, er nyt skoleår startet op, med to forældremøder, tre klassefester og en arbejdslørdag, og vores kalender var i forvejen godt proppet med arbejdsmøder, fødseldage og pasning af andre dyr og børn.

Forhåbentligt er det bare de her første uger der er hårde at komme igennem efter en lang ferie – forhåbentligt bliver det nemmere lige om lidt?

Nå. En søndag med ro som i dag, kan faktisk få det hele til at føles lidt nemmere. Må skaffe nogle flere søndage!

08/2/14

Om efter-ferie-blues

Efter 2 1/2 uge i sommerhus, havde jeg abstinenser efter varme bade, der var længe nok til at jeg kunne nå at barbere begge ben; børnene havde netflix-abstinenser og Ninjaman havde surfe-efter-fotos-af-flotte-tattoveringer-han-gerne-ville-have-abstinenser, så vi tog hjem et par dage tidligere end planlagt – og fortrød det, da vi vågnede op til lyden af saven og banken.

Vores naboer er nemlig ved at få lagt nyt tag på huset, så der er håndværkerlarm i haven 8-16, og vi har derfor rakket København rundt, og besøgt legepladser og havnebade en del.

Hvilket har været rigtigt hyggeligt, men vi har alligevel sukket vemodigt over hvor smukt og stille der er på mols, og klynket lidt over at der er et helt år, til vi ser det her igen:

20140802-200742.jpg

Aftenture i villakvarteret er ikke helt så tillokkende, som på Helgenæs, hvor ungerne hver aften gik forsigtigt rundt, med hænderne lukkede omkring nuttede frø-babyer, som de fandt på vejen.

20140802-200937.jpg
Børnene har badet sig blåfrosne i båndsløjfe; vi har haft masser af gæster; vi har drukket drinks; jeg har konsumeret så mange kalorier at sømmene på mit tøj knirker når jeg bevæger mig; jeg har læst en masse gode bøger – det har vi faktisk allesammen, det er så hyggeligt nu hvor pigerne begynder at kunne læse selv også; vi har fanget frøer og krabber; besøgt familie; beundret baby-kusiner og haft det årlige rituelle besøg til lægen i Ebeltoft, for at få noget mod hævede myggestik.

I år var det mindstebarnets tur, hendes myggestik sad strategisk placeret i øjenbrynet, så hun vågnede, helt uden øjne – der skulle rigtigt mange is til, før hun syntes det var bare tilnærmelsesvist sjovt…

20140802-215339.jpg

Vi er kommet det samme sted hvert år, siden vi blev kærester for snart 17 år siden, og fordi vi kun kommer der en gang om året, er det ekstra tydeligt hvor hurtigt tiden går.

Når jeg har siddet på stranden, og set på at pigerne byggede sandskulpturer, har jeg tænkt meget på alle de yngre versioner af de samme piger, der har siddet på den strand: min ældste, nu langbenede næsten-teenager, var en fed, nøgen baby, der sad og spiste sand lige derovre for kun et øjeblik siden – og sådan kan jeg se dem alle, lige så tydeligt for mig, i alle de aldre de har haft.

Der er noget fint og højtideligt over at tænke på hvor meget der er sket og hvor hurtigt de bliver til selvstændige og fantastiske store mennesker – men det er også lidt vemodigt at mærke den tid, som jeg tror er den bedste vi får, gå så hurtigt.

Som de her fodspor pigerne lavede i sand, og havet spiste det meste af, i nattens løb

20140802-221444.jpg

04/7/13

Om serier del 2 – de voldelige

Jeg har før blogget om dvd-serier, og anbefalet nogle af mine favoritter her.

Da jeg er svært glad for at prakke folk ting jeg kan lide på, får i hermed endnu et indlæg – denne gang om de lidt “tungere” serier vi har set – altså dem med krig, vold og ulykke.
Så må jeg lave et indlæg med de lette og sjove senere!

Gode, tunge serier.

Band of brothers har jeg set to gange.
Man følger easy-kompagniet, gennem voldsomme begivenheder under anden verdenskrig, hvor de både kastes ud i faldskærm i Frankrig på d-dag, kæmper i frosne skove og forladte byer.
Hvert afsnit har en ny synsvinkel, hvilket gør serien levende.
Det er baseret på virkelige hændelser og personer, og virker ekstremt autentisk.
Hvis man ikke har noget imod krigsfilm, er denne serie absolut fremragende!

20130407-165151.jpg
“The pacific” foregår også under anden verdenskrig.
Man følger tre amerikanske marinesoldater i Stillehavet, hvor de kæmper mod japanerne i jungler og på strande, og er på orlov i Australien.
Det er en flot serie, den dyreste nogensinde, og historien og personerne er realistiske og spændende.

20130407-165322.jpg

“Homeland” er noget af det nyeste vi har set – Ninjaman fik den i fødselsdagsgave af sine kolleger, og vi blev meget grebet af den, og så den pinligt hurtigt.

Man følger CIA-agenten Carrie Mathison, der har mistanke om at den nyligt befriede krigshelt, Nicholas Brody, er agent for Al-Qaeda.
Bipersonerne er troværdige, plottet er uigennemskueligt, den er vildt spændende – og ret voldelig.
Se den!

20130407-171146.jpg

“The wire” er en rå og realistisk serie, der foregår i Baltimore.
Man følger både narkohandlere, mordere, politifolk, politikere og journalister, i en by der flyder med narko, korruption og vold.
Der er fem sæsoner, og de er alle fremragende!

20130407-173208.jpg

“Rome”foregår omkring år 50 e.k, i Rom.
Den er smækfyldt med blod, vold, intriger og bare bryster, og de mandlige hovedpersoner er bestemt ikke grimme.
Den er ikke så realistisk som de ovennævnte serier, men underholdende og værd at se!

20130407-174100.jpg
(links er affiliate;))

01/30/13

Om serier på dvd, del 1

Det er ikke nogen hemmelighed, at Ninjaman og jeg, ser utroligt mange serier.

Altså, vi laver også andre ting: han går fx til thaiboksning og jeg går til rødvinsdrikning og sladring med mine venner; men faktum er at vi har fire mindre børn, og derfor er bundet hjemme de fleste aftener, efter kl. 20.

Uanset hvad dagen ellers er gået med, kan der som regel sniges 50 minutters serie ind sidst på aftenen – og lørdag aften, når ungerne sover, og eventuelle gæster er smuttet, er der rødvin i sofaen og 3-4 afsnit i træk.

Ninjaman læser stort set aldrig bøger, men at se en god serie sammen, føles lidt som at læse den samme roman, og vi kan bruge nørde-lang tid på at tale om personer og handling.

Så meget at ungerne kan finde på at spørge til personerne, som om det var nogen vi kendte i virkeligheden: ” Hvordan gik det med Nucky i serien i går? Slap han fra de der gangstere, der ville dræbe ham, eller hvad?”

Ude på vores kældertrappe har vi lavet et helt bibliotek af serier, som vi prakker vores venner på, fordi det er hyggeligt at de også kan tale med, om vores fiktive “venner”.

Hvis jeg kendte alle jer der læser med her i virkeligheden, ville jeg stensikkert også forsøge at lokke jer til at låne nogle af vores yndlingsserier – men det er nok lidt omfattende at strukturere, så derfor får I nu en lille liste med anbefalinger i stedet.

Her er 4 af de serier vi umiddelbart har været allermest begejstrede for – men jeg kunne sagtens skrive en meget længere lister med serie-anbefalinger, hvis I vil have det(og det gør jeg nok alligevel):

Boardwalk empire har vi netop set sæson 3 af. Den foregår i 1920ernes Atlantic city, under spiritusforbudet, og følger en række spændende personer – både gangstere, FBI-folk, bordelejere, cabaretsangerinder og krigsveteraner.

Steve Buscemi – som jeg elsker – spiller den gennemgående hovedperson: Enoch “Nucky” Thompson: en magtfuld og korrupt politiker.

Six feet under er nok den mest gribende serie jeg har set.

Man følger en familie, hvor faderen netop er død, og ældstesønnen modvilligt må vende tilbage til barndomsbyen, og hjælpe sin lillebror, med at køre faderens bedemandsforretning.

Man kommer tæt på familien, med den selvudslettende mor, den utjekkede storebror og dennes neurotiske kæreste, den rebelske lillesøster, og den homoseksuelle lillebror.

Hvert afsnit indledes med et dødsfald, og selv om temaet kan virke dystert, er serien det ikke. Den er både rørende, morsom og menneskelig, og slutningen er den fineste, jeg nogensinde har set i en serie.

Hvis man ikke behøver undertekster, kan første sæson købes til 99 kr her

Game of thrones er en af mine absolutte favoritter.
Jeg har en svaghed for både familiekrøniker, eventyr og spændende magtkampe.

Game of thrones kombinerer de ting, i en utroligt flot serie, hvor man følger flere familier, i deres bestræbelser på at blive dem der styrer landet Westeros.

Der er en lille smule magi, drager og vampyrer, men selv hvis man ikke er til den slags, er der masser af spændende slag, intriger, familiefejder, backstabbing og strategier.
Vi har set de første to sæsoner rekordhurtigt, hen over julen.
Helt fantastisk underholdende serie!

I Sons of anarchyfølger man en gruppe kriminelle rockere, med våbenhandler, magtkampe, broderskab og etiske overvejelser.
interessant og dramatisk, og en verden man ikke normalt får indblik i.

Vi var ved at give op efter sæson 1, der er lidt langsom, men den bliver bedre og bedre, og det er sådan en serie, hvor man ender med virkeligt at føle man kender personerne godt.

Har I set nogle af disse, og hvad synes I?
Serie-i-maner – bekend jer!

20130129-110126.jpg

06/22/12

Om konditorer og gangstere

Ninjaman og jeg ser sjældent fjernsyn, men køber tvserier på amazon og ser i stedet.
For nyligt så vi “Boardwalk empire”, en fremragende serie om gangstere med Steve Buscemi i hovedrollen – den skal I altså se!

I nat drømte jeg derfor, at jeg var en gangster, der jagtede en mand, fordi han vidste at jeg havde likvideret nogle politimænd, og nu skulle jeg gøre ham “kold”.
Meget spændende drøm.

Ja, og jeg ved jo godt at det kan være særdeles kedsommeligt at høre om andre menneskers drømme, men her kommer pointen: jeg jagtede politimanden gennem et konditori, og pludselig kom min indre curlingmor frem i gangsteren, så jeg måtte stoppe op, midt i al det der action, og interesseret spørge konditoren, hvordan man egentlig blev konditor selv, for det vil min 5 årige datter gerne være.

Wtf?
Kan man ikke engang have lov til at drømme en drøm hvor man er ond og sej engang imellem, uden at have mor-antennerne ude?

Vågnede der, lidt ærgelig over at gå glip af actiondrøm, men stadig med følelsen af at jeg havde fundet ud af noget vigtigt i forhold til den 5 åriges fremtidige uddannelsesplaner.
Inden jeg fortalte hende om det, gennemspillede jeg dog lige det jeg havde “fundet ud af” inde i mit hoved, og besluttede at det muligvis ikke var det helt rigtige svar.

Svaret var nemlig:”for at komme ind på konditorskolen, skal man bare være Danmarks-mester i noget først – lige meget hvad. Jeg var fx Danmarks-mester i ler. Måske kan din datter blive Danmarks-mester i karate – eller cykling?”

Hele morgenen har jeg spekuleret på om man mon kan blive Danmarks-mester i ler?

03/22/11

Om fjernsynsafhængighed

Her en indrømmelse: vi ser alt for meget fjernsyn her hjemme.
Vi plejede at være bedre til at have fjernsynsfri dage, men de seneste par år, mens jeg var gravid og efter vi fik fjerde barn, har misbruget eskaleret.
Når en af børnene står tidligt op( og der er altid en der vågner kl 06, når man har så mange børn) så er det nemmeste altså at tænde for Disney Channel, så man selv lige kan få ro til at vågne, og når næste barn vågner er det måske lidt synd at slukke med det samme, for så har hun jo ikke nået at se så meget – og så kommer fjernsynet ret ofte til at stå og larme 3 timers tid sådan en morgen.

Når de så kommer hjem igen, ved en 15 tiden, insisterer jeg på at de leger sammen – men hvis de tæver hinanden eller vil underholdes af mig, ryger der nemt en film på. Så kan jeg få lov at lave mad sammen med en af mellempigerne i fred, mens de andre underholder babyen foran tv’et. Efter maden er de gode til at lege, men krea-Girl – der er 9 år – må godt have fjernsynet kørende som selskab, de dage begge vi voksne putter de andre samtidigt.
Hvis vi så opgiver at få aktiv baby til at falde roligt i søvn i soveværelset, forsøger ninjaman at hoppe hende i søvn, foran fjernsyn der viser musikvideoer.
Når dette også mislykkes, og de tre store sover og baby er vågen, så begynder vi at se serier på dvd. At tale sammen forstyrrer, når man prøver at lulle baby i søvn, men at se tre afsnit serie kan godt kombineres.
Vi så hele “the pacific” på 10 dage…
Nu har vi, sammen med børnene, besluttet os for en uges kold tyrker: absolut ingen fjernsyn. Så må vi se om det af sig selv munder ud i lidt sundere vaner, og et par ugentlige slukke-dage.
Foreløbigt går det godt med børnene – de spiller godt nok mere Nintendo, men det går nok over.
Den er sværere at holde for os andre, her for tiden hvor babyen ikke vil sove… Vi har et eskalerende iPhone-misbrug i stedet. Så det skal vi nok vænnes fra – bagefter.
Og så skal superbaby lige lære at sove igen, som hun kunne for en måned siden, for så bliver der godt nok meget kærestetid – glæder mig.