12/13/18

Anbefalinger af lidt af hvert, December 2018

Ja, jeg undskylder det lange spring mellem indlæg for tiden, men mit arbejde sluger min overskud for tiden. Vi mangler en kollega på mit arbejde, og for at det hele ikke skal vælte har jeg taget en større del af hans arbejdsopgaver over til mig – flere af dem nogle jeg ikke har nogen som helst erfaring med, så al min fritid går med at sidde og researche og tage noter, for at kunne løfte dem. Det er i orden, og vi har et godt samarbejde omkring det – men jeg glæder mig seriøst meget til juleferien!

Er ikke i stand til at skrive noget særligt interessant ellers – har virkeligt abstinenser over at komme ud og hænge ud med venner snart, for at kickstarte min hjerne – men her er nogle enkelte anbefalinger af ting jeg har haft optur over de sidste måneder.

Absalon folkehus

Absalon folkehus er en ombygget kirke på Vesterbro, hvor der sker en masse fede ting: babyrytmik, yoga, cafe’, banko, koncerter og en masse mere. Programmet kan ses her.

Jeg har været der et par gange om eftermiddagen da jeg sidste år tog uddannelse, for det er en billig cafe’, med plads til at sidde og skrive opgaver osv, men fællesspisningsaftenerne havde jeg ikke prøvet før nogle kolleger inviterede mkg med en fredag.

Genialt koncept! Alle hverdage er der fællesspisning til ca 50 kroner, men om fredagen er der skruet ekstra op for luksus: 100 kroner for to retter, med efterfølgende liveband. Man sidder ved langborde og henter maden ind på store fade, som man så deler ved sit bord. Vellavet, utroligt lækker, mad, og et hyggeligt koncept. Der skal jeg helt sikkert ind igen! Overvejer allerede om jeg skal holde min fødselsdag der til sommer.

(Eneste lille minus er at øl og vin er så billigt, at man bliver generøs med at give omgange – jeg havde tømmermænd i to dage, da mådehold ikke er mit mellemnavn..)

Bodyflight i airtunnel

Efter at min mand havde været syg, gav pigerne ham en tur i vindtunnel i julegave. Han blev glad, men har ikke rigtigt turdet, fordi han var bange for at skade sit opererede ben eller kæbe. For nogle weekender siden fik de ham alligevel overtalt – de søde mennesker der stod for det var også meget forsikrende om at det ikke var farligt og gavekortet var ved at løbe ud.

Det var en fed oplevelse! Vægtløs, flyvende og med mig og ungerne der klappede begejstret. Han var SÅ glad bagefter, og det er en oplevelse der klart kan anbefales!

Her er et reklamelink til oplevelsen: du glemmer det aldrig, bodyflight. Virkeligt en god gave, til en der er træt af at få sokker!

Netflix serie: “the Kominsky method”

Michael Douglas og Alan Arkin som smågnavne gamle mænd, med aldersblues, og mange fuldstændigt fantastiske replikker. Jeg var helt vild med den!

Nu ved jeg så ikke havd vi skal se. Kan nogen anbefale noget nyt? Vi genser “six feet under” – hvilket er fint, når man er mentalt flad – men trænger til noget andet også.

09/10/18

Månedens anbefalinger, September 2018

(Indeholder reklamelinks, men er ikke sponsoreret eller uærligt.)

Her lidt random anbefalinger af ting jeg har haft optur over den sidste tid.

Serie på HBO: “I’m dying up Here”

Der ligger to sæsoner af serien på HBO Nordic, og vi er halvvejs gennem sæson to – det er altså en virkeligt god serie! Man følger en gruppe hårdtarbejdende stand up komikere i 70’ernes LA, og der er gode gribende historier og personer. Velskrevet og velspillet og værd at bruge sine aftener på!

“Anne fra Grønnebakken – Anne with an e” på Netflix

Jeg har aldrig selv læst bøgerne bag, og har derfor ikke samme romantiske tilgang til dem som jeg ved mange andre har – men denne serie er simpelthen vildt god! Vi har set den alle seks sammen, og har doseret afsnittene til fredags og lørdags hygge, og både børn og voksne er enige om at det er en god serie!

Den er på engelsk, så der skal læses tekster højt, men det generer ikke mig at gøre. Hovedpersonen, Anne, er nævenyttig, selvhøjtidelig og impulsstyret, men man kommer alligevel til at holde af hendes lyse sind og gåpåmod, og historien og karaktererne er gennemarbejdede. Sæson to er endnu bedre end sæson et, er vi enige om.

Den åbner også mange snakke om hvordan det var i gamle dage, og retfærdig harme over hvordan man har behandlet børn.

Rabat på restauranter via “Early bird”

Jeg er nok ret meget lastmover her, men måske er der andre end mig der ikke kender til konceptet: den samme dag som man skal ud at spise, går man ind på earlybird.dk og søger på hvilke restauranter der har ledige borde på det tidspunkt man skal bruge det. Man vælger en restaurant og en menu, og forudbetale, og så får man det hele 30% billigere end normalt. Restauranterne får solgt deres borde, og du sparer – det er da smart! Foreløbigt er det kun i København og Århus, mener jeg. Selv har jeg prøvet at spise på Karma sushi i Kødbyen gennem early bird, og det var absolut fremragende!

Makeup uden parabener, formaldehyd og andet pis
Mine to store piger (13 og 16 år) er begyndt bruge en lille smule makeup, og de to små elsker neglelak, men jeg er ret hysterisk med hvad de må bruge. Gider ikke give dem unødig allergi eller noget.

Nilens jord laver nogle vildt lækre produkter, uden alt muligt pis i, og jeg har foræret begge de store blusheren her, der er verdens mest geniale produkt, som jeg også selv bruger hver eneste dag. Bare en prik på hver kind, og man ser frisk ud. Det er faktisk det produkt i min makeup-kasse jeg allernødigst undværer!

Volume mascara fra Nilens jord er også virkeligt god, og den har jeg ligeledes købt en til hver af pigerne. Så synes de heldigvis, at de ikke behøver bruge mere makeup end det til hverdag. Vi bruger alle fem neglelakker ved festlige lejligheder, og de er ligeledes uden formaldehyd, parfume og parabener, holder godt, og findes i mange fine farver.

Kortspil: “Exploding kittens”
Exploding kittens er det spil vi har spillet suverænt mest denne sommer. Vi kan generelt godt lide at spille spil, men det her er altså ekstrasjovt! Det er tegneren bag bloggen The oatmeal der har opfundet dette mærkelige kortspil, som man kan spille fra ca 8 års alderen, med lidt starthjælp.

12/17/17

Anbefalinger af film og serier du skal se lige nu, december 2017

Juleferien venter om hjørnet, og hvis man ikke orker bøger, er film og serier næstbedste bud på god underholdning. Her er mine anbefalinger til hvad man skal se i sin ferie – et indlæg om hvad man skal læse, er på vej!

Biografanbefalinger.

Bifture er yderst sjældne, dyre begivenheder herhjemme, men for en gangs skyld har vi været vildt meget i biffen, og har kun set gode film. Her kommer nogle anbefalinger:

Jeg er William.

I dag var vi inviteret til gallapremiere på “Jeg er William”, fordi min næstældste datter var til casting på en af de større roller, og fik en lillebitte statistrolle i filmen. Man kan ikke rigtigt se hende, men mellempigerne syntes det var vildt spændende at være til fancy gallafest, og filmen var enormt god!

Kan totalt anbefales, hvis man har mellemstore børn, og får fniller af nuttede far til fire agtige film – denne her har langt mere kant, godt skuespil, og er decideret morsom flere steder. Den gider man altså godt se med sine børn!

Paddington 2

En af mine piger vandt fribilletter til “Paddington 2”, og deres far og jeg lovede hinanden guld og grønne skove for at være den der slap for at tage med – han vandt ved at love at vaske og folde al vasketøjet, og støvsuge hundehår op i stuen. Vi har ikke set etteren, og jeg var sikker på den var tåkrummende, men jeg kunne ikke sige nej til hans tilbud.

Den var overraskende god! Hugh Grant er en ret øretæveindbydende skurk, men udover det var den både sød og sjov og havde et helt fint plot. Tænker den vil appellere til børn fra 4-5 år og helt op til teenagealderen, og den er absolut til at holde ud som voksen også. Jeg blev ægte rørt flere gange.

Star wars

Jaja, jeg har været fans af Star Wars siden jeg var seks år gammel. Passioneret, glødende fan, og alle mine børn er smittet af det samme, så en anbefaling her fra er ikke en overraskelse, men: den ER fed!

Helt på højde med “Empire strikes back”, der ellers er min absolutte favorit!

Jeg gav billetterne til min ældste i fødselsdagsgave, og så den i fredags, og sjældent har jeg rost mig selv så meget for at give en god gave. Vi havde begge gåsehud flere gange, og jublede og klappede lige så højt som alle de andre nørder. Kom nu med på vognen, vantro ikke-Star wars fans: I går altså glip af noget stort!

Og ja: jeg ligner en idiot. Men jeg er også ret meget oppe at køre over den film, og har nynnet temaet lige siden.

Mordet i Orientekspressen

Jeg blev inviteret til forpremiere på Mordet i Orientekspressen af Lindhardt og Ringhof, forlaget bag bogen, så denne anbefaling skal mærkes som “reklame”; men jeg skriver altså kun om det, fordi jeg kunne lide filmen.

Det var inde på Nordisk films område, et lukket arrangement i en hyggelig lille biograf. Jeg har hverken læst Agatha Christie eller set ældre versioner, så jeg forventede ikke noget særligt.

Jeg var vild med den underspillede humor, der kom helt bag på mig. Lo højt af Hercul Poirots tørre humor og mimik adskillige gange. Superflot film, spækket med gode skuespillere, og bestemt en tur i biffen værd: den gør sig godt på større lærred.

Netflix-anbefalinger

Mindhunters

Hvis man ikke har et problem med vold, blod og grusomheder, så er “Mindhunters” en vanvittigt spændende serie. Den foregår i 1970erne, hvor to FBI agenter kortlægger morderes psyke, for i fremtiden at kunne opklare forbrydelser ved hjælp af det. Den er bestialsk og grum, men også fængslende og velspillet.

The Crown

Hvis man ikke er til blod, kan serien “The Crown” også stærkt anbefales. Man behøver absolut ikke være royalist (selv er jeg det modsatte) for at finde fortællingen om engelske dronning Elisabeths yngre år meget fascinerende. Verdens dyreste serie er den, og det kan man se! Hovedrollerne spiller røven ud af bukserne, og det hele er overbevisende gennemført og meget interessant. Sæson 2 er netop kommet ud.

Vi er netop blevet færdige med “the Crown”; og med “Stranger things”. Mangler noget nyt at se, men kan ikke finde noget godt. Har forsøgt at starte på nogle stykker, der ikke fængede. Har I ikke nogle gode anbefalinger?

09/18/17

Om navne og hundenavne

Opmærksomme læsere ved sikkert, at der i April flyttede en lille sort/hvid pruttemaskine ind her på matriklen. Winston, hedder han, og jeg er flere gange blevet spurgt om han er opkaldt efter Winston Churchill.

Det er han ikke.

Han er opkaldt efter Winston Bishop, fra tv serien “New Girl”; en af vores favoritkomedieserier, som også de ældste to piger har dyrket ret intenst.

Ældstebarnet fandt navnet, og argumenterede for at det passede til hunden, der har følgende lighedspunkter med Winston fra serien:

1. Han er farveblind (det er alle hunde)

2. Han er (formentligt også) virkeligt ringe til at lægge puslespil

3. Han bærer ydmygelser med stoisk ro

4. Han interesserer sig for katte. Meget endda. Winston i serien tager daglige selfier end sin kat – vores Winston kan bruge en hel dag på at stå og grynte forsigtigt af naboens kat, i sikkerhed bag havedøren.

5. Han er virkeligt glad for at tage lure.

Det var argumentationerne for navnevalg, og det kunne vi alle bakke op omkring, så vi skiftede hans navn fra Benny til Winston – hvilket han reagerer fuldstændigt lige dårligt på.

Der er flere af Jer der i tidens løb har spurgt ind til hvad mine fire piger hedder. Grunden til at jeg ikke skriver deres navne på bloggen, er at de har specielle navne, og derfor vil min blog kunne googles frem på deres navne, hvilket de måske bliver trætte af på et senere tidspunkt. Så ingen fornavne her, beklager. (Følger man med på Instagram dukker de op indimellem, så det er ikke fordi de er hemmelige som sådan, de skal bare være u-Google-bare. Hvis det er et ord?)

Men jeg synes al det der med valg af navne til børn er forfærdeligt spændende, og jeg følger ivrigt med, når medbloggere laver navnefølgetons på nyfødte vidundere – fx har både Sneglcille og Emili haft nogle spændende navnevalgsindlæg, før de valgte deres fine pigenavne.

Nå, men dengang vi valgte navne til vores første barn, var vi meget uenige: Ninjaman ville have noget solidt og dansk, som Ellen eller Esther, og jeg ville have noget der var helt hendes eget navn, og som jeg ikke kendte andre børn der hed.

Det endte med en mellemting, og de tre yngre søstre fik mere sjældne navne, nu vi allerede var lidt væk fra de helt klassiske navne.

Før vi vidste vi skulle have flere børn end tre, fik Ninjaman tatoveret et hjerte på armen, med de tre store pigers forbogstaver på. Da vi så, uventet, pludselig skulle have en mere, var hans eneste navnekrav: hun skulle hedde et blomsternavn, så han kunne få tatoveret blomsten og hun ikke behøvede føle sig snydt.

Et blomsternavn blev det, og en stor blomst på hans brystkasse – hvilket de tre store så syntes var lidt snyd, så han endte med yderligere tre tatoveringer: en for hver af de andre, hvis for eller mellemnavne også er navne på “ting”. Den slags griber åbenbart om sig, og jeg fornemmer at han ikke engang er færdig med at trykke hyldester til børnene på sin krop – så længe han holder sig fra at få tatoveret hundens navn er jeg taknemmelig.

For en sikkerheds skyld viser jeg ham ikke denne her:

02/15/16

Om kreative ting man kan lave i vinterferien – et mandagstip

Vi har vinterferie denne uge, og min 9 årige kagemester mandagstipper i den anledning om ting man kan lave i ferier.

Tips til hvad man kan lave i sin vinterferie, i følge en ni årig:

Det er dejligt at have ferie, så man kan sove længe, og bare slappe af.
I juleferien var det hyggeligste, at vi bare kunne dingle rundt i badekåbe hele dag, uden at vi rigtigt skulle noget.

Men det er også sjovt når man skal ud.
Det bedste jeg ved, er når vi allesammen laver noget kreativt sammen.

Normalt kan vi ikke nå den slags, for så skal vi hele tiden i skole eller børnehave eller på arbejde, og så skal vi lave madpakker og sådan noget, men når det er ferie er der mere tid.
Det kan jeg godt lide.

I vinterferien skal vi på et malekursus sammen en af dagene. Allesammen, undtagen min lillesøster.
Min far er god til at male, men han gider bare aldrig!
Det glæder jeg mig sindssygt til!

Resten af tiden skal vi ikke så meget, bare have gæster et par gange, og så slappe af.

Creative space.
Sidste år var vi et vildt fedt sted henne: “Creative space”, hvor man kan male på porcelæn, og så bliver det brændt og det bliver megamegapænt!
Min mor siger at det er lidt for dyrt, for alle tingene man kan male på koster mere end 150 kroner, men det er totalt hyggeligt, og folk bliver glade for tingene.
Min søster malede det her fad til min mor, da hun havde fødselsdag. Jeg malede et skilt til døren, som jeg gav til min far. Der står vores navne, og så har jeg tegnet os allesammen, sådan tændstiksagtigt.

Det er sådan en slags cafe’, hvor man kan købe en juice, mens man maler, og der er al mulig spændende maling, og man kan bare hente flere farver.
Hvis jeg skulle give det stjerner, ville jeg give det 4 en halv, ud af 5.

Beads n drops.
Lige før jul, var vi alle fire med min mor på smykkekursus inde i byen, hvor vi lærte at lave øreringe.
Min mindste søster lavede kun armbånd, men vi andre lærte selv at forme øreringe med tænger, og de blev så flotte!

Min mor købte en masse billige perler på eBay, og tænger og øredimser købte hun på kurset, og derhjemme lavede vi øreringe til ALLE vi kender, der har huller i ørerne i julegaver!

Det var virkeligt sjovt at lære det rigtigt, for de var rigtigt gode til at forklare ting og lære os det, og vi kunne finde ud af det med det samme!

Jeg ville give det kursus 4 ud af 5 stjerner!

Statens museum for kunst.

Om søndagen er børneværkstedet åbent, og det er rigtigt sjovt.

Man kan sidde deroppe og så er der alle mulige kasser med ting i man kan klippeklistre med, og plakater man må klippe i og sådan noget.
Jeg har næsten lige været der med min mor, og jeg tror det koster 40 kroner. Det er kun mig og min mor der gider museer, de andre siger at det er keeeeedeligt, men vi kan godt lide det!

Vi plejer at lave nogle virkeligt fjollede ting, hvor vi finder et billede vi kan male på, eller klippe mærkelige ting ud på.

Denne her gang lavede vi et fødselsdagskort til min storesøster, hvor der er dyr vi har klippet ud og givet tøj på.

Vi havde det rigtigt sjovt imens, og brugte så lang tid på det, at vi ikke engang gad se på malerier bagefter, men bare gik i torvehallerne og åd kage!

Jeg vil give det 4 ud af 5 stjerner.

Det er hvad man kan lave der er kreativt. Jeg håber at i synes det lyder sjovt!
Hvis man ikke gider være kreativ, er det også sjovt at tage i Rødovre centeret og købe feriebilletter.
Eller gå i biografen – vi har lige set “Villads fra Valby”, og den var god.
Man kan også bare være hjemme og lege, eller lave mad eller noget andet hyggeligt.
Eller – hvis ens forældre ikke er helt vildt strenhe, og hele tiden siger at man ser for meget på skærm – så kan man spille “sims” på en computer, eller se Netflix med sine søstre.
Jeg siger det bare!

10/17/15

Om at finde trøst i dystopier

Da mine børn for halvandet år siden gennemlevede en stor sorg og tab, fordybede de sig i magiske lege, hvor de med trolddomskraft kunne fikse alskens sygdomme og andre væmmelige ting.

Som voksen savner jeg evnen til at lege, og ville ønske jeg kunne gøre det samme, istedet for at være skiftevis bange og praktisk.

I perioden før min mands operation lynslugte vi netflix-serien ” the 100″ : en postapokalyptisk ungdomsserie, om 100 ungdomsforbrydere fra en rumstation med truende iltmangel, der sendes ned til jorden, 97 år efter en voldsom atomkrig, for at teste om den er blevet beboelig.

Den er virkeligt god, på “Hunger games møder Fluernes herre” måden, og sært nok virkede det trøstende at se noget i den stil.

Dramatisk, spændende og får ens egne problemer til at virke en smule mindre:
“Nå ja, en af os skal opereres for kræft – men i det mindste er vi ikke ved at dø af iltmangel!” eller “jaja, vi er bange – men i det mindste kæmper vi ikke imod ukendte, spydkastende fjender imens!”

Mens han vågnede fra narkose, og i dagene efter, hvor han døjede med smerter og kvalme, sad jeg ved siden af, og læste.

Den absolut bedste bog jeg læste – og faktisk den absolut bedste bog jeg nogensinde har læst i genren – var denne:

“Station 11” af Emily St. John Mandel, udgivet på Forlaget Iris 2015.
(affiliate link)

Romanen foregår 20 år efter at en virus udslettede 99,9% af verdens befolkning, hvor man følger en omrejsende teatertrup, der rejser rundt og opfører Shakespeare stykker for de spredte, små samfund der er tilbage.

Omdrejningspunktet for romanen, er skuespilleren Arthur Leander, der dør af et hjerteanfald på scenen, i dagene før pandemien.

Bogen fletter på fornemmeste vis livstrådene fra de mennesker der har betydet noget for Arthur sammen, og bevæger sig frem og tilbage i tid, uden at det på noger tidspunkt bliver hverken forceret eller forvirrende.

Bogen er skrevet i et smukt sprog, og efterlod mig flere gange med en klump i halsen, berørt over de ting mennesker gør for og imod hinanden.

“Station 11” er tankevækkende, uhyggelig, smuk og fuld af håb, og jeg kan ikke anbefale den nok.

Dystert som emnet er, løftede den mit humør i en svær stund, og har siddet i mit baghoved lige siden.

Min vurdering: 5/5

07/30/15

Månedens anbefalinger, juli 2015

Her en lille liste, over ting jeg har optur over, som jeg derfor er nødt til at dele med jer.

Kjoler:
Til de af jer der også elsker kjoler: jeg har fundet en ny favoritshop, nemlig denne hollandske shop, der leverede mine bestilte kjoler i løbet af tre dage, pænt pakket ind i lilla silkepapir, og endda med en lille gave vedlagt.

Jeg bestilte bl.a denne fine kjole, i blå, som jeg skal have på til bryllupsfest i morgen, hvor min smukke veninde Maria gifter sig, med sin søde argentinske kæreste, og fejrer det med havefest og argentinsk asado.

Kjolen er af det svenske mærke miss candyfloss , som jeg ikke kendte i forvejen, men allerede har planlagt hvad jeg skal eje af!

Den sidder supergodt, med sus i skørt og moderat kig til barm, og jeg glæder mig til at danse rundt i den i morgen!
Mangler bare at beslutte om det passer bedst med mine sorte, høje sandaler, mine røde, høje sko, eller mine flade brune sandaler – og om det er for krukket at tage en lang hestehale af falsk hår på til, eller om jeg er for gammel til den slags?
(som fire ondsindede børn, jeg bor sammen med, hævder…)

Bryllupper:
Totalt yndlingsfester! Folk skulle gifte sig noget oftere – jeg er kæmpefan af fejring af kærlighed!

Mofibo:
Da jeg skrev om hvilke bøger der skulle med mig i sommerhus, anbefalede flere af jer at læse bøger fra iPads.
I et anfald af kedsomhed og regnvejr, hentede jeg Mofibos program, hvor man for ca 100 kroner om måneden kan læse løs – første måned er endda gratis, så man kan lige prøve det af først.

Jeg foretrækker stadigvæk rigtige bøger, med duft og fornemmelse af papir, men derudover synes jeg stadig det er overraskende smart: man kan læse, uden at forstyrre andre sovende med lys ,og man har et stort udvalg af bøger ved hånden hele tiden.

Der jeg var gladest for den, var da vi var i Djurs sommerland, og jeg formåede at læse en kvart roman, mens jeg sad utålmodigt og ventede på at min familie prøvede aktiviteter – så smart, når man alligevel sidder alene og keder sig!

Fik bl.a læst Stephen Kings nye roman, (der er fortsættelsen til “ondskabens hotel” og uhyggeligt velskrevet); en ungdomsbog som flere af mine venners teenagere havde talt om , og Jens Andersens fascinerende biografi om Astrid Lindgren – og børnene hørte “brødrene løvehjerte” som lydbog, mens de tegnede.
(og nej: jeg har ingen aftale med mofibo, er bare meget begejstret og nødt til at prakke andre det på!)

“Orphan Black” og “bloodline” -serier på netflix:
Vi havde oprindeligt aftalt serie-fri sommer, men regnvejrsdage i sommerhus bliver lange, så vi snublede i de her to gode serier.
“Orphan Black”
er en rigtigt spændende serie, hvor man følger en kvinde, der opdager at hun er en klon.
Tatiana Maslany har hovedrollen – der består af hele 11 forskellige personer, som hun spiller fuldstændigt forrygende!

“Bloodline “ følger fire voksne søskende og det hotel deres forældre driver, og der er masser af hemmeligheder og intriger.
Har foreløbigt kun set halvdelen af første sæson, men er meget hooked!
Kan varmt anbefale begge serier!

At opfinde baggrundshistorier til lerfigurer:
Min børn kan tit lokke mig med til at male eller lave lerfigurer, men det er ikke altid jeg selv finder det lige inspirerende.
Det her projekt, hvor vi er ved at beklæde en æske med små figurer har vi dog allesammen siddet og hulkegrinet over:

Ikke så meget på grund af figurernes udseende, men fordi vi opfandt navne og interesser for dem alle, og det blev ganske absurd: Børge blåbær holder således meget af øl og countrymusik, men er så genert at han aldrig taler; Ella appelsin starter hver dag med at drikke sin egen tis, fordi hun har hørt det er sundt, og er stor fan af den nordkoreanske diktator Kim Jung Un; turbo og weekend er kirsebær og tvillinger: turbo elsker at hækle tøj til små hunde, er en talentfuld riverdancer, og har en mild hjerneskade, mens Weekend hader Turbo mere end noget andet i verden, samler på knive og går med kilt…

Hm, ja – måske skulle man have været der selv, beklager hvis det ikke lyder sjovt på skrift – det var seriøst sjovt i går!

06/28/15

Om ferietrang og drager

Min hjerne gik på ferie for en uges tid siden – hvilket besværliggør livet lidt, da resten af mig forventes at arbejde næste uge med.

De sidste par måneder har været ret hektiske, og jeg trænger gevaldigt til at trække alle stik ud (både dem til tablets og telefoner, og dem til hverdag) og sidde og glo ud over en strand med mine piger og deres far – og det virker urimeligt klynke-hårdt at skulle arbejde i varmen næste uge.

Denne weekend har vi lavet utroligt lidt, hvilket har været en ukendt blanding af virkeligt rart, og en tand kedeligt.

Bare læst bøger og stenet netflix.
(er allerede halvvejs igennem OITNB – nogen der har forslag til hvad vi skal stene bagefter den?)

Mellempigerne har overnattet hos min venindes børn, så eneste kilde til larm, har været mit mindstebarn der med jævne mellemrum er tonset gennem stuen, med hævet sværd i hånden, og en strøm af vikingeagtige eder og forbandelser.

Siden vi i torsdags var til et voldsomt tjekket blogger-arrangement, for at fejre netflix premieren på “dragerytterne” har hun været bidt af en gal viking – det var også virkeligt underholdende, med skattejagt i cisternerne under søndermarken, der er det bedst egnede sted til lige den slags , som jeg nogensinde er stødt på!

“Er vi under jorden nu?!” spurgte mindstebarnet spændt, mens vi gik gennem Frederiksberg have, og en pædagogisk storesøster forklarede, at så længe man kunne se himmel og træer, var man over jorden.

“Hvornår kommer dragerne?” spurgte hun spændt,mens hun svedigt knugede min hånd, da vi endelig kom under jorden.
Jeg forsøgte at forklare at jeg mest troede det var noget vi legede, og der nok ikke kom rigtige drager, og blev mødt af et lidt hånligt:”hvorfor skulle de ellers have bevæbnet os, hvis ikke der var fordi vi skulle slås med drager, hva?”

Nå, det der med at runde indlæg af med en pointe, bliver der ikke noget af i dag.
En af følgevirkningerne når ens hjerne tager på ferie før man selv gør, er netop manglende evne til at formulere pointer.

Så nu vil jeg istedet gå ud og stege mini-burgere til børneflok.
Hav en god søndag!

03/10/15

Om ting der kan anbefales, eller frarådes

Det her skulle egentlig have været et mandagstip, men weekenden endte med at blive ekstremt travl (kombiner en hel lørdag, med 17 gæster til forsinket familiefødselsdag for nyligt fyldt tiårig, med børn der havde overnattende legekammerater begge dage – så får man nogle dage med højt tempo!)

Så nu hvor jeg ikke har haft tid til at interviewe børn om mandagstip, træder jeg gerne til med lidt hurtige anbefalinger i stedet.

Ting der kan anbefales:

– Serien “Lillyhammer”, på netflix.
Den handler om en New Yorker gangster, Frank Tagliano, der vidner imod mafiakolleger, og får vidnebeskyttelse – i den norske by Lillehammer.
Kontrasten mellem norsk demokrati og idyllisk lillebysamfund, og Taglianos mafioso-metoder er utroligt morsom, og serien er spændende, med gode (omend noget karikerede) personer.
Ninjaman og jeg har slugt alle tre sæsoner de sidste par måneder, og kan varmt anbefale!

– Trine Bundsgaards læse-let-bøger om Luna Linea, er også noget vi hygger os med herhjemme.
De er lidt for nemme for den 8 årige, og lidt for svære for hendes ordblinde storesøster, men de læser dem begge højt med stor entusiasme igen og igen, og vi griner hver gang vi læser den hvor Luna Linea plager sig til sukker, og hendes mor lader sig lokke – for man skulle tro forfatteren kendte mig og den 8 årige.
Hvis man har børn i lære-at-læse-alderen, så lån dem på biblioteket!

– Cykeltur alene med den ti årige, i solskin, er også noget af det hyggeligste.

Hendes lillesøster var med sin onkel i skoven, samtidigt med vores cykeltur, og kom begejstret hjem, og fortalte:”jeg har rørt ved en svamp i skoven! Og den mærkedes helt ligesom jeg tror at master Yodas ører mærkes: sådan blævrede og tynde!”

Den bemærkning fnes jeg af, resten af dagen.

Ting der kan frarådes:

– hvis man cykler rundt om søen,med en ti årig, i solskin – så er det en dårlig idé at lade sig lokke ind i planteskolen. Alting ser så pænt ud derinde, at man nemt kommer til at bruge 300 kroner(som man ikke har), på busk med røde grene.
Dette skete for mig i søndags, og busken kan egentlig ikke plantes et pænt sted, da haven stadig er fyldt med murbrokker og mudderhuller, efter tilbygning.
Barnet døbte planten:”fire Johnny”, og vi plantede ham ved siden af mount doom af skrald, hvor han så underligt uanseelig ud.

– Fastekur. Da jeg, i lørdags, klynkede lidt over hvor meget min mosters lækre brownie med nutella-ganache(der iøvrigt kan anbefales!) formentligt fedede, rådede min mor mig til at prøve fastekur.
Så jeg vågnede søndag morgen,med intentionen om at faste. Holdt den kørende med te og vand,men da Ninjaman tvang mig med ud for at handle ind til ugen, gik jeg amok i afdelingerne med fedende ting i stedet.

De kalorier jeg sparede ved at faste fire timer, modsvarede sandsynligvis ikke dem der var i det æbleflæsk vi smovsede til aftensmad.
Så faste gider jeg altså ikke prøve igen – men æbleflæsk gerne.
Mindstebarnet troede iøvrigt det hed “æbleflæns “, og var det samme som råkost: altså en salat,med flænset æble i.

Det var alt her fra, for nu.

12/30/14

Om julen, der blev erobret af mongoler

Der er særdeles stille på min blog her i ferien – vil gerne skyde skylden for dette, på familien Khan og de mongolske horder.

Vi har ikke skullet meget denne jul – havde holdt kalenderen fri, fordi vi troede den nye tilbygning ville være klar til at flytte ind i, men det er den så ikke, og vi har i stedet slummet den i nattøj hele ugen.

Børnene har boltret sig i de store tomme rum, og bygget enorme playmobil-byer eller lavet cirkus og danseshows – og deres far og jeg har benyttet hver eneste sekund, hvor de var optaget af leg, til at snige os til at suge afsnit, af netflix nye serie om Marco polo til os.

Nej, dette er overhovedet ikke et sponsoreret indlæg: Ninjaman og jeg er begge bidt af en gal mongol (lyder iøvrigt mærkeligt?), og bliver særdeles begejstrede, når der kommer nye film eller romaner om Djengis Khan.
Der er rigtigt langt imellem gode af slagsen, men det er “Marco polo” serien, og vi er alt for opslugte af den, og ville ønske børnene sov lidt tidligere og mere, for den er også så blodig, at vi ikke ser den, hvis de er i rummet…

Serien handler iøvrigt ikke om Djengis, men om hans barnebarn Kublai, der overtog Khanatet.

Rigtigt spændende, og man kan sagtens leve med, at den ikke er 100% historisk korrekt (bl.a er det aldrig helt bevist om Marco Polo i virkeligheden havde så stærk en forbindelse til khanen, som han kom hjem til Venedig og påstod).

Ninjaman læser stort set aldrig bøger, og jeg læser hele tiden – men vi har begge læst Conn Igguldens serie om Djengis Khan to gange, og brugt lidt for meget tid på at diskutere erobringstaktikker og hvor grimt sådan en jurte må have lugtet, af gæret fåremælk, harsk fårefedt og uvaskede krigere.
Boglink er affiliate

Jeg har foræret bøgerne flere gange, til både min far, og flere af mine venner, og de har vakt begejstring.

Jeg har flere gange tænkt på blog-indlæg jeg gerne ville skrive i løbet af ferien:
har nogle gode boganbefalinger, noget om fornærmelser, føljeton-fortsættelse (gamle afsnit kan læses her), visdomsord fra fireårige, noget om indretning, lidt om pinligheder, en update på min far og kræft, og noget om når sure børn tager deres pinlige forældre på fersk gerning i at have sex.

De indlæg må i altså vente lidt på, for jeg fortsætter nattøj-og-serie-stilen ferien ud – kun afbrudt af nytårsaften i morgen, hvor vi skal være sammen med nogle venner, der muligvis synes det er fesent, hvis vi sidder og ser serie hele aftenen.
De har tre søde piger og en glad hund, og vores piger glæder sig også helt vildt til at feste med dem.

Godt nytår til jer alle!

Superheltemor

Bogblog

Tag Archives: netflix

Anbefalinger af lidt af hvert, December 2018

Månedens anbefalinger, September 2018

Anbefalinger af film og serier du skal se lige nu, december 2017

Om navne og hundenavne

Om kreative ting man kan lave i vinterferien – et mandagstip

Om at finde trøst i dystopier

Månedens anbefalinger, juli 2015

Om ferietrang og drager

Om ting der kan anbefales, eller frarådes

Om julen, der blev erobret af mongoler

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts:

Related posts: