02/15/16

Om kreative ting man kan lave i vinterferien – et mandagstip

Vi har vinterferie denne uge, og min 9 årige kagemester mandagstipper i den anledning om ting man kan lave i ferier.

Tips til hvad man kan lave i sin vinterferie:

Det er dejligt at have ferie, så man kan sove længe, og bare slappe af.
I juleferien var det hyggeligste, at vi bare kunne dingle rundt i badekåbe hele dag, uden at vi rigtigt skulle noget.

Men det er også sjovt når man skal ud.
Det bedste jeg ved, er når vi allesammen laver noget kreativt sammen.

Normalt kan vi ikke nå den slags, for så skal vi hele tiden i skole eller børnehave eller på arbejde, og så skal vi lave madpakker og sådan noget, men når det er ferie er der mere tid.
Det kan jeg godt lide.

I vinterferien skal vi på et malekursus sammen en af dagene. Allesammen, undtagen min lillesøster.
Min far er god til at male, men han gider bare aldrig!
Det glæder jeg mig sindssygt til!

Resten af tiden skal vi ikke så meget, bare have gæster et par gange, og så slappe af.

Creative space.
Sidste år var vi et vildt fedt sted henne: “Creative space”, hvor man kan male på porcelæn, og så bliver det brændt og det bliver megamegapænt!
Min mor siger at det er lidt for dyrt, for alle tingene man kan male på koster mere end 150 kroner, men det er totalt hyggeligt, og folk bliver glade for tingene.
Min søster malede det her fad til min mor, da hun havde fødselsdag. Jeg malede et skilt til døren, som jeg gav til min far. Der står vores navne, og så har jeg tegnet os allesammen, sådan tændstiksagtigt.

image

Det er sådan en slags cafe’, hvor man kan købe en juice og drikke, mens man maler, og der er al mulig spændende maling, og man kan bare hente flere farver.
Hvis jeg skulle give det stjerner, ville jeg give det 4 en halv, ud af 5.
image

Beads n drops.
Lige før jul, var vi alle fire med min mor på smykkekursus inde i byen, hvor vi lærte at lave øreringe.
Min mindste søster lavede kun armbånd, men vi andre lærte selv at forme øreringe med tænger, og de blev så flotte!

Min mor købte en masse billige perler på eBay, og tænger og øredimser købte hun på kurset, og derhjemme lavede vi øreringe til ALLE vi kender, der har huller i ørerne i julegaver!

Det var virkeligt sjovt at lære det rigtigt, for de var rigtigt gode til at forklare ting og lære os det, og vi kunne finde ud af det med det samme!

Jeg ville give det kursus 4 ud af 5 stjerner!
image

Statens museum for kunst.

Om søndagen er børneværkstedet åbent, og det er rigtigt sjovt.

Man kan sidde deroppe og så er der alle mulige kasser med ting i man kan klippeklistre med, og plakater man må klippe i og sådan noget.
Jeg har næsten lige været der med min mor, og jeg tror det koster 40 kroner. Det er kun mig og min mor der gider museer, de andre siger at det er keeeeedeligt, men vi kan godt lide det!

Vi plejer at lave nogle virkeligt fjollede ting, hvor vi finder et billede vi kan male på, eller klippe mærkelige ting ud på.

Denne her gang lavede vi et fødselsdagskort til min storesøster, hvor der er dyr vi har klippet ud og givet tøj på.

Vi havde det rigtigt sjovt imens, og brugte så lang tid på det, at vi ikke engang gad se på malerier bagefter, men bare gik i torvehallerne og åd kage!

Jeg vil give det 4 ud af 5 stjerner.
image

Det er hvad man kan lave der er kreativt. Jeg håber at i synes det lyder sjovt!
Hvis man ikke gider være kreativ, er det også sjovt at tager Rødovre centeret og købe feriebilletter.
Eller gå i biografen – vi har lige set “Villads fra Valby”, og den var god.
Man kan også bare være hjemme og lege, eller lave mad eller noget andet hyggeligt.
Eller – hvis ens forældre ikke er helt vildt streneg, og hele tiden siger at man ser for meget på skærm – så kan man spille “sims” på en computer, eller se Netflix med sine søstre.
Jeg siger det bare!

10/17/15
the100

Om at finde trøst i dystopier

Da mine børn for halvandet år siden gennemlevede en stor sorg og tab, fordybede de sig i magiske lege, hvor de med trolddomdkraft kunne fikse alskens sygdomme og andre væmmelige ting.

Som voksen savner jeg evnen til at lege, og ville ønske jeg kunne gøre det samme, istedet for at være skiftevis bange og praktisk.

I perioden før min mands operation lynslugte vi netflix-serien ” the 100″ : en postapokalyptisk ungdomsserie, om 100 ungdomsforbrydere fra en rumstation med truende iltmangel, der sendes ned til jorden, 97 år efter en voldsom atomkrig, for at teste om den er blevet beboelig.
the100
Den er virkeligt god, på “Hunger games møder Fluernes herre” måden, og sært nok virkede det trøstende at se noget i den stil.

Dramatisk, spændende og får ens egne problemer til at virke en smule mindre:
“Nå ja, en af os skal opereres for kræft – men i det mindste er vi ikke ved at dø af iltmangel!” eller “jaja, vi er bange – men i det mindste kæmper vi ikke imod ukendte, spydkastende fjender imens!”

Mens han vågnede fra narkose, og i dagene efter, hvor han døjede med smerter og kvalme, sad jeg ved siden af, og læste.

Den absolut bedste bog jeg læste – og faktisk den absolut bedste bog jeg nogensinde har læst i genren – var denne:
1669956_1443762920

“Station 11” af Emily St. John Mandel, udgivet på Forlaget Iris 2015.
(affiliate link)

Romanen foregår 20 år efter at en virus udslettede 99,9% af verdens befolkning, hvor man følger en omrejsende teatertrup, der rejser rundt og opfører Shakespeare stykker for de spredte, små samfund der er tilbage.

Omdrejningspunktet for romanen, er skuespilleren Arthur Leander, der dør af et hjerteanfald på scenen, i dagene før pandemien.

Bogen fletter på fornemmeste vis livstrådene fra de mennesker der har betydet noget for Arthur sammen, og bevæger sig frem og tilbage i tid, uden at det på noger tidspunkt bliver hverken forceret eller forvirrende.

Bogen er skrevet i et smukt sprog, og efterlod mig flere gange med en klump i halsen, berørt over de ting mennesker gør for og imod hinanden.

“Station 11” er tankevækkende, uhyggelig, smuk og fuld af håb, og jeg kan ikke anbefale den nok.

Dystert som emnet er, løftede den mit humør i en svær stund, og har siddet i mit baghoved lige siden.

09/2/15
DSC_0251

Månedens anbefalinger, August 2015

August har været lidt en bitch i år, præget af sygdomme, bekymringer, dødsfald og tristhed – og min blogging har været sporadisk, som følge her af.

Men der har også været glimt af gode ting, og dem skal i ikke snydes for, så her et opsummerende indlæg:
Ting jeg har glædet mig over i August:

Børnemode:
Jeg kan se at alle mor-bloggerne går amok i ekstase over efterårssæsonens børnemode.
Da mine unger som oftest får tilbuds eller arvet kluns, er vi altid nogle sæsoner bagud, og derfor knapt så opdateret på de nyeste trends.

Til gengæld glæder jeg mig dagligt over min yngstes sans for tøjsammensætning: hun kombinerer sommerens shorts og toppe med uldne strømpebukser og cardigans, og får nogle forrygende farverige – på kanten af skæren-i-øjnene – mønstermiks ud af det.
Se fx dette fra i morges:
IMG_20150902_091439
Jeg er ret sikker på at kombinationen prikkede shorts/ræve-strømpebukser ikke er set før?

Netflix film:
Vi er ivrige serie-slugere herhjemme,men lige for tiden er vi ikke i gang med en serie, og endte forleden aften med en dokumentarfilm på Netflix: “Jiro dreams of sushi”.
1_e_173014412_640
En stille film om 85 årige Jiro,der ejer en lillebitte sushirestaurant, der har tre Michelinstjerner.
Der er noget zenagtigt magisk over den omhu han lever sit liv med: blæksprutten der skal masseres 45 minutter for at smage godt; fiskehandlerne der hver især kun handler med en enkelt type fisk, som de til gengæld ved alt om; Jiros opmærksomhed på de små detaljer, som fx: at en af gæsterne er venstrehåndet eller har en lille mund, så han kan tilpasse maden, så den passer til den enkelte.

Resten af aftenen talte vi om, at det var sådan man burde leve sit liv: forsøge kun at være god til en enkelt lille ting, og tage glæde ved den, istedet for at flagre rundt og multitaske og være utilfreds.

(Dagen efter flagrede vi igen – men filmen og samtalen var gode!)

Kan i iøvrigt anbefale en god netflix-serie? Vi er ret blanke på hvad vi skal starte på nu.

Inderst inde:
Jeg synes egentlig vi har nogenlunde styr på at være forældre efterhånden, men det der med søvn, har altid været vores akilleshæl..
Derfor har vi de sidste par måneder kørt med et belønningssystem, hvor de tre yngste optjente krydser når de faldt i søvn uden en voksen, og ikke vækkede os af diverse grunde om natten – og det er gået over al forventning!
Præmien blev en tur i biografen, for at se “Inderst inde”, der var en helt fantastisk fin film, som flere af børnene måtte knibe en tåre over, og som vi også har talt meget om siden.
inderst-inde2
Fantasifuld, morsom, tankevækkende og rørende: en film der får de allerbedste anbefalinger her fra!

Rejer:
Mellempigerne var på kokkekursus på fisketorvet, i forbindelse med Copenhagen cooking, og lærte at lave en ret med fisk og rejer.
IMG_20150902_223828
En virkelig fin oplevelse for ungerne, som de helt sikkert også skal med til næste år – selv om de var kræsne og ikke kunne lide den mad de fik lavet.

Til gengæld lærte de at pille rejer OG syntes det var sjovt, hvilket jeg har udnyttet til fulde, og derfor har fået nypillede rejemadder et utal af gange lige siden!
Det plejer jeg at være for doven til selv, så det er optur at have ivrige slaver til den slags!

At se børn væmmes over slik:
Mine piger er store Harry Potter fans, og særligt begejstrede over alt det skøre slik der er med i film og bøger.
Jelly beans har vist ladet sig inspirere af multismagsbønnerne, da de opfandt de her klamme sager, hvor man ikke kan se forskel på dem der smager godt – og dem der ikke gør…
Jeg købte nogle til fredagsslik, og frydede mig meget af at se dem lege russisk slikroulette, når de ikke vidste om det ville smage af fx bræk eller fersken; lime eller græs.

En smart måde til at få børn til at overveje det en ekstra gang, inden de propper sig med slik.
Gnæk.

(link til beans affiliate)

07/30/15
wpid-3223-18430-large.jpg

Månedens anbefalinger, juli 2015

Her en lille liste, over ting jeg har optur over, som jeg derfor er nødt til at dele med jer.

Kjoler:
Til de af jer der også elsker kjoler: jeg har fundet en ny favoritshop, nemlig denne hollandske shop, der leverede mine bestilte kjoler i løbet af tre dage, pænt pakket ind i lilla silkepapir, og endda med en lille gave vedlagt.

Jeg bestilte bl.a denne fine kjole, i blå, som jeg skal have på til bryllupsfest i morgen, hvor min smukke veninde Maria gifter sig, med sin søde argentinske kæreste, og fejrer det med havefest og argentinsk asado.

Kjolen er af det svenske mærke miss candyfloss , som jeg ikke kendte i forvejen, men allerede har planlagt hvad jeg skal eje af!
image

Den sidder supergodt, med sus i skørt og moderat kig til barm, og jeg glæder mig til at danse rundt i den i morgen!
Mangler bare at beslutte om det passer bedst med mine sorte, høje sandaler, mine røde, høje sko, eller mine flade brune sandaler – og om det er for krukket at tage en lang hestehale af falsk hår på til, eller om jeg er for gammel til den slags?
(som fire ondsindede børn, jeg bor sammen med, hævder…)

Bryllupper:
Totalt yndlingsfester! Folk skulle gifte sig noget oftere – jeg er kæmpefan af fejring af kærlighed!

Mofibo:
Da jeg skrev om hvilke bøger der skulle med mig i sommerhus, anbefalede flere af jer at læse bøger fra iPads.
I et anfald af kedsomhed og regnvejr, hentede jeg Mofibos program, hvor man for ca 100 kroner om måneden kan læse løs – første måned er endda gratis, så man kan lige prøve det af først.

Jeg foretrækker stadigvæk rigtige bøger, med duft og fornemmelse af papir, men derudover synes jeg stadig det er overraskende smart: man kan læse, uden at forstyrre andre sovende med lys ,og man har et stort udvalg af bøger ved hånden hele tiden.

Der jeg var gladest for den, var da vi var i Djurs sommerland, og jeg formåede at læse en kvart roman, mens jeg sad utålmodigt og ventede på at min familie prøvede aktiviteter – så smart, når man alligevel sidder alene og keder sig!

image
Fik bl.a læst Stephen Kings nye roman, (der er fortsættelsen til “ondskabens hotel” og uhyggeligt velskrevet); en ungdomsbog som flere af mine venners teenagere havde talt om , og Jens Andersens fascinerende biografi om Astrid Lindgren – og børnene hørte “brødrene løvehjerte” som lydbog, mens de tegnede.
(og nej: jeg har ingen aftale med mofibo, er bare meget begejstret og nødt til at prakke andre det på!)

Orphan Black” og “bloodline” -serier på netflix:
Vi havde oprindeligt aftalt serie-fri sommer, men regnvejrsdage i sommerhus bliver lange, så vi snublede i de her to gode serier.
“Orphan Black”
er en rigtigt spændende serie, hvor man følger en kvinde, der opdager at hun er en klon.
Tatiana Maslany har hovedrollen – der består af hele 11 forskellige personer, som hun spiller fuldstændigt forrygende!
image

“Bloodline “ følger fire voksne søskende og det hotel deres forældre driver, og der er masser af hemmeligheder og intriger.
Har foreløbigt kun set halvdelen af første sæson, men er meget hooked!
Kan varmt anbefale begge serier!

At opfinde baggrundshistorier til lerfigurer:
Min børn kan tit lokke mig med til at male eller lave lerfigurer, men det er ikke altid jeg selv finder det lige inspirerende.
Det her projekt, hvor vi er ved at beklæde en æske med små figurer har vi dog allesammen siddet og hulkegrinet over:
image
Ikke så meget på grund af figurernes udseende, men fordi vi opfandt navne og interesser for dem alle, og det blev ganske absurd: Børge blåbær holder således meget af øl og countrymusik, men er så genert at han aldrig taler; Ella appelsin starter hver dag med at drikke sin egen tis, fordi hun har hørt det er sundt, og er stor fan af den nordkoreanske diktator Kim Jung Un; turbo og weekend er kirsebær og tvillinger: turbo elsker at hækle tøj til små hunde, er en talentfuld riverdancer, og har en mild hjerneskade, mens Weekend hader Turbo mere end noget andet i verden, samler på knive og går med kilt…

Hm, ja – måske skulle man have været der selv, beklager hvis det ikke lyder sjovt på skrift – det var seriøst sjovt i går!

06/28/15

Om ferietrang og drager

Min hjerne gik på ferie for en uges tid siden – hvilket besværliggør livet lidt, da resten af mig forventes at arbejde næste uge med.

De sidste par måneder har været ret hektiske, og jeg trænger gevaldigt til at trække alle stik ud (både dem til tablets og telefoner, og dem til hverdag) og sidde og glo ud over en strand med mine piger og deres far – og det virker urimeligt klynke-hårdt at skulle arbejde i varmen næste uge.

Denne weekend har vi lavet utroligt lidt, hvilket har været en ukendt blanding af virkeligt rart, og en tand kedeligt.

Bare læst bøger og stenet netflix.
(er allerede halvvejs igennem OITNB – nogen der har forslag til hvad vi skal stene bagefter den?)

Mellempigerne har overnattet hos min venindes børn, så eneste kilde til larm, har været mit mindstebarn der med jævne mellemrum er tonset gennem stuen, med hævet sværd i hånden, og en strøm af vikingeagtige eder og forbandelser.

Siden vi i torsdags var til et voldsomt tjekket blogger-arrangement, for at fejre netflix premieren på “dragerytterne” har hun været bidt af en gal viking – det var også virkeligt underholdende, med skattejagt i cisternerne under søndermarken, der er det bedst egnede sted til lige den slags , som jeg nogensinde er stødt på!

“Er vi under jorden nu?!” spurgte mindstebarnet spændt, mens vi gik gennem Frederiksberg have, og en pædagogisk storesøster forklarede, at så længe man kunne se himmel og træer, var man over jorden.

image
“Hvornår kommer dragerne?” spurgte hun spændt,mens hun svedigt knugede min hånd, da vi endelig kom under jorden.
Jeg forsøgte at forklare at jeg mest troede det var noget vi legede, og der nok ikke kom rigtige drager, og blev mødt af et lidt hånligt:”hvorfor skulle de ellers have bevæbnet os, hvis ikke der var fordi vi skulle slås med drager, hva?”

Nå, det der med at runde indlæg af med en pointe, bliver der ikke noget af i dag.
En af følgevirkningerne når ens hjerne tager på ferie før man selv gør, er netop manglende evne til at formulere pointer.

Så nu vil jeg istedet gå ud og stege mini-burgere til børneflok.
Hav en god søndag!

03/10/15
wpid-wp-1425970464829.jpeg

Om ting der kan anbefales, eller frarådes

Det her skulle egentlig have været et mandagstip, men weekenden endte med at blive ekstremt travl (kombiner en hel lørdag, med 17 gæster til forsinket familiefødselsdag for nyligt fyldt tiårig, med børn der havde overnattende legekammerater begge dage – så får man nogle dage med højt tempo!)

Så nu hvor jeg ikke har haft tid til at interviewe børn om mandagstip, træder jeg gerne til med lidt hurtige anbefalinger i stedet.

Ting der kan anbefales:

– Serien “Lillyhammer”, på netflix.
Den handler om en New Yorker gangster, Frank Tagliano, der vidner imod mafiakolleger, og får vidnebeskyttelse – i den norske by Lillehammer.
Kontrasten mellem norsk demokrati og idyllisk lillebysamfund, og Taglianos mafioso-metoder er utroligt morsom, og serien er spændende, med gode (omend noget karikerede) personer.
Ninjaman og jeg har slugt alle tre sæsoner de sidste par måneder, og kan varmt anbefale!

image

Trine Bundsgaards læse-let-bøger om Luna Linea, er også noget vi hygger os med herhjemme.
De er lidt for nemme for den 8 årige, og lidt for svære for hendes ordblinde storesøster, men de læser dem begge højt med stor entusiasme igen og igen, og vi griner hver gang vi læser den hvor Luna Linea plager sig til sukker, og hendes mor lader sig lokke – for man skulle tro forfatteren kendte mig og den 8 årige.
Hvis man har børn i lære-at-læse-alderen, så lån dem på biblioteket!

image

– Cykeltur alene med den ti årige, i solskin, er også noget af det hyggeligste.
image

Hendes lillesøster var med sin onkel i skoven, samtidigt med vores cykeltur, og kom begejstret hjem, og fortalte:”jeg har rørt ved en svamp i skoven! Og den mærkedes helt ligesom jeg tror at master Yodas ører mærkes: sådan blævrede og tynde!”
image

Den bemærkning fnes jeg af, resten af dagen.

Ting der kan frarådes:

– hvis man cykler rundt om søen,med en ti årig, i solskin – så er det en dårlig idé at lade sig lokke ind i planteskolen. Alting ser så pænt ud derinde, at man nemt kommer til at bruge 300 kroner(som man ikke har), på busk med røde grene.
Dette skete for mig i søndags, og busken kan egentlig ikke plantes et pænt sted, da haven stadig er fyldt med murbrokker og mudderhuller, efter tilbygning.
Barnet døbte planten:”fire Johnny”, og vi plantede ham ved siden af mount doom af skrald, hvor han så underligt uanseelig ud.
image

– Fastekur. Da jeg, i lørdags, klynkede lidt over hvor meget min mosters lækre brownie med nutella-ganache(der iøvrigt kan anbefales!) formentligt fedede, rådede min mor mig til at prøve fastekur.
Så jeg vågnede søndag morgen,med intentionen om at faste. Holdt den kørende med te og vand,men da Ninjaman tvang mig med ud for at handle ind til ugen, gik jeg amok i afdelingerne med fedende ting i stedet.

De kalorier jeg sparede ved at faste fire timer, modsvarede sandsynligvis ikke dem der var i det æbleflæsk vi smovsede til aftensmad.
Så faste gider jeg altså ikke prøve igen – men æbleflæsk gerne.
Mindstebarnet troede iøvrigt det hed “æbleflæns “, og var det samme som råkost: altså en salat,med flænset æble i.
image

Det var alt her fra, for nu.

12/30/14
20141230-132912.jpg

Om julen, der blev erobret af mongoler

Der er særdeles stille på min blog her i ferien – vil gerne skyde skylden for dette, på familien Khan og de mongolske horder.

Vi har ikke skullet meget denne jul – havde holdt kalenderen fri, fordi vi troede den nye tilbygning ville være klar til at flytte ind i, men det er den så ikke, og vi har i stedet slummet den i nattøj hele ugen.

Børnene har boltret sig i de store tomme rum, og bygget enorme playmobil-byer eller lavet cirkus og danseshows – og deres far og jeg har benyttet hver eneste sekund, hvor de var optaget af leg, til at snige os til at suge afsnit, af netflix nye serie om Marco polo til os.

20141230-132912.jpg
Nej, dette er overhovedet ikke et sponsoreret indlæg: Ninjaman og jeg er begge bidt af en gal mongol (lyder iøvrigt mærkeligt?), og bliver særdeles begejstrede, når der kommer nye film eller romaner om Djengis Khan.
Der er rigtigt langt imellem gode af slagsen, men det er “Marco polo” serien, og vi er alt for opslugte af den, og ville ønske børnene sov lidt tidligere og mere, for den er også så blodig, at vi ikke ser den, hvis de er i rummet…

Serien handler iøvrigt ikke om Djengis, men om hans barnebarn Kublai, der overtog Khanatet.

Rigtigt spændende, og man kan sagtens leve med, at den ikke er 100% historisk korrekt (bl.a er det aldrig helt bevist om Marco Polo i virkeligheden havde så stærk en forbindelse til khanen, som han kom hjem til Venedig og påstod).

Ninjaman læser stort set aldrig bøger, og jeg læser hele tiden – men vi har begge læst Conn Igguldens serie om Djengis Khan to gange, og brugt lidt for meget tid på at diskutere erobringstaktikker og hvor grimt sådan en jurte må have lugtet, af gæret fåremælk, harsk fårefedt og uvaskede krigere.
Boglink er affiliate

20141230-134111.jpg
Jeg har foræret bøgerne flere gange, til både min far, og flere af mine venner, og de har vakt begejstring.

Jeg har flere gange tænkt på blog-indlæg jeg gerne ville skrive i løbet af ferien:
har nogle gode boganbefalinger, noget om fornærmelser, føljeton-fortsættelse (gamle afsnit kan læses her), visdomsord fra fireårige, noget om indretning, lidt om pinligheder, en update på min far og kræft, og noget om når sure børn tager deres pinlige forældre på fersk gerning i at have sex.

De indlæg må i altså vente lidt på, for jeg fortsætter nattøj-og-serie-stilen ferien ud – kun afbrudt af nytårsaften i morgen, hvor vi skal være sammen med nogle venner, der muligvis synes det er fesent, hvis vi sidder og ser serie hele aftenen.
De har tre søde piger og en glad hund, og vores piger glæder sig også helt vildt til at feste med dem.

Godt nytår til jer alle!

10/22/14
20141022-092717.jpg

Om absurd børnefjernsyn

I går da vi kom hjem, stod der en kæmpepakke på dørtrinet, med et mystisk brev vedhæftet:

20141022-092717.jpg
(jeg har stadig ikke fundet ud af hvem pakken er fra – men tak, hvis det er nogen der læser med her!)

Pigerne flænsede papiret af, og hvinede af begejstring over kasketter, bamser og punge, med motiv af en tegneseriedreng, som jeg ikke kunne mindes at have set før:

20141022-092833.jpg
Det er så Finn, oplyste de mig: den ene hovedperson fra en tegnefilm der hedder “adventuretime”, som de åbenbart havde set så meget på netflix, at de kunne bruge al tiden mens vi spiste aftensmad, på at komme med sære citater fra den.

“Hey, nøgne knægt! Vil du have nogle gratis dæmonhjerter?” gnækkede de, og brød sammen i latterkramper, mens jeg så uforstående på.

Ninjaman er altid til møde tirsdag aften, så jeg var alene med børn, og følte mig udenfor hele aftenen, der fortsatte med fremstilling af papsværd til Finn, og citater i båndsløjfe.

Her til morgen stod jeg i børnehaven og ville aflevere den fire årige, der begyndte at græde og sige hun havde kvalme og ondt i maven, og vi vendte cyklen og kørte hjem i sofaen, hvor hun klynkede sig til te og fjernsyn.
Så vi begyndte at se “adventuretime”, nu hvor jeg var blevet nysgerrig på hvad det var.

Det er noget af det mest absurde jeg har set længe – dem der finder på historierne må kunne trække LSD-forbrug fra i skat – men det er også virkeligt sjovt.

Barnet faldt i søvn på min mave, halvvejs gennem første afsnit, men jeg har foreløbigt set fire afsnit, og har googlet mig frem til at Natasha Allegri, skaberen af de sære personer (der udover drengen Finn, bl.a også tæller prinsesse Sukkermås, den bebrillede, formskiftende hund Jake og en meget egoistisk vampyrpige), har en tegnet tumblr/blog her.

Måtte fnise upassende og barnligt længe over de bare balder her, og synes også denne her kærlighedshistorie, med anonym kæreste, er virkeligt morsom:

20141022-095158.jpg

08/31/14
20140831-182904.jpg

Om travlhed, bobles, og hyggesøndage

I dag havde bobles inviteret os alle seks med til noget produktlancering på en husbåd på Amager strand.
Pigerne er store fans af bobles, og var meget entusiastiske testere af både det nye tæppe, der indbyder til jorden-er-giftig, air-hockey og skøjteleg, og den helt utroligt fine nye gynge, der nu står allerøverst på ønskesedlen hos mine to yngste!

Der var også lækker mad, og den fineste udsigt over havnen, hvor ihærdige kajakroere padlede rundt i regnen.
Helt vildt hyggeligt, søde mennesker, og flotte ting.

20140831-182904.jpg

20140831-182934.jpg

20140831-183014.jpg
Da vi skulle hjem igen, havde regnen lukket det meste af Amager, så turen hjem – der normalt tager 20 minutter – tog halvanden time, men føltes meget, meget længere, med bilen proppet med børn, der hele tiden stak hinanden lammere/hylede over at have fået en lammer/brokkede sig over at en søster fyldte for meget/fyldte for meget/spurgte hvornår vi var der…

Da vi endelig nåede hjem, og tumlede sure og våde gennem regnen, trængte vi til noget der kunne hæve stemning igen – og her er opskriften på hvordan man redder en kedelig regnvejrssøndag, efter en lang biltur i surhed: pandekager, dyner, fodmassage og en film man allesammen gider se.
Vi fandt en ny version af “troldmanden fra oz”, på netflix, og den var absolut værd at se – bare et lille tip!
Der skal læses tekster højt, da den er på engelsk, men det er der også noget hyggeligt ved.

20140831-184117.jpg
Det var helt vildt rart at lave noget der var så stille sammen – synes det der liv kører hurtigt for tiden, og det føles lidt som at svæve ved siden af sit eget hoved.
Jeg falder skiftevis udmattet i søvn i sofaen kl 20, eller ligger og glor op i loftet til kl 03, med tankemylder.

Af en eller anden grund, er nyt skoleår startet op, med to forældremøder, tre klassefester og en arbejdslørdag, og vores kalender var i forvejen godt proppet med arbejdsmøder, fødseldage og pasning af andre dyr og børn.

Forhåbentligt er det bare de her første uger der er hårde at komme igennem efter en lang ferie – forhåbentligt bliver det nemmere lige om lidt?

Nå. En søndag med ro som i dag, kan faktisk få det hele til at føles lidt nemmere. Må skaffe nogle flere søndage!

08/2/14
20140802-200742.jpg

Om efter-ferie-blues

Efter 2 1/2 uge i sommerhus, havde jeg abstinenser efter varme bade, der var længe nok til at jeg kunne nå at barbere begge ben; børnene havde netflix-abstinenser og Ninjaman havde surfe-efter-fotos-af-flotte-tattoveringer-han-gerne-ville-have-abstinenser, så vi tog hjem et par dage tidligere end planlagt – og fortrød det, da vi vågnede op til lyden af saven og banken.

Vores naboer er nemlig ved at få lagt nyt tag på huset, så der er håndværkerlarm i haven 8-16, og vi har derfor rakket København rundt, og besøgt legepladser og havnebade en del.

Hvilket har været rigtigt hyggeligt, men vi har alligevel sukket vemodigt over hvor smukt og stille der er på mols, og klynket lidt over at der er et helt år, til vi ser det her igen:

20140802-200742.jpg

Aftenture i villakvarteret er ikke helt så tillokkende, som på Helgenæs, hvor ungerne hver aften gik forsigtigt rundt, med hænderne lukkede omkring nuttede frø-babyer, som de fandt på vejen.

20140802-200937.jpg
Børnene har badet sig blåfrosne i båndsløjfe; vi har haft masser af gæster; vi har drukket drinks; jeg har konsumeret så mange kalorier at sømmene på mit tøj knirker når jeg bevæger mig; jeg har læst en masse gode bøger – det har vi faktisk allesammen, det er så hyggeligt nu hvor pigerne begynder at kunne læse selv også; vi har fanget frøer og krabber; besøgt familie; beundret baby-kusiner og haft det årlige rituelle besøg til lægen i Ebeltoft, for at få noget mod hævede myggestik.

I år var det mindstebarnets tur, hendes myggestik sad strategisk placeret i øjenbrynet, så hun vågnede, helt uden øjne – der skulle rigtigt mange is til, før hun syntes det var bare tilnærmelsesvist sjovt…

20140802-215339.jpg

Vi er kommet det samme sted hvert år, siden vi blev kærester for snart 17 år siden, og fordi vi kun kommer der en gang om året, er det ekstra tydeligt hvor hurtigt tiden går.

Når jeg har siddet på stranden, og set på at pigerne byggede sandskulpturer, har jeg tænkt meget på alle de yngre versioner af de samme piger, der har siddet på den strand: min ældste, nu langbenede næsten-teenager, var en fed, nøgen baby, der sad og spiste sand lige derovre for kun et øjeblik siden – og sådan kan jeg se dem alle, lige så tydeligt for mig, i alle de aldre de har haft.

Der er noget fint og højtideligt over at tænke på hvor meget der er sket og hvor hurtigt de bliver til selvstændige og fantastiske store mennesker – men det er også lidt vemodigt at mærke den tid, som jeg tror er den bedste vi får, gå så hurtigt.

Som de her fodspor pigerne lavede i sand, og havet spiste det meste af, i nattens løb

20140802-221444.jpg