09/27/14

Om balletbørn

Da mit ældstebarn var lille, var hun glødende fan af alt lyserødt, strutskørtet og prinsesset.
Hendes højeste ønske var at gå til ballet, men vi havde for det første ikke råd, og for det andet lå der ikke et sted i nærheden, hvor hun kunne gå til det.

For nogle måneder siden, opdagede jeg at der var åbnet en balletskole lige i nærheden, som ikke engang var vildt dyr.

Jeg fortalte hende om det, selv om jeg godt vidste at det ikke længere var hendes drøm – men jeg glemte at hendes tre yngre søstre var inden for hørevidde, og de blev ovenud begejstrede!

Man binder sig for et helt år, så jeg var indledningsvist meget skeptisk, og havde fordomme om at den slags var kedeligt, og syntes de hellere skulle melde sig til noget med mere spræl i – men de var urokkelige.

Så nu skiftes deres far og jeg til at tilbringe en hel lørdag formiddag, i et lille venteværelse, tætpakket med utålmodigt ventende forældre og eksalterede tylklædte småbørn med skingre stemmer, mens vores tre yngste på skift har undervisning.

Det er ikke det jeg helst vil lave på en lørdag formiddag: at sove længe, ligge og nusse og snakke med børn mens vi vågner, og bagefter læse avis og drikke kaffe i sengen, topper det – men pigerne er heldigvis rigtigt glade for det, og så kan jeg godt leve med det.

Og mine fordomme om at der ikke er motion nok i ballet, bliver manet væk når vi kommer hjem, for der er altid så meget overskydende spræl i dem bagefter, at de flintrer rundt, og laver slåskampe i sofaen og vejrmøller i haven resten af lørdagen, så uanset hvor stillestående deres undervisning måtte være, så får de i set mindste masser af motion bagefter!

20140927-113420.jpg(deres fine ballettøj er i øvrigt HER fra. Billigt, holdbart og anderledes tøj, og så er ejeren og designeren bag enormt hjælpsom og sød!)

Men i dag måtte forældrene komme med ind de sidste ti minutter og se hvad børnene havde lært – og de så så fine og stolte ud, at al min irritation over ventetid forduftede.

20140927-115943.jpg
Ja, de er uskarpe.
Ved ikke om skylden skal skydes på mit gamle kamera, eller på at jeg blev så rørt over de spændte fire årige, at jeg rystede på hånden?
De store piger var lige så søde at se på – dog med lidt mere ynde og elegance, end de små trunter havde udvist.

“Vi har også hold for voksne!” lokkede underviseren, da hun så min moderlige stolthed,over eget yngel i tricot.

Et kort øjeblik var jeg fristet, fordi det lignede at de havde det sjovt, men jeg kom heldigvis til besindelse, ved tanken om mig selv i lycra.

Håber at Ninjaman ikke lader sig lokke næste lørdag – ballet er en af de få ting han ikke har gået til endnu, og han kunne sikkert godt tænke at det ville være et fint supplement til hans thaiboksning.

Jeg er overbevist om at han vil være lækker selv i spandex, men jeg orker ikke helt at skulle stå og blive rørt over hans fine piruetter…

08/24/14
20140824-135817.jpg

Om akavet pedicure

Jeg er begyndt at arbejde lidt halvhjertet på at mindske omkredsen på min røv: holder igen med chokolade og rødvinsorgier, og går oftere i træningscenter.

Det hjælper – godt nok laaangsomt – men nok til at jeg holder ved, og får slæbt mig nogenlunde jævnligt op for at deltage i diverse former for hold.

Jeg er stadig totalt koordineringsidiot, men har været der så ofte nu, at jeg ikke længere går i panik, hvis der ikke er plads allerbagerst i salen.

I dag fandt jeg en plads midt i salen, og gik troligt i gang – ind til jeg opdagede at min sidemand hele tiden skævede til mine fingernegle.

Jeg så på mine hænder, og konstaterede til min skræk, at neglene var orangegule, med blå kanter – et look, der fik mig til at ligne storrygende junkie med iltmangel:

20140824-135817.jpg
Mine tånegle strålede også, med et abstrakt mønster af lilleblå streger:

20140824-140259.jpg
Jamen, i morges da låne-hunden vækkede mig og mindstebarnet med glade kys kl 06, havde jeg ikke lyst til så meget andet, end at drikke kaffe og læse avis.

Jeg er ikke så god til morgener, og kåd hund og muntert barn, var bare lidt for entusiastiske til mit humør, så jeg bestak den ene med en gåtur, og den anden med lovning på at hun måtte lakere mine negle – med sine tusser.

Så var der ro, og jeg fik læst min avis.

Jeg synes at folk gloede på mine alternative negle under hele træningen, og undlod derfor at gå i bad derhenne – for det ville have afsløret mine tilhørende lår-tattoveringer….

20140824-141848.jpg
Skal nok snart til at overveje hvor langt jeg vil gå, for at få lidt ro!

01/7/12

Om at være en koordineringsidiot

I november måned meldte jeg mig ind i et fitness center. Vil gerne have
mindsket mængden af flyveegern-hud på mine slaskede mormorarme, og det ville heller ikke skade noget hvis min mås skrumpede.
Er kommet her ret sporadisk – der er altid en sofa, en venindeaftale eller en lækker mand i underhylere der virker mere interessant, end at cykle ud mørket og regnen for at træne…
Min nye strategi er derfor at tilmelde mig de der forskellige hold der tilbydes, for så er jeg nødt til at komme afsted, ellers trækkes der penge i bøde.
Jeg er ikke til noget der går for hurtigt (hurtig+koordinering=ikke muligt for mig) eller med vilde hop(store bryster+vilde hop=av!), så jeg har prøvet nogle yogahold, der var ok, og i dag havde jeg så tilmeldt mig noget der hed “stram op”, som lød stille og roligt.
Det var det ikke…
45 anoreksiramte teenagere i dyrt tøj, og klumpede mig, i blødt tøj, med babysnotnæse-spor på skulderen.
Og en overenergisk brintoverilte-babe med headset der råbte kommandoer så hurtigt, at mine hjernehalvdele nærmest klistrede sig sammen, i panisk forsøg på at omsætte det hun sagde til bevægelser.
Det gik virkeligt ikke godt.
Anoreksi-teenagerne lystrede totalt synkront som tynde små robotter – eg rakte armene op, når de andre rakte dem ned, gik til højre når de gik til venstre, stod stadig og hoppede energisk videre, uden at fatte at de andre nu lavede mavebøjninger.
Da jeg for anden gang slog min hånd ind i fjæset på min sidemakker, og ridsede den mod hendes tandbøjle, besluttede jeg mig for at lave snigeren.
Snuppede min vandflaske og mumlede at jeg skulle tisse.
Og så smuttede jeg altså.
Klædte lynhurtigt om, og sidder nu i min bil og dukker mig lidt, hvis nu nogen fra holdet ser mig.
Skal hente ældstebarnet hos en veninde om lidt – tror helt sikkert vi har fortjent en kop kakao et sted.
Ydmygelser udryddes altid bedst med chokolade…
——/

Edit: hvor ironisk: så kom der reklamer på bloggen, og sørme om der ikke ligger en nøgen dame og reklamerer for et fitness center på min blog nu. Jamen det var da også liiiige det jeg trængte til, for rigtigt bore rundt i såret. Tak, reklametyper.
(ved ikke om reklamerne skifter rundt, og de kun er lige nu hun er der – så beklager hvis indlægget ikke giver mening – eller måske ser jeg bare syner af koordinerings-udmattelse?)