02/28/15
wpid-wp-1425119820955.jpeg

Om afsløringer

Der var intet jeg havde mere brug for i morges, end at ligge længe i min seng, og vågne virkeligt langsomt.
Gerne i en bunke børn, og med aviser og kaffe inden for rækkevidde.

Istedet blev jeg vækket klokken 8, hvor min mand råbte:”shit! Jeg har glemt at ham der mureren skulle komme i dag – og han holder udenfor NU, så skynd dig i tøjet!”

30 sekunder efter, sad jeg fortumlet, med dynemærker i fjæset, morgenhår og gårsdagens lidt plettede kjole på, og stirrede ned i en kop kaffe, mens mureren slæbte sække og fliser ind i det, der skal blive vores badeværelse.

image

Jeg forsøgte at morgenlande,  ved at spille behagelig musik på min mobil, over vores nye trådløse højtaler (for tiden har jeg et musik-crush på Conor Oberst som en ven for nyligt introducerede mig til).

Det hjalp en smule, men snakkende børn, klaprende døre, og fremmed murer i huset gjorde mig lidt klaustrofobisk, så jeg endte med at lave det klassiske mandetrick: flygtede op på toilettet, med min mobil.

Da jeg følte at jeg var klar til at være udadvendt igen og vendte tilbage til stuen, sad mellempiger og smilede smørret.
“Wow – du skider længe!” sagde den ene – så tilpas højt at mureren muligvis hørte det, så jeg skyndte mig at bortforklare, med at jeg skam ikke havde været på toilettet, men bare havde ført en vigtig telefonsamtale ovenpå.

“Næ. For jeg hørte dig trække ud.” sagde barnet, og før jeg nåede at bortforklare den, fortsatte hun:” og når du spiller “candy crush” på din mobil, kan man altså høre det i højtaleren. Vi kunne høre, at du klarede den der bane med vingummibjørnene!”

Mureren skjulte et fnis med et host, og jeg indså at det alligevel ikke nyttede noget at lyve over for mine børn, og besluttede mig for at finde en mere elegant måde at vågne på fremover…

06/10/11

Om at stå tidligt op

Jeg er så usandsynligt heldig, at have en mand der ikke kan sove videre, hvis han bliver vækket tidligt. Så når vores børn i perioder vågner kl 06, så er det ham der bare står op med dem, mens jeg sover videre. Så kommer han ind ved 9 tiden og synes vi skal bytte, så han kan få en times formiddagslur.
Det har været sådan al den tid vi har haft børn, og er efterhånden så meget en selvfølge, at jeg tit glemmer at sige tak.
Ind imellem sker det endda, at jeg brokker mig over, at køkkenet roder…
Jeg glemmer at tænke på at han stod op kl 6, og har påklædt, affodret og neddæmpet 1-4 unger i 3 timer.
Nå. I dag hoppede superbaby rundt i mit ansigt kl 05.30. Af vanvare skubbede jeg hende over til Ninjaman – men han rullede bare over på siden og hev dynen op over hovedet.

I går stod hun op 04:37, så jeg går ud fra at han syntes det derfor godt kunne være min tur nu, så modvilligt tog jeg babyen under armen og gik ind i stuen med hende.
Er ikke i træning med det der stå-tidligt-op-noget, så huskede at tage ren ble med til babyen, men glemte at tage rent tøj med til mig selv.
Jeg har før brokket mig over, hvis Ninjaman buldrede rundt og ledte efter tøj når jeg sov, så ville ikke vække ham.

Fandt min bh i sofaen(don’t ask) og en halvren nederdel på badeværelset. Lidt tøj er bedre end intet, men jeg går nok ikke ud og tømmer postkasse sådan her!
Nu er klokken 9.

Tre af børnene er oppe, har været i bad, og fået mad og tøj på.
Jeg føler mig som en helt – forventer nærmest et hyldestoptog, blomster, tårevædede takketaler, utroligt meget sex, kram og muligvis en lille pokal eller medalje, kan jeg mærke.
Ligesom jeg jo altid giver ham, når han tager morgentjansen?
Nårh nej – jeg belønner vist bare med brok – må altså se at huske skamros, så jeg fortsat kan nyde mit privilegium!