01/7/15

Om det der kærlighed del 24 – en føljeton

“What? Allerede et nyt føljetonafsnit!” tænker I sikkert.
Og jo, den er god nok: det er kun fire måneder siden jeg sidst smed et afsnit på bloggen, men der er allerede et nyt klar.
Håber ikke tempoet er for hæsblæsende?

De gamle afsnit kan læses her: føljeton om kærlighed, del 1-23.
————————
Føljeton del 24
Nå.
Føljetonen er nu nået frem til foråret 2006, hvor vi havde satset alle sparepengene på en drøm om egen butik, men var blevet overraskede af en snigerbaby på vej.

Vi talte op og ned af stolper om hvad vi skulle gøre med butikken: skulle vi lukke den, sælge den, satse på den – eller hvad?
Jeg stemte for at lukke den, for jeg kunne ikke overskue at have tre bittesmå børn, og en usikker virksomhed, men Ninjaman var dødtræt af sit job, og havde lyst til at se hvad det kunne blive til, så vi blev enige om at forfølge den drøm.

Han stod i butikken fuldtid, og jeg trillede ofte barnevogn og vores to børn derhen og holdt ham med selskab.
Så sad de i baglokalet og spillede computer eller stod i døren og forsøgte at lokke kunder ind.
image

Det var lidt hyggeligt og spændende, sådan at have butik – selv om det også var lidt skræmmende, med alt det der med økonomi, som ingen af os var eksperter i.
image

Min mave voksede ufatteligt hurtigt – muligvis fordi det ikke var så længe siden jeg sidst havde været gravid – og allerede i tredje måned var det tydeligt at jeg var gravid igen.

Jeg måtte fortælle min arbejdsplads, at jeg ville vende ret gravid tilbage fra barsel: min barsel sluttede faktisk kun en måned inden min næste barsel – men de tog det pænt.

Jeg endte med at tage selvbetalt ferie den måned, fordi vi stadig ikke havde fået institutionsplads til snart-mellembarnet.
Det virkede uoverskueligt for hendes far, at have hende med i butikken hver dag, nu hvor nyhedens interesse var dalet, og hun hele tiden forsøgte at stikke af fra butikken, så hun kunne komme hen og glo længselsfuldt ind af hegnet til en børnehave længere nede af gaden. Så jeg holdt mig hjemme, hele den lange, utroligt varme, sommer, med en aktiv 16 måneders baby piskende om benene, og en krop der var tung og træt af at være gravid.
image

Jeg var så træt, at gåturen hen til børnehaven med den ældste på 4 år, virkede som et stort projekt, så hun endte med at få verdens længste sommerferie, og de to søstre hyggede sig gevaldigt sammen i haven, mens jeg lå på et tæppe og svedte, og rugede på deres lillesøster.

De var enormt hjælpsomme, og blev ret professionelle kartoffelskrællere, støvsugere og tøj-sammenlæggere den sommer.
image

Vi havde ikke vidst køn på de to andre, men i fødselsdagsgave fik jeg en 3D scanning, og så vores lille næstenfærdige pige ligge og sutte tommelfinger.

Jeg var vel i 30. uge der, men det var først da jeg så hende, at det endelig gik op for mig at det var rigtigt – at der VAR et rigtigt menneske derinde, der kom ud lige om lidt!

Der havde simpelthen været så meget, med job og butik og børn og fysisk ubehag, at jeg først forstod det og glædede mig over det der.

Jeg tror Ninjaman havde det på samme måde.
Vi var så lettede over at hun så fin og flot ud. Vi var også imponerede over vores egen evne til at skabe mirakler sammen – og så endda helt uden at have gjort os umage,

Der var så mange ting der var uoverskuelige lige i den periode, men vi reddede den igennem, ved at gen-forelske os helt vildt i hinanden.
Jeg var stor som en hval – han var træt og arbejdede hårdt – der var to små børn der hele tiden krævede os – og den bedste måde at deale med al det, var åbenbart at bruge hvert eneste ledige øjeblik på at kysse i krogene.

Den varme juli, blev afløst af en brandvarm august, og vi ventede med stigende utålmodighed på den lille dame, der burde have vist sin ankomst sidst på måneden.
Kunne hun ikke bare komme, så vi kunne forme vores nye familie, med hende i den?

(fortsættes….)

11/4/14

Vind gavekort til bobles tumlemøbler

Konkurrencen er slut.
Vinderen blev: Pernille.(hun har en blog, der hedder http://mormedhjertet.dk. Hvis nu der er flere Pernille der deltog!)
Tillykke
!

Det er ingen hemmelighed, at vi er ret begejstrede for bobles tumlemøbler herhjemme.
Pigerne har efterhånden fået opbygget en større samling, der bliver brugt til alt muligt; både almen tumling, cirkusforestillinger, balanceøvelser, indretning af landskaber til småt legetøj, eller som møbler i rollelege.

Da vi i sidste måned skulle pakke det meste af huset i flyttekasser pga ombygning, var pigerne enige om, at en af de få ting de skulle beholde fremme, skulle være deres bobles.

Hver morgen skubber vi den madras to af dem sover på, ind under den seng de andre to sover i, og så hænger vi deres Bobles-gynge op i krogen i loftet, hvor de resten af dagen bruger den til at sidde i, når de ser tv eller spiller wii – eller bare til at snurre rundt i.

Jeg synes det er fedt, at den indbyder til, at nogle af de lidt mere stillesiddende aktiviteter bliver mere aktive – for de kan ikke sidde stille, når de sidder på gyngen, og de hygger sig ofte med at sidde to sammen, og snurre hinanden rundt.

Der er desværre ikke plads til al for vildt gyngeri, så de glæder sig rigtigt meget til vi får mere plads, og den kan hænge frit!

20141104-102735.jpg

Konkurrence: Hvis i også er vilde med bobles, så kan i lige nu vinde et gavekort til bobles netbutik, på hele 600 kroner!
Alt du behøver gøre, er at smide et link her nedenfor, til hvilket boblesmøbel fra bobles.dk, i vil bruge sådan et gavekort til.
Konkurrencen slutter d.17-11 kl. 12

Skulle jeg anbefale et møbel lige på stående fod, ville jeg anbefale gyngen, der både er motorisk udfordrende, og utroligt hyggelig at have hængende som svævende ekstrastol – men alle bobles møblerne er gennemtænkte og langtidsholdbare, og af andre favoritter kan nævnes “ormen” og “elefanten” , der begge er blevet brugt flittigt til alskens tumlerier herhjemme!

Eller hvad med den nye trekantede Flagermus?

20141104-110811.jpg

20141104-110933.jpg

20141104-111139.jpg
(enkelte links er affiliate)

10/22/14

Om absurd børnefjernsyn

I går da vi kom hjem, stod der en kæmpepakke på dørtrinet, med et mystisk brev vedhæftet:

20141022-092717.jpg
(jeg har stadig ikke fundet ud af hvem pakken er fra – men tak, hvis det er nogen der læser med her!)

Pigerne flænsede papiret af, og hvinede af begejstring over kasketter, bamser og punge, med motiv af en tegneseriedreng, som jeg ikke kunne mindes at have set før:

20141022-092833.jpg
Det er så Finn, oplyste de mig: den ene hovedperson fra en tegnefilm der hedder “adventuretime”, som de åbenbart havde set så meget på netflix, at de kunne bruge al tiden mens vi spiste aftensmad, på at komme med sære citater fra den.

“Hey, nøgne knægt! Vil du have nogle gratis dæmonhjerter?” gnækkede de, og brød sammen i latterkramper, mens jeg så uforstående på.

Ninjaman er altid til møde tirsdag aften, så jeg var alene med børn, og følte mig udenfor hele aftenen, der fortsatte med fremstilling af papsværd til Finn, og citater i båndsløjfe.

Her til morgen stod jeg i børnehaven og ville aflevere den fire årige, der begyndte at græde og sige hun havde kvalme og ondt i maven, og vi vendte cyklen og kørte hjem i sofaen, hvor hun klynkede sig til te og fjernsyn.
Så vi begyndte at se “adventuretime”, nu hvor jeg var blevet nysgerrig på hvad det var.

Det er noget af det mest absurde jeg har set længe – dem der finder på historierne må kunne trække LSD-forbrug fra i skat – men det er også virkeligt sjovt.

Barnet faldt i søvn på min mave, halvvejs gennem første afsnit, men jeg har foreløbigt set fire afsnit, og har googlet mig frem til at Natasha Allegri, skaberen af de sære personer (der udover drengen Finn, bl.a også tæller prinsesse Sukkermås, den bebrillede, formskiftende hund Jake og en meget egoistisk vampyrpige), har en tegnet tumblr/blog her.

Måtte fnise upassende og barnligt længe over de bare balder her, og synes også denne her kærlighedshistorie, med anonym kæreste, er virkeligt morsom:

20141022-095158.jpg

10/21/14

Om dovne ferier

Jeg havde ferie hele sidste uge, og brugte weekenden til – på forskud – at være deprimeret over at ferien snart var slut.

På den måde er jeg virkeligt ikke god til at leve i nuet!

Det føltes bare slet, slet ikke som om ferien havde været ferie-agtig nok – de sidste 3-4 dage var flere af os halvsløje og der sumpede vi bare, i heldags-nattøj, med hævede kvoter for brug af ipad og indtagelse af sukker – hvad blev der lige af alt det vi skulle have lavet sammen?

Da mine kolleger spurgte hvad vi havde lavet i ferien, i går morges, klynkede jeg først over hvor meget skærm vi havde spillet, og hvor lidt vi havde lavet – ind til jeg kom i tanke om hvor meget vi egentlig havde nået, af alt det hyggelige man ikke når til hverdag, i den første halvdel ferie: både familiebesøg, hjemmelavet sushi-ædegilde hos venner, fødselsdagsfejring, hospitalsbesøg, skovtur, og fremstilling af lerdimser.

20141021-085409.jpg

20141021-085417.jpg
Okay – ved ikke hvorfor jeg havde så dårlig samvittighed over 4 efterfølgende dage med slik og skærm…

Jeg havde også de tre store piger med ind til kulturnat i København, mens Ninja og mindstebarn hyggede hjemme.
Vi havde ikke lagt en plan, og dinglede bare rundt og så på ting.
Botanisk have var vildt flot, med oplyste træer – men uvist af hvilke årsager, har jeg primært fotos af bare statuebalder…:

20141021-085455.jpg
Ville ønske jeg kunne sige at det var børnene der syntes det var sjovest at tage de billeder….

09/29/14

Om børnehaver – et mandagstip OG en konkurrence!

Mindstebarnet, 4 år, vil gerne give mandagstip om hvad en børnehave er – og i dag er der endda en konkurrence tilknyttet:
” en børnehave er hvor man kan lege og man kan også være i hallen og man kan også lege i hallen. Man kan kun lege!

Det er ligesom arbejde, men det er også lidt kedeligt.

Det der er kedeligt er mastiks (gymnastik).
Jeg kan faktisk ikke huske hvad vi skal, bare fordi det er så kedeligt!

Det der er mest sjovt, er at lege med fifi, og barbie, og puslespil, og mor og far og børn.

I julen der kommer julemanden og vi synger kun julesange. Det elsker jeg!

Jeg kan ikke lide vinter, men jeg kan godt lide sommerfugle og sol og jul!

Jeg har lige fået en hestedukke, og på fredag skal jeg have den med i børnehave. Den er vildt pæn!
Man må gerne have legetøj med i fredagen.
Sidst havde Mynte en pony med, og Josephine havde dukker med, men jeg havde bare glemt det. Så græd jeg altså lidt…

Der går også små børn. Nogle af dem er ret nuttede – men Freja er dum, fordi hun laver mange slå-ting!

Der er også drenge i børnehaven. Drenge er meget fjollede!
Villads skriger altid når vi kysser ham! Så siger han:”AD!”
Engang tog vi læbestift med og kyssede ham! Hahaha – det var SÅ sjovt!

Når mor afleverer mig, løber vi ud til døren og kysser farvel.
Jeg er hurtigst! Jeg har en brun kjole og den er flot, jeg tror den vifter når jeg skal løbe i dag!

Jeg kan godt lide at lege børnehave, når mine venner er på besøg. Så er jeg den voksne, der siger at vi skal spise og den slags. Jeg er ret skrap!”

——–
Konkurrencen er slut.
Tak til alle, for jeres hyggelige minder , det var dejligt at læse om.
Og så en konkurrence til andre glade børnehavebørn: playmobil – der laver det legetøj mine børn har leget allermest med – har netop lanceret nogle fine nye produkter i “citylife”-serien: børnehaven, legepladsen, bilen og mange flere.
En heldig vinder, kan her løbe med den flotte børnehave, til en værdi af hele 849 kroner!
Skriv en kommentar nedenfor, med hvad du husker bedst fra din egen børnehavetid, så trækkes der en tilfældig vinder d. 8-10!

20140929-083923.jpg

08/24/14

Om akavet pedicure

Jeg er begyndt at arbejde lidt halvhjertet på at mindske omkredsen på min røv: holder igen med chokolade og rødvinsorgier, og går oftere i træningscenter.

Det hjælper – godt nok laaangsomt – men nok til at jeg holder ved, og får slæbt mig nogenlunde jævnligt op for at deltage i diverse former for hold.

Jeg er stadig totalt koordineringsidiot, men har været der så ofte nu, at jeg ikke længere går i panik, hvis der ikke er plads allerbagerst i salen.

I dag fandt jeg en plads midt i salen, og gik troligt i gang – ind til jeg opdagede at min sidemand hele tiden skævede til mine fingernegle.

Jeg så på mine hænder, og konstaterede til min skræk, at neglene var orangegule, med blå kanter – et look, der fik mig til at ligne storrygende junkie med iltmangel:

20140824-135817.jpg
Mine tånegle strålede også, med et abstrakt mønster af lilleblå streger:

20140824-140259.jpg
Jamen, i morges da låne-hunden vækkede mig og mindstebarnet med glade kys kl 06, havde jeg ikke lyst til så meget andet, end at drikke kaffe og læse avis.

Jeg er ikke så god til morgener, og kåd hund og muntert barn, var bare lidt for entusiastiske til mit humør, så jeg bestak den ene med en gåtur, og den anden med lovning på at hun måtte lakere mine negle – med sine tusser.

Så var der ro, og jeg fik læst min avis.

Jeg synes at folk gloede på mine alternative negle under hele træningen, og undlod derfor at gå i bad derhenne – for det ville have afsløret mine tilhørende lår-tattoveringer….

20140824-141848.jpg
Skal nok snart til at overveje hvor langt jeg vil gå, for at få lidt ro!

08/12/14

Om ord

Kæft – det er hårdt at starte på arbejde igen, efter en vildt lang ferie, hvor bare det at have fået tøj på før klokken 14 var en præstation.

Jeg sov først klokken 03 i nat, fordi mit hoved var så fyldt af ord, efter 8 timers arbejde, med snak, larm og planlægning; mine ivrige piger der kastede sig over mig og fortalte om deres dag; madlavning; højtlæsning for de tre mindste; yoga (med en meget snakkende instruktør, der selv fnes over, hvor sjovt det var at hun hele tiden sagde fejl); højtlæsning for den store; og tvserie-steneri med min lækre mand(ser “true blood” og en anden serie, som jeg ikke lige kan huske navnet på).
Der havde simpelthen været så mange ord og snak hele dagen, at jeg ikke kunne hive stikket ud på hjerne da jeg skulle sove.

Da vækkeuret ringede klokken 06, var det særdeles svært at stå op…

De store var morgensure og det var egentlig ikke spor hyggeligt – men cykelturen hen til børnehaven, med storsludrende 4 årig bag på, lavede om på mit humør.

Det kan godt være at jeg fik mange ord fyldt i hovedet i går – men det kvarters cykling, gav mindst dobbelt så mange, og derfor vil resten af dagen virke totalt stille i forhold til!

20140812-100353.jpg

På sådan en tur, fik hun afdækket utroligt mange emner, og det var vildt hyggeligt bare at lytte til hendes lille helium-stemme, der muntert kværnede derud af:
hvorfor har man hjerner? Jeg tror at hjerner smager af sukker! Og det er derfor at zombier gerne vil spise dem!”
Denne overraskende sætning blev straks efter fulgt af:
næ se: min skygge ligner en cykel! Hvorfor har man skygger? Er det for at de kan passe på en?”

Derpå fulgte en lang række hurtige emneskift, der dækkede alt fra handlingen i yndlingsfilmen “Frost”; til hvilke lege man kan lege i dukkekrogen; lidt snak om hvor god hun selv ville være til at passe en hund, og en gennemgang af hvilke børn der var gode til at lege i børnehaven og hvorfor.

Alle mine negative søvnløshedstanker blev blæst ud af hovedet, og min arbejdsplads har virket helt lydløs i sammenligning.

Det eneste jeg kan tænke på er: smager hjerner mon af sukker?

P.s: det snakkende mindstebarn kloger sig iøvrigt også her

07/18/14

Gæsteblogger: “Henkogt hverdag”

Jeg er så heldig at dygtige Sidsel, der er kvinden bag bloggen “henkogt hverdag” tilbød at lave et gæsteblogindlæg til min blog, nu hvor jeg er på landet og ikke får blogget så meget.
Tag og besøg hendes blog, den er rigtigt fin, og beskriver genkendelige situationer på en fon måde.

Tegningen nedenfor kender jeg ihvertfald mig selv i. Bortset fra det med lige at have ryddet op…

Henkogt hverdag, gæsteblogger

20140713-212723.jpg
– Altså jeg havde lige ryddet op!
Jeg skulle bare et smut ud i køkkenet og sætte kartoflerne over.

De burde næsten få en medalje. – Eller jeg burde.

06/30/14

Om feriekriller

De sidste 16 år i træk har vi lånt et sommerhus i Jylland, i sommerferien.
Det sted er indbegrebet af ferie, og jeg kan mærke hvordan pulsen falder, så snart vi kører af færgen, og ser den velkendte udsigt, med hav og bølgende marker.

20140630-120231.jpg

Alligevel savner jeg dengang før vi fik børn, hvor vi rejste ud i det blå, hver eneste gang vi havde skrabet penge nok sammen til en sidste-øjebliks-flybillet-med-uspecificeret-hotel, et eller andet sted i Europa.
Elsker gentagelser – men længes også efter at opleve noget nyt.
Pigerne har det på samme måde, og har i flere år sukket længselsfuldt, når deres venner endnu engang rejste til Thailand/Kreta/Mexico, og har fantaseret om selv at komme på ferie et varmt sted.(Den eneste ferie vi har været på, var da vi besøgte min moster i Nuuk, for 3 år siden – og det var enestående, men knapt så tropisk!)

Men i år skal til Spanien – første og sandsynligvis eneste rejse med fire børn(har været på deltid indtil for nyligt, og skal til at afdrage på hus næste år, så skal de have et barndomsminde om at rejse sammen, skal det være nu;))

Da vi jo er totalt nybegyndere i at rejse med børn, og derfor med stor sandsynlighed ville ende med at sidde og se skræmte ud på et hotelværelse, uden at vide hvad der er realistisk at foretage sig med børn i et fremmed land, virkede det som en virkelig god ide’ at alliere sig med et rejsebureau der gad planlægge noget der var fedt for alle – så vi rejser med et rejsebureau, der har specialiseret sig i at arrangere rejser for børnefamilier, hvor der ikke går alt for meget bamseklub, og svensktalende guider i det (den slags fik vi nemlig særdeles meget pip af, på den første og eneste chartertur vi har været på, for 9 år siden).
Vi kender nogen der har rejst med dem før, og det lød virkeligt tiltalende at man rejser med 8-9 andre familier med jævnaldrende børn, så ens egne unger har andre at lege med, og man selv har tid til at læse bøger og se på at de hygger sig.

Nu ligger der 6 spritnye rødbedefarvede pas på spisebordet, kufferterne ER pakkede, min fætter kommer og passer hus og hamster, vi har gennemgået ruten fra lufthavn til landsted en milliard gange(4 timers kørsel), pigerne har talt sekunderne til vi rejser i ugevis, og vi burde have styr på det hele – alligevel skiftes Ninjaen og jeg til at smug-panikke, og have mareridt om at vi ikke kan finde vej.

Vi har begge to rejst ret meget – da jeg var 17 rejste jeg fx alene til Australien, med 4000 kr på lommen, 7 par underhylere, to kjoler og en stor fjollet hat, og endte med at rejse rundt i et år – men det at tage en nem lille, næsten færdigplanlagt tur, virker lidt skræmmende på os begge to, fordi vi nu også har ansvar for fire spændte unger.
Meget fjollet.

Nå. Nogen der kan anbefale noget fantastisk at se, i Bilbao og omegn?
Nogen souvenirs man skal have med fra Spanien?
Eller kan i lære mig nogle nyttige spanske fraser?
Det eneste jeg kan sige på spansk, er at Picasso ikke er tyrefægter, og at det er Fernandos fødselsdag. Ved ikke helt hvor nyttigt det er?

04/9/14

Om nøgenhed – klumme fra vores børn

Her en klumme, som jeg skrev til “Vores børn” sidste år.
Dele af den har været udgivet på bloggen, men her er den samlet:

Om nøgenhed
Når man får børn, er det som om retten til at bestemme over, hvor meget af ens egen krop man ønsker at dele med omverdenen, forsvinder.
Man fornemmer det allerede i forbindelse med graviditet og fødsel, hvor fremmede mennesker får set dele af ens krop, man normalt kun fremviser under mere private former, og eskalerer, jo mere barnet lærer at tale.
Det starter måske lidt sødt, med at din halvandet årige med begejstring siger:”Mor STOR numse!”, mens du bukker dig efter et stykke legetøj, men her fra, er det slut med at have hemmeligheder over for fremmede!

Hvad fremmede mennesker ikke har fået af oplysninger om min fysik, er ikke småting.

Det er ikke fordi jeg er overdrevent blufærdig, men jeg kunne egentlig godt have undværet den gang, hvor min 3 årige glad informerede en kø af ventende teenagepiger på et offentligt toilet, om at: “min mor har VILDT meget hår på tisseren!”

Det er ikke et helt ualmindeligt syn, at nogen vader rundt uden kluns på herhjemme, og vi er allesammen ret afslappede omkring vores kroppe.

Det undrede mig derfor en del, da den 7 årige kom nøgen ud til mig på badeværelset, hvor jeg badede den mindste, og med en lille stemme forsigtigt spurgte:”mor, er jeg ulækker, når jeg er nøgen?”
Jeg forsikrede hende om at hun var ganske normal, og hun sagde:”jamen,
Min storesøster sagde:”ad!” da jeg gik ind på værelset for at tage undertøj på…”

Jeg følte mig noget harm over, at den store 10 årige kunne finde på at få sin søster til at føle sig forkert, og sagde at jeg nok skulle tale med hende om lidt.

Kort efter kunne jeg høre den 10 årige råbe:”ad!ad! Hvor er du klam!” og jeg blev virkeligt irriteret på hende – hvordan kunne hun dog være det bekendt?
Jeg badede den mindste færdig, og gik ind og holdt et kort, surt foredrag for den 10 årige, om at vi jo allesammen skulle kunne være her, og at man ikke skulle få nogen til at føle sig forkerte, eller nedgøre deres krop. Bla bla bla.

“du forstår det altså ikke mor – hun kommer hele tiden hen til mig, når jeg sidder hernede på gulvet og læser, og så siger hun:”SE mit røvhul!!”, og viser mig det – og SÅ siger jeg altså ad”…”

Hm… Det er så en lidt anden historie.

Måske skal vi til at arbejde lidt med at nedjustere graden af naturlighed nu?”