12/19/19

Boganbefalinger – giv bøger i julegave

Jeg har  ligget herhjemme i fire uger og gloet, efter fodoperation. De første dage var jeg så groggy at jeg kun kunne høre lydbøger, men siden har jeg fået taget revanche og både læst en masse, samt læst med de fleste af mine døtre på skift. Derfor føler jeg mig godt klædt på til at anbefale firkantede julegaver, til hvem I nu måtte være på gaver med i år.

Links er affiliate, indlæg er ikke sponsoreret

Bogen til din ni årige niece

Stinestregens fabelagtige Myntes dagbog købte min ni årige selv på bogforum, og hendes jævnaldrende kusine får en magen til i julegave. Sjældent har jeg hørt det barn fnise så meget, som mens hun har læst den højt for mig! Simpelthen de fedeste små tegninger, og en historie der går rent ind hos målgruppen piger 9-12 år.

5/5 stjerner her fra, og en julegave der vil vække glæde hos læseglade børn med humor.

Bogen til din 11 årige nevø

“Amulet” er en serie på ni bøger – foreløbigt er de to første udkommet på dansk. Det er en graphic novel, med de flotteste, dramatiske illustrationer, der kan lokke selv børn der ikke læser godt til at læse. Børnene Emily og Navin mister deres far i en ulykke i starten af bogen – det er sørgeligt og dramatisk, og var lige ved at få min ni årige medlæser skræmt væk – men hun holdt heldigvis fast. Børnene flytter til et øde hus med deres mor, der bortføres til en fantasiverden af et monster, og de må rejse efter hende. Det er en vild bog, med en dragende, rørende, spændende historie, der virkeligt holder en fanget. Jeg tænker målgruppen er ret bred – både min ni årige og min 13 årige kunne lide den – og så er den rigtigt god til børn der har brug for en rigtigt spændende bog, før de gider læse.

5/5 stjerner herfra også

Bogen til din musikglade onkel

Jeg har egentlig ikke det store forhold til Elton John, men mens jeg lå og havde ondt, hørte jeg denne på lydbog. Den oplæst af skuespilleren der spiller Elton John i filmen, og det giver den lige et ekstra touch, men uanset hvordan man læser den, så er det en vanvittigt fascinerende bog! Og sjov!

Han er simpelthen den mest fascinerende blanding af totalt diva og usikkert, sårbart menneske, og han fortæller sin historie med saft og kraft, namedropping og sladder, pralen og selvhad, ærlighed og selvironi. Jeg forstår ikke at filmen om ham blev så relativt tam, når grundmaterialet er så fascinerende.

4/5 stjerner og en varm anbefaling til alle der kan lide Elton John bare en lillebitte smule – efter endt læsning kan man lide ham meget!

Bogen til din læsevante søster, der er svær at imponere med bøger:


Jeg plejer ikke at anmelde Marens bøger, da jeg tænker flere af Jer ved hun er min ven, og det derfor virker kunstigt. Men efter at have læst hele min stash af nye bøger igennem, manglede jeg desperat noget og hev “En lykkelig slutning” ned fra hylden. Igen. Det er seks uger siden jeg læste den sidst, jeg har både hørt om den undervejs i skriveprocessen, og læst halvfærdigt manus – alligevel endte jeg med at blive så opslugt af den endnu engang, at jeg læste den på en dag.
Det er en absolut fremragende bog! Fascinerende, humoristisk, morbid og bizar, og med en historie man med garanti aldrig har læst magen til før. Fortælleren, Nicolas, er en ensom mand med en hemmelig brist: han tænder seksuelt på døde, og vil ikke give efter for driften, som han skammer sig over. Gennem ham oprulles hele slægtens historie, hvor alle har været bedemænd og har haft mere eller mindre mystiske tilbøjeligheder. Elegant flettes spændende fakta ind om hvordan døden, overtro og begravelser er blevet håndteret gennem historien, og et solidt billede af København gennem de sidste 150 år bygges levende op.

5/5 stjerner, og en oplagt gaveidé til alle der holder af en virkeligt god historie. Jeg har allerede købt to styk til julegaver!

Bogen til din kloge kusine:

Hanya Yanagiharas bog “Et lille liv” var jeg meget vild med, og mine forventninger til “Folket i træerne” var derfor tårnhøje. De blev til dels indfriet, men jeg syntes at bogens opbygning – den er skrevet som om hovedpersonen har beskrevet sine oplevelser og hans assistent har samlet det og tilføjet et væld af fodnoter – forstyrrede min læsning. Meget af tiden følte jeg at jeg læste en lang artikel i et National Geographic.

Historien er ellers virkeligt spændende, og både væmmelig og fascinerende. Hovedpersonen, Norton Perina, tager på en ekspedition til mikronesien, i søgen efter en stamme med folk der bliver utroligt gamle, ved at spise noget særligt skildpaddekød. Han er baseret på en virkelig person, nobelpristageren Dr. Daniel Carleton Gajdusek, der som bogens Perina, også bliver anklaget for seksuelt misbrug af de utroligt mange børn han adopterer med sig hjem, men meget af det videnskabelige og antropologiske er ren fiktion – omend utroligt overbevisende bygget op. Det er en grum historie, med en usympatisk hovedperson, men mange spændende forklaringer, og kan man leve med måden den er bygget op, er historien interessant. Jeg har lånt den ud til en klog veninde, der var helt på røven over hvor god hun syntes den var – selv giver jeg den dog kun 3/5 stjerner.

Bogen til din bror, der arbejder med mennesker og helst læser faglitteratur:

“Ro – mindfullness for børn og unge” er en gennemarbejdet og brugbar bog, med fakta om stress, opmærksomhed, nærvær og ro, og hele 75 gode øvelser i mindfullness man kan lave med egne børn eller børn i en gruppe. Den er godt opbygget og skrevet, og jeg har brugt den herhjemme med mine egne stressede teenagepiger, der synes øvelserne har været både hyggelige og afslappende.

4/5 stjerner

01/24/19

Om at være mor til teenagere

Det meste af tiden er jeg rigtigt glad for at være mor til flokken herhjemme, med lige den alder de har, og synes de er søde, sjove og hjælpsomme generelt, men der ER ting der er drænende ved løsrivelsesprocesser når de bliver teenagere eller tæt ved.

Lige for tiden trækker selvmodsigelserne særligt tænder ud.

Sådan noget i stil med:

Brok over at vi roder så: “det er pinligt at have gæster hjemme”/samtidigt med at spor af brugt tøj, kopper, afklippede mærker og bøger drysses efter dem i stuen.

Brok over at vi ikke har økonomi til at man får samme mængde penge til tøj og cafe som vennerne/ samtidigt med at rejsekort, nøgler, mobiler og tasker drysses efter dem ude i den virkelige verden, og penge vi ikke har, skal bruges til at skaffe det hele igen.

Brok over at ens søster har lånt ens ekstrahandsker, fordi hun ikke kunne finde sine egne/ samtidigt med at mine bælter, tasker, makeup, neglelakfjerner m.m. åbenbart er noget man bare låner når man vil, trods mine gentagne formaninger om hvilke få ting jeg har, som man ikke bare må bruge.

Både pigerne og jeg benytter muleposer dagligt, til at slæbe madpakker med os, og selv om vi har en god stak, er det de nyeste og hvideste der er i højeste kurs. Jeg har en jeg bruger fast, den har jeg fået af min veninde, og motivet beskriver ganske præcist hvordan mor-livet indimellem var for få år siden:

En pose, der på denne måde viser hvor hårdt det kan være at være forældre havde jeg troet jeg måtte beholde for mig selv, men nej: nyeste, hvideste, og derfor en jeg har måttet kæmpe for retten til selv at benytte.

Troede de havde fattet den, indtil en morgen hvor jeg ikke kunne finde den, og midt på dagen blev ringet op af barn, der med svag røst spurgte om jeg kunne hente hende. Hun havde kastet op.

Fuld af omsorg gjorde jeg mig klar til at køre fra arbejde, da hun indrømmede:” du må ikke blive sur, vel, men jeg lånte altså din pose. OG jeg har kastet op i den…”
I bilen hjem kom vi begge til at fnise over hvor provokerende det er at låne folks forbudte ting, og endda brække sig på dem. Jeg tror at hun fattede noget af det – for jeg har ihvertfald haft den for mig selv lige siden. Så enten var det den værdifulde lektion, eller det faktum at den nu ikke længere er den hvideste pose i samlingen.

Tasken kan iøvrigt købes her, hvis man kender den følelse. Den er ret praktisk – dog ikke til opkast.

(Og nej – det er ikke et sponsoreret indlæg)

11/9/18

Boganbefalinger: håndbøger til teenagere

Da jeg var cirka 12 år fik jeg en stak utroligt grænseoverskridende, men også sært fascinerende, bøger om hvad der sker med kroppen når man rammer puberteten, og alt sådan noget.

Husker dem mest for de mange fotos af kønsdele, der skulle illustrere at den slags kan se forskellige ud. Jeg tror faktisk de tog fokus fra hvad der måtte stå af informationer, for selv om jeg havde nærstuderet bøgerne, kom det alligevel bag på mig da jeg fik menstruation og opdagede at den slags varede flere dage i træk. Havde på en eller anden måde fået bildt mig selv ind, at det handlede om at vide cirka hvornår det lille æg faldt ud, så man kunne fange det i et bind i sine underbukser?

I dag er bøger målrettet næsten-teenagere blevet mere i øjenhøjde, og findes i flere niveauer. Når man er på vej i puberteten vil man bare gerne vide lidt om hvordan kroppen virker, og have lidt skulderklap omkring at det kan være svært alt det med forandringer, venner, tøj og den slags – alt det med sex hører til i en anden type bog, og kan skræmme en 10 årig fra at læse.

“Guide til piger” af Sabine Lemire.

Sabine Lemire har skrevet en fabelagtig bog til de 10-14 årige, som hun netop har vundet Orla prisen for, i kategorien “bogen jeg blev klogere af at læse”.
“Guide til piger” (adlink) er godt skrevet, med variation, små tests, korte kapitler og fine tegninger, og begge mine mellempiger snuppede straks bogen fra min anmeldereksemplar-stak og sagde at den ville de gerne læse.

Emnerne spænder over alt fra venskaber og skole, til kropsforandringer, humørsvingninger, forældre, sociale medier, forelskelser og følelsen af ikke at være god nok.

Der gik flere uger før jeg selv fik lov til at bladre i bogen, fordi mellempigerne (der er 12 og 13) læste i den, så jeg synes de skal have lov til at være dem der anmelder den:

”Den er ret godt skrevet, Det er tit som om at voksne, bare fordi de selv engang har været unge, tror at de ved hvordan det er, men det gør de altså ikke altid. Denne her bog den har faktisk ret – det er lidt som om den er skrevet af en der selv er ung, og så tænker man:”hov! Det er jo lige sådan jeg også har det!” Det var faktisk virkeligt rart.

Der var heller ikke noget hvor man tænkte:”grænsen!” – altså: det var slet ikke pinligt, og man er ikke flov over at have bogen stående på sit værelse, for den har ikke “cringe” tegninger.

Man ved jo godt meget af det fra skolen, men der var også noget som det var godt sådan at læse selv. Fordi man ikke kan lide at spørge om det altid. Eller fordi de voksne forklarer det så pinligt at man ikke kan høre efter. Testene var meget sjove at lave sammen med sin søster. Det var måske ikke noget man lærte sådan meget af, men det var hyggeligt de var med. Det var dem vi lavede først.

Vi giver bogen: 5/5 stjerner”

Jeg er meget imponeret over hvordan “Guide til piger” rammer målgruppen, og tænker det er en rigtigt god gave til piger i 10-14 års alderen.

Sådan overlever du livet” – af Maren Uthaug

Denne bog er en oplagt gave til børn fra konfirmationsalderen og op: 100 virkeligt gode råd, med sarkastiske og virkeligt sjove tegninger til. Den dækker over alt fra dumme forældre, jalousi, forelskelse, sex, anusblegning og hvorfor man ikke skal fucke med sine øjenbryn. Grov, sjov, og ærlige råd, man håber de unge vil følge.


Maren gav den til min efterskoleunge da hun tog afsted, og den har  gået lidt fra hånd til hånd på efterskolen, blandt unge der synes den er virkeligt, virkeligt underholdende – og tilpas upassende.

5/5 stjerner til “Sådan overlever du livet”, fra en ellers ikke særligt læsende stor teenager.
Bogen kan købes mange steder, fx her eller i Marens egen shop

11/4/14

Om hektiskhed, søvnmangel, og forskellige niveauer af nøgenhed

Hele dagen i dag, har jeg gået rundt med overskriften til et blogindlæg, inde i mit hoved:”fem ting, dyr har stjålet fra mig”, skulle det have heddet.

Hvor godt det indlæg ville være blevet fandt jeg aldrig ud af, for dagen har været ualmindeligt hektisk i dag, og jeg har ikke kunnet samle ord nok sammen.

Min hjernekapacitet var i forvejen kraftigt reduceret, efter først en nat hvor jeg ikke kunne sove, efterfulgt af en nat, hvor tre af børnene havde mareridt på skift – smider man hektisk arbejdsdag oveni søvnmangels-puljen, og krydrer med en eftermiddag/aften hvor jeg var alene om at hente, affodre, lektielæse og putte unger fordi deres far var til sent møde, er der helt flatlinet inde i mit hoved.

Synes ellers det lød som en interessant overskrift!

Den eneste nye ting jeg har formået at lære i dag er denne: efterbrusebads-nøgenhed i stuen om morgenen, er en virkeligt dårlig ide’, når der bor to rare jyske håndværkere i en campingvogn lige foran vinduet….
Der skal de bo en måneds tid, mens de laver tømrerarbejdet – jeg tror vi alle tre krydser fingre for at det var første og eneste gang de behøvede se min bare røv!

De få sekunder af dagen, hvor jeg ikke har haft travlt, har jeg brugt på at være lidt misundelig.
Maren
Hendes helt utroligt fine nye graphic novel:”den lyse side” udkommer i morgen, og hun livetegner her i den forbindelse.

20141104-211422.jpg
Det er ikke hverken hendes (velfortjente) succes eller dygtighed generelt jeg er misundelig på: det er det faktum at hun har et job, hvor hun kan kræve at have en nøgen, mandlig ukulelespiller stående ved siden af sig, mens hun præsterer.

Jeg synes at lige den del, er så overdrevent blæret, og hele dagen har jeg overvejet at gå til min chef, og overbevise ham om hvor meget bedre JEG ville præstere, på sådan en hektisk dag, hvis jeg var fulgt af en nøgen ukulelespiller – eller hvor meget hurtigere og bedre jeg ville have varmet den tomatsuppe til mine børn her til aften, hvis bare jeg var blevet inspireret af ukulele-toner imens.

I stedet må jeg nøjes med at glæde mig til i morgen – ses vi?

20141104-211431.jpg
En eftertanke: måske kunne jeg hyre ham som underholdningstrøst til de traumatiserede håndværkere?

10/2/14

Om luft og talent

I går var jeg til møder meget af dagen.

Jeg er ikke særligt god til bare at sidde og høre efter: min hjerne slår automatisk fra efter nogle minutter, hvis ikke jeg har noget at sidde og dimse med,så normalt tager jeg papir og blyant med, og sidder og doodler.

Det havde jeg glemt i går, så for ikke at falde i søvn, åd jeg to en halv pakke sukkerfrit tyggegummi.
Selv om jeg godt ved at de giver luft i maven…

I pausen måtte jeg skynde mig ind i et afsidesliggende, tomt lokale, hvor jeg slog en prut så giftig, at det sved i mine øjenæbler.

Sekundet efter, hørte jeg en kollega komme fløjtede ned af gangen.
Ham den virkeligt pæne, der altid lige får mig til at trække maven lidt ind, når jeg taler med ham.
(og nej – han slår stadig ikke Ninjaen. Men derfor kan man jo godt trække maven ind, når man taler med pæne mænd).

Da han åbnede døren skyndte jeg mig hen i den anden ende af rummet, i håb om at trække prut med mig.
Det så tåbeligt ud, at jeg bare løb over i et hjørne, mens jeg forsøgte at se målrettet ud; så jeg snuppede en pakke kopipapir, og placerede det midt på bordet, som om det hele tiden havde været det jeg skulle.

Der er bare aldrig rigtigt en god grund til at løbe gennem et rum, for at smide kopipapir midt på et bord, så min kollega så lidt undrende ud, men gav sig alligevel til at tale til mig.
Om noget vigtigt, som jeg ikke helt kunne høre, fordi jeg havde travlt med at se, om hans næsebor brød i brand.

Heldigvis havde jeg fri lige efter, så jeg skyndte mig ud til cyklen, og ræsede ind til reception på Marens fantastiske nye kalender.
Det var hyggeligt, der var taler og champagne, og jeg var utroligt tæt på at lokke Marens Allan med på noget nøgenstagediving – havde alligevel nået mit lavpunkt af pinlighed for denne dag, så det kunne kun blive en succes.
Og der er generelt for lidt nøgenstagediving til receptioner.

Det er en gennemført fin kalender, Maren har begået.
Tænk at noget menneske kan have hele 365 ideer og pointer, der alle er så krøllede og sjove!

Køb den, køb den! Den perfekte gave, til hvemsomhelst. Eller sig selv.
Og det siger jeg ikke kun fordi jeg fik en pikketegning på min.

20141002-121910.jpg

Jeg kom for sent på arbejde i morges, fordi jeg lige skulle læse den hele.
Det var det værd.

Kalenderen kan købes alle mulige steder.
Fx her
(affiliatelink)

05/6/14

Om lånehunde og begejstring

Lige siden mindstebarnet først lærte at gå, og siden hen at sige bandeord og stritte imod hvis nogen af os forsøgte at hive hende op på skødet og ae hende, har vi fantaseret om at eje en hund.

Bare sådan en tyk lille fyr, der bliver begejstret når man kommer hjem, og altid gerne vil nusses eller gå en tur.

Den måtte godt se sådan her ud, var vi enige om:

20140506-122823.jpg
Men vi har ikke rigtigt plads, tid eller råd til et ekstra familiemedlem, så foreløbigt er det bare blevet ved drømmen.

Da vi blev spurgt om vi ville låne en nuttet lille hund en hel weekend, var glæden derfor stor.

Årh, hvor pigerne glædede sig, og lagde vilde planer: der var ingen grænser for hvor mange tricks de kunne lære Sonja, eller hvor gerne hun måtte sove i deres senge!

Sådan en teenagehund er en overraskende posefuld energi, der startede med at fejre sin begejstring over at være et nyt sted, ved at fræse glædesstrålende gennem alle bedene, så tulipaner fløj til alle sider; vælte et par børn omkuld; lokalisere og forcere hul i hækken og besøge modvillig nabo; og rulle sig i en meget død måge.

Det tog hende et par timer at kulre af, og der på fulgte en lang lur, mens pigerne utålmodigt ventede på at hun vågnede, så de kunne gå den første tur (af mange) med hende.
Og det var hyggeligt, og de var meget stolte og vigtige, og frydede sig når fremmede stoppede og sagde det var en sød hund.

20140506-140113.jpg
De legede i haven hele dagen, og det var så glansbilled-idyllisk og hyggeligt, at vi seriøst overvejede om det ikke kunne lade sig gøre at få en hund selv alligevel, mens vi så på glade børn og totalt nuttet hund.

20140506-163752.jpg
Heldigvis havde hun overrasket os med en anseelig mængde tis, gavmildt fordelt ud over vores dyner og sengetæppe – og følelsen af at krybe ind under sin dejlige dyne, for bare at opdage at den er dyngvåd og kold, og en nat hvor vi måtte ligge og småfryse under et jordslået picnictæppe og en stak håndklæder, sendte os på lidt mere realistiske tanker.

Det var også en fin detalje at hun vækkede os med eksalteret ansigtsslikning kl 06 – yderligere en grund til ikke at flyve ud og investere i et kuld hvalpe lige med det samme!

“Det har været den bedste weekend i mit liv!” sukkede den næstyngste mandag morgen, og pigerne har brugt meget tid på at tale om hvor søde hunde er, og hvor hyggeligt det var at passe en – de har talt så meget om det, at jeg flere gange har været lige ved at glemme at vi ikke skal have en foreløbigt.
(Må hellere sørge for at passe en hund snart igen, før vi glemmer det helt!)

01/25/13

Om at blive tændstikket

Jeg var med Maren på kontor i dag.
Det var meningen vi skulle have arbejdet, men først kunne vi ikke, fordi vi var bævende nervøse af at vente på anmeldelsen af hendes nye bog – og senere var vi for euforiske.

Jeg fik skrevet tre mails og fire linjer på en klumme, mens Maren tegnede vores formiddag, og grublede over om hun kunne tillade sig at skrive ordet “skide”.

(Vi blev enige om at det var mere elegant og raffineret, at skrive “brække sig”.)

Jeg nåede ikke at se Marens tegneserie helt færdig, før jeg skulle gå, kun den første tegning, som vi havde følgende hurtige samtale over, mens jeg pakkede mine ting i hast:

Maren: se! Hvad siger du til dig selv som tændstikdame?

20130125-165700.jpg

Mig: sejt!

Maren: ja, og man kan se det er dig, fordi jeg har din abnormt høje pande med. Se lige hvor højt oppe dit hår starter!

Mig: hm…

Maren: jamen det gør mit eget hår jo også. Skulle jeg mon have tilføjet dine store bryster også?

Mig: æh – helst ikke?

Så måtte jeg løbe ud af døren, fordi min parkeringstid udløb, og mine unger skulle hentes.

Hele vejen hjem skævede jeg til mobilen, for at se om hun mon var blevet færdig med tegneserien – syntes pludselig at det var noget af det sejeste i verden, at blive tegnet.

Især af en, der lige var blevet rost, velfortjent og grundigt, i Weekendavisen.

Det er sgu da også sejt – og det er det absolut eneste jeg vil, med det her pointeløse indlæg: prale.

Altså både af Maren, som jeg er meget stolt af og imponeret over – og så en lille smule af mig selv, der er så ufatteligt lækker i tændstikform. Med pande og det hele.
Se selv her
Wow.

12/17/12

Om mandelgave – et mandagstip

Jeg er stadig sygemeldt, og har nu også følge af hostende lille Gnalle, med feber, og Kagemesteren, der har så høj feber, at hun ser syner. Hun har lige bedt mig om, at fjerne mønstret fra hendes dyne, fordi det hoppede, og skældt mig ud for at have slæbt sne ind i stuen.
Nattesøvn kan i nok gætte hvor lidt der har været af nat…

Kagemesteren havde ellers glædet sig til at give mandagstip om hvordan “verden hænger sammen”, men det må i have tilgode til på mandag, for lige nu hænger hun knapt sammen selv.

Men derfor skal I ikke snydes for et fantastisk tip: verdens fedeste mandelgave(eller julegave), er denne her.

20121217-110820.jpg
Og nej, det siger jeg ikke bare fordi Maren er min ven: det er en fantastisk lille bog, der både er rørende, klog, morsom, og lige på kanten.
Som Maren.

Da jeg kom hjem fra hospitalet i onsdags, lå den og ventede i min postkasse, og selv om jeg havde læst den før, over mail, er det noget ganske andet at have den i lækker papirversion, og jeg måtte fnise så meget, at jeg var bange for at operations-ar sprang op.
Den koster sølle 150 kr, inklusiv Porto, og kan købes her.
Den kan lige nå frem før jul, hvis I er hurtige.

07/6/12

Gæsteblogger: Maren

Kloge, lækre og morsomme Maren, der blogger lige her OG lige her, har også venligt svaret på mine spørgsmål, så jeg kan udnytte hendes svar som sommerferievikardækning:

Interview med Maren Uthaug
Hvor mange penge skulle du minimum have, for at tage en bid af en vandmand?
35.000

Hvis du kunne rejse tilbage i tiden og give gode råd til en teenagevariant af dig selv – hvad ville du så sige til hende?
Hvis det ikke virker, så virker det ikke. Skrid og find en ny fyr.
PS. Du behøver ikke lære tysk.

Hvad er det pinligste du har oplevet?
Som om jeg vil skrive det her!

Hvem skulle spille dig, når dit liv engang filmatiseres?
Natascha McElhone

Hvis du kunne tage på ferie inde i en bog, hvilken skulle det så være?
Hm, ferie? Det fleste bøger jeg elsker er ekstremt dramatiske og fæle og ender så ulykkeligt, så dem ville jeg ikke kunne holde ud at befinde mig i dem – især ikke når det er meningen jeg skal have ferie. Men sådan helt ud af det blå, kunne jeg da sagtens overtales til at tilbringe nogle dage i Åndernes Hus og hænge ud med Clara og alle de andre tosser.

Hvad gad du godt spise lige nu?
En Tom Collins med sukker i kanten af glasset. Hvad? Der er lime i, så det er mad!

Hvis du kunne vælge mellem kun at gå i orange tøj resten af dit liv eller få brækket alle dine fingre i en havetraktorulykke, hvad ville du så vælge?
Så ville jeg vælge at spise en dværg.