11/4/14
20141104-211422.jpg

Om hektiskhed, søvnmangel, og forskellige niveauer af nøgenhed

Hele dagen i dag, har jeg gået rundt med overskriften til et blogindlæg, inde i mit hoved:”fem ting, dyr har stjålet fra mig”, skulle det have heddet.

Hvor godt det indlæg ville være blevet fandt jeg aldrig ud af, for dagen har været ualmindeligt hektisk i dag, og jeg har ikke kunnet samle ord nok sammen.

Min hjernekapacitet var i forvejen kraftigt reduceret, efter først en nat hvor jeg ikke kunne sove, efterfulgt af en nat, hvor tre af børnene havde mareridt på skift – smider man hektisk arbejdsdag oveni søvnmangels-puljen, og krydrer med en eftermiddag/aften hvor jeg var alene om at hente, affodre, lektielæse og putte unger fordi deres far var til sent møde, er der helt flatlinet inde i mit hoved.

Synes ellers det lød som en interessant overskrift!

Den eneste nye ting jeg har formået at lære i dag er denne: efterbrusebads-nøgenhed i stuen om morgenen, er en virkeligt dårlig ide’, når der bor to rare jyske håndværkere i en campingvogn lige foran vinduet….
Der skal de bo en måneds tid, mens de laver tømrerarbejdet – jeg tror vi alle tre krydser fingre for at det var første og eneste gang de behøvede se min bare røv!

De få sekunder af dagen, hvor jeg ikke har haft travlt, har jeg brugt på at være lidt misundelig.
Maren
Hendes helt utroligt fine nye graphic novel:”den lyse side” udkommer i morgen, og hun livetegner her i den forbindelse.

20141104-211422.jpg
Det er ikke hverken hendes (velfortjente) succes eller dygtighed generelt jeg er misundelig på: det er det faktum at hun har et job, hvor hun kan kræve at have en nøgen, mandlig ukulelespiller stående ved siden af sig, mens hun præsterer.

Jeg synes at lige den del, er så overdrevent blæret, og hele dagen har jeg overvejet at gå til min chef, og overbevise ham om hvor meget bedre JEG ville præstere, på sådan en hektisk dag, hvis jeg var fulgt af en nøgen ukulelespiller – eller hvor meget hurtigere og bedre jeg ville have varmet den tomatsuppe til mine børn her til aften, hvis bare jeg var blevet inspireret af ukulele-toner imens.

I stedet må jeg nøjes med at glæde mig til i morgen – ses vi?

20141104-211431.jpg
En eftertanke: måske kunne jeg hyre ham som underholdningstrøst til de traumatiserede håndværkere?

10/2/14
20141002-121910.jpg

Om luft og talent

I går var jeg til møder meget af dagen.

Jeg er ikke særligt god til bare at sidde og høre efter: min hjerne slår automatisk fra efter nogle minutter, hvis ikke jeg har noget at sidde og dimse med,så normalt tager jeg papir og blyant med, og sidder og doodler.

Det havde jeg glemt i går, så for ikke at falde i søvn, åd jeg to en halv pakke sukkerfrit tyggegummi.
Selv om jeg godt ved at de giver luft i maven…

I pausen måtte jeg skynde mig ind i et afsidesliggende, tomt lokale, hvor jeg slog en prut så giftig, at det sved i mine øjenæbler.

Sekundet efter, hørte jeg en kollega komme fløjtede ned af gangen.
Ham den virkeligt pæne, der altid lige får mig til at trække maven lidt ind, når jeg taler med ham.
(og nej – han slår stadig ikke Ninjaen. Men derfor kan man jo godt trække maven ind, når man taler med pæne mænd).

Da han åbnede døren skyndte jeg mig hen i den anden ende af rummet, i håb om at trække prut med mig.
Det så tåbeligt ud, at jeg bare løb over i et hjørne, mens jeg forsøgte at se målrettet ud; så jeg snuppede en pakke kopipapir, og placerede det midt på bordet, som om det hele tiden havde været det jeg skulle.

Der er bare aldrig rigtigt en god grund til at løbe gennem et rum, for at smide kopipapir midt på et bord, så min kollega så lidt undrende ud, men gav sig alligevel til at tale til mig.
Om noget vigtigt, som jeg ikke helt kunne høre, fordi jeg havde travlt med at se, om hans næsebor brød i brand.

Heldigvis havde jeg fri lige efter, så jeg skyndte mig ud til cyklen, og ræsede ind til reception på Marens fantastiske nye kalender.
Det var hyggeligt, der var taler og champagne, og jeg var utroligt tæt på at lokke Marens Allan med på noget nøgenstagediving – havde alligevel nået mit lavpunkt af pinlighed for denne dag, så det kunne kun blive en succes.
Og der er generelt for lidt nøgenstagediving til receptioner.

Det er en gennemført fin kalender, Maren har begået.
Tænk at noget menneske kan have hele 365 ideer og pointer, der alle er så krøllede og sjove!

Køb den, køb den! Den perfekte gave, til hvemsomhelst. Eller sig selv.
Og det siger jeg ikke kun fordi jeg fik en pikketegning på min.

20141002-121910.jpg

Jeg kom for sent på arbejde i morges, fordi jeg lige skulle læse den hele.
Det var det værd.

Kalenderen kan købes alle mulige steder.
Fx her
(affiliatelink)

05/6/14
20140506-122823.jpg

Om lånehunde og begejstring

Lige siden mindstebarnet først lærte at gå, og siden hen at sige bandeord og stritte imod hvis nogen af os forsøgte at hive hende op på skødet og ae hende, har vi fantaseret om at eje en hund.

Bare sådan en tyk lille fyr, der bliver begejstret når man kommer hjem, og altid gerne vil nusses eller gå en tur.

Den måtte godt se sådan her ud, var vi enige om:

20140506-122823.jpg
Men vi har ikke rigtigt plads, tid eller råd til et ekstra familiemedlem, så foreløbigt er det bare blevet ved drømmen.

Da vi blev spurgt om vi ville låne en nuttet lille hund en hel weekend, var glæden derfor stor.

Årh, hvor pigerne glædede sig, og lagde vilde planer: der var ingen grænser for hvor mange tricks de kunne lære Sonja, eller hvor gerne hun måtte sove i deres senge!

Sådan en teenagehund er en overraskende posefuld energi, der startede med at fejre sin begejstring over at være et nyt sted, ved at fræse glædesstrålende gennem alle bedene, så tulipaner fløj til alle sider; vælte et par børn omkuld; lokalisere og forcere hul i hækken og besøge modvillig nabo; og rulle sig i en meget død måge.

Det tog hende et par timer at kulre af, og der på fulgte en lang lur, mens pigerne utålmodigt ventede på at hun vågnede, så de kunne gå den første tur (af mange) med hende.
Og det var hyggeligt, og de var meget stolte og vigtige, og frydede sig når fremmede stoppede og sagde det var en sød hund.

20140506-140113.jpg
De legede i haven hele dagen, og det var så glansbilled-idyllisk og hyggeligt, at vi seriøst overvejede om det ikke kunne lade sig gøre at få en hund selv alligevel, mens vi så på glade børn og totalt nuttet hund.

20140506-163752.jpg
Heldigvis havde hun overrasket os med en anseelig mængde tis, gavmildt fordelt ud over vores dyner og sengetæppe – og følelsen af at krybe ind under sin dejlige dyne, for bare at opdage at den er dyngvåd og kold, og en nat hvor vi måtte ligge og småfryse under et jordslået picnictæppe og en stak håndklæder, sendte os på lidt mere realistiske tanker.

Det var også en fin detalje at hun vækkede os med eksalteret ansigtsslikning kl 06 – yderligere en grund til ikke at flyve ud og investere i et kuld hvalpe lige med det samme!

“Det har været den bedste weekend i mit liv!” sukkede den næstyngste mandag morgen, og pigerne har brugt meget tid på at tale om hvor søde hunde er, og hvor hyggeligt det var at passe en – de har talt så meget om det, at jeg flere gange har været lige ved at glemme at vi ikke skal have en foreløbigt.
(Må hellere sørge for at passe en hund snart igen, før vi glemmer det helt!)

01/25/13
20130125-165700.jpg

Om at blive tændstikket

Jeg var med Maren på kontor i dag.
Det var meningen vi skulle have arbejdet, men først kunne vi ikke, fordi vi var bævende nervøse af at vente på anmeldelsen af hendes nye bog – og senere var vi for euforiske.

Jeg fik skrevet tre mails og fire linjer på en klumme, mens Maren tegnede vores formiddag, og grublede over om hun kunne tillade sig at skrive ordet “skide”.

(Vi blev enige om at det var mere elegant og raffineret, at skrive “brække sig”.)

Jeg nåede ikke at se Marens tegneserie helt færdig, før jeg skulle gå, kun den første tegning, som vi havde følgende hurtige samtale over, mens jeg pakkede mine ting i hast:

Maren: se! Hvad siger du til dig selv som tændstikdame?

20130125-165700.jpg

Mig: sejt!

Maren: ja, og man kan se det er dig, fordi jeg har din abnormt høje pande med. Se lige hvor højt oppe dit hår starter!

Mig: hm…

Maren: jamen det gør mit eget hår jo også. Skulle jeg mon have tilføjet dine store bryster også?

Mig: æh – helst ikke?

Så måtte jeg løbe ud af døren, fordi min parkeringstid udløb, og mine unger skulle hentes.

Hele vejen hjem skævede jeg til mobilen, for at se om hun mon var blevet færdig med tegneserien – syntes pludselig at det var noget af det sejeste i verden, at blive tegnet.

Især af en, der lige var blevet rost, velfortjent og grundigt, i Weekendavisen.

Det er sgu da også sejt – og det er det absolut eneste jeg vil, med det her pointeløse indlæg: prale.

Altså både af Maren, som jeg er meget stolt af og imponeret over – og så en lille smule af mig selv, der er så ufatteligt lækker i tændstikform. Med pande og det hele.
Se selv her
Wow.

12/17/12
20121217-110820.jpg

Om mandelgave – et mandagstip

Jeg er stadig sygemeldt, og har nu også følge af hostende lille Gnalle, med feber, og Kagemesteren, der har så høj feber, at hun ser syner. Hun har lige bedt mig om, at fjerne mønstret fra hendes dyne, fordi det hoppede, og skældt mig ud for at have slæbt sne ind i stuen.
Nattesøvn kan i nok gætte hvor lidt der har været af nat…

Kagemesteren havde ellers glædet sig til at give mandagstip om hvordan “verden hænger sammen”, men det må i have tilgode til på mandag, for lige nu hænger hun knapt sammen selv.

Men derfor skal I ikke snydes for et fantastisk tip: verdens fedeste mandelgave(eller julegave), er denne her.

20121217-110820.jpg
Og nej, det siger jeg ikke bare fordi Maren er min ven: det er en fantastisk lille bog, der både er rørende, klog, morsom, og lige på kanten.
Som Maren.

Da jeg kom hjem fra hospitalet i onsdags, lå den og ventede i min postkasse, og selv om jeg havde læst den før, over mail, er det noget ganske andet at have den i lækker papirversion, og jeg måtte fnise så meget, at jeg var bange for at operations-ar sprang op.
Den koster sølle 150 kr, inklusiv Porto, og kan købes her.
Den kan lige nå frem før jul, hvis I er hurtige.

07/6/12

Gæsteblogger: Maren

Kloge, lækre og morsomme Maren, der blogger lige her OG lige her, har også venligt svaret på mine spørgsmål, så jeg kan udnytte hendes svar som sommerferievikardækning:

Interview med Maren Uthaug
Hvor mange penge skulle du minimum have, for at tage en bid af en vandmand?
35.000

Hvis du kunne rejse tilbage i tiden og give gode råd til en teenagevariant af dig selv – hvad ville du så sige til hende?
Hvis det ikke virker, så virker det ikke. Skrid og find en ny fyr.
PS. Du behøver ikke lære tysk.

Hvad er det pinligste du har oplevet?
Som om jeg vil skrive det her!

Hvem skulle spille dig, når dit liv engang filmatiseres?
Natascha McElhone

Hvis du kunne tage på ferie inde i en bog, hvilken skulle det så være?
Hm, ferie? Det fleste bøger jeg elsker er ekstremt dramatiske og fæle og ender så ulykkeligt, så dem ville jeg ikke kunne holde ud at befinde mig i dem – især ikke når det er meningen jeg skal have ferie. Men sådan helt ud af det blå, kunne jeg da sagtens overtales til at tilbringe nogle dage i Åndernes Hus og hænge ud med Clara og alle de andre tosser.

Hvad gad du godt spise lige nu?
En Tom Collins med sukker i kanten af glasset. Hvad? Der er lime i, så det er mad!

Hvis du kunne vælge mellem kun at gå i orange tøj resten af dit liv eller få brækket alle dine fingre i en havetraktorulykke, hvad ville du så vælge?
Så ville jeg vælge at spise en dværg.

06/17/12
20120617-153102.jpg

Om børn med sakse, og forældre med tømmermænd

Vi var til fest i går, Ninjaman og jeg, hos Maren.
Det var fantastisk at være til voksenfest – helt uden børn – og vi ræsede ud af døren, det sekund min rare mor trådte ind af vores dør, og overtog ulvetime, fire sultne unger og det helt store putte-maraton.

Jamen det var sjovt! Fik talt en masse med nogle søde mennesker jeg ikke kendte, og lidt for lidt med nogle jeg kendte, fik danset en lillebitte smule med min lækre mand, og drukket mere end det var klogt at gøre, når man ved at ingen kom og tog sig af børnene næste morgen…

Var dog fornuftige nok til at gå en smule tidligere end vi havde lyst til, så vækkede min mor, der lå og sov med mindstebarnet draperet hen over sig og en af de andres hånd i sin, kl 03.30, og sendte hende hjem.

Dagen i dag har vi været trælte, fraværende og gnavne forældre.
De tre store har svælget i dvd-film, popcorn og is på værelset, da de lynhurtigt fandt ud af at vi var friske på at gøre alt for at få lidt ro, til de ømme hoveder…

Mindstebarnet har hængt ud med os, hendes mentalt fraværende forældre, og selv om hun har siddet lige mellem os i sofaen, er det lykkedes hende både at hente en stor saks og klippe sin undertrøje i stykker(mens hun havde den på), og tegne med gul tusch på den, en pude og mine arme…
Vi opdagede ingenting, før hun også forsøgte med lidt kreativ klipning af Ninjamans bukser.

20120617-153102.jpg

04/14/12

Om yoga

Jeg har været til yoga-introtime i dag.
Som blogget forleden, pressede Maren mig til at melde mig til, for at få en blød yoga-buddy.
Det var godt – omend hårdt og varmt.

Jeg synes jeg fik en del ud af det, selv om jeg brugte måske 10% af min fokus på at bekymre mig over min parkering af bil, som jeg ikke tror var helt lovlig – 20% fokus på ikke at komme til at hvæse:”LUKE, I AM YOUR FATHER!” på starwars-måden, da vi lavede Darth Vader-lignende vejrtrækningsøvelser – og 30% fokus på at undre mig over at den søde instruktør blev ved med at spørge til graden af sammenknibning i vores numsehuller.
Jeg er aldrig før blevet udspurgt om lige det, men det er åbenbart vigtigt i god yoga, at man har en stram ringmuskel – eller også var hun bare bekymret ved tanken om mulige gas-udslip, i det lille rum vi var i?

Nå, men de resterende 40% af min fokus var ret begejstret for yoga, så forventer at være slank og muskuløs – og stramnumset – inden sommer.

01/8/12
20120108-204357.jpg

Om pindsvin

Min aften i går så sådan her ud: se Nadias blog og kan meget vel opsummeres med disse ord.
Vin, sushi og lidt let amatørgynækologi med fire af mine favoritbloggere.
Det er mig der er pindsvinet, med den
anatomiske tegning i hånden. Sej, ikke?

Det var en sjov aften, og der lå sikkert mange gode blogindlæg gemt i de absurde diskussioner der fandt sted – men jeg har ikke kunnet samle tankerne om at skrive.
Jeg var så fuld at jeg så dobbelt til sidst, og jeg har kørt på under halv hjernekapacitet i dag – hvilket jeg kan læse at Dines og Amarorama også har – så formodentligt har de også været fulde nok til ikke at bemærke hvis jeg var pinlig?

20120108-204357.jpg