10/31/16

Om novemberkalendere – et mandagstip

Det er alt for længe siden der har været mandagstips på bloggen.

Det var så nemme indlæg at skrive, dengang mellempigerne var nogle snakkesalige børnehavepiger der gerne ville kloge sig om alting, og meget af det de sagde var rigtigt sjovt. De har stadig mange gode tanker og forslag til ting, og vil rigtigt gerne –  men emnerne er mere seriøst ment, end dengang de var fjantede småpiger.

For lidt tid siden havde min moster fødselsdag, og alle fire børn tænkte længe og grundigt over hvad hun skulle have i gave, for hun gør så meget for dem i hverdagen, og de ville gerne give hende noget ekstrafint. Den ti årige kom op med en genial ide’: en November-kalender, med en lille gave fra nu af og hver eneste dag i November måned.

Her vil de tippe om hvordan man laver sådan en kalender, for den vakte helt utroligt stor glæde hos modtageren, og måske kan nogle af jer lade jer inspirere?

Novemberkalendere – et mandagstip

dsc_0211_4

N 11 år: “Det er altid en god ide’ at lave en Novemberkalender, for der sker ikke noget spændende i November. Der er alt for lang tid til December, og December er så hyggelig i forvejen, så det er meget smartere at være glad over noget i November. En Novemberkalender er en god gave til nogen der har fødselsdag om efteråret”

A 10 år:” Der er et digt, som jeg ikke kan huske hvad hedder, men det handler om at først kommer januar, og februar og den slags, og så november, november, november – fordi November er SÅ kedelig, at den føles som mange måneder. Den er så trist og der er ingenting at lave, og ingen højtider. Og vejret er gråt og vådt og smattet. ”

dsc_0212_3

A 10 år:” Der skal være bittesmå gaver: slik, chokolade, små cremeprøver, læbepomade, te, og den slags i.

I nogle af de store gaver kan der være en bog, eller sådan noget.

Vi har også lavet mange hjemmelavede ting: tegninger, ler-ting, en sparegris og sådan en slags breve. Jeg tror der er flest hjemmelavede gaver. Vi har været gang siden i sommer, men vi kan ikke rigtigt sige så meget, for måske læser hun det !”

L 6 år:” hvis jeg skulle lave flere gaver, så kunne man tegne med brændt kul på et stykke papir med et blad under, og så kommer der et smukt mønster. Det har jeg prøvet i skolen! Det var ret sjovt, men lidt kedeligt… ”

 

N 11 år:” Hvis man ikke ved hvad den person interesserer sig for af makeup og slik, kan man lave sådan at kalenderen byggede op til noget. At man fx får ledetråde til den store præmie i den sidste pakke. Den sidste kunne fx være en teatertur, og så fortalte alle pakker før den lidt om det. ”

 

L 6 år:” Man kan finde nogle røde og grønne blade og en gren og putte dem på, med knuder. Så blev det til en krans man kunne hænge på døren!”

dsc_0210_3

N 11 år:” En tegning hver dag er sikkert også godt. Det er jo tanken der tæller!”

L 6 år:” ja, eller man kan male!”

 

Det var dagens tip. Pigerne siger at de gerne modtager forslag til emner I vil have tips omkring. Bare skriv det i kommentarfeltet, så er de klar på at svare snart!

05/9/16

Om Star wars – et mandagstip

Mit mindstebarn har været glødende fan af Star Wars, siden vi i vinterferien så alle syv film. Star Wars kasket, samlemapper og et brændende ønske om at eje et ÆGTE lyssværd fylder rigtigt meget for tiden
Heldigvis er jeg selv gammel starwars-nørd, og kan derfor godt sætte mig ind i hendes passion – omend jeg bliver lidt træt af hendes lyssværdstandbørste med lyd, som hun svinger i mit ansigt i tide og utide.
Mine bedste barndomsminder er dem hvor min søster og jeg splejsede om en ny actionfigur hveranden lørdag, og brugte timer på at genskabe de bedste scener fra filmene – så jeg forstår en med-nørd!
IMG_20160324_084630
Nå, men mininørd synes selv, at et mandagstip om Star Wars ville være nyttigt til de af jer der har børn der går op i det, men ikke selv fatter hvad det handler om.
Så her er et resume af hele Star Wars handlingen, fortalt af en entusiastisk 5 årig:
“I Star wars kan jeg huske at allertilsidst der var Anakin.
Anakin boede i en lille by, og han var meget sjælden. Så blev han til en Jedi. Jedier er sådan nogle der skal kæmpe imod alle og slutte fred i byerne.
Men så gad han at være på den onde side, fordi så troede han at en som han var forelsket i, som var en dronning, hun kunne blive beskyttet.
Ud af dronningens mave kom Luke Skywalker og prinsesse Leia, men dronningen hun døde.
Anakin blev meget ond og så blev han til Darth Vader. Man ved ikke hvorfor.
Men han dræbede sin lærer.

Den meget onde hed Kejseren. Darth Vader var faktisk Luke Skywalkers far, så han tog Kejseren og tog ham væk og smed ham. Og så døde de begge to. Det var fordi at Kejseren ville dræbe Luke, og det ville Darth Vader ikke have alligevel.

Så kom der et nyt kapitel.
Der var Luke Skywalkers ven Han Solo blevet gammel og kæreste med prinsesse Leia.
Han Solo er bedste ven med et meget stort skovdyr der hed Chewbacca. Han boede faktisk i skoven, før han lærte at skyde.

Men så skete der…
Der skete det at der kom en der hed Rey. Da hun var lille havde hun nogen mor og far og hun troede de ville være sammen med hende, men de allesammen flygtede.
Hun troede at hun ikke var en Jedi, men måske var hun det alligevel.
Så ville hun finde Luke, som gemte sig, så han kunne træne hende til Jedi.

Der var også en ond der hed Kylo Ren.
Og en stormtroopersoldat der hed Finn, som blev god. Han var forelsket i Rey.
Men de kyssede ikke.
Det er megaklamt at kysse!
Min mor syntes at Han Solo var lækker. Det kan jeg ikke forstå. Det er megamærkeligt. Og klamt!

Drenge kan godt lide Star wars. De vil alle sammen låne min Darth Vader hat. Så siger jeg bare;”nej fister!”

Nå. Håber at det var en forståelig redegørelse!
God mandag.

03/7/16

Om brudepiger – et mandagstip

Min fantastiske fætter skal giftes med sin dejlige kæreste til August,hvilket vi allesammen er lidt oppe at køre over allerede.
Der er ingen fester så fine, som dem hvor man fejrer at folk man elsker siger ja til kærligheden!
Ninjaman er allerede ved at gå i panik over hvad han skal have på, og fantaserer om at kunne nå at spare op til et nyt jakkesæt, og jeg er begyndt at overveje hvad den rette dosering af mobning/kærlighed er, i den tale jeg vil holde.
Men ingen er mere oppe at køre over det, end børnene – der alle fire skal være brudepiger.

Mine to ældste var brudepiger, da vi blev Surprise-gift, ved barn tre’s barnedåb, men de to yngste har altid været lidt misundelige over ikke at have været en del af det.

image
Bemærk detaljen med at de to små brudepiger ikke holder hånd, men den højtidelige ældste, fører sin betuttede yngre søster med sig, med et solidt greb om håndleddet.

Selv om de alle fire glæder sig usigeligt, både til festen, til de fine kjoler og til den højtidelige vielse, er den der glæder sig allerallermest den fem årige, der her gerne vil give gode tips til hvordan man skal være brudepiger.

Sådan bliver man en god brudepige – et mandagstip.

“Når man skal være brudepiger skal man smide med blomster.
Man må IKKE tyre, og man må IKKE smide efter øjnene!
Jeg vil smide dem sådan på gulvet, for min onkel har nogle gange meget snavsede sko, og så kan man ikke se hans fødder så meget.
Vi så engang en god film da det var fredag, og der var der en dreng der var prins, og hans tjenere smed blomster på gulvet hele tiden, som han gik på. Jeg tror det er sådan lidt det samme.
Jeg skal have mig en kurv med blomster i, og den skal være blå. Eller hvid. Eller en anden farve.

Man skal have kjoler på, men ikke slør.
Det er kun til den der skal blive giftet… Altså – damen – mænd ser fjollede ud med slør.
Men man kan have sådan en cirkel af blomster om hovedet. Det vil jeg have.

Jeg synes jeg skal gå allerforrest, for jeg er den mindste, og så kan man se over mit hoved.
Bare man kan se min onkels kæreste, for hun er så pæn. Og hun har pænt hår og er sød.Jeg glæder mig rigtigt, rigtigt, rigtigt meget, men nogle gange ved jeg ikke om jeg tør alligevel. For måske så gør jeg noget forkert.

Jeg ved ikke hvad jeg skal have på. Jeg har en ret pæn kjole, med sådan nogle knapper i ryggen. Måske skal vi have de samme kjoler på. Det bestemmer dem der skal giftes. Så synes jeg de skal være blå, for det passer også til dem der er store.

Man må ikke sige bandeord når man er brudepige. Heller ikke selv om der er nogen der skubber.
Bagefter fester man. Jeg har aldrig været med til en bryllupsfest og jeg glæder mig SYGT meget!

Jeg skal også finde på en flot gave til dem. Måske en tegning, eller noget der er mere sejt.”

Jeg håber tippet kan bruges, af kommende brudepigeaspiranter?
Hvis man mangler tip til hvordan man holder et bryllup, klogede min dengang 6 årige næstældste sig her, i et tip om hvordan man holder et godt bryllup

09/17/15
20150917-094308.jpg

Om lidt af hvert – og noget om babytøj

Nå,min blog fucker op for tiden, og valgte at udgive der her, selv om det kun var en kladde.

Men nu ligger det her altså, og jeg beklager mulig mangel på rød tråd.
—-

Mine to yngste døtre er med i det nye jubilæumskatalog fra Bahne, hvor de er blevet interviewet til “børnepanelet”.

20150917-094308.jpg

20150917-094318.jpg

Her et uddrag af den yngstes udtalelser omkring babymode, som jeg selv morede mig en del over:

“Jeg synes babyer er ret nuttede, og har søde små fingre, og er ret sjove at lege med – men nogle gange prikker de en på øjet, og det kan jeg ikke så godt lide.

Mange babyer er ret gode til at kravle. Så kan de snige sig ind på nogen!
Lige pludselig, så krammer de bare ens ben, og man havde slet ikke set dem.

Det er derfor jeg godt kan lide babyer: fordi de krammer. Og så er de søde, og sjove at lege med.
Man kan lege med bamser sammen med babyer, eller lære dem at gå, eller sådan noget.
Man skal bare vide: de sutter på ting! Og de savler ret meget.
Det er ulækkert med savl…

Hvis en baby har en babydragt på der ligner en leopard eller en mumie, kan man blive ret forskrækket, når de kommer snigende.
Jeg synes ikke man skal købe sådan noget uhyggeligt tøj til babyer, fordi ellers bliver voksne helt bange, og siger sådan:”waaaaa!!!”, fordi de tror at babyen er en lille leopard.

Man kan købe nuttede, nuttede små sko til babyer – men deres fødder virker ikke rigtigt endnu, så skoene skal være sådan bløde-agtige.

Nogle gange græder og skriger babyer, men så skal man bare give dem nusseklude. De elsker også sutter og babser.
Henne i børnehaven får babyerne ikke babser. De får bare sådan noget mælk de kan drikke i sutteflasker.

Jeg har ikke brug for en baby. Fordi så bliver det måske en lillebror, og de er faktisk irriterende!
Det siger en fra min børnehave, og hun har en lillebror.

Jeg kan også godt lide at der ikke er nogen der savler på mine ting herhjemme.
Da min mor holdt fest, kom der faktisk en baby. Og den rodede HELT vildt på mit værelse, og åbnede min sparebøsse, og hev mine bøger ned fra hylden, og jeg blev helt rundtosset, fordi det var svært at stoppe den!

Men mine babykusiner er ret søde. Jeg købte sådan noget tøj der var vildt nuttet til min ene kusine, faktisk. Hun blev ikke engang sur over at få tøj…”

Resten af interviewet kan læses i Bahne-kataloget – og det er gratis.

06/29/15

Om hvordan man laver et godt teaterstykke – et mandagstip

Det er længe siden vi har haft et mandagstip her på bloggen – heldigvis har min næstældste selv tilbudt at tippe, om hvordan man laver det perfekte teaterstykke:

“Man skal først findeud af hvad for nogle genrer man vil have det i.

Nogle gange er det godt med kærlighed og sjov – altså en kærlighedskomedie.
Det kan jeg selv ret godt lide.

Men det er næsten altid godt med noget sjovt.

Så er det også vigtigt med gode skuespillere, men hvis det bare er for sjov, er det okay, så længe man bare kan replikkerne.

Jeg lavede et teaterstykke i går, og der kunne jeg mine replikker.
Jeg skulle fx sige:”fjern dækket fra svømmepølen!” og “nej! Du skal blive hjemme og brodere en nathue til dværgkaninen!”

Det var sjovt!

Det kan godt være det er kedeligt at øve og øve og øve, men hvis man nu gerne vil være skuespiller som voksen eller bare gerne vil være god, så er det måske en god idé at øve rigtigt meget.

Gode kostumer er også godt. Så kan publikum bedre forestille sig det.
Små detaljer, fx små fugle af pap som man selv har lavet, kan også hjælpe.

Man skal ligne den person man spiller så godt som muligt, med det perfekte tøj, og hvis man nu er en kongelig person: den perfekte krone.

Hvis jeg skulle ligne Tornerose, ville jeg have lyserødt tøj på, og læbestift, og løst hår.

Hvis man har sceneskræk, skal man bare forestille sig at folk ikke vil drille en med det, og hvis de gør det: ignorer det, og tænk på hvordan du selv synes du gør det, og hvis du synes du gør det godt – så er det dem der har et problem.

Hvis man gerne vil lave et sjovt teater, så kan man fx tage et rigtigt eventyr og lave om på det.

Istedet for at Askepot taber sin sko, kunne hun tabe en tand, og så skal prinsen finde en mund.

Eller hvis det er guldlok, så kan det være at bjørnene laver hende om til en kartoffeltærte – bare uden kartofler og med menneskekød!
Altså en mennesketærte. Hahaha!

Jeg håber det her vil hjælpe jer med teater, for det er så sjovt. Vi kan godt lide at lave teater for min mor og andre voksne ihvertfald! ”
image

03/30/15
20130331-210353.jpg

Om påske – et mandagstip

Lige nu sidder jeg i Paris med den nu 8 årige kagemester, og spiser med stor sandsynlighed kage.

Men I skal da ikke snydes for mandagstip, så her er en genudsendelse, af et to år gammelt påske-tip – tippet af min lille rejsemakker.

 

Kagemesteren, 6 år, giver her tips til hvordan man holder påske, og fortæller hvorfor.

“Om torsdagen, var det den dag hvor Jesus gik på cafe med sine venner.
Han sagde:”det her er det sidste brødstykke jeg spiser!”

Han vidste han skulle dø, men jeg tror ikke han sådan var synsk…
Om fredagen blev han boret i hænderne, og sat på et kors.

Når det er påske holder man ferie.
Vi triller æg, det er vores tradition.
Der er nogen der gemmer æg.
Jeg ved ikke hvorfor.
Jeg ved ikke hvorfor æg har noget med Jesus at gøre – han lagde jo ikke æg!

Når vi triller æg, maler vi nogle seje æg. Altså på almindelige kogte æg.
Så laver vi en bakke ud af en dør, eller en bordplade, og så lægger vi slikæg på, og så får man alle dem man rammer med sit æg.
Min onkel ramte engang det store æg, og spillede smart.
Jeg var sidst på hold med min far – vi fik mange æg.
Tilsidst går æggene i stykker og splatter.
Min mor snød, og puttede tape om sit æg, sidste år.
Det splattede alligevel…

I dag skal vi trille æg hos min moster. Det har vi ikke prøvet før, det er altid hos os.
Men det er også altid sådan en slags sommer når vi triller æg.

Man skal også huske det der med at klippe i papir og skrive påskebreve.
Jeg pressede nogle blomster til at putte i mit brev, i en af min mors bøger, men jeg kan ikke finde den igen!

Vi skrev påskebreve til vores bedstefar og til vores mors moster.
De gættede det slet ikke!

Min lillesøster tror at kaniner lægger æg. Det siger hun selv.
Det gør de ikke: det er kun høns.
Continue reading

03/23/15
wpid-wp-1425972871956.jpeg

Om natur – et mandagstip

Min kloge fire årige byder selv ind, med sin store viden om naturen, som mandagstip i dag.

Mindstebarn, 4 år:”I min børnehave får vi besøg af natur-Nanna, og så får vi alt muligt at vide om natur.
Derfor ved jeg SÅ meget!

Natur er noget med dyr og blade og ture.

Jeg har rørt en slange. Den var ret blød.
Det var i logisk have.
Man må aldrig hive en slange i halen! Eller træde på den!
Slanger er grønne – altid.
Men de kan også være røde. Og gule.

Slanger spiser mus. Måske spiser de også blade? Men det er kun hvis de synes det er synd for mus. Jeg synes ikke det er synd for mus, det er bare natur.

Natur-Nanna havde et stort æg med, fra en struds.
Der var ingen strudsebaby i mere, for der var et lille rundt hul i bunden af ægget. Det var den nok kravlet ud af.
Strudsebabyer er ret små, men strudser er store.
Jeg ønsker mig et strudseæg, det er vildt sejt!

Jeg ved også meget om at plante. Så putter man frø i jord, og der vokser noget grønt op. Måske er det græs.
Det er meget spændende med at plante.

Vi har købt sommerfugleorme i børnehaven.
Når de bliver fede,så pupper de sig,og så bliver de til biller ; og så pupper de noget mere; og så bliver de til sommerfugle!
Så skal de flyve på legepladsen og det bliver så pænt!

Når jeg er hjemme, så er det natur jeg bedst kan lide at lave, noget med mudder.
Jeg elsker bare mudder!
I går kom Freja og legede, og så hældte vi vand og jord i en spand og lavede mudder, og legede det var mad.

Jeg kan også godt lide bål.
Min nabo går til spejder, og han hjalp med at lave bål i går, og så varmede vi skumfiduser, men de blev smattede og jeg græd, fordi jeg blev fedtet på min jakke og mine fingre.
Jeg hader at spise noget klistret, jeg har også engang fået sådan noget der er inde i en chokolade på mine strømper. Så græd jeg også.
Når man laver bål, skal man i bad. Så siger ens mor at man lugter af grillpølse.
Jeg kan ikke lide at få vasket hår. Min mor er psyko -dårlig til at vaske hår, hun sprøjter mig lige i øjnene!

Jeg synes man skal lære noget om natur. Fordi det er sjovt!”

03/10/15
wpid-wp-1425970464829.jpeg

Om ting der kan anbefales, eller frarådes

Det her skulle egentlig have været et mandagstip, men weekenden endte med at blive ekstremt travl (kombiner en hel lørdag, med 17 gæster til forsinket familiefødselsdag for nyligt fyldt tiårig, med børn der havde overnattende legekammerater begge dage – så får man nogle dage med højt tempo!)

Så nu hvor jeg ikke har haft tid til at interviewe børn om mandagstip, træder jeg gerne til med lidt hurtige anbefalinger i stedet.

Ting der kan anbefales:

– Serien “Lillyhammer”, på netflix.
Den handler om en New Yorker gangster, Frank Tagliano, der vidner imod mafiakolleger, og får vidnebeskyttelse – i den norske by Lillehammer.
Kontrasten mellem norsk demokrati og idyllisk lillebysamfund, og Taglianos mafioso-metoder er utroligt morsom, og serien er spændende, med gode (omend noget karikerede) personer.
Ninjaman og jeg har slugt alle tre sæsoner de sidste par måneder, og kan varmt anbefale!

image

Trine Bundsgaards læse-let-bøger om Luna Linea, er også noget vi hygger os med herhjemme.
De er lidt for nemme for den 8 årige, og lidt for svære for hendes ordblinde storesøster, men de læser dem begge højt med stor entusiasme igen og igen, og vi griner hver gang vi læser den hvor Luna Linea plager sig til sukker, og hendes mor lader sig lokke – for man skulle tro forfatteren kendte mig og den 8 årige.
Hvis man har børn i lære-at-læse-alderen, så lån dem på biblioteket!

image

– Cykeltur alene med den ti årige, i solskin, er også noget af det hyggeligste.
image

Hendes lillesøster var med sin onkel i skoven, samtidigt med vores cykeltur, og kom begejstret hjem, og fortalte:”jeg har rørt ved en svamp i skoven! Og den mærkedes helt ligesom jeg tror at master Yodas ører mærkes: sådan blævrede og tynde!”
image

Den bemærkning fnes jeg af, resten af dagen.

Ting der kan frarådes:

– hvis man cykler rundt om søen,med en ti årig, i solskin – så er det en dårlig idé at lade sig lokke ind i planteskolen. Alting ser så pænt ud derinde, at man nemt kommer til at bruge 300 kroner(som man ikke har), på busk med røde grene.
Dette skete for mig i søndags, og busken kan egentlig ikke plantes et pænt sted, da haven stadig er fyldt med murbrokker og mudderhuller, efter tilbygning.
Barnet døbte planten:”fire Johnny”, og vi plantede ham ved siden af mount doom af skrald, hvor han så underligt uanseelig ud.
image

– Fastekur. Da jeg, i lørdags, klynkede lidt over hvor meget min mosters lækre brownie med nutella-ganache(der iøvrigt kan anbefales!) formentligt fedede, rådede min mor mig til at prøve fastekur.
Så jeg vågnede søndag morgen,med intentionen om at faste. Holdt den kørende med te og vand,men da Ninjaman tvang mig med ud for at handle ind til ugen, gik jeg amok i afdelingerne med fedende ting i stedet.

De kalorier jeg sparede ved at faste fire timer, modsvarede sandsynligvis ikke dem der var i det æbleflæsk vi smovsede til aftensmad.
Så faste gider jeg altså ikke prøve igen – men æbleflæsk gerne.
Mindstebarnet troede iøvrigt det hed “æbleflæns “, og var det samme som råkost: altså en salat,med flænset æble i.
image

Det var alt her fra, for nu.

12/8/14
wp-1418061947600

Om hvordan man får små børn til at tro på julemanden – et mandagstip

Min 8 årige – den tidligere nisse-numse-sniffer, vil her gerne give mandagstip, om hvordan man får sine børn til at tro på julemanden:

” Altså…
Jeg synes det er godt at børn tror på julemanden, fordi det er hyggeligt.

Jeg fandt selv ud af at julemanden ikke var rigtig, fordi det var min onkel der kom med gaver, og jeg kunne kende hans ansigt.
Der var jeg nok 6 år, måske.
Jeg blev lidt skuffet, fordi jeg altid havde troet på ham, men det var stadig okay.

Julemanden kommer hjemme hos os om dagen, juleaften.
Så har han en gave til hver af børnene, som er noget man kan lege med, så tiden går.
Sidst fik vi vist malebøger.

Hvis man skal have små børn til at tro på julemanden, skal man sige at man har set hans rensdyr.
Det mest oplagte er, at sige man har set ham selv.
Jeg kan fx sige sådan her til min lillesøster:”jeg har set julemanden,og jeg fik lov til at køre i den der han flyver i, og jeg gav rensdyrene gulerødder”
Det vil hun tro på – og rensdyret Sven fra hendes yndlingsfilm, spiser gulerødder.

Min lillesøster tror vildt meget på ham, og sidste jul var naboen julemand, og før han kom herover, kunne vi se gennem vinduet, at hans tøj hang over en stol, og så bildte vi min lillesøster ind, at der var nisser hos naboen, så hun blev helt vild af spænding!
Han talte med sådan en god julestemme, at jeg kan godt forstå hun troede på det, og han havde gavebånd på skoene !

På en måde tror jeg stadig på julemanden.
Altså – julemanden kan jo ikke nå hele verden rundt, så derfor er man nødt til at få andre til at spille ham hver jul – men den rigtige julemand tror jeg faktisk er derude et sted.
Det tror min bedste veninde også.

Min mor har været julemand i et juleteater. Mange gange faktisk.

image

Det er ret sjovt, men jeg ved godt at hun ikke er den rigtige, for hun spiller altid sådan lidt mærkelig.
Julemanden er ikke mærkelig, han er bare rar og sød.
Det er hyggeligt at tro på ham!”

10/20/14
wp-1413706463251.jpg

Om hjemmelavede gaver – et mandagstip

En læser har udbedt sig mandagstip om hvilke julegaver man selv kan lave, og det vil min 8 årige datter gerne tippe om:
“jeg tror at alle bliver glade for tegninger.
Jeg laver tegninger til alle fra min familie, og de bliver glade, fordi de kan se jeg gør mig umage.

Den gave jeg er mest stolt af at have lavet, er en nisse jeg lavede til min far, ud af ler, sidste jul.
Den sidder ned og har rødt tøj og en hue, men intet ansigt, for det kunne jeg ikke finde ud af.
Jeg lavede også sådan en hul fuglemadsbeholder formet som en fluesvamp, den gav jeg til bedstefar. Den var også af ler.

image

Denne her skål syede jeg til min mor da hun havde fødselsdag . Hun er glad for den. Jeg ville godt have haft den højere, men det var psyko-svært!

Mine søstre har lavet rigtigt meget smukt ler.
Min far og mor har alle de her lerting stående i vinduet:

image

Jeg har kun prøvet at være på lerværksted en gang, da vi kunne vælge julegaveværksteder sidste jul…

Man kan også lave malerier i gave.
Jeg lavede det her, da jeg var fem år:
Jeg glemte bare at farve ørerne, så det ligner at de har vilde øjne!
image

Det er malet med de der tykke vandfarver.

Hvis man vil lave noget billigt, så lavede jeg denne her da jeg var tre år, i børnehaven:

image

Det er kastanjer og perler, og en snor af jern.

Jeg får tit gaver af mine søstre, som de selv laver. Også uden nogen grund!
Jeg fik en tegning af min lillesøster i går!
Den var nuttet: det var en pige med brunt hår og meget store øjne!

Når man får en hjemmelavet gave, er det vigtigt at man bliver glad og passer på den.
Til min lillesøsters fødselsdag syede jeg en bamse til hende, og jeg var vildt stolt og glædede mig til at give hende den, men den ligger hele tiden på gulvet…
Jeg tror ikke hun kan lide den…
Den tog en uge at lave, og min bedste ven hjalp mig.
Det er svært at sy snabler – det skal i lige vide, hvis i vil sy en gave! Det der vat kommer hele tiden ud.
Det er denne her:

image

Vi er gode til at lave gaver herhjemme, og også i skolen.
Min mor laver også gaver til mig: hun har lavet en masse kager ud af silke-ler til mig, og et rigtigt stort maleri til min søster.
I år til jul vil jeg lave tegninger, malerier, armbånd, kopper og noget til min mor, som jeg ikke vil sige hvad er.

Jeg kan anbefale at man laver gaver selv, fordi det er hyggeligt, og fordi at dem der får den ved at man har tænkt på dem. Og så er det også godt, hvis man ikke har så mange penge – jeg har fx kun 50 kroner, og jeg skal have gaver til 17 mennesker i år, så det er godt at jeg kan lave dem selv!”