04/1/14
20140407-204423.jpg

Om ting, der ikke gør sig godt på fotos

Lavede seriøst lækker mad til aften, I selskab med de to yngste piger: frisk pasta, med kødboller i tomatsovs.
Det har vi ikke lavet før – men kommer helt sikkert til det igen, for det smagte overraskende godt!

Pigerne insisterede på at vi skulle sende et foto af maden til deres far (der er på arbejde til kl 19 om tirsdagen og altid er hundesulten når han kommer så sent hjem) så det gjorde vi: tog et fotos, og smsede det til ham, med teksten:”du kan godt glæde dig til i aften!”.

Fik kort efter en sms tilbage, hvor der stod:”AD! Hvad er det??? Er børnene syge?”

Der lærte jeg så to ting: retten gør sig åbenbart bedre i maven, end på fotos – og min mand tror, at jeg kunne finde på at sende ham fotos af afføring….

20140407-204423.jpg

09/11/12

Om den madglade fødselsdagspige

Kagemesteren fylder 6 år i dag.
Hendes far er på kursus hele ugen, så for at kompensere for manglende fødselsdagsbrunch og andre familietraditioner, har jeg taget fri med hende og mindstebarnet i dag.

Det madglade barn havde egentlig ønsket sig et besøg på brødrene prices restaurant i fødselsdagsgave – det havde vi ikke råd til, men heldigvis blev hun lige så glad for de andre gaver: en kogebog fra min moster i Grønland, en hjemmelavet skildpadde fra ældste søster, en picnickurv og en legetøjskage fra de andre søstre, og et besøg på sådan en klinik hvor fisk spiser død hud på fødder(ad!) af mig.
Vi har naturligvis glemt overtøj, og det regner, så jeg måtte også give hende en ny strikkjole – som hun er lykkelig for…

Tror heller ikke jeg slipper uden om at give en kage, inden vi henter de to store piger, og går hjem og laver stegt flæsk, til mormor og onkel, der kommer i aften.(hvordan man end gør det? Plejer at have en mand hjemme, der er god til at lave “mormor-mad”)

20120911-121830.jpg

20120911-122304.jpg
I toget på vej ind til byen, måtte jeg fortælle hende historien om hendes fødsel hele to gange – hun elsker historier om sig selv.
Hvis i er interesserede, blogger jeg den gerne – er bare ikke sikker på at fødselshistorier interesserer mange andre, end lige de involverede?