07/4/16

Om tiltrængt solskin

De af jer der følger mig på instagram har sandsynligvis bemærket mine pigers heftige begejstring for regnvejr, de seneste dage.
image

Jeg kan sådan set godt lide regn.
Også om sommeren.
Det giver mig en legal grund til at foretage mig det jeg allerbedst kan lide: sidde i en stol og læse, mens regnen trommer på taget.
Men når man har fire unger der har ferie i fem uger, er heldagsregn det rene tortur. Sådan en flok surmulende tøser der keeeeeeeder sig er seriøst op ad bakke, og skænderierne står i kø.

I år er vi alle dog regnvejrsentusiaster, og grunden til dette er her:
image

Jeps. Det bliver vores uge – og at det regner hjemme, tidobler spændingen over at skulle rejse!
Ham der skal passe vores hus er netop ankommet, kufferterne er klar, og i nat flyver vi til London i et døgn, og derefter til Sicilien.
Normalt er vores ferie noget skrabet noget, med et lånt sommerhus på Mols, men i år – efter verdens værste år – trængte vi alle gevaldigt til at komme væk, få sol, opleve noget sammen, tænke på noget helt, helt, helt andet end sygdom.

Vi lånte nogle penge, og talte meget om hvad det skulle være for en ferie: Ninjaman orkede ikke et sted med en masse larm og fremmede mennesker, da han stadig har lidt ondt efter sidste operation og jeg orkede ikke noget hvor jeg selv skulle arrangere for meget. Den ældste ville gerne noget med god mad og shopping, de tre yngste noget med at bade.

For to år siden var vi på den eneste rigtige udenlands-ferie vi har været på: i Nordspanien, med Gulliver rejser.
Det var en fantastisk tur, med søde mennesker, og den rette kombi af privatliv/fælles og tid alene/planlagte ture, og da vi først havde nævnt Gulliver rejser, kunne vi ikke slippe tanken om at rejse med dem igen.

Min søster og hendes familie rejser jorden rundt, og er hvert forår et nyt og eksotisk sted henne – vi vælger noget vi kender igen, og det føles fuldstændigt fantastisk!
Der ser vildt fedt ud, der hvor vi skal hen, og hele konceptet bag rejsebureauet fungerede så fantastisk sidst.
Vi brugte nærmest ingen penge på sidste tur, fordi der var flere måltider inkluderet, og resten af tiden lavede man mad med nogle af de andre, og sad og hyggespiste sammen.
For at få flybilletterne så billigt som muligt flyver vi på fjollede tidspunkter af døgnet, og mellemlander et helt døgn i London på turen ud, og i Rom på turen hjem.

Blære-effekten i at skulle hele TRE steder hen er høj, og pigerne var meget, meget stolte den dag de kunne fortælle deres berejste skolekammerater om deres globetrotteragtige sommerferie i år.

I, søde læsere, var megagode til at hjælpe med at planlægge min og Ninjaens kærestetur til Berlin – har nogle af Jer gode tips til et døgn i Rom?
London har både Ninjaman og jeg boet i, så der har vi ret godt styr på hvad vi skal se, men Rom aner vi absolut intet om.

Hvad SKAL man se i Rom, når man ikke har længere tid? Og hvor skal vi spise, med vores madglade yngel?
Anbefalinger modtages med stor glæde!

12/30/11

Om nytår i udlandet

Nogle af vores venner skal holde nytår i Berlin, og vi har været pænt misundelige, når de har udbredt sig om hvordan de skal spise på fed restaurant, og deltage i udendørs kæmpefest, med fyrværkeri og live musik.
Ikke at vores egne nytårsaftener ikke er hyggelige – det er de altså – men mærkede lige et snert af noget rejselængsel alligevel.
Men så kom vi i tanke om den ene gang, hvor vi faktisk holdt nytår i en storby sammen: nytåret 98/99.

Vi skulle egentlig have været i Ipswich og holde nytår med en af mine veninder, men da vi ankom til London, gik det op for os at togbilletterne til Ipswich ville koste en formue – og det havde vi ikke – så vi meldte pænt afbud alligevel, og besluttede os for at det da kunne være romantisk og superhyggeligt bare at være os to i London.
Dagen efter gik vi på jagt efter et sted at feste – men alle nytårsarrangementer var enten udsolgte, eller dyre.
Endelig fandt vi en bar, hvor de reklamerede med “mad, musik og dans” til kun 12 pund pr næse. Det købte vi.
Iført smart nytårskluns og varmt overtøj, ankom vi forventningsfuldt til baren. Der var proppet med mennesker, og man måtte nærmest mase sig ind, hvor vi fandt et hjørne at stå og balancere, med øl, og vores bylter af overtøj.
Vi faldt i snak med nogle australiere, der glædede sig lige så meget til maden kom på bordet som vi gjorde. Vi var ret sultne, havde som ægte fattige studerende sparet appetit op til den lovede buffet.
Kl 21 åbnedes døren til køkkenet, og en pige kom ud – med et fad pindemadder, som hun gik en runde med. En af de store australiere prøvede at snuppe to, men fik et dask over fingrene. Der skulle jo være til alle…
“Buffeten” var ca 3-4 pindemadder pr mand, jævnt fordelt ud over de næste par timer.
Vi blev alt for fulde i stedet.
Og dinglede tilbage på hotellet før midnat, hvor vi faldt i søvn og vågnede kl 1, og jeg insisterede på, at så var klokken nok 0 i Danmark og vi måtte hellere ringe hjem og sige godt nytår – jeg tog fejl:den var 02, og vores opkald virkede malplaceret…

Så ikke så meget glamour over vores storbyfest det år – men det var nu hyggeligt alligevel, og vi fik grinet en del af hvor kikset det egentlig havde været.

Nå – jeg ville have rundet det her indlæg elegant af, men har været hele dagen om at få det skrevet, så det er nok for ambitiøst… Vi har huset fuld af overnattende gæster, og jeg får ikke rigtigt blogtid.
Et hurtigt indlæg om vores første nytår som forældre, der ellers skulle have afsluttet dette indlæg, må i derfor have til gode til en anden gang…