01/15/11

Om løgne

“mor, hvorfor ligger du gulerødderne øverst, siger du ikke at de tunge ting skal nederst?” spurgte min 6 årige mig i netto i går.
Jeg havde seriøst ikke engang tænkt over det, men havde automatisk hevet de økologiske gulerødder frem, så de dekorativt kunne dække alle de andre voldsprøjtede grøntsager i kurven. Resten af min barsel er nemlig uden fuld løn, så det eneste øko der er råd til, er mælk, gulerødder og mel.
Men altså – helt ærligt: hvem imponerede jeg lige med gulerods-finten? Ingen overhovedet, og jeg blev helt flov over at jeg ubevidst camoflerede min usexede indkøbskurv.
Nå, men ninjaman påstod at den slags gør man altså altid: over for singlevennerne nævner man ikke at man brugte en time lørdag morgen med at spille ludo med sine børn – og over for de engagerede forældre i børnehaven, praler man måske ligefrem med det, OG siger det var sjovt – selv om det var pissekedeligt, og man kun gjorde det for at de skulle stoppe med at slå på hinanden.
Klog mand jeg har…
Her er faktisk en stribe løgne eller halve sandheder, bare fra den sidste uge:
1): “de ser ikke så meget tv, vi synes det er vigtigt de har masser af tid til at lege sammen”(ja – men hvis de giver sig til at slås – bare lidt – skynder vi os at tilbyde dem at se en film… Og vi nævner heller ikke noget om al det morgentv de får set, mens vi ordner kedelige madpakker, sover længe eller tjecker mails!)
2):” ja nu er vi jo nødt til at se xfactor, for at den store ikke skal drilles i skolen, hvor alle de andre ser det!”(haha, vi bliver virkeligt tvunget til det!)
3):”ja, det er bare lige nu at hun får pulvergrød,fordi jeg lige havde noget”(og ikke gider stå og fedte en gryde til med klistret majsmelsgrød, hun ikke vil æde)
4):”forældremøde i aften? Jo, det ved jeg godt der er – ville også enormt gerne komme – men babyen er desværre nok lidt syg…”(og jeg vil hellere se noget serie med min mand, end høre lærkes irriterende mor bitche i to timer, over at hendes lille pus ikke kommer ofte nok på tur)
5):”ja ok, i dag til fredagsslik må i godt vælge vingummier – for det får i jo så sjældent lov til at vælge!”( jo… Der var en periode hvor de fik frugt og popcorn, men det er vist et års tid siden)
6):”jo, jeg savner mit arbejde meget!”sagt til min arbejdsgiver. (tænker i virkeligheden ikke så meget på det, og synes jeg har travlt nok som det er…)
7):”kan godt forstå du er ked af du skal tilbage på job nu” sagt til en fra min mødregruppe( lige da hun sagde det, blev jeg bare misundelig over at hun så fik lov til at gå på toilettet alene, når hun var på arbejde… Og at arbejde på en måde var mere afslappende end barsel)