09/15/11

Om røv-dage

Jaja, jeg har åbenbart intet andet at skrive om, end vores mærkedage herhjemme, for tiden.
Bær over med mig – der er nu 4 dage til jeg starter på arbejde igen, efter at have været væk i over to år – først havde jeg et års orlov for at tage et vikariat – og så ups, og hovsa, kom der lige et års barselsorlov oveni.
Så jeg er godt nervøs for om jeg stadig kan finde ud af det, hvordan det bliver at jonglere job og 4 unger – og for om jeg kommer til at savne min lillebittebitte baby meget i hverdagen.

Nå, det var mærkedagene vi kom fra.
I dag er det 10 år siden, jeg slæbte min tunge, højgravide krop op på københavns rådhus, og sagde ja til at Ninjaman godt måtte tage mit efternavn, og prale af at være gift med mig.
Vi holdt ingen fest der, men aftalte at gemme festen til senere – det skete aldrig rigtigt.

Vi er ikke nogen der går meget op i årsdage – plejer at kysse lidt ekstra og hente noget sushi som vi spiser i smug når ungerne sover – men i år er han væk på kursus med sit job, fra tirsdag til fredag, og det er underligt ikke at kunne kysse tillykke.
Og jeg synes det er lidt røvagtigt at min 10 års bryllupsdag, fejres ved at jeg er alene med unger: smører madpakker,finder tøj, reder hår, afleverer, henter, handler,lytter til børns oplevelser, forhindrer dem i at tæve hinanden, laver mad, vasker hår x 4,læser og putter – og så sidder alene og glor.
Tænkte jeg ville gøre noget hyggeligt for mig selv om dagen som kompensation, men ingen af mine venner kunne ses om dagen, så jeg overvejede at brænde vores penge til fælles bryllupsdagsmiddag af på noget luksus til mig selv – som hævn for at han ikke er hjemme.
Af en eller anden grund blev det selvforkælelses-luksus så til, at jeg bestilte tid til en brazilian wax – altså få flænset røvhår af med kogende voks, af en lille thaidame med hidsige bevægelser. Ved ikke lige hvilken type hjerneblødning jeg havde da jeg bestilte det – men på en eller anden måde, passer være-alene-hjemme-på-bryllupsdag-martyrium meget godt til ydmyge-mig-selv-med-bar-røv-og-smerte.

11/28/10

Om anderledes syn på konfekt

Jeg var til julefrokost på mit arbejde fredag aften – sammen med superbaby.
Det var voldsomt hyggeligt, med superbaby der smilede sødt, hev min leder i skægget og prøvede om en af mine kollegers mørkebrune hudfarve kunne skrabes af med en negl – og så faldt hun pænt i søvn i barnevognen efter en time, og sov hele vejen hjem i snestormen kl 01.
Så jeg havde masser af tid til at få snakket med en masse dejlige voksne mennesker – også om andet end børn.
Min smukke kollega har fx fået et ekstra-job, på en swingerklub. Så jeg blev nødt til at pumpe hende hårdt for info, for det er sgu da for skægt!
Hun laver kaffe og holder opsyn(og kunne ikke drømme om at deltage i nogle af.. Øh…aktiviteterne), men hun må ikke fortælle noget sladder om hvem der kommer der og den slags (æv!), men jeg lærte følgende nyttige oplysninger:
1): når man først har prøvet at jokke i et brugt kondom med bare tæer, holder man op med at være så sippet
2): når man er den der er ansvarlig for rengøring, bliver man meget glad når der indkøbes latexlagner, for de kan tørres af med en fugtig klud
3): julehyggedag hedder “knep og klister”, involverer en masse slik og krymmel, og giver et HELT andet syn på de kendte klassikere “nougatmåtte”, “marcipanstang” og “nougatstjerne” – og på kropsbehåring.
Det er så dejligt når man lærer nye ting!

11/9/10

Om julegaver til børn

Med fire børn af samme køn, er det svært at finde på gaver, som de ikke allerede har. Jeg leder derfor altid i god tid, og har nu funder denne, som de med garanti ikke har!
Og lille Hulk elsker dukker, og begge mine mellembørn er jo unaturligt optaget af min kropsbehåring for tiden – så mon ikke den ville vække lykke?

11/8/10

Om forbrugeroplysning

Jeg ved ikke helt hvad det er med mine børn for tiden, og deres interesse for min kropsbehåring (som altså ikke er så overvældende som rygterne siger).
Men i går var vi på Nationalmuseet. Lille Hulk skulle tisse, og jeg gik med hende ind på toilettet, og tissede så også lige selv. Da vi kommer ud, står der nogle teenagepiger i kø, og Hulk synes så de bør have følgende oplysning:”min mor har vildt meget hår på tisseren!” wtf??
Pigerne begynder selvfølgelig at fnise, og jeg skynder mig at få smidt barnet ud, inden hun beslutter sig for også at informere dem om hvor lange bryster hun synes jeg har.