Om “Mors numse” – et tegneserieprojekt, del 1
Som jeg click-baitede her, har jeg ventet i åndeløs spænding på min næstyngstes tegneserieproduktion de sidste uger.
I er nødt til lige at gå tilbage og læse forhistorien, for ellers er jeg i tvivl om hvorvidt det giver mening (det gør det knapt nok når man ved det!); men her kommer den altså:
”Mors numse”; en tegneserie af Luna, 11 år.
Det hele startede en dag jeg gik på min mors ryg
Så gik jeg lidt tilbage…
Og så blev der mørkt.
Men så så jeg lys (mumle, mumle, mumle)
“Vi har fået ny beboer!”
“Velkommen til “mors numse”!”; “?!”
“Hvad! Min mors numse?”
“Jeg kom da hun satte sig på mig i bussen”; “Jeg er bare Rosa fra rouladegade. Jeg ved ikke hvordan jeg kom herind…”
“Og jeg er hendes første barn”
“Øøh, hvad?”
“Og jeg er guiden. Jeg har været her i 20 år”
“Vil du have en rundvisning?”
“Det her er en statue af mor”; “ Wow! Vildt! Fabelagtigt! Flot!”
…og her statuen, som alle jubler over.
(Fortsættes i morgen – eller overmorgen!)
