01/28/11

Om overraskelser

Ninjaman har fødselsdag lige om lidt, og jeg har  – klog af skade – ikke involveret børnene i planlægning af gaver eller andet. De er nemlig ikke overdrevent gode til at holde på hemmeligheder.
Da Krea-girl var ca 3 år, ville jeg overraske Ninjaman med brunch på cafe og massage – havde hende med inde og bestille tingene, og indskærpede at hun ikke måtte sige det, hvilket hun sagde hun sagtens forstod.
Det første hun gjorde da hun så sin far, var at sige:” vi giver dig brunch og massage!”
Jeg bebrejdede hende at hun havde sagt det, hvorpå hun indigneret sagde: “jeg sagde det jo kun EN gang!!! Det må man altså godt!”
Nogle mdr senere havde jeg fødselsdag og hun gav mig en pakke, mens hun sagde:” her er en gave. Det er bare en kedelig bog uden billeder.”…
Frk fantastisk afslørede gaven sidste år: vi var i magasin alle sammen dagen før hans fødselsdag, og han havde stået og set længselsfuldt på en trøje. Han tog så elevatoren ned med Hulk, og jeg købte lynhurtigt trøjen sammen med frk fantastisk og krea-girl, mens vi talte om at de ikke måtte sige noget om at vi havde købt en gave, hvis han spurgte hvorfor vi var længe om at komme ned af rulletrapperne, skulle de bare sige vi havde været på toilettet.
Det første frk fantastisk gør da hun ser Ninjaman er at råbe:”Mor vil have vi skal LYVE for dig Far – men det vil jeg bare ikke, fordi jeg elsker dig så højt! Så du skal bare vide, at vi lige har købt dig en grim trøje med knapper….”
12/17/10

Om julekort

Jeg elsker at få breve, men synes at julekort – hvor der oftest bare står “god jul” – er vildt kedelige og knapt nok frimærket værd. Jeg har heller aldrig selv sendt nogen, af samme grund.
Bortset fra den jul, hvor krea-Girl var 1 år. Nu var jeg jo blevet mor, og havde godt fornemmet at så var der en del kedelige voksenting man bare gjorde alligevel – så hvorfor ikke også julekort.
Motivet skulle naturligvis være det smukke barn selv, og jeg iførte hende glorie, vinger og harpe, som hendes far havde brugt til en udklædningsfest, hvor han var engel. Hun gad ikke kostumet, så da jeg havde taget nogle få fotos, røg det af igen, sammen med
resten af tøjet, og jeg tog en masse billeder hvor hun hoppede rundt i vores seng.
Da jeg så stod med negativerne(ja det var dengang) og skulle vælge hvilket der skulle være julekort, satte jeg kryds ud for et englefoto og bestilte 30. Troede jeg…
Det var nemlig det her foto jeg havde afkrydset – men vi var unge, fattige og ude i sidste øjeblik, så det blev sendt alligevel.
Som min veninde sagde, da hun fik det:”lige først troede jeg det forestillede min nabo, Elias!” og elias er flink – men jeg ved ikke hvad folk tænkte over at få et julekort, med foto af en stiv, tandløs grønlænder.
Ømt, ikke?

12/3/10

Om at få sit første barn

I aften, kl 22:24 er det nøjagtigt 9 år siden jeg fik min første datter.
Hun blev født, assisteret af en venlig, mandlig jordemoder, efter en halvhård omgang, med veer i et døgns tid.
Men det var glemt i det øjeblik jeg trak hende op på min mave, og kiggede ind i hendes sorte øjne.

Jeg har hørt fra flere, at man altid synes ens egen nyfødte er gudesmuk, uanset hvad.
Sådan havde jeg det ikke med hende – jeg havde aldrig før set en der var SÅ nyfødt, og vidste ikke at hendes lange hovedskal, hævede øjenlåg og flade næse, bare skyldtes den lange fødsel – så jeg syntes altså hun var ret grim, men elskede hende alligevel, og ønskede bare for hende at hun i det mindste fik en god personlighed…. Og DET har hun fået – og så er hun altså også blevet særdeles smuk.

Det jeg husker bedst fra den nat, var da jordemoderen(eller jordefaderen, når nu det var en mand?) og min mor(der havde været med som fødselshjælper) gik kl. ca 2 om natten, efter vi havde spist lidt mad og målt og vejet den lille grimme, og Ninjaman og mig stod tilbage med vores lille nyfødte i armene.
“Så – nu går alle de voksne!” konstaterede han, og det var lige den tanke jeg også havde: at nu gik de voksne altså, så nu måtte vi altså selv finde ud af hvordan denne her fine lille baby virkede…
Vi bar hende med os ind i seng, så forsiiiiigtigt som vi kunne, og lå hele natten og snusede til hendes duft, talte hendes tæer og fingre, og aede hendes lange hår.
Har vi så fundet ud af hvordan børn virker endnu? nix. men vi arbejder stadig på det…

11/29/10

Om jomfru marias spindoctor

I går insisterede pigerne på at vi hev julepyntskassen op fra kælderen, og pyntede op.
Selv om vi ikke er den mindste smule kristne, består en stor del af vores julepynt af julekrybber i diverse former: en i playmobil,2 i træ, 2-3 sammenblandede i cernit-ler og en halv filtet.(og jeg bærer stadig nag over at min barndoms keramik-krybbe gik til min søster, suk…)
Nå, men pigerne gik ivrigt igang med at stille nisser og krybbespil op på alle flader, og jeg overhørte følgende ordveksling.
Hulk:”hvem er den her ekstra playmobilpige?”
Krea-Girl(meget bedrevidende):”årh, det er da jesusbarnets storesøster!”
Og så måtte ninjaman og mig fnise i smug, og tale om at hende der JOMFRU Maria må have haft den vildeste spindoctor, hvis Jesus ligefrem havde en storesøster også.

11/27/10

Om at ligne en tabermor

Det her er nogle år siden, men jeg morer mig stadig over det, og tænker over hvad folk mon egentlig har sagt om mig siden?
Jeg stod træt og højgravid med en 3 årig i Føtex, og havde lovet hende et lille glas hvidtøl til risengrøden, og hun blev ved med at plage om hun ikke nok måtte åbne den og smage nu.

I køen sagde hun så – igen -:”må jeg få en øl mor?” og jeg hvæsede irriteret:”nej jeg har JO sagt du kan få øl når du kommer hjem!”

Nøj hvor folk stirrede, og det var først timevis senere at jeg tænkte over hvad jeg havde sagt…
11/16/10

Om god stil

Jeg fatter ikke de mødre, der skifter tøj på barnet, hvis barnets far har givet det ikke-matchende outfit på, eller som bruger tid på at skændes med en 5 årig om hvorvidt ternede shorts matcher stribet skjorte.
I mine øjne er det både spild af tid at gå op i noget så ligegyldigt – og en smule naivt at mene ens egen smag er så sikker, at man har ret til at korrigere andres smag.
Herhjemme har vi følgende regler for hvad børnene må tage på af tøj:
1): festtøj, badetøj og udklædningstøj hører til ved særlige lejligheder, ikke hverdag i børnehaven
2): det skal passe til årstiden, dvs køligt sommer og varmt vinter
Ellers har de haft frit slag, og har med ildhu stylet sig selv fra de var ca 2 år. Jeg siger ikke at de klæder sig diskret, at man ikke får ondt i øjnene af mønstermix eller at de umiddelbart ligner nogen med en stylistkarriere foran sig – men vi slipper for en masse skænderi, og i virkeligheden betyder det jo ikke en pind om de ligner fastelavnsris, bare de selv er glade.

Men den fedeste fornærmelse jeg nogensinde har modtaget, fik jeg af en næsten 3 årig Krea-Girl, en dag hvor hun ville have en langærmet velourkjole på en varm sommerdag.
Skumlende sad hun i sin sommerkjole og nidstirrede mig, og til sidst sagde hun syrligt:”tillykke Mor!”
Mig:”med hvad?”
Krea-Girl:” vi har BEGGE to grimt tøj på i dag!”

Er det ikke en smukt placeret fornærmelse?

11/4/10

Om at komme til at gøre skade på sine børn

Top 5, over skader jeg ved uheld har påført mine børn:
1. Holdt et selvfedt lille foredrag for Ninjaman, om hvor engageret og nærværende en barselsmor jeg ville være denne gang, og tabte i det samme min mobil ned i fjæset på sovende, helt nyfødte, superbaby…
2. Nygravid med barn nr tre, tørrede jeg numse på barn nr et, og blev akut ramt af kvalme. Ville jo ikke kaste op på hende, så drejede lynhurtigt rundt – og kastede op udover lille 1 år gamle barn nr to, der stod bag mig. Hun sagde glad:”hov!” – med opkast dryppende fra håret…
3. Ammede superbaby i søvn i sofa, lagde hende forsiiiiiiigtigt fra mig – og væltede indholdet af en skål pistacienødder ud over hendes ansigt
4. Demonstrerede for min kusine hvor nemt det var at putte baby i bæreslyngen, men fik lagt hende lidt galt, glemte hun var der, og knaldede hendes hoved ind i dørkarm
5. Superbaby vågnede mens jeg var hos frisør, og kom ind og sad på skødet, mens jeg blev føntørret. Jeg ville lige vise frisøren hvor god en mor jeg var, og løftede superbaby op til en flyvetur – uden at bemærke den lampe der hang lige over mit hoved, som jeg dunkede hendes babyknold op i…

Ja – mine børn burde gå med hjelm hele tiden..