06/19/12

Om marsvineflasker

I går skrev jeg om supertumlings eskapader, med musens drikkeflaske.

Selv om jeg var så høflig ikke at skrive det i indlægget, er det muligt at jeg har indikeret over for flere mennesker, at barnets hang til at slikke på skovsnegle/rode i skraldespande/ sluge edderkopper/ drikke fedtet musevand, måtte være noget nedarvet fra hendes far.

Det er så faktisk løgn – ihvertfald den sidste del af det…

Hver gang min lillesøster var irriterende da vi var børn, hævnede jeg mig ved at hælde flydende sæbe på hendes tandbørste, og med skadefro gnække, når hun spyttede lavendelduftende skum ud.

Det undrede mig ofte at hun aldrig gjorde gengæld: sæbetricket var sgu da så nemt at planke, og så utroligt tilfredsstillende at se på, når ens plageånd harkede sæbeskum op.
(oh ja, søskende er grumme ved hinanden ind imellem…)

For nogle år siden spurgte jeg hvorfor hun aldrig havde gjort gengæld – og fik der utroligt klamme svar:”kan du huske vores marsvins drikkeflasker, der altid fik sådan nogle slimede grønne alger på indersiden? Gæt selv hvad jeg brugte til at fjerne dem med, når du var storesøsterdum….”

Så ja, superbaby må have arvet trang til gnavervand fra mig…
Fantastisk ting at give videre!