12/9/11

Om det der kærlighed – føljeton del 5

Føljeton del 5 – om hvordan Ninjaman og jeg blev kærester.

Den næste dag på rus-turen, undgik han mig…
Når jeg kom ind i et rum, gik han.
Jeg tænkte meget på ham, og holdt hele tiden øje med hvor han befandt sig, mens jeg lod som om jeg fordybede mig i et spil med nogle fyre fra vores hold.

Da aftenen faldt på, var det mig der havde bartjansen.
Jeg havde helt glemt at vi havde meldt os til alle de samme vagter, men pludselig stod han der.
Jeg kunne dufte hans deodorant, for vi skulle stå tæt, for at kunne være to bag disken.
Han så stadig sur ud.

I lang tid talte vi ikke sammen, solgte bare øl.
Han havde taget en masse cd’er med hjemmefra, og begyndte at pille ved anlægget.
Jeg havde nogle af de samme cd’er selv, og nynnede med.
Og gradvist begyndte vi at tale sammen igen, først om den sang vi hørte, så om bandet der spillede den, så om brit-pop, derfra videre til musik generelt – og pludselig var vores bartjans slut, og vi gik ud for at ryge.
Vi begyndte at gå, ligesom dagen før.
Gik rundt under stjernerne og talte og talte, om alle mulige personlige ting, man normalt ikke fortæller næsten fremmede – hvis nogen overhovedet. Vi må have gået i flere timer.

Sent om natten kom vi tilbage.
Der var nogle andre der lå og kyssede i min køjeseng, så vi endte med at ligge i hans, med vores jakker som dyne, mens vi hviskede videre sammen.
Han duftede af natteluft, cigaretter, æblejuice og sæbe, og tæt på kunne jeg se at det slet ikke var eyeliner han havde på, men bare rigtigt sorte øjenvipper.
Jeg faldt i søvn med hovedet på hans arm, og vågnede ved at han lå og så på mig.

Vi havde åbenbart nemmest ved at tale sammen, når vi ikke kunne se hinanden, så her i morgenlyset, var det svært at finde ordene igen. Vi talte ikke sammen, mens vi pakkede vores ting, og hjalp med at rengøre hytten.

Han fulgte mig til mit tog, stadig uden at vi rigtigt talte sammen.

Jeg så ham stå tilbage på perronen, og følte at mit liv strammede over skuldrene…

(fortsættes)

11/30/11

Om det der kærlighed – en føljeton. Del 1.

En føljeton om kærlighed – del 1

Dette er historien om hvordan jeg mødte min lækre Ninjaman, og vi blev kærester.

I september 1997 startede jeg på en uddannelse.
Den første dag mødtes alle nye studerende i kantinen til fælles morgenmad.
Jeg kom lidt sent, så mange af pladserne var allerede taget, og jeg prøvede at få et overblik over hvor der var pladser – og hvor jeg havde lyst til at sætte mig.
Ihvertfald ikke ved siden af de blonderede gimper, der kiggede hovent på min spraglede kjole.
En flok larmende piger i et hjørne kendte tydeligvis hinanden i forvejen, så jeg turde ikke klemme mig ind på den ledige plads ved siden af dem.
Ham den høje, der mumlede med mig selv, mens han rev sig i skægget, lignede heller ikke en jeg gad blive bedstevenner med – men over for den ledige stol ved siden af ham, sad der en sorthåret ung fyr, og så lige så malplaceret ud som jeg følte mig.
Ham ville jeg gerne tale med, så jeg satte mig ved siden af ham-med-skægget. Som viste sig at være lige så underlig som han så ud…
Ham-med-skægget genfortalte hvordan han havde gennemført en bane i et computerspil dagen før, og det var dræbende kedeligt – men i det mindste havde jeg tid til at sidde og smugstirre på min tiltrækkende bordkammerat overfor, for ham-med-skægget var bedøvende ligeglad med om jeg lyttede eller ej, han kørte bare en monolog han selv nød…
Jeg har aldrig været en der rigtigt lagde mærke til om mænd er tiltrækkende eller ej – men ham her var altså ret påfaldende pæn, og jeg tog mig selv i at stirre forstenet på hans pæne tykke læber, og høje kindben.
Anderledes i tøjet var han også, med stram tshirt med tegning af Jimi Hendrix på.
Slank og muskuløs.
Pæne, stærke arme.
Brede, pæne hænder, med …. Fingerringe på næsten alle fingrene!
Ok. Sandsynligheden for at han ikke interesserede sig synderligt for kvinder var stor, sagde mit fordom-o-meter – og den sandsynlighed fik et ekstra skub op af, da han kiggede medlidende på mig, fanget som jeg var i ham-med-skæggets monolog.
Det lignede han havde eyeliner på….
Nå.
Ærgeligt.
(fortsættes)