01/3/13

Om ferie-fniller

Det er ikke meget jeg har fået blogget her i ferien.
Er nærmest gået i dvale, af mangel på aktivitet: siden d. 11-12, har jeg kun været på arbejde en enkelt dag – grundet operation, syge unger og ferie – og børnene starter først skole på mandag.
Forvent derfor ingen pointe i dette indlæg.

Det ene øjeblik nyder jeg at synke ned i den sump af skal-ikke-noget-hed: lader ungerne sidde i nattøj hele dagen, stener film med dem, lader dem bage noget med sukker, og smelter over hvor nuttet den mindste er, når hun erklærer at jeg er hendes :”bedste ven!”, synger “Bingle Jells”(jinglebells), eller desperat leder efter sine “gimmergo”(glimmersko).

Det næste øjeblik er jeg helt klaustrofobisk over (siden d 11-12) kun at have været ude af huset følgende gange: den aften vi besøgte min far, juleaften, de to dage vi besøgte mine gamle venner, og den dag vi tog ind til byen med børnene og gik op i rundetårn.
Og så alt for mange ture i Netto, hvor det på en eller anden måde lykkedes os, at bruge hele januars madbudget i december…

“Moar!! Det er snyyyyyd at hun må sidde ved siden af dig/fik først/ fik mest/valgte først!” er mest hørte sætning for tiden, efterfulgt af:”FAAAR! Hun er tarvelig/slår/driller/rækker tunge/ser surt på mig/ smiler af mig!”

Jeg savner desperat at gå på lokum, uden at der ligger en og glor ind under døren, mens hun opdaterer mig på seneste udvikling på konfliktfronten.

Eller at have en aften alene med den lækre mand, uden at blive afbrudt – inden vi så meget som har overvejet at tage sokkerne af – af børn der:”ikke kan sove/har mareridt/keder sig/vil høre om det snart er jul eller nytår”.

Juleaften var dog vildt hyggelig, med god mad, glade børn og hjemmelavede gaver.

20130103-101213.jpg
Min gavehøst: tre hjemmelavede lysestager, to tændstikæsker og en peberbøsse.
Naturligvis er det meste fremstillet af Krea-Girl, der flittigt har lavet gaver til alle, siden oktober.
Og så fik jeg også denne her bog jeg længe havde ønsket mig – og denne her, som jeg ikke havde ønsket mig, men alligevel læste.
Jeg tror aldrig jeg har læst noget i kategorien chick-lit før, men fandt den sært nok ret underholdende – og tilpas letlæselig, til at den kunne presses ind i ferie-med-børn-konceptet.

Nytårsaften var lige så hyggelig. Vi var her hjemme, med nogle venner og deres børn. Der var overraskende meget knald på, og børnene var oppe til klokken meget sent.

Mindstebarnet fik fingrene i en rysler, som hun ikke slap i to døgn.
Meget anstrengende – og lidt nuttet, fordi hun fnes lige lykkeligt, hver gang hun pustede i den.

20130103-101557.jpg

Lige nu sidder halvdelen af børneflokken, med armene om hinandens skuldre, og spiller iPad sammen – mens den anden halvdel skændes animeret oppe på badeværelset.
Meget sigende for hvordan ferien har været.

Der er præcis fire døgn til jeg møder på arbejde igen.
Bliver underligt at have rigtigt tøj på og tale med voksne mennesker.
Og gå på lokum, uden at nogen ligger og oplyser mig om skænderier de har haft, under døren.

12/28/11

Om gavebytning

Kom til at vove mig i nærheden af et indkøbscenter i dag, for at købe ind. Dårlig ide’: der var en milliard mennesker der skulle bytte julegaver i dag.
Mens jeg løb spidsrod mellem febrilske gavebyttere, frydede jeg mig over ikke selv at behøve bytte noget.
Fik en kjole af Ninjaman, noget creme af svigerfamilien og hjemmelavede gaver, som dette kunstværk, for resten.
Fine ting, og ingen byttere.

Kom til at tænke over om jeg nogensinde havde fået noget rigtigt
kikset.
Ninjaman er ret god til at købe gaver, men jeg havde engang en kæreste der altid gjorde et stort nummer ud af de gaver han købte – og så var de altid ramt lige ved siden af, og det var svært at bede om bonen, når han nu var så stolt…. Fik engang en flot smykkebutiksagtig æske af ham, og håbede inderligt at det var nogle øreringe – men det var en zippo-lighter med mit navn indgraveret med gotiske bogstaver. Ekstremt tacky – og så var jeg endda lige stoppet med at ryge…

Næsten lige så skuffet blev jeg den jul hvor jeg var 8, hvor min farmor sendte spændende pakke fra frankrig – indeholdende et indrammet billede af Jesus og en stor dunk parfume, der hørmede af gamle damer og offentlige toiletter. (Min søster hældte den ud i mine forældres seng, så de fik glæde af duften længe efter… )

Nå, hvad med jer derude – hvad er de mest kiksede gaver I har oplevet at få?

20111228-164344.jpg

12/25/11

Om jule-gas

Kloge Dines bloggede i dag, om det uheldige i at være spærret inde på få kvadratmeter med hele sin familie, når maverne rumler med fæle prutter, dannet af tung julemad.
Det kan jeg også godt skrive under på.

Normalt holder vi jul selv, så jeg har aldrig tænkt over problemet før, for det har været ok at fimse rundt i nattøj og uglet tøj hele den 25., mens ungerne legede med deres legetøj.
I år er vi jo så hos Ninjamans familie, og da vi vågnede i morges – Ninjaman og jeg sover med alle fire unger i et lille gæsteværelse – duggede ruderne og vores øjne løb i vand af lugten i rummet.

Dagen i dag bød på stor familiejulefrokost, så jeg har brugt meget af tiden på at melde mig frivilligt til alle mulige opgaver der kunne give lidt “luft”: puttede superbaby i barnevogn, hentede stole i kælderen, bar flasker over i garagen, gik ud med skrald – har nok lignet en der desperat forsøgte at indynde mig og gøre et godt indtryk, i virkeligheden har jeg bare været pilrådden indvendigt…

Nye mængder fedt, kalorier og and blev fyldt i maverne igen i dag – så jeg tror vi er nødt til at køre med nedrullede vinduer hele vejen hjem til Sjælland i morgen tidlig – superbaby lugter allerede fælt nu, og jeg måtte trække vejret gennem munden mens jeg puttede hende.
Julens rigtige duft er desværre ikke udelukkende nelliker, kanel og mandariner….

12/24/11

Om julespænding

Der er noget helt særligt over juleaftener, når der er børn.
Både noget helt særligt irriterende – som at de fx vågner klokken 06 og ligger og vrider og vender sig af spænding på den knirkende luftmadras, der brøler:
“KNIRKKNIRKKNITREKBIIIIRK” når de bevæger sig på den, mens de hvisker sammen, med lidt for høje hviskestemmer – men der er også noget særligt magisk over mængden af glæde og spænding i huset, og selv en kynisk småsur juleateist som mig, mærker julestemningen smitte lidt af.

Hulk prøvede snedigt at lokke mig til at røbe indholdet af hendes gave, ved at spørge, med forvrænget stemme:”Hej, det er jo mig, frk fantastisk – hvad får Hulk egentlig i gave?”
Listigt forsøg – hun blev slemt skuffet da jeg lod som om jeg ikke havde bemærket at det var hende selv der spurgte, og hviskede:”hun får pasta. 15 poser tørret pasta, det kan hun så godt lide! Og lyserøde underbukser, dem kan man aldrig få nok af.”

Nå, nu kan tiden kun gå for langsomt inden det bliver aften.
Og næste år skal jeg klart have det her juletræ, som en veninde mailede mig foto af – det giver da en hel ny mening til “så skal træet spises”. Mmmm…. Sushitræ.

20111224-111621.jpg

12/22/11

Om rod og rodede indlæg

Havde en stresset formiddag, hvor jeg pakkede tøj og gaver vi skulle have med til Jylland, med fem unger og al for meget rod om benene, og samtidigt forsøgte at rydde pænt nok op til vores venner der skal bo hos os i en uge.
Midt i det, fik jeg en mail om, at nu var min blog blevet flyttet herover, hvor kapitalistiske reklamekroner vil lappe det lille hul der er i vores økonomi, og gøre at vi ikke behøver låne penge hver gang der sker noget bare lidt uforudset.
Alternativet var at jeg sagde ja til et ekstra job jeg fik tilbudt – men jeg vil hellere blogge.
Nå.
Men møgirriterende at flytte blog, lige når jeg var for travl til at sætte
mig ind i hvordan denne her nye blog virker – det har kriblet i mig for at komme ind og pille lidt ved den(altså bloggen…), og de 4 timer som forsædepassager(tør stadig ikke køre på motorvej selv, nyt kørekort…) var det svært ikke at kaste mig over mobilen og blogge – men jeg skulle altså være dj – for verdens mest utaknemmelige og krævende publikum…
Det endte med at vi hørte Nik og Jay det meste af vejen, for det stemte de andre på….
For pokker da også – hvor HAR de bare lavet nogle irriterende rim – og hvor kan jeg bare skråle pinligt meget med på det alligevel…

Så det er derfor første blogpost på ny blog er noget rod: min hjerne er blevet nik-og-Jay-ificeret, og jeg kan ikke tænke sammenhængende lige nu….
(“det vigtigste er hjertet – ligesom artiskokker” tager prisen for mest corny sætning der kører i mit hoved lige nu. Hav ondt af mig – please?)

20111222-215215.jpg

12/22/10

Om mærkelig julepynt

Hold da op – hvor har vi været effektive i dag! Fik ryddet det sidste op fra vores ommøblering,købt resten af gaverne, købt julemad, købt juletræ, havde middagsgæster, pyntede træ, lavede lidt ekstra pynt og lavede en ordentlig bunke konfekt.
Imponerede? Det er så også noget af det eneste julede vi har lavet hele måneden…
Her noget af det politisk ukorrekte julepynt jeg lavede, med to fnisende mellempiger, ud af gamle wulffmorgenthaler tegninger.
Krea-Girl og ninjaman er ret forargede – men de lavede til gengæld en marcipandiller, under lige så meget fnisen. Så de kan godt bare tie stille med den forargelse!
Til gengæld er jeg lidt forarget over hvad det koster at få et skævt, tyndt og dryssende juletræ ind i sin stue, når man bor i København: 300 kr kostede det!

12/22/10

Om honningkagehuse

Jeg fatter ikke helt honningkagehuse: er det virkeligt meningen at man skal æde noget, der har stået fremme på en hylde og samlet støv? Eller er det bare til pynt – og hvis det er: hvorfor er det så ikke sjovere at se på?
Hvis jeg skulle bage et, skulle det se sådan her ud. Det er i det mindste sjovt.

Men der er også andre gode forslag her, er ret vild med crackhulen også

12/21/10

Om julegaver til børn 2

Jeg har tidligere skrevet om denne her mærkelige dukke, og troede ikke der fandtes grimmere. Men det gjorde der… Jeg er godt nok gevaldigt bagud med julegaverne, og Hulk elsker dukker – men jeg tror stadig ikke hun kan elske den her. Heller ikke selv om der står på æsken at det er det man skal.

Og så er der også denne her fantastiske gaveide:
“plager dine børn også om at få lov til at tage de døde dyr der ligger langs vejene med hjem og lege? Så køb denne fantastiske bamse, og lad dem trygt og renligt hygge sig med at nusse en død vaskebjørn, og dens indvolde”.
Jep. Det er sund underholdning.
12/17/10

Om julekort

Jeg elsker at få breve, men synes at julekort – hvor der oftest bare står “god jul” – er vildt kedelige og knapt nok frimærket værd. Jeg har heller aldrig selv sendt nogen, af samme grund.
Bortset fra den jul, hvor krea-Girl var 1 år. Nu var jeg jo blevet mor, og havde godt fornemmet at så var der en del kedelige voksenting man bare gjorde alligevel – så hvorfor ikke også julekort.
Motivet skulle naturligvis være det smukke barn selv, og jeg iførte hende glorie, vinger og harpe, som hendes far havde brugt til en udklædningsfest, hvor han var engel. Hun gad ikke kostumet, så da jeg havde taget nogle få fotos, røg det af igen, sammen med
resten af tøjet, og jeg tog en masse billeder hvor hun hoppede rundt i vores seng.
Da jeg så stod med negativerne(ja det var dengang) og skulle vælge hvilket der skulle være julekort, satte jeg kryds ud for et englefoto og bestilte 30. Troede jeg…
Det var nemlig det her foto jeg havde afkrydset – men vi var unge, fattige og ude i sidste øjeblik, så det blev sendt alligevel.
Som min veninde sagde, da hun fik det:”lige først troede jeg det forestillede min nabo, Elias!” og elias er flink – men jeg ved ikke hvad folk tænkte over at få et julekort, med foto af en stiv, tandløs grønlænder.
Ømt, ikke?

12/16/10

Om julegaveproduktion

Ja, jeg har altså ikke noget sjovt at sige lige nu – er lidt kørt ned af at have syge børn. Til gengæld stod de pissetidligt op i dag, og syntes vi lige så godt kunne gå i gang med at lave julegaver. Så nu sidder vi her og maler på glas, mens de andre er i skole og på arbejde. Jeg glæder mig til kageglasene er færdige, så jeg kan få puttet de småkager vi bagte forleden i dem, og pakke dem ind, så jeg ikke selv kan få fat på dem. Har nemlig spist halvdelen selv på fire dage, og tør ikke veje mig – men har mistanke om at man ikke taber sig af at ligge helt stille med tre børn i favnen, mens man propper sig med en hel pakke smør og en pose mandler forklædt som vanilliekranse..