01/3/17

Om ikke at være klar til hverdagen

Mit vækkeur ringer klokken 06 i morgen tidlig, hvilket på nuværende tidspunkt virker fuldstændigt uretfærdigt og som noget jeg slet ikke havde set komme.

De der to ugers juleferie er gået alt for hurtigt, og jeg er slet ikke feriefærdig endnu.

Første feriedag startede med en omgang Rigshospitalet, hvor Ninjaman endelig, efter 14 måneder med utallige operationer, gennemgik den sidste lille del, hvor han fik sat nye tænder på. Bagefter fulgte en samtale med læger der fortalte at også denne scanning viste at al kræft var væk. Helt fantastisk rart at høre dem sige det!

Det er en voldsom oplevelse, at få revet tæppet væk under al der er trygt og godt, når så alvorlig sygdom dumper ned midt i hverdagen. Der er en lille rest bange i os alle seks, der nok aldrig forsvinder, og som vi skal lære at putte et sted hen hvor den ikke spiser os. Om natten vågner jeg stadig indimellem og skal virkeligt balancere mine tanker, for ikke at snuble helt ned i al det bange igen. Jeg er ikke den eneste af os der har det sådan – men det bliver bedre, og det at der ikke venter flere operationer og der er et halvt år til næste scanning, får det hele til at føles mere afsluttet.

Så vi gik ind i ferien med mere ro i hovederne end længe, og den har været lige som den skulle være, ferien – omend måske lige 3-4 uger for kort.

Juleaften holdt vi hos os. Tolv mennesker, hyggeligt selskab, tre millioner gaver (note til mig selv: det er ikke nødvendigt at pakke tyggegummi og andre småting ind til børn, når de også fremstiller et hav af gaver til hinanden), fantastisk mad og et juletræ der er så pænt (og dyrt!!!), at jeg ikke nænner smider det ud. Det står stadig og blokerer halvvejs for tv-kigning, men det ryger først ud når nålene ryger af.

dsc_0173

 

Jeg har læst fem bøger i ferien; har gennemskrevet hele tre kapitler på min bog; spist to tons marcipan; vi har haft tid til at se størstedelen af vores venner og familie; og har sovet længe hver morgen.

Selv julebag nåede vi. Havde været mere imponeret over mig selv, hvis mine vanillekranse var bare en anelse mere kransede i det:

img_20161223_171135_527

Mine planer om at nå at blogge al det jeg ikke når i travl hverdag blev således ikke til noget – men resten nåede jeg!

Vores mest ferieagtige feriedag, var ultimativt den første januar, hvor vi overnattede hos nogl af vores co-dovne yndlingsvenner, og alle fire voksne lå foran tv’et i en stor intervalsovende bunke og stenede næsten to sæsoner af en komedieserie, med pizzaer i hænderne.

Den ultimativt bedste start på året – ville ønske jeg måtte starte min første arbejdsdag efter ferien lige så langsomt i morgen.

Er det mon dårlig stil at slæbe sin dyne med på job?

 

12/1/16

Om at gå all-in på jul

For pokker da også  – kombinationen tre uger i træk med arbejdstider på 40-45 timer/stor trang til at skrive på noget kreativt, er et elendigt match

Jeg savner virkeligt at skrive for tiden. Gennemskrive min ungdomsroman igen, og skrive på en hel røvfuld gode blogindlæg. Have tid til at prøve nye ting af på bloggen. Starte noget nyt. Hvad som helst faktisk. Mine vildeste fantasier handler om at tage på skrive-retreat. Bare lige et par uger, i et lille hus langt væk, med et skrivebord placeret sådan at man kan se ud over markerne. Eller, alternativt, noget vand.

Det kommer bare ikke til at ske, så for tiden er ordene mest inde i mit hoved. Jeg håber det bliver anderledes snart!

Nå, men når man sådan kommer smadret hjem, efter 8-9 timers arbejdsdag, til fire unger der har savnet en og vil have forskellige former for opmærksomhed: lektiehjælp, tæskeleg, spil-spilning, lusekæmning, listeskrivning, lytning, og man egentlig hellere ville isolere sig med en bog eller noget at skrive på, så kommer julen ind virkeligt handy.

Jeg har aldrig været den store sitrende juleromantiker. Er ikke vokset op med faste traditioner eller særligt mange ritualer omkring det, og kan ikke helt hidse mig op til den store juleiver normalt – men i år tager jeg imod al julehyggen med kyshånd!

Det er simpelthen så nemt at kunne trække ritualer op over sig, som en stor hyggelig dyne.

Al min udmattethed bliver stille og roligt blæst væk, i midten af en klump børn, der ikke vil have opmærksomhed på tusind forskellige måder, men bare vil have at vi sidder sammen og hygger om noget rituelt –  ser julekalender eller noget der minder om.

img_20161101_200339

Mindstebarnet fik  “Julekalenderbogen” tilsendt som gave for en måneds tids siden, og vi glæder os begge to rigtigt meget til at læse et afsnit hver dag. Den startede allerede i går, og foreløbigt er vi begejstrede over historien, hvor et par troldebørn skal hjælpe en nisse med at få folk til at tro på den. Jeg vil tro den egner sig for højtlæsning for de 5-10 årige. Sproget er en anelse tungt og der er mange personer man skal holde styr på, men tegningerne er fantastiske! Jeg kom pludselig i tanke om bogen om nissen “hyggen”, som min reservemor læste for mig da jeg var barn. Ren nostalgi.

I år har vi en overflod af julekalendere stående i alle vindueskarme: alle unger har fået sådan en slikkalender fra supermarkedet, og den yngste fik en helt fantastisk Playmobil julekalender i PR-gave, som hun har spurgt om lov til at åbne næsten dagligt siden. Hun har allerede samlet papbaggrunden, der forestiller en skøjtebane, og venter på at fylde den ud med figurer fra kalenderen.

Pigerne har haft Playmobil-kalendere hvert år, og der er rigtigt mange gode ting i – de kan virkeligt anbefales!

10292016154447

Måske er det fordi sidste års julehygge forsvandt totalt i skyggerne af Ninjamans sygdom, men han har det ligesom jeg i år, og er også bare uhørt taknemmelig for at lade sig opsluge i dynehygge og nemme ritualer.

Og selv om det burde være nok at vi begge er helt jule-salige i år, toppede min moster den lige med denne overraskelse til os voksne:

dsc_0094

What??!? Vores helt egne pakkekalendere! Børnene er behørigt misundelige, og vi er begge lidt for barnligt begejstrede. Første pakke indeholdt helt uundværlige lysende sokker, med snemandsmotiv.

Jeg ved jo ikke hvad der er i resten pakkerne endnu, men om hun så bare har pakket gamle aviser ind er det okay, for spændingen over hvad der kunne være i dem er det hele værd!

Oveni hatten har to af børnene også tegnet kalendere til os, som hænger og venter på døren.
14805701028961379835716

Første søndag i advent, flyttede en nisse ind på mindstebarnets værelse, til hendes enorme begejstring!
_20161129_083146

Det var noget hendes storesøstre indførte sidste år, og selv om jeg tror at hun – i modsætning til sidste år – muligvis har delvist luret at der står snedige storsøstre bag, så er hun også med på det.

“Hurtigt! Hjælp mig med hvordan jeg skriver:”søde Nisse. Tak fordi du er flyttet ind på mit værelse, jeg er SÅ glad for at du kom og boede her, og det er godt du kom!” ivrede hun, mens jeg stod og brændte aftensmad på i søndags, og jeg foreslog at hun forsøgte at stave det som hun selv ville, for :”den slags kan nisser sagtens forstå!”

Ja, jeg kunne ikke samle tankerne om to ting på en gang, slidt hjerne…

Senere opdagede jeg, at hun elegant havde sprunget over hvor gærdet var lavest, med en tegning af en hånd der laver “thumbs up”. Smart!

Så det er sådan resten af vores December skal være: smarte, nemme løsninger, og all-in på juleritualer.  Verdens bedste plaster på midlertidige travlheds-sår!

Glædelig første December til Jer også!
dsc_0088

Bog og kalender modtaget i gave, nogle links er affiliate.

12/7/15
DSC_0087

Om nisser – et mandagstip

De tre storesøstre besluttede i år, at mindstebarnet skulle overraskes med en nisse.
Den slags har vi ikke brugt før (kun husnissen, der får en skål grød lillejuleaften, som han kvitterer for med et brætspil eller en film ,der kan få juleaftensdag til at gå), sådan noget med gavesokker og drillenisser, har jeg ikke hukommelse til at fastholde en hel december, og det synes de store at de har manglet.

De købte og malede selv et nissehus, som de satte op på den lilles værelse, og skrev et brev fra nissen – jeg har sjældent set nogen blive så glad, som hun blev!
DSC_0087
Om aftenen lå hun spændt i sin seng, og sagde, med sin lille heliumstemme gennemsyret af lykke:” Tænk at en nisse har valgt mig! Lige mig og mit værelse og ikke alle de andre børn!”

I starten gav nissen utroligt mange pebernødder, flere gange om dagen, og nisseejeren kunne knapt nok holde koncentrationen ved middagsbordet, fordi hun ville ind og tjecke om den havde været der igen, så vi måtte lige bede nissen slappe lidt af,og begrænse gaveuddeling til et par gange om dagen.

Jeg har set hende sidde et par gange inde ved nissehytten, og hviske at hun trængte til slik, men nissen er åbenbart ikke til fals for fedterier.

Her vil min fem årige gerne give mandagstip om hvordan man får sig sin egen nisse:
” Altså: jeg tror man skal være meget, meget sød, fordi at ellers så tør nissen måske ikke bo der.

Jeg slåsser aldrig, og jeg niver heller ikke, eller råber af mine venner.
Det er der nogen der gør, det synes jeg ikke at man må.

Jeg troede ikke at mine øjne så rigtigt, da jeg fandt nissens hus! Det er bare så flot.

Jeg har hørt nissen gå. Den har små fødder, så det er mest fordi at jeg er god til at lytte.
Så hørte jeg triptriptrip, og så var der sgu en pebernød!

Det bedste nissen har gjort var da den gav mig en blomst og nogle chokoladejulemænd.
Der var fire, og min storesøster sagde at jeg skulle have delt – men jeg kom til at spise dem…

Den har også lavet sådan noget flot pynt der hænger på mit værelse – men ved du hvad? Den har stjælet nogle af vores perler, er det ikke strengt?
Haha, det er ret drilleagtigt.
DSC_0106
En gang gav den mig også en slikkepind, men jeg havde set i min mors taske at hun havde sådan nogle, så der havde den stjælet den!
Min mor siger at der manglede to fra posen, så den havde også taget en selv…

Når jeg bliver stor, vil jeg gerne arbejde som drillenisse.
Så skal man gå i skole, hos julemanden.
Det tror jeg ihvertfald.

Nogle gange leger nissen med legetøjet. Så står det helt anderledes.

Jeg synes det er så spændende og hyggeligt at have en nisse.
Det skal man prøve.
Bare husk at være sød, så kan man få en selv.”

11/29/15
10292015113014

Om nostalgi og julehygge

Sidste år fortalte min yngste om julepynt, i et mandagstip.
Jeg bliver lidt nostalgisk når jeg genlæser det, for der sker virkeligt noget med børns sprog og logik fra de er fire til de er fem, og selv om hun stadig siger nuttede ting, er hun blevet mærkbart større siden.

Pigerne har fundet julepyntekassen frem fra kælderen, og giver den så meget gas med pynteri og julemusik, at deres lækre far, jeg selv og en dellet hund vi har lånt, har måttet fortrække til soveværelset.

Jeg nåede dog lige at blive nostalgisk over noget af det hjemmelavede julepynt de pakkede frem:
10292015113014
Den skumle ske-nisse, den gniskede kapsel-snemand, den psykotiske æggebakkeengel og den freaky pap-engel, er fremstillet af langt yngre versioner af mine børn, og jeg ærgrer mig ober at jeg ikke lavede mere julepynt med dem, mens de var så små at de lavede så funky, grimme ting.

Det famøse nisselandskab – som jeg for flere
Har begrænset den til en enkelt vindueskarm, der nu bugner med pladevat, og sære opstillinger.

Fx denne, hvor en flok lernisser stirrer intenst på et overdimensioneret, nøgent jesus-barn:
DSC_0073
Ligner lidt en form for sygt jule-ofrings-ritual, og jeg stiller spørgsmålstegn ved, hvor sundt det er for børnene at se på den slags i hele december?

Det får Ninjamans eneste bidrag til julepynteri til at se helt hyggeligt ud i forhold til:
DSC_0081
Og mine upassende kugler, med nøgne nisser, til at virke normale:
foto-736007-150x150
Nå, nu må jeg hellere ind og supervisere lidt.
Min egen barndoms-keramik-nisse skal jo stå på den rigtige måde, og ikke drukne i skyer af pladevat.
DSC_0077
Nogle traditioner er vigtige nok.

12/24/14
wp-1419410954800

Om julestress og sange

Ved ikke lige hvad der blev af hele den sidste uge – den forsvandt i en sky af julefrokosttømmermænd, arbejde, hospitalsbesøg med min far, kreative projekter med unger, byggerod, børn, Ninja, arbejde, selskabelighed og almen løben-rundt-om-mig-selv-og-panikke-over-travlhed.

Synes det har været en usædvanligt hektisk december i år, men nu byder de næste dag på ro og ingen planer, og jeg glæder mig allerede.

Har en god stak bøger liggende klar: selv læser jeg Richard Ford:”Canada”, som lover godt, og for mellempigerne læser jeg “Ronja Røverdatter”, som jeg ved er fantastisk og de er meget opslugte af.

Lige nu ligger jeg i min seng og læser blogs, og jeg kan høre ungerne skråle julesange for fuld skrue nede i stuen.

De synger:”et barn er født i baconhjem”, som er en misforståelse deres mindste søster lavede, men den har hængt ved, og det bliver også den version vi synger rundt om træet i aften!

image

Synes det er ret morsomt, og kan stadig fnise af dette gamle indlæg, om misforståede sangtekster.

Håber i får en dejlig juleaften, allesammen!
P.s: havde også et lille julemandagstip om kærlighed, optaget på video – kan ikke lægge det på her, men det kan ses på bloggens facebookside

12/15/14
20141123-145805.jpg

Om at snuse julemanden i skridtet

Jeg kan ikke huske om jeg har blogget om det her før, men jeg kom lige i tanke om historien, så nu får i den altså alligevel. Det er faktisk et rigtigt nyttigt tip!

En weekend, da mit næstyngste var fire, var vi i et indkøbscenter, hvor en julemand gik rundt og delte slikkepinde ud.
Mine unger stod lidt og diskuterede om hvorvidt det nu var den rigtige ægte julemand, eller bare en der gav ham en hånd og var klædt ud: året før havde den julemand der besøgte os nemlig lignet deres onkel, Vildmarksdrengen, mistænkeligt meget.

Nå, men da julemanden kom forbi os, slog den næstyngste (der altid har været lidt reserveret) kærligt armene om ham, krammede hans ben og modtog glædestrålende sin slikkepind, fra den undrende julemand.

Da han var væk, smilede hun stolt og sagde:”det VAR den ægte!”
Mig: “hvordan ved du det – og hvorfor i alverden krammede du ham?”

Barn :”jeg krammede ham ikke – jeg snuste bare til hans numse, for at lugte om den lugtede af rensdyr, for så ved jeg om han har redet på et – og den lugtede vildt meget af rensdyr, så det VAR ham!”

Så hvis nu julemanden skulle finde på, at forsøge at tiltvinge sig adgang til jeres hjem juleaften, og I bliver i tvivl om det nu også ER den rigtige julemand, eller bare en klam copycat – kan I hermed kopiere denne idiotsikre metode til at finde ud af det: nærmer nogen i rødt tøj sig en skorsten – så stop dem, og snus dem i skridtet!

20141123-145805.jpg

12/8/14
wp-1418061947600

Om hvordan man får små børn til at tro på julemanden – et mandagstip

Min 8 årige – den tidligere nisse-numse-sniffer, vil her gerne give mandagstip, om hvordan man får sine børn til at tro på julemanden:

” Altså…
Jeg synes det er godt at børn tror på julemanden, fordi det er hyggeligt.

Jeg fandt selv ud af at julemanden ikke var rigtig, fordi det var min onkel der kom med gaver, og jeg kunne kende hans ansigt.
Der var jeg nok 6 år, måske.
Jeg blev lidt skuffet, fordi jeg altid havde troet på ham, men det var stadig okay.

Julemanden kommer hjemme hos os om dagen, juleaften.
Så har han en gave til hver af børnene, som er noget man kan lege med, så tiden går.
Sidst fik vi vist malebøger.

Hvis man skal have små børn til at tro på julemanden, skal man sige at man har set hans rensdyr.
Det mest oplagte er, at sige man har set ham selv.
Jeg kan fx sige sådan her til min lillesøster:”jeg har set julemanden,og jeg fik lov til at køre i den der han flyver i, og jeg gav rensdyrene gulerødder”
Det vil hun tro på – og rensdyret Sven fra hendes yndlingsfilm, spiser gulerødder.

Min lillesøster tror vildt meget på ham, og sidste jul var naboen julemand, og før han kom herover, kunne vi se gennem vinduet, at hans tøj hang over en stol, og så bildte vi min lillesøster ind, at der var nisser hos naboen, så hun blev helt vild af spænding!
Han talte med sådan en god julestemme, at jeg kan godt forstå hun troede på det, og han havde gavebånd på skoene !

På en måde tror jeg stadig på julemanden.
Altså – julemanden kan jo ikke nå hele verden rundt, så derfor er man nødt til at få andre til at spille ham hver jul – men den rigtige julemand tror jeg faktisk er derude et sted.
Det tror min bedste veninde også.

Min mor har været julemand i et juleteater. Mange gange faktisk.

image

Det er ret sjovt, men jeg ved godt at hun ikke er den rigtige, for hun spiller altid sådan lidt mærkelig.
Julemanden er ikke mærkelig, han er bare rar og sød.
Det er hyggeligt at tro på ham!”

12/1/14
wp-1417403727539.jpg

Om julepynteri – et mandagstip

Jeg spurgte pigerne i går, mens de gik og dækkede alle ledige flader i huset med et inferno af nisselandskaber, om de gad mandagstippe om noget.

Mindstebarnet, på 4, meldte sig glad, og insisterede på at hun vidste særligt meget om at pynte op til jul.

Mindstebarn:
” faktisk så elsker jeg rigtigt meget om julen.
For så kommer julemanden og så giver alle nogens gaver.

Man kan hænge julepynt op her…. og her.
Man kan pynte et hjerte og hænge det på juletræet – jeg var lige ved at sige “hjerne”! Haha – det er zombier der gør hjernejulepynt!

Det er rigtigt dejligt at pynte op, fordi at julepynt er smukt.

I min børnehave har vi noget vildt smukt: et lille juletog der kører rundt!
Jeg bliver helt blød i øjnene, når jeg kigger på det, for det er bare så smukt!
Der er også lys på, og bjerge og nogle små bamser.

Vi har også et juletræ i børnehaven, og så kan vi lave nogle hjerter og hænge dem op på juletræet. Jeg lavede et grønt, med juleting på. Det var rigtigt pænt!

Hjemme i mit hus skal vi hænge julepynt op.
Jeg gad godt vi havde noget “hello Kitty” julepynt!
Vi laver også et nisselandskab. Der skal sne på, men ikke rigtigt sne – det er bare pyntesne; der mærkes lige så blød som hår!

Mine søstre bygger et hus til vores nisser. Det er et slikhus.
image

Man kan også pynte med julekalender i stuen.
Det er rigtigt dejligt med kalender, for så er der chokolade! Chokolade er min livhed!
Jeg kan også lide vingummi.

Jeg elsker også mor og far. Og julen.
Fordi det er så sjovt at lave en snemand! Engang så lavede mig og min søster en snemand, og det var SÅ sjovt!
Man kan også kaste snekugler.
I kan godt glæde jer til jul!”

11/22/14
20141123-135857.jpg

Om forspil

Da butikkerne her for to måneders tid siden, begyndte at sælge julepynt og juleslik, stod jeg en eftermiddag i kø i Netto, bagved et par damer der højlydt blev forargede over HVOR tidligt det altså var at tænke på jul, og hvor forfærdeligt det var at butikkerne allerede var begyndt så tidligt i år!

Helt ærligt – plejer det ikke at være i oktober hvert år?

20141123-135857.jpg

Jeg er ikke den store jule-dyrker, der bruger november og december på at flette julestjerner og pynte op i matchende farver – tværtimod er vores julepynt noget spraglet af varierende kvalitet, der bliver smidt rundt i stuen med løs hånd medio december (til gengæld glemmer vi altid at få det hele pillet ned, så noget af det er så heldigt at få et halvt års hængeperiode)

Men, jeg prøver virkeligt på ikke at lade mig irritere af tidlig butiks-julerier, og har fundet en god måde at distrahere mig selv på: jeg forestiller mig bare at det er sex.

Jeg elsker min fødselsdag, men den er jo ikke noget man tæller ned til med små gaver hver dag måneden inden, mærkeligt slik, pynt og kulørte lamper – det kan sammenlignes lidt med et hurtigt knald under bruseren lørdag morgen, mens børnene ser tegnefilm.

Der er ikke forberedt længe inden, men det er superfint at blive fejret alligevel.

Der har julen jo så bare to måneders forspil – selv hvis selve juleaften er en halvtam affære, hvor ens moster har glemt at ridse flæskesværen så der bare er en massiv plade svær; ens fætter ligger i fosterstilling på sofaen og sveder kødsved, efter at have spist halvdelen af andestegen; gaverne primært består af sokker og kuglepenne; og man skændes med sin hippiefar om hvorfor det er upassende at tænde en joint mens man danser om træet – så er der ikke nogen der kan tage fra en, at der i det mindste blev gjort rigtigt meget ud af forspillet!

20141123-140409.jpg

01/3/13
20130103-101213.jpg

Om ferie-fniller

Det er ikke meget jeg har fået blogget her i ferien.
Er nærmest gået i dvale, af mangel på aktivitet: siden d. 11-12, har jeg kun været på arbejde en enkelt dag – grundet operation, syge unger og ferie – og børnene starter først skole på mandag.
Forvent derfor ingen pointe i dette indlæg.

Det ene øjeblik nyder jeg at synke ned i den sump af skal-ikke-noget-hed: lader ungerne sidde i nattøj hele dagen, stener film med dem, lader dem bage noget med sukker, og smelter over hvor nuttet den mindste er, når hun erklærer at jeg er hendes :”bedste ven!”, synger “Bingle Jells”(jinglebells), eller desperat leder efter sine “gimmergo”(glimmersko).

Det næste øjeblik er jeg helt klaustrofobisk over (siden d 11-12) kun at have været ude af huset følgende gange: den aften vi besøgte min far, juleaften, de to dage vi besøgte mine gamle venner, og den dag vi tog ind til byen med børnene og gik op i rundetårn.
Og så alt for mange ture i Netto, hvor det på en eller anden måde lykkedes os, at bruge hele januars madbudget i december…

“Moar!! Det er snyyyyyd at hun må sidde ved siden af dig/fik først/ fik mest/valgte først!” er mest hørte sætning for tiden, efterfulgt af:”FAAAR! Hun er tarvelig/slår/driller/rækker tunge/ser surt på mig/ smiler af mig!”

Jeg savner desperat at gå på lokum, uden at der ligger en og glor ind under døren, mens hun opdaterer mig på seneste udvikling på konfliktfronten.

Eller at have en aften alene med den lækre mand, uden at blive afbrudt – inden vi så meget som har overvejet at tage sokkerne af – af børn der:”ikke kan sove/har mareridt/keder sig/vil høre om det snart er jul eller nytår”.

Juleaften var dog vildt hyggelig, med god mad, glade børn og hjemmelavede gaver.

20130103-101213.jpg
Min gavehøst: tre hjemmelavede lysestager, to tændstikæsker og en peberbøsse.
Naturligvis er det meste fremstillet af Krea-Girl, der flittigt har lavet gaver til alle, siden oktober.
Og så fik jeg også denne her bog jeg længe havde ønsket mig – og denne her, som jeg ikke havde ønsket mig, men alligevel læste.
Jeg tror aldrig jeg har læst noget i kategorien chick-lit før, men fandt den sært nok ret underholdende – og tilpas letlæselig, til at den kunne presses ind i ferie-med-børn-konceptet.

Nytårsaften var lige så hyggelig. Vi var her hjemme, med nogle venner og deres børn. Der var overraskende meget knald på, og børnene var oppe til klokken meget sent.

Mindstebarnet fik fingrene i en rysler, som hun ikke slap i to døgn.
Meget anstrengende – og lidt nuttet, fordi hun fnes lige lykkeligt, hver gang hun pustede i den.

20130103-101557.jpg

Lige nu sidder halvdelen af børneflokken, med armene om hinandens skuldre, og spiller iPad sammen – mens den anden halvdel skændes animeret oppe på badeværelset.
Meget sigende for hvordan ferien har været.

Der er præcis fire døgn til jeg møder på arbejde igen.
Bliver underligt at have rigtigt tøj på og tale med voksne mennesker.
Og gå på lokum, uden at nogen ligger og oplyser mig om skænderier de har haft, under døren.