11/29/17

Vind en god bog og to biografbilletter

Konkurrencen er slut. Vinderen blev: lene Jakobsen. Tillykke, jeg sender dig en mail!Reklame/konkurrence.

For et par år siden læse jeg Glasslottet, og blev utroligt grebet af den. Anbefalede den vidt og bredt, og forærede den væk i gave til flere mennesker.

Forlaget skriver:”Glæd jer til dette vidunder af en erindringsroman! En sensation verden over med mere end 2,5 mill. eks. solgt alene i USA, tre år på New York Times bestsellerliste og oversat til 22 sprog.

Jeannette Walls voksede op med sine forældre, hvis idealisme og stædige insisteren på ikke at tilpasse sig var deres forbandelse så vel som deres redning. Rex og Rose Mary Walls lever som nomader med deres fire børn, flytter mellem ørkenbyer i USA og camperer i bjergene.

Rex er en karismatisk og genial mand, som, når han er ædru, erobrer sine børns fantasi, lærer dem fysik, geologi og sidst men ikke mindst at omfavne livet uden frygt. Rose Mary maler og skriver og har svært ved at udholde det ansvar, der er forbundet med en familie. At tilberede et måltid, som bliver spist på et kvarter, tiltaler hende på ingen måde, når hun i stedet kan male et billede, som måske vil vare evigt.

Da det romantiske ved nomadelivet falmer, trækker familien Walls sig tilbage til en trist mineby, stedet Rex har forsøgt at flygte fra hele sit liv. Familien går mere og mere i opløsning, og Jeannette og hendes søskende må klare sig selv; de sulter, de er møgbeskidte, de fryser og bor i et faldefærdigt hus uden vand og el. Men de klarer sig og kommer videre.

Det forbløffende ved Jeannette Walls beretning er ikke blot, at hun havde vilje og mod til at komme videre, men at hun beskriver sine forældre med en så dyb kærlighed og hengivenhed. Glasslottet er en fortælling om triumf mod alle odds, men også en følsom og gribende beretning om kærlighed i en familie der på trods af dens åbenlyse fejl og mangler, gav hende en beslutsomhed til selv at skabe sig et godt liv.

Gennem to årtier skjulte Jeannette Walls sin baggrund og sine rødder, samtidig med at hun arbejdede som journalist i New York. Men nu lægger hun kortene på bordet og man sidder måbende og beriget tilbage. Glasslottet er en læseoplevelse langt ud over det sædvanlige!”

Bogen er netop blevet filmatiseret, og jeg glæder mig meget til at se den.

En af Jer kan vinde både bog og to billetter til filmen, ved at skrive en kommentar nedenfor.

En tilfældig vinder trækkes på søndag, d. 3-12.

Min anbefaling af bogen kan læses her

01/6/15

Boganbefalinger – Jeanette Walls

Ud over at ligge i nattøj, spise chokolade og stene “Marco polo”, fik jeg også læst nogle utroligt gode bøger i juleferien.
Jeg er muligvis lidt lastmover-agtig, men de er altså så gode,at jeg er nødt til at anbefale dem videre!

Jeanette walls er en kendt amerikansk journalist, og hun har skrevet en gribende selvbiografisk roman om sin barndom:”Glasslottet” , Forlag hr. Ferdinand .

Hun skriver fantastisk,  og jeg havde lyst til at starte forfra og læse den igen, så snart jeg havde vendt den sidste side!
Bogen behandler eksistentielle værdier, som omsorg og svigt, overgreb og kærlighed, oprør, frihedstrang og vrede.

Walls er vokset op med tre søskende, i en rodet nomadetilværelse, med en begavet alkoholiseret far med store drømme, og en verdensfjern og uansvarlig kunstnermor.

Familien flytter en del, på flugt fra myndigheder  og ubetalte regninger, og børnene klarer sig selv med stor fantasi: fisker madpakker op af skolens skraldespande, finder brænde på gaden, maler benene, så man ikke kan se, hvor der er huller i bukserne.

Deres barndom er præget af ekstreme omsorgssvigt, men forfatteren får også beskrevet bl.a deres tid i ørkenen, på en utroligt fin måde, hvor man forstår at forældrene er begavede mennesker, der på trods, formåede at lære børnene en masse ting: sprog, læsning, geologi, fysik, og at klare sig selv.

Det er en barsk, kærlig, humoristisk og forfærdende fortælling, og man skal unde sig selv at læse den!

image

Jeg fik også fat på en anden af hendes bøger, en biografisk roman om forfatterens utrolige mormor, set fra dennes synsvinkel.
Det er en god historie, om en sej kvinde og et anderledes liv, og bestemt læseværdig – selv om den ikke helt er på højde med “Glasslottet”.

image

“Utæmmet liv” hedder den.