10/15/18

Om de tunge mærkedage, efterårsferie og indretning

Jeg har ikke kunnet blogge den sidste uges tid, fordi jeg har været underligt trist og haft svært ved at formulere hvorfor. Synes jeg har tudet mere end jeg plejer, over ting der ikke plejer at gå mig så meget på.

Har sneget mig ud på badeværelset og har smugtudet over alt, fra teenager-trods til brændt mad, og da jeg en sen aften opdagede at mindstebarnet og hendes veninde havde hygget sig med at lege med pipetten i en flaske vanvittigt dyr creme, som jeg havde brugt et halvt år på at spare op til, og havde tømt den hele ud i håndvasken, brugte jeg en halv time på at tude ude i badeværelsesmørket over det.

Ja, det er ærgeligt når ens creme pipettes ud i håndvasken; og op ad bakke at komme hjem fra arbejde, og blive mødt af teenagere der har rodet det hele til, smidt noget væk eller vil diskutere, men jeg plejer ikke at tude, og jeg er normalt god til at ryste ubehageligheder af mig og finde noget man kan grine af i situationen.

Så hvorfor al det tuderi, og de søvnløse nætter igen?

Men så kom jeg til at se på datoen: det er tre år siden min mand blev opereret første gang (ud af 11 operationer), og disse tidlige oktoberdage har været tunge hvert år siden.
Hader den lortesygdom, der bliver ved med at trække sine triste spor hos os allesammen…

Ninjaman er begyndt at bearbejde sine tanker omkring sit sygdomsforløb på sin blog, og siger det hjælper ham at få sat ord på. Jeg bliver helt vildt ked af at læse hans indlæg og genopfriske forløbet, men har heller ikke gjort noget selv for at bearbejde det, andet end bare at stå det igennem. Måske jeg burde gøre det samme som han gør, og skrive det ned –  men nok uden at blogge om det?

Nå, det her indlæg er et af dem uden pointer.

Vi har efterårsferie nu, og det er tiltrængt.

Planerne er ikke mange: vi skal se noget familie, gå nogle ture, fælde et træ, hænge ud med naboerne en aften, og næstældstebarnet, der har husets mindste værelse, har brændende ønsket sig at få det gjort mere teenagesejt, så det er også en af planerne at få malet og fikset det. Lige nu ser det sådan ud:


Vi skal have pillet sengen ned fra væggen og foræret til min niece, og så skal vi have malet rummet (hun ønsker sig en grå væg), og vi skal have fundet en ikke for dyr sovesofa eller lignende i den blå avis.

Har nogle af Jer kloge mennesker foreslog til indretning af sådan et lille rum, hvis man ikke vil have køjeseng? Så tager vi med glæde imod tips og ideer!

Nå, jeg må hellere op og hjælpe mellempigerne med at plastafdække rum inden vi maler. Trængte bare lige til at blogge lidt tristhed ud, og love at puste liv i bloggen igen lige om lidt.

God efterårsferie til Jer også!

01/17/17

Om at have egne værelser

Indtil for to år siden boede vi seks mennesker på relativt lidt plads. De tre store børn delte 1 1/2 værelse; mindstebarnet havde “værelse” midt i stuen, og vi sov alle seks sammen, for at frigive lidt plads på børneværelset. Det gik egentlig udemærket i hverdagen, men børnene fantaserede oftere og oftere om at have mere plads til sig selv end en skuffe på et fællesværelse – fx her .

Forrige år fik vi mulighed for at låne nok penge til at bygge halvandet værelse på huset, og det er fuldstændigt fantastisk at have så meget plads lige pludselig!

Godt nok klumper vi os vanemæssigt sammen i stuen alle seks 90% af tiden, men de har noget der er helt deres eget, hvilket særligt er fedt når de har gæster! Der er stort set altid andre børn i huset end mine – nogle gange helt op til 8 børn af gangen, når de alle har venner hjemme – og det letter noget på støjniveauet at det ikke behøver være i stuen hele tiden!

Flere af Jer har spurgt om I måtte se værelsesindretning, og to af rummene er ved at være klar.

Hvad? Er det ikke normalt at være over halvandet år om at få malet vægge og rykket helt på plads siger i?

IMG_0731

Det her værelse er den yngstes. Det er ikke sådan boligblogs-pænt eller noget, og det meste af tiden ligner det at en Playmobil-tsunami har skyllet ind over det, men vi fik ryddet grundigt op i fredags, og det eneste der nu mangler er en loftslampe, i stedet for den mystiske gulvlampe vi har lånt af naboen.

Den kommer forhåbentligt op i weekenden, lampen.

IMG_0734

Hun har forreste del af et stort værelse, ved siden af stuen. Bagerste del har hendes yngste storesøster, og vi har delt rummet med min reol. Det meste af tiden er de ret glade for at dele.

Ingen af dem sover på deres værelser, for der er plads til en tre etagers køjeseng i gangen ved vores soveværelse, og det giver mere plads på værelserne hvis de sover der i stedet.IMG_0737

Alle møblerne er fra IKEA, bortset fra den fantastiske røde gulvpude, som hun fik i fødselsdagsgave sidste år. Den bliver slæbt ind i stuen når vi alle ser tv sammen, og det er min yndlingskrog i hele huset, hvor jeg sniger mig ind og ligger, når jeg skal skrive noget.
(Her et affiliate-link til puden.) 

Hendes egen yndlingskrog er der hvor hun sidder på øverste billede. Her sidder hun og tegner og ser ud i haven, mens hun holder øje med om hendes bedste ven, nabopigen, kommer hjem.

De to store piger og jeg malede begge deres værelser hvide i weekenden. Det er 16 år siden vi sidst malede lofterne (da vi flyttede ind), og de skulle have mindst 10.000 lag! Jeg fik maling i øjet, og har så ondt i skuldrene at jeg piver hver gang jeg skal trække en kjole over hovedet – men det blev flot; det var ret hyggeligt at gå og male sammen; de er i fuld sving med at flytte møbler rundt; og vigtigst : de er megaglade for det!

Den næstældstes værelse er ikke så stort. Der er skråvægge og en væghængt seng, men hun er vildt glad for at have sin egen lille hule. Hun fylder 12 år i næste måned, og ønsker sig et gulvtæppe, et spejl med lys om, puder, og nogle billeder. Så bliver rummet lidt mindre “bart”.

46D025CC-B9F9-46A1-A3E2-A2FAD5781BF0

Ældstebarnets rum er stadig i afdækningspap, og barn tre roder så meget at jeg ikke synes det kan vises frem – men liiiige om lidt er vi der – og det føles faktisk fedt!

 

12/16/16

Om voksen indretningssans

Jeg hentede et af mine børn efter en legeaftale, i et rent og nydeligt hus, hvor jeg blev budt på kaffe, i yndige Flora Danica kopper, med hjemmelavede kiks på matchende tallerkener til, af en meget venlig mor.

Vel returneret til eget kaotiske hus, så jeg sukkende ud over bunkerne af papirer, tegninger, sokker, aviser, bøger og brikker til spil; umage kopper og skårede tallerkener, og sagde til min mand:” det er som om nogle mennesker bare er mere voksne end os… Altså – det der med at bo tjekket, den sans har vi bare ikke. Selv toiletbørsten, tandkruset og sæbebeholderen på badeværelset matchede. Hvordan kan man have fantasi nok, til også at sørge for tjekket badeværelsesudstyr??”

Et barn overhørte mig, og smilede hemmelighedsfuldt.

Dagen efter fik jeg en pakke fra hende, indeholdende denne flotte fyr:
img_0551
“Du sagde til far, at I ikke har smarte ting på badeværelset, ikke? Ham her er ret smart, for man kan ligesom have vat inde i ham, og tage det ud af munden, ikke? ”

Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt vat-man gør min indretning væsentligt mere voksen – men jeg overvejer stadig at invitere tjekket mor her hjem, så jeg lige kan flashe denne badeværelsesdims som hun med garanti ikke har.

Den hedder iøvrigt Allan.

01/15/13

Om egne værelser

I bilen, da jeg kørte de tre store i skole, var der noget i radioen, om en der var kommet i fængsel.

Min næstældste, på 7 år, sad lidt og tænkte over det, og spurgte så:”Æhm… Hvordan overlever man i fængsel? Man kan jo ikke komme i Netto – får man mad?”

Mig:”Jamen man får da mad. Fængsler i Danmark er ikke så hårde: der er både mad, fjernsyn, og man får sit eget værelse.”

Barnet (Længselsfuldt):” årh… Jeg vil totalt gerne i fængsel….”

Hm.
Tror måske det er på tide vi overvejer om det er for meget, at være 4 børn om 1½ værelse, hvis en af dem fantaserer om at skaffe sig en fængselsstraf, for at få sit eget?

02/29/12

Om indretnings-assistance

Vores hus er ikke særligt stort – 99 kvm, med skrå vægge og skæve vinkler.
Ind imellem fantaserer vi om at have råd til at få en regulær tilbygning på, så pigerne ikke behøver dele værelse – men det ved vi godt er ren utopi, for vi skylder mere i huset end det er værd (gik nedenom og hjem med lille firma for nogle år siden, og lånte i huset for at betale al gæld).
Det meste af tiden er det også ok.
Pigerne opholder sig alligevel i stuen det meste af tiden, og sover inde hos os, men når en af dem har en gæst, er der kamp om pladsen på værelset, og vi gruer lidt for hvordan det bliver når fire teenagere skal dele 1 1/2 værelse…
Så Ninjaman overvejer om vi mon kan få råd til en lillebitte havestue, hvor sofaen kan rykkes ud, så køkken kan rykkes ind i stuen, og børnene kan få ekstra værelse i køkken.
Det kunne måske være en løsning der kunne gøres billigt – vi ved det ikke, er jo som nævnt elendige håndværkere begge to. (men satser benhårdt på, at vores børn bliver hhv elektriker, tømrer, mekaniker og murer som voksne. )
Ninjamans tegning af drømmehavestuetilbygningsting, som vi ville vise til en tømrer-bekendt og høre om han troede det kunne gøres billigt, hang på køleskabet. Han havde omhyggeligt målt et eller andet op, og skrevet tallene på også.
En hjælpsom sjæl, har så tilføjet yderligere lidt tal, som I kan se….
Rigtigt mange tal.
Det flittige børnehaveklassebarn er hovedmistænkt, men benægter alt.

Jeg er bare glad for, at hun interesserer sig nok for byggeplaner og matematik til at give en hånd med – satser på at det bliver hende der skal være tømrer, om 10-15 års tid. Det bliver godt.

20120229-122542.jpg

06/16/11

Om tapet

Jeg fik jo hjælp fra jer, og gode råd om hvordan vi skulle lave skov-tema-værelse med skov-tapet på børneværelset. Tak for det – og nu har vi endelig – det tog kun 2 måneder at tage os sammen – fået malet og tapetseret, og der er garanteret nogle af Jer der gerne ville se, hvad jeres gode råd førte til?
Hvis ikke – så læs ikke videre….

Før og efter fotos af tapetvæggen – fuck – det var altså sværere end vores ekstremt beskedne håndværkerevner brød sig om…

Pigerne har selv malet bordet, så det matchede svampelampen. Og Ninjaman har udbredt sin autistiske stillen-bøger-i-farveorden-trang… suk…

Ikea-sollampe og sommerfugleklistermærker. og voila – det sejeste skovværelse til 4 tumlepiger!
(Bemærk venligst ikke at der er malingklatter på gulv og luft, eller at tapetet er lidt skævt…)

05/6/11

Om børneværelses-indretning igen

Jeg har før skrevet om hvordan pigerne fik lokket deres far til at love dem et kæmpestort junglemaleri på væggen i deres værelse, som de vil have lavet om til skov-tema tumlerum – istedet for rod-tema roderum, som det er nu.
Mine kloge læsere anbefalede et skovtapet i stedet for at vi skulle bruge de næste 7000 aftener på at male en skov på væggen – TAK for den ide´!
Det var bare svært at vælge, forelskede os bl.a dybt i det her dyre et med mariehøns, og Hulk syntes denne rædsel var god stil,  men vi endte med at bestille det her fantastiske sommer-skov-tapet, fra tapeteksperten , som kom allerede dagen efter vi bestilte, så nu står det her og venter truende på at vi får lært os den ædle kunst at sætte tapet op…
 :
Er det ikke helt vildt fint? Og så har vi købt en svagt lysegrøn maling til resten af rummet, og en eller anden dag, lige om lidt, måske i morgen, eller næste uge, eller en anden uge – ihvertfald snart – maler vi væggene.

Og så krydser vi bare fingre for at det der med at sætte tapet op ikke er halvt så svært som det ser ud!
Vi er nemlig IKKE handy, Ninjaman er kendt for sine sav– og gaffaløsninger, og jeg saver mine fingre af, bare jeg ser på en sav, eller limer min hånd fast på min kind, bare jeg tænker på tapetklister…..
Gad godt vi kendte nogle rigtigt voksne der lige gad fise til forstaden og hænge lidt tapet op for os, suk..
Tapetet er iøvrigt  lidt for højt til rummet(ca 25 cm), så vi skal overveje om det er toppen eller bunden der skal studses af de flotte træer – er der nogen der har forslag til hvad bliver pænest?

04/5/11

Om høje forventninger

Her et indretningsagtigt indlæg – spring det bare over, hvis du ikke synes den slags er spændende…
Vi bor i et relativt lille hus: 99 kvm,til 6 mennesker.
Nedenunder har vi køkken, stue og fælles soveværelse, ovenpå har vi badeværelse, et lillebitte kammer der er Krea-girl på 9 års private domæne, og et mellemstort værelse (ca 10 kvm), som mellempigerne, på 4½ og 6 år, deler.
Babyen nøjes med bare at køre lidt terror på alle andres domæner, og rydde cd og bogreoler i stuen, og praktisere lidt all-round flæsning og smiden rundt med ting alle andre steder hun kommer – så hun ligner ikke en der mangler eget værelse.
Børnene bruger stuen en del, til at sidde og tegne og spille, og det er hyggeligt nok – men de bruger den også til at slås og løbe i, og det er altså noget stressende. Så  vi havde et lille familiemøde, og fandt ud af, at pigerne syntes deres værelse var kedeligt, og derfor gad de ikke bruge det mere.
Det kunne være fedt hvis der var mere mulighed for at tumle, og lave gymnastik syntes de, alle fire.
Det er jo konkret nok, og Ninjaman og jeg fik straks ideer til hvordan vi kunne gøre, med madras, gynge, ribbe og sådan en tværstang der kan være i døren. De ting har vi liggende eller kan låne, og så kan vi spare op til nogle bobles eller noget andet tumleagtigt – budgettet er nemlig stramt.
Men… Så kom frk Fantastisk lige i tanke om en lampe hendes veninde har: en vidunderlig ting, formet som en svamp! Sådan en ville hun nærmest sælge sin sjæl for at få, så ville hun HELT sikkert lege på sit værelse HELE tiden!!
De andre piger var begejstrede: lampen, den forjættede lampe, ville nærmest gøre deres liv til et helt andet – men værelset kan jo ikke bare have de der lidt fimset lyserøde vægge og tilfældige billeder på væggen, hvis der står sådan en smuk lampe derinde: det må simpelthen laves om til et skovværelse!
Græsgulvtæpper, grønne vægge, borde formet som paddehatte, buske hvor der voksede slik på, et rigtigt vandfald der kom ud af væggen – de gik helt i selvsving.
Min telefon ringede, så jeg forlod mødet, med en sikker forvisning om at Ninjaman nok kunne finde en nem løsning, der ikke skuffede for meget.
oh yeah…
Mig:” nå, blev de kede af at vi ikke kunne lave et vandfald på deres værelse?”
Ninjaman:”mja..nej.. mumle…”
Mig:”Hmmm… Hvad har du lovet dem? Den forjættede lampe?”
Ninjaman:”jaaa… og et maleri?”
Mig:”??”
Ninjaman:”jamen de var så søde og glade…. Jeg kom til at love dem at vi to godt kunne male et vægmaleri på den ene væg, som lignede en rigtig jungle. med grene der strakte sig hen over loftet, som gyngen kunne skrues fast i. Kan vi ikke også det? Vi skal jo bare male væggene blå og så bruge nogle aftener på at male, ik? “
Haha – nogle aftener? Det kommer da til at tage nogle år, nærmest…. Nå, men i det mindste fik de ham ikke lokket med på det med vandfaldet.