09/24/18

Ti random facts om mig, del 2 – klodsethed udgaven

Egentlig havde jeg tænkt mig bare at skrive en hel random liste over ting I ikke ved om mig – men efter nogle punkter tegnede der sig et mønster, så her får i den klodsede udgave. Det pinligste er, at jeg nemt kunne lave den ti punkter længer, for jeg er stærkt grovmotorisk udfordret. Underligt nok er jeg ret fingernem, men resten af min krop er bare et klumpet vedhæng til mine hænder.

Ti ting I ikke ved om mig, og klodsethed.

1. Jeg går ind i ting. Altså ikke bare engang imellem, men stort set hele tiden. Bemærker det ikke engang rigtigt selv, for jeg er vant til at brage gennem livet som en pinball-kugle, men jeg har venner der morer sig meget over det, og gør et stort nummer ud af at tælle hvor mange ting jeg rammer ind i på en aften.

2. Dørkarme er min ærkefjende, og jeg har næsten altid blå mærker på hofterne, af at fejlbedømme hvor smal min mås er, og så bare brage den ind i dørkarm. Er heller ikke særligt gode venner med bordkanter…

3. Til en personalefest forrige fredag, var der nogen der stod nede på gaden og røg, og jeg tilbød glad at fortælle dem at der var mad. Gad ikke løbe ned af alle trapperne, og ville råbe ud af et vindue. Havde så travlt med at forsøge at regne ud hvordan vindue skulle åbnes, mens jeg gik hastigt gennem rummet, at jeg overhovedet ikke så glasvæggen foran. Tog den med hele ansigtet. Heldigvis var der ingen der så det, og jeg sneg mig diskret ud på badeværelset og besigtigede øm pande og ledte efter næseblod, mens jeg blinkede tårer væk.

4. … og så troede jeg at ingen havde opdaget det. Det havde de heller ikke – før vi skulle ind i det rum med glasvæggen for at lave en quiz, og mit ansigt var tværet så tydeligt ud over glasvæggen, at der ikke var nogen tvivl om hvad der var sket. Hvordan kan man ramme med både pande, hage, næse og øjenhule, så hårdt at man kan blive genkendt ud fra det?

5. I betragtning af hvor stejl vores trappe er, og hvor klodset jeg er, er jeg heldigvis kun røget ned af den to gange, i løbet af de 18 år vi har boet her. Føler mig ret heldig over det.

6. Forsøgte engang som teenager at løbe forbi det sted hvor en pæn fyr fra skolen trænede fodbold om aftenen. Havde så travlt med at se sexet ud, at jeg ikke bemærkede stor sten, og endte med at skvatte lige foran ham, i en sky af blod, grus og tabt værdighed.

7. Jeg har glemt at tage badetøj på efter brusebad i svømmehal, og vadet ud af omklædningsrum nøgen. Endda to gange.

8. Kæden røg engang af min cykel, på vej ned ad Valby bakke. Kunne ikke bremse, og kørte ind i Søndermarken, hvor jeg crashede i en ydmygende omgang hudafskrabninger foran en flok turister.

9. Engang som ganske ung forsøgte jeg mig flere gange med stilethæle når jeg skulle i byen. Der er mange grunde til at jeg udelukkende går i sneakers nu – dengang hvor mine stiletter satte sig fast i en rist foran en kælderbars dør, hvorefter jeg væltede på maven ind af døren, er bestemt en af grundene.

10. Antallet af gange jeg har vadet rundt med min nederdel stoppet op i mine underbukser er astronomisk – vil tro det sker mindst en gang om ugen.

10/13/16

Om symmetri

Jeg har altid fået lidt myrekryb over ting der var for symmetriske.

Som teenager var det meget vigtigt for mig at få to huller i det ene øre, og tre i det andet. Bare tanken om hvor irriterende symmetrisk det ville være at have en ens ørering i hvert øre var væmmelig!

Lige den del af det har jeg vænnet mig til, og bruger i dag kun to øreringe, der endda matcher – men jeg har det stadig stramt med ting der matcher for godt.

Min rodede samling af Buddha-figurer i vindueskarmen må under ingen omstændigheder stå i størrelsesorden, og min glasvasesamling må ikke stå i farveorden. Begge dele er noget mine børn konsekvent elsker at gøre, og jeg skynder mig altid at rette op på den utilgivelige symmetri, og stille dem rodet igen.

Sådan en række helt ens vinduer, hvor der står præcis den samme blomst i samme vase i alle, giver mig ustyrlig lyst til at flytte rundt på ting, og samle et uens antal vaser i hver.

Jeg undrer mig også over kvinder, der matcher alt deres tøj for grundigt, og fx har matchende leopardmønstrede sko, halstørklæde, handsker, solbriller, bælte ud over en enkelt anden farve.

Men ak – denne sidste fobi er jeg nødt til at bide i mig, for jeg er begyndt at gøre det selv, i ekstrem grad endda.

Min absolutte yndlingsfarve har altid været vinrød, hvilket er en farve der kun rammer modebilledet med lange mellemrum, så jeg har intet andet valg end at vælge ting med den farve, når jeg ser den.

Min skoglade mand, der er den der primært bestemmer hvad for noget fodtøj jeg skal købe når jeg slider noget op, ved godt at han først får mig bare tilnærmelsesvist interesseret i de sko han foreslår, når han siger:”…og de findes i den der røde!”

Mine sidste tre par sneakers har haft den forjættede farve, der har gjort mig glad hver gang jeg så på mine fødder.

I går da jeg gik hjem fra arbejde opdagede jeg pludselig at jeg selv lavede leopard-dame-finten, og matchede på sko, vanter og taske:

dsc_0213
Lige før bemærkede jeg matchende sko og cardigan (og taske, men den stillede jeg hurtigt ind i et skab, af matche-skræk)
dsc_0214

I sommer læste jeg en bog på har trappen, og opdagede pludselig at jeg matchede på kjole, neglelak, sko OG bog!

_20161013_122227Så åbenbart har jeg ikke et problem med matchende ting, hvis bare farven er tillokkende nok – og da farven er moderne for tiden, ved jeg at jeg lader mig friste til at købe alle nødvendige nyanskaffelser i den –  og min overdrevne matchingtendens vil blive mere eller mindre permanent.

Måske er det en smart måde at komme over symmetri-fobi på: overdreven farvematching.

Er der nogen der har lyst til at komme forbi og stille mit rod i nydelig, symmetrisk orden om et par måneder, for så er jeg sikkert mere modtagelig over for det?