04/8/13
20130224-200523.jpg

Om Tivoli-ost

Det er ikke altid lige sjovt at være 2 1/2 år, og ikke tale rent nok, til alt det man har på hjerte.
Supertumling har voldsomme raserianfald når vi ikke forstår hvad hun vil, men heldigvis er der mange søstre der gerne hjælper til med at oversætte, så uanset hvor sort det hun siger er, når vi som regel at tyde meningen, inden hun eksploderer.

Bare ikke den morgen i sidste uge, hvor hun startede dagen med at sætte sig op i sin stol, se forventningsfuldt på sin far og sige:”jeg sulten! Gerne have Tivoli-ost!”

Han var blank for hvad hun mente, og heller ingen af søstrene anede hvad hun talte om, så efter at have vist hende alt ost der var i køleskabet, endte hun med at sidde og småtude vredt ned i et stykke knækbrød.

Dagen efter gentog det sig, og den unge dame måtte skuffet acceptere noget andet end den ønskede Tivoli-ost – som vi stadig ikke kunne gætte hvad var.

I netto hev jeg hende hen til ostene i kølemontren, og bad hende udpege Tivoli-ost, men hun så bare vredt på mig.

Hele ugen har vi gættet forgæves, på hvad det kunne være hun så brændende ønskede sig til morgenmad – men da vi pakkede indkøbsposerne ud i går, lyste hun op i et henført smil:

20130224-200523.jpg
En hel pakke Tivoli-ost.
(Nu mangler vi så bare at fortælle hende, at den slags sukker-morgenmad kun er til weekenden….)

12/14/12

Om prævention

Samtale mellem mig, og ung læge på hospitalet, tirsdag morgen – true story:

Læge(med næsen begravet i papirer): “ja, så skal jeg spørge dig, hvor du er i din cyklus.”

Mig:”sådan en har jeg faktisk ikke længere – for jeg har hormonspiral.”

Læge(stadigt skrivende):” godt… Forsøger du at blive gravid?”

Mig:” med spiral?”

Læge:” ja?”

Mig;” øh, hvis jeg gjorde, ville jeg tage den ud først… Bliver godt nok nemt gravid, men tror stadig den er lidt en hindring? ”

Læge:”godt. Så noterer jeg, at du ikke forsøger at blive gravid?”

Hun lagde ikke engang mærke til, hvor absurd samtalen blev.

Efter hun var gået, fnes jeg så meget over det, at jeg brækkede mig.

Så kan jeg lære, ikke at grine af stressede læger, på travle hospitaler…

09/21/12

Om zombie-apokalypser – igen

Jeg har før blogget om mine Zombiemareridt, om zombie-efterligneren Supertumling, og om løsningsforslag til hvordan man holder zombier fra døren, så derfor sendte en hjælpsom læser mig et link til denne artikel, der handler om at et amerikansk sikkerhedsfirma, laver træningsøvelser, hvor de forbereder sig på zombie-apokalypser.
Jamen det var da på tide at man tog den slags alvorligt!
Det kan da ikke være rigtigt, at det kun er de paranoide zombie-frygtere som mig, der overlever zombieerne – dejligt at der også er profesionelle der bakker op om det, så jeg ikke sidder alene tilbage, i min topsikrede fæstning, mens mine venner og kolleger æder hinandens hjerner nede på fortovet.
Er I klar over hvor ensom jeg ville blive?

Drømte i nat, at jeg sparkede en af mine bedste veninders søde mand ned fra ladet af en kørende bil, fordi han var blevet zombie, og forsøgt at æde mine støvler.
Jeg var høj på adrenalin, og bevægede mig hurtigt som en ninja, mens jeg uddelte zombiespark til hans hoved.
Bagefter måtte jeg undskylde rigtigt meget over for min veninde og hendes to børn, at jeg sådan havde hel-dræbt ham, men de havde lidt svært ved at tilgive mig, så jeg endte med at stå og råbe:”DETTE VAR IKKE SKET, HVIS I SELV HAVDE GIDET BEKYMRE JER LIDT OVER DENNE DAG! STRAM OP!”

En af mine andre veninder, fortalte mig i går, at hun havde besluttet sig for ikke at ville være sådan en der kunne ske grimme ting med – hun ville simpelthen sige til sig selv: ulykker og sygdomme rammer IKKE mig eller mine børn!, og så ville hun stoppe med at bekymre sig.
Jeg syntes det lød som en god ide´. Hold OP, hvor bruger jeg meget energi på at være bange for alt det der kan ramme mine børn!

Men så fandt jeg denne her tegneserie i dag, som viser hvordan man kan bruge sine sådan-overlever-du-zombieangrebs-evner, i tilfælde af mange andre katastrofer også. Så er jeg vel nødt til at blive ved med at frygte zombier, bare for at være beredt?

I øvrigt: når zombierne kommer, så ved jeg hvor vi skal flygte hen: “sticks og sushi”restauranten på toppen af tivoli-hotel i københavn er det perfekte sted. Der er udsigt over hele københavn,så man kan se om de angribende horder er på vej, og kæmpestor tagterasse, hvor man kan holde høns og plante kartofler.Og så er der sprut og sushi nok, til at de første, skræmmende dage sikkert bliver tålelige.
Så husk det nu: mød mig der, når din nabo første gang forsøger at æde din hjerne – jeg gider altså ikke sidde deroppe alene tilbage, med kun mine børn til at grine af mine vittigheder.
og hvis jeg er nødt til at sparke dig ned fra en kørende bil, fordi du ikke har hørt efter og er blevet til en zombie – så forvent ikke at jeg undskylder bagefter.
Det er DIG der burde have strammet op!

09/12/12

Om nydelige bandeord

Mine børn påstår at jeg bander meget.
Det gør jeg også.
Forsøger derfor at lægge bånd på mig selv – men blev i tvivl om det ikke alligevel havde været mere passende at have råbt noget saftigere end:”din nissealbue!” til ham der snuppede en parkeringsplads for snuden af mig i morges.
Nissealbue?

Ellers går det ok med at være alenemor i fire dage. Kagemesteren havde en god fødselsdag i går, hvor hendes mormor kom og lavede mormormaden, og hendes onkel kom og legede vildt med børnene.
Men de helt lange blogindlæg blev det ikke til – det må blive i aften.
Når jeg lige har fået bagt noget uden smør, mælk og sukker, som hun kan dele ud i skolen i morgen, vasket og puttet fire børn – og ærgret mig over at jeg havde sushi og teateraftale med fire veninder, som jeg jo ikke kan komme med til….
Det føles lidt nissealbuet…
Men i aften skriver jeg.

09/10/12

Om hvordan man får en god start på morgenen – et mandagstip

De tre store superpiger, har selv valgt dagens emne;”sådan får man en god start på morgenen” – et meget relevant tip, sådan en mandag morgen!

Krea-Girl 10 år:” det er en god morgen, hvis man ikke skændes med sine søstre.”

Frk fantastisk 7 år:”vi kan skændes om alt!”

Krea-Girl:”jeg vil gerne vækkes af at far eller mor vækker – jeg hader at blive vækket af mine søstre der snakker, eller ser helt vildt høj youtube film.”

Frk fantastisk:”jeg hader når nogen siger:”SÅ SKAL VI OP!”, jeg vil helst sidde med en dyne i sofaen og se fjernsyn i en halv time, før jeg tager tøj på. Og bagefter kan jeg godt synes det er svært at vælge tøj, fordi jeg har så lidt der er pænt… Jeg ønsker mig rent faktisk en sparkedragt med sådan en stjerne i toppen, og sådan nogle striber – så ville jeg have nemmere ved at finde tøj… Eller noget med nogle seje pailetter, og sådan noget sort farve. Vi har aldrig tid nok til mine morgener, det er lidt synd for mig…”

Kagemesteren, 5 år:”jeg vil gerne vækkes ved at der dufter godt! Af morgenmad. Jeg er altid skrupsulten når jeg vågner!”

Krea-Girl:”jeg kan godt lide god morgenmad! Min yndlingsmorgenmad, er hvis der er aftensmadsrester: pizza, lasagne, pasta, sushi, wraps og den slags – det er totalt lækkert!”

Frk fantastisk:”jeg kan godt lide det her jeg får nu: brød, med ost og skinke.”

Kagemester:”det er godt hvis man allesammen sidder og spiser samtidigt. Det gør vi næsten kun når der er nogen der har fødselsdag…”

Frk fantastisk;”ja, mor ligger lang tid i sengen og snorker, og far spiser rigtigt hurtigt, mine lillesøstre er sultne hurtigt og spiser lige når de vågner, jeg er langsom og de siger:”SKYND DIG!”, og min storesøster spiller meget smart, og er hurtig til det hele – siger hun selv. Men hun er langsom til at få sko på…”

Krea-Girl:” jeg synes at den bedste morgen er at få lov til at sove så længe man vil, allesammen spise sammen; nogen skal servere maden, og man har slet ikke travlt med at spise.”

Frk fantastisk:” jeg bliver glad når vi hører god musik i bilen – jeg elsker “here comes the sun” med Beatles, for den er en glad lille sang!”

Krea-Girl:”jeg hader når mor oversætter sange for de små, for så kan jeg ikke høre dem rigtigt imens. Der er mange Beatles sange jeg kan lide at høre. Jeg kan godt blive træt af ham med den dybe stemme(Cohen), for det hørte far altid da vores lillesøster var baby og han skulle putte hende, så jeg bliver lidt træt når mor spiller det i bilen, for jeg synes sangene er meget ens. Jeg kan også godt lide at høre Jason Mraz, det har vi bare hørt lidt for meget da vi var i sommerhus sidste år…”

Kagemesteren:”jeg synes det er hyggeligt når vi kører og synger med.”

08/28/12

Om nøgler

Da supertumling var lidt mindre, roste vi hende meget, når hun smed sine brugte bleer ud i skraldespanden.
Hun blev så begejstret for rosen, og tænkte at man sikkert fik mere ros, når man smed mange ting ud.
Så i en periode, måtte vi fiske legetøj, tøj og vigtige papirer op af den skraldespand konstant.
I den periode “forsvandt” vores ene sæt bilnøgler så også…
Det koster 800 kroner at få et sæt nye, så lige siden har vi delt et par nøgler.
Det ER sket, at Ninjaman har taget nøglerne helt med sig på arbejde, på dage hvor det var mig der skulle hente og bringe børn i bil, og vi har ærgret os over, at det er så nemt at glemme man har dem i lommen, og talt om at skaffe en lidt større nøglering.
Stor var min glæde derfor, da jeg så denne her i netto:

20120828-094921.jpg

20120828-094932.jpg
Det er heldigt, at der står “nøglering” på skiltet, for jeg havde nok ikke selv tænkt på, at en rive på over en meter, kunne bruges til dette formål.
Skidesmart.
Han skal have nogle meget rummelige lommer, for at glemme nøglerne i dem nu!

06/17/12
20120617-153102.jpg

Om børn med sakse, og forældre med tømmermænd

Vi var til fest i går, Ninjaman og jeg, hos Maren.
Det var fantastisk at være til voksenfest – helt uden børn – og vi ræsede ud af døren, det sekund min rare mor trådte ind af vores dør, og overtog ulvetime, fire sultne unger og det helt store putte-maraton.

Jamen det var sjovt! Fik talt en masse med nogle søde mennesker jeg ikke kendte, og lidt for lidt med nogle jeg kendte, fik danset en lillebitte smule med min lækre mand, og drukket mere end det var klogt at gøre, når man ved at ingen kom og tog sig af børnene næste morgen…

Var dog fornuftige nok til at gå en smule tidligere end vi havde lyst til, så vækkede min mor, der lå og sov med mindstebarnet draperet hen over sig og en af de andres hånd i sin, kl 03.30, og sendte hende hjem.

Dagen i dag har vi været trælte, fraværende og gnavne forældre.
De tre store har svælget i dvd-film, popcorn og is på værelset, da de lynhurtigt fandt ud af at vi var friske på at gøre alt for at få lidt ro, til de ømme hoveder…

Mindstebarnet har hængt ud med os, hendes mentalt fraværende forældre, og selv om hun har siddet lige mellem os i sofaen, er det lykkedes hende både at hente en stor saks og klippe sin undertrøje i stykker(mens hun havde den på), og tegne med gul tusch på den, en pude og mine arme…
Vi opdagede ingenting, før hun også forsøgte med lidt kreativ klipning af Ninjamans bukser.

20120617-153102.jpg