01/17/21

Om hjemmekuller og konspirationsteorier

“Det er bare ikke det samme…” snøftede den ti årige, efter ellers at have grinet sig gennem et digitalt hyggemøde med klassekammerater. “ Det føltes lige sådan et øjeblik, men så viste Olga nogle nye viskelædere frem hun havde fået, og sagde at de duftede godt… og så føltes det som om det hele kunne være lige meget, når man ikke engang må dufte til hinandens viskelædere mere.”

Mens jeg gjorde et forsøg på at trøste hende, tænkte jeg på hvor godt lige den beskrivelse passer på hele stemningen her i denne nedlukning.
I foråret var det nemmere at være optimistisk, og finde glæde i alt det vi så i det mindste kunne lave sammen, mens vi lige ventede nogle uger på at verden blev normal igen.

Nu har vi været lukket ud i en verden hvor man hele tiden må være opmærksom på ting man aldrig tænkte over før: passe på man ikke kommer til at kramme folk man har savnet, og zigzagge behørigt uden om fremmede i det offentlige rum. Og så smækker dørene i igen, og alle de drømme om normalitet vi var begyndt at have smuldrer.

Det er ikke engang store drømme – bare at leve i en verden hvor man kan snuse til Olgas nye viskelædere hvis man har lyst, ville kunne gøre det. Eller drømmen om at kunne kramme en ven, eller regne med at den længe udskudte skolefest bliver til noget i år.

”Ved du hvem jeg tror har opfundet corona?” Sagde en af de andre og jeg nåede lige at ruste mig til at håndtere hvis en af mine børn var ved at forvandle sig til en konspirationsteoretiker før hun selv svarede: “ Hunde. Se dig lige rundt herhjemme: hvem er den eneste der synes det er topfedt at vi er hjemme hele tiden?”

For at understrege hendes teori sukkede den lille hund lykkeligt, fra sin halvsovende placering op af et arbejdende barn.
Den har vi så spundet videre på lige siden.

Ninjaman arbejder i en kritisk funktion der ikke er lukket ned, og har nu været spærret inde i soveværelset det sidste døgn, og afventer testsvar. Det er anden gang han får fire døgn alene. Får ensomme sms’er fra ham, og børnene forsøger at gøre det så hyggeligt som muligt for ham, med små sedler og kurve med snacks, men det er en underlig måde at leve på.

Hunden, der trives bedst når vi alle er samlet i stuen og går hvileløst rundt og tjekker på os når vi tillader at sprede os ud i rum, har det meget stramt med at hans populære hersker har lukket en dør.
“Det skulle du have tænkt på før du udviklede og spredte den sygdom!”  var det kølige svar fra barn, da de små hundepoter febrilsk prøvede at kradse døren op og han tilkastede hende lidende blikke for at få hendes hjælp.

 

04/26/20

Om ting at lave, med karantæneramte teenagere (og børn)

Mindstebarn og jeg er jo tilbage på arbejde/skole; Ninjaman er så snart hans operationssår er helet, men de tre store samt den ældstes kæreste der bor her, går i skole hjemmefra og ser ikke andre mennesker. De tager det helt vildt pænt, og alle de kriser jeg kunne have forudsagt omkring hvorfor man ikke må se venner og den slags, er helt udeblevet.
Det betyder dog ikke at de ikke savner hverdagslivet, vennerne og aktiviteter ude, og vi har alle seks på skift krise over ting vi savner.
Heldigvis er det ikke god fantasi flokken herhjemme mangler, så her er en inspirationsguide til hvordan man stadig kan lave (næsten) alt det man savner, hjemmefra.

Biograf, hjemme


En biograftur, med billetter, kø til slikbutik, popcorn og nummererede pladser var sidste uges største succes.
Vi så “uncorked” – en ok netflixfilm omkring en ung fyr der drømte om at blive sommelier, selv om hans far forventede at han overtog familierestauranten. Filmen var dog ikke det vigtigste, men hele stemningen: de tre yngste havde lavet billetter, popcorn og en slikbutik; nummereret pladser og klippede billetter, og under hele filmen gjorde vi os alle umage med at opføre os biografagtigt: dukkede hovedet når vi løb foran fjernsynet for at komme på toilettet, knitrede lidt for meget med slikpapir, og smed lidt med popcorn. Helt autentisk!


Cafe – hjemme

Dette har vi gjort flere gange, den måned hvor vi alle seks var hjemme.

På skift har vi stået for at bage til eftermiddagscafe, hvor alle kunne bestille fra menukort og nyde varme drikke og hjemmebag og spil,e brætspil


Koncerter – hjemme

Koncerter er noget af det jeg savner allermest selv, og desværre også noget af det der er sværest lige at genskabe hjemme. Det er bare ikke det samme, uden at stå i en stor crowd af glade, dansende mennesker. Men rigtigt mange musikere laver små livekoncerter hjemmefra på Instagram, og her har vi samlet os og set flere af dem med bands vi kunne lide. Der er noget særligt over at se det live, og selv om vi alle seks hører ret forskellig musik, har vi enkelte kunstnere vi er enige om er fantastiske. Den ene er hende her:

Phoebe Bridgers, der har spillet numre live på Instagram @_fake_nudes_. Hun har også en konkurrence hvor man kan lave sin egen karantæneversion af en af hendes musikvideoer, hvilket alle pigerne har været meget opslugte af at forsøge – så opslugte at de startede brandalarmen med en røgmaskine de lånte af naboens teenager. Nå, men man kan altså finde mange gode minikoncerter på Instagram, hvis man er vågen. Og det er ret sjovt – omend langt fra det samme. Kæft, hvor jeg savner rigtige koncerter! Stod faktisk til en koncert i Vega (“Big thief”) da Danmark lukkede ned, og havde vildt mange billetter til aflyste koncerter i år…

Restaurant – hjemme

Jeg har ikke billeder endnu, men tænker der godt kunne komme et lille blogindlæg ud om vores restaurantplaner: på tirsdag (hvor Ninjaman forhåbentligt vil være frisk nok efter operation) har vi aftalt at lave en restaurant herhjemme, ud fra et tegneserietema. Man må selv vælge hvad, men der skal være pynt og musik der passer til den tegnefilm man vælger, og så skal de andre hold gætte hvad det er.

Mellempigerne laver en forret, ældstebarn og kæreste er i fuld sving med at lave hemmelig pynt til deres dessert, og Ninja, mindsteungen og jeg selv skal lave en hovedret. Vi er ikke helt enige om temaet endnu, men tror vi går efter at lave Bento-bokse fra Miyazakis “Totoro”.

Yoga, hjemme

Og her kan I stadig vinde et gavekort til yogaudstyr på 1000 kr, gennem yogavivo