07/16/19

Om søvnløshed, ansvar og globetrotteri

Søvnløshed har, som også før nævnt, været en forhadt jævnlig gæst hos mig, siden jeg var barn.  Som regel kan jeg godt mærke når det er en af de nætter på vej, og en flig af et problem/dilemma/frygt ikke kan slippe tankerne før sengetid, og i nattens løb så kommer til at galopere i båndsløjfe gennem mit hoved, som en flok destruktive næsehorn, der får støvskyen af dumme tanker til at tårne sig overdrevent stort op bag sig.

Nattens støvsky, handlede om noget der burde være ren glæden sig: en uventet udenlandsrejse, for mig og pigerne. Selv her i dagslys, hvor støvskyen har lagt sig, kan jeg stadig høre næsehornene, for vi efterlader såret mand hjemme med hunden. Og det er den del der fyldte i nat.

Vi kan ikke helt finde den vanlige sommerferie-lave-ingenting-zen-ro herhjemme. Kun i glimt, der hele tiden slettes når en af os snubler over en skærm og forsvinder ind i den, eller når vi bare spreder os ud på den plads vi har ekstra hjemme, istedet for at se på pæne udsigter eller andet sommerhusagtigt.

Ninjamans ben bedres ikke hurtigt. Han sover ikke mange timer af gangen, fordi det gør ondt, og sjatsover om dagen. I et par dage gav han efter for en urealistisk plan om at køre i sommerhus fire dage senere, med mange pauser indlagt i turen. Pigerne tog skuffelsen pænt, da han måtte erkende det ikke blev muligt, men han blev ked af at føle sig skyld i at sommerferien mere føles som en standard-weekend i år,

I næste måned får han en bonus oveni sin løn, for ekstra-udførte opgaver på jobbet. Vi havde ikke tænkt os at røre de penge, men ville have dem stående til nødsituationer. I går insisterede han på at vi brugte dem på forhånd, på at pigerne fik oplevet noget andet end de plejede, så han kunne slappe af og hele, med bedre samvittighed (og uden at høre på børn der skændes).

Før jeg helt havde fattet det, havde vi købt billige billetter og lejet en lille lejlighed i Barcelona. I fire dage. Til kun os fem.

Selv om jeg godt ved han er oprigtigt glad over at vi skal opleve noget andet, og nok også ser frem til ro, føles det helt forkert at tage på familieferie, uden hele familien. Den tanke galopperede sig ret stor inde i mit hoved i nat, og blev fulgt op af tanker om at jeg da ikke kan finde ud af at rejse alene med fire børn; og ubehag over at have brugt alle nødsituationspenge, på en egoistisk ferie. De få timer jeg endte med at sove, drømte jeg om at løbe rundt i en lufthavn uden at kunne finde først flybilletter, så børnene.

Vi har to dage til at vaske tøj og pakke; fylde køleskabet med lækre færdigretter til den syge; og komme på biblioteket og printe billetter ud. Når pigerne vågner, vil vi vise dem billeder fra dengang deres far og jeg var i Barcelona sidst. Det var i de ens frisurers æra.

Vi var studerende dengang, og jeg kan se på billederne at vi brugte de fleste dage på at sidde og tegne i Park Guell. Den aktivitet pakker jeg lige farveblyanter til også, så pigerne kan have tegninger med hjem til ham.

Kan mærke jeg begynder at glæde mig lidt, når jeg ser billederne, selv om jeg savner ham på forhånd og virkeligt ville ønske han skulle med. Håber han heler hurtigere i ro, så vi kan nå en smule ferie som han kan deltage i, inden den slutter,

07/9/19

Om aflyste planer, thaibokseskader, og hjemmeferie

Da ungerne var små, arbejdede vi begge deltid, pengene var minimale, og vi begyndte på at bytte vores lille hus ud med lånt sommerhus på Mols, hvor vi ikke lavede noget der var mere eksotisk end at slå smut og male på sten. Selv om vores økonomi er meget bedre nu, og vi nok reelt godt kunne få råd til en billigere udenlandstur hvert år hvis vi sparede op, er der stadig ikke noget vi hellere vil, end roen og lyset og tiden sammen, på velkendte Helgenæs.

21 år i træk, hvor sommer er lig med lige akkurat den plet Danmark.(Har før skrevet om det bl.a. her). Sært nok, har vi aldrig været der på andre tider end året, og jeg kan slet ikke forestille mig hvordan der ser ud uden for Juli måned. Om det overhovedet eksisterer?

Selv om de største af pigerne for to år siden begyndte at knirke over at de syntes det var for længe at være væk fra venner HELE sommerferien, og vi sidste år derfor måtte undvære Ældstebarnet halvdelen af tiden, og istedet have en dele-veninde med til mellempigerne, så elsker de også stedet.

Mindstebarnet og jeg brugte meget tid i Madrids hede, på at savne de andre og glæde os til sommerhus. Glæde os rigtigt meget, til alle de velkendte steder og udsigter. Luftig brise. Køligt vand. Gåture. Ingen wifi, så man falder ikke i isoleringsfælden, men laver ting sammen (mest os voksne der glæder os til den del, hvis jeg skal være ærlig).

Vi kom hjem til noget, der ligner en aflysning af sommerferie…

Ninjaman har gået til thaiboksning de sidste 7-8 år. En ekstremt voldelig kampsport, der har givet ham en del knubs, men han har et psykisk belastende arbejde og har brug for at kunne lukke en masse energi ud. Og så giver det jo umanerligt pæne mavemuskler, så jeg har valgt ikke at klage over de blå øjne der indimellem er kommet med hjem. Også selv om de  har stået lidt i vejen for fx fødselsdagsoverraskelser.

Før han fik konstateret kræft trænede han op til at bokse en rigtig kamp, og kom derfor oftere hjem med småskader, men det er først for nyligt at han er begyndt at træne igen, og han tager (en lille smule) mere hensyn til sine mange operationsskader, og træner ikke så hårdt længere. Alligevel havde en ny ung fyr i klubben misforstået konceptet: sparring, ikke kamp, og havde slået og sparket alt, alt, alt for hårdt, da han var til træning, den dag vi tog til Madrid.

Ninjamans ben er et stort sort mærke på grund af blodansamling, fra tå til balde; kan ikke bøjes; og gør rasende ondt. Han har været sengeliggende og på krykker siden (med mellempiger som søde sygeplejersker, madlavere og hundeluftere, mens mindste og jeg var i Madrid, og den store på Roskilde festival).

På hospitalet sagde de at det kunne tage mindst 2-3 uger, før det blev normalt, og at det skal have meget ro, Da han ikke kan sidde, kan vi ikke køre bil, og kom ikke afsted i går, som planlagt – og kommer det måske heller ikke.

Virkeligt synd for ham – og ja: han har udmeldt sig af klubben, og skal finde en anden sport at lukke damp ud på. Jeg har foreløbigt foreslået kalaha-turneringer, skakklubber, synkronsvømning, men det var ikke lige det.

Men også synd for os allesammen, der ikke rigtigt kan finde feriestemningen frem. Der er foreløbigt gået wifi-misbrug og småskænderier i det, og jeg skal oppe mig lidt for at finde på noget der føles ferieagtigt for mig og de tre mindste, men ikke koster noget særligt.

Foreløbigt er det blevet til samvær med fætter og kusiner, og en gåtur inde i byen, med halvdårlig samvittighed over at skadet mand lå alene hjemme og gloede.

På biblioteket lånte jeg et bjerg af højtlæsningsbøger, så vi kunne kombinere feriestemning, med at være hjemme. Fandt der denne bingoplade, hvor man kan læse forskellige steder:

Hvis præmien blev en biftur, var der nogenlunde tilslutning til den – nogle af børnene med mere begejstring end andre, men alle med på den.

De har endda bygget en hule til formålet, og sovet i den i nat:

Indtil videre kan jeg kun høre tydelige netflix-lyde fra hulen dog, men intentionen var altså at vi også lille læse.

Så nu får læseferie en ny betydning, mens vi krydser fingre for at stakkels skadede mand måske bliver oppegående nok til at blive tranporteret til Helgenæs om en uge eller to.

Er der nogle af jer der har tips til hvordan man får hjemmeferie, til at føles ferieagtigt, mens vi krydser fingre og venter?

07/10/18

Hvad kan man lave på Helgenæs, og omegn – anbefalinger

Sponsoreret af Du glemmer det aldrig

Siden jeg mødte Ninjaman, for over 20 år siden, har vi holdt vores sommerferier det samme sted: i et lånt hus på Helgenæs, en halv times kørsel fra Ebeltoft. Det er muligvis det dejligste sted i Danmark, og det sted hvor min puls kommer allerlængst ned i omdrejninger. Vanvittigt smuk natur, ro og stilhed.

Vi har ting vi laver hvert eneste år; steder vi skal besøge og bestemte måltider der skal spises bestemte steder; men de sidste år er vi begyndt at være mere opsøgende på at opleve nye ting. Da pigerne var små kunne de underholde sig selv i dagevis med nogle malede sten, men nu hvor de er større skal der mere til.

Ting vi altid skal:

– Fiske krabber på broen i Kongsgårde, Helgenæs. Der kommer næsten ingen mennesker, og man kan sidde i læ og sludre, mens man fanger krabber med en tøjklemme og en pakke skinke.

– Besøge Sletterhage fyr på Helgenæs. Man kan indimellem se marsvin fra stranden og udsigten er fin. Stranden er dækket med store sten, der er sjove at lave skulpturer ud af. Finder man en sten med et hul i, kan man veksle den til en slikkepind i kiosken.

– Tage ind til Ebeltoft og gå tur. Tage billeder på alle de æble-statuer der er opstillet i byen. Hænge ud i havnen og se fregatten Jylland udefra (den er dyr at komme ind på, så vi har kun været der en gang. Det er godt, hvis man har råd til den slags!)

– Spise enten på “Smag”i Ebeltoft der laver forrygende mad og serverer i den fineste grønne gårdhave, eller på den hyggelige “skæve kro”; der laver verdens bedste stjerneskud, og også har hyggelig udeservering.

– Spise is i Femmøller, hvor stranden er smuk og isene gode

– Gå en trillion ture

– Besøge Flintesmeden, der viser hvordan man laver stenalderpile og har kunsthåndværkerudstillinger.

– Sætte drager op. Især nu hvor vi har fået hund: han går helt amok af spænding over det!

– Besøge “Den gamle by” i Århus. Fantastisk sted, særligt efter der både er kommet en 70’er by og et interaktivt museum derinde. Og så er det relativt billigt (ca 100 for voksne, gratis for børn), og man kan snildt bruge en hel dag.

– Lave slikkepinde selv, på Mols Bolsjer i Ebeltoft.

– Hægte sig på lokale byfester. Vi er fast inventar på både Helgenæs fest, med grisevæddeløb, traktortræk og tombola; Knebel byfest, med aftenåbne butikker og madboder; og Ebeltoft med musik og omrejsende Tivoli. Det er helt enormt hyggeligt, og behøver ikke koste det store.

– Lave gele’ af hybenroser eller ribs

– Spille brætspil. Årets udvalg ser sådan her ud:

Nyere ting vi har prøvet eller vil prøve:

– Lær at lave Raku-keramik selv. Der findes mange dygtige keramikere, glaspustere og andre kunstnere på Mols, og indimellem laver de kurser. Vi lokkede selv en keramiker til at give os et privat kursus sidste år, hvor vi alle seks lavede en kop eller skål hver. Det er ikke helt billigt (beregn 150-200 pr person); men tingene kan bruges som gaver, og oplevelsen er virkeligt stor!

– Mols nationalpark laver mange gratis aktiviteter. Forrige år var vi med ude og se en arkæologisk udgravning, og sidste år var vi på en spændende aftentur til Kalø ruin, hvor vi hørte om hekseafbrændinger og gik i fakkeloptog. Det vil vi gerne igen i år!

Du glemmer det aldrig har lavet nogle vildt spændende oplevelsespakker til Mols bjerge, hvor man bl.a. kan komme med en vildmarksguide ud og samle urter og andet i naturen, og lave vildmarksbrunch; sejle/vandretur med historier om landskabet og udendørs frokost; og fire andre vildt spændende oplevelsesgaver, der kan ses her.

Priserne er fra 175 kr pr mand for vildmarksbrunchen til 999 for et gourmetkursus i vildmarksmadlavning, hvor man bl.a. lærer at partere et helt vildsvin!

Vi har et gavekort der til, og overvejer meget hvilken en oplevelse vi skal prøve i år.

Umiddelbart tænker jeg det er vildmarksbrunchen der skal prøves, for så kan vi alle seks komme med.

Er der andre, der skal holde ferie nær Ebeltoft, og har gode tips? Så kom gerne med dem! Og hvis I er nysgerrige, kan vores ferie følges på Instagram hvor jeg hedder @hverdag. Der er dårlig internet i sommerhus, så jeg kommer ikke til at blogge meget de næste tre ugers tid.