07/4/19

Børnebogsanmeldelser: noget om hunde, cikader og tweens

(Nogle af bøgerne er anmeldereksemplarer, adlinks)

I rette tid til ferien, kommer her en stak børneboganmeldelser, som mindstebarnet (8 år) og jeg har læst sammen.

”Hundemand – loppernes herre” Dav Pilkey
Jeg tror mit barn glædede sig næsten lige så meget til at komme i gang med at læse den nye Hundemand-bog, som hun gjorde til resten af ferien. Bogen var pakket i hendes håndbagage, klar til at læse allerede i flyet.

Hundemand er en virkeligt fjollet tegneserie, om en betjent der har fået syet et hundehoved på; den onde kat Pjevs og Pjevs’ nuttede killingeklon – og en masse mærkelige ting med skrumpesprays, robotter, mærkelige opfindelser, bøvede betjente vend-o-rama slåskampe, hvor man bladrer hurtigt mellem nogle sider, for at få det til at se ud som om personerne slås.

Denne følger formlen, og er tilsat nogle onde typer fra Pjevs’ fortid. Det er sjovt at læse højt, med de mange forskellige stemmer. Særligt er jeg vild med at læse stemmen for lille Pjevs, der gentager alting og er pænt irriterende.

Jeg syntes historien var lidt mere gnidret end den plejede, og kunne ikke helt se “Fluernes herre”referencen, men barnet var topbegejstret. Vi må derfor ende på:

Mine stjerner: 3,5/5

Barnets stjerner: 5/5 – hun er klar til at genlæse allerede.

Hundemand – Loppernes herre af Dav Pilkey, forlaget Carlsen 2019.

“Mira – #kreaklubben #kærlighed #kys” Lemire og Bregnhøj


Åh hvor er de her bøger bare fine! Simpelthen så godt placeret, lige til målgruppen 8-12 år. Dette er fjerde bog om Mira, og hun udvikler sig, og giver anledning til gode snakke og eftertænksomhed, mens man læser højt. Den kan også snildt læses selvstændigt, da de mange fine og tydelige billeder supplerer historien så godt – men prøv at snig jer til at få lov til at læse højt, for snakkenes skyld!

I denne bog laver Mira en kreaklub med sine venner, forelsker sig for første gang, bliver ked af at mærke begyndende pubertetsforandringee, og bekymrer sig om hvorvidt hendes far (som hun først for nyligt har mødt) er hendes rigtige far.

Det er rørende, genkendeligt, sjovt og meget, meget fint skrevet og tegnet. Kan ikke anbefale denne serie nok!

Stjerner: 5/5 fra os begge

“Mira #kreaklubben #kærlighed #kys” af Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøj.
Forlaget Gyldendal 2019.

“Cikade” af Shaun Tan

Det er ikke så tit jeg anmelder billedbøger. Vi låner altid en stak på biblioteket, men barnets begejstring er altid lidt farvet af at hun er ved at være for stor til dem – hun vil bare gerne stadig låne og læse dem.

Denne her er undtagelsen: vi har læst sen fem gange allerede, og selv de store mellempiger fik tårer i øjnene da de hørte med den ene gang.

Cikade arbejder i 17 år på et kontor, hvor menneskene mobber, skubber og er virkeligt tarvelige imod ham – blandt andet må han ikke bruge toilettet, da han ikke er et menneske, men skal gå 12 blokke for at låne et og får skældud når han kommer tilbage. Han bor i væggen på kontoret, da han underbetales så meget at han ikke har råd til husleje, og ingen sætter pris på ham. Ikke engang en afskedsfest, da han efter 17 år stopper…

Sproget er helt enkelt, som om Cikade selv fortæller:

”Cikade fortælle historie.

Historie god.

Historie enkel.

Historie selv menneske kan forstå.

Tok Tok Tok! ”

Selv om det er en billedbog, er den ikke for de helt mindste – nok mindst 8 år.

Smukke illustrationer og en utroligt bevægende historie om at være marginaliseret, udenfor, og bryde ud og finde sine egne vinger.

Stjerner: 5/5 er vi alle enige om

“Cikade” af Shaun Tan. Forlaget ABC 2019.

05/25/19

Lørdagslæsning: et par gode bøger til højtlæsning, 7-11 år

Min yngste på 8 kan godt lide at få læst højt, men synes for tiden at det er svært at finde bøger der rigtigt fænger: billedbøgerne er ofte lidt for barnlige, men hun kan ikke holde koncentrationen ved lange bøger uden billeder.

De her to nye bøger har dog ramt spot on, og kan anbefales til højtlæsning og selvlæsning for børn på hendes alder +/- et par år:

Mira på lejrskole


Det var en jublende lykkelig pige der modtog anmeldereksemplar af den nyeste bog med Mira. De to foregående bøger har været nogle af hendes absolut yndlingsbøger, og vi har læst dem et utal af gange sammen, og hun har også selv læst dem. De to første bøger er tegneserier/graphic novel, men denne er lavet som en vælg-selv-handling-bog – til min store begejstring. Jeg var selv helt vild med den slags bøger som barn, og har ærgret mig meget over ikke at have gemt min bogsamling.

Konceptet er at man læser nogle sider, og så stilles et valg, fx:”hvis du synes Mira selv skal sætte vækkeur, så gå til side 17” eller “synes du mor skal huske at vække hende, så gå til side 52”.

På den måde kan bogen læses mange gange og alligevel overraske hver gang, for begivenheder og slutning ændres ved hvert valg man tager. Genialt koncept, til de os der har børn der vil have læst de samme bøger tusind gange!

Havde vi ikke kendt Mira-bøgerne i forvejen, tror jeg at hun ville have været helt vildt begejstret for dette koncept – men i sammenligning, savnede hun de mange tegninger fra de andre for meget, og det trak en stjerne ned. Den er stadig blevet læst flere gange, men ikke så mange gange som de andre er.

Jeg synes den er nem at læse højt, har et godt sprog, fine tegninger og mange temaer man kan tale om med sit skolebarn: at føle sig udenfor, at blive jaloux, venskaber, at turde sove væk hjemmefra mm.

Mindstebarnet og jeg blev enige om at den bør have 4/5 stjerner – også selv om hun synes den mangler tegninger.

Titel: Mira på lejrtur
Forlag: Gyldendal
Forfattere: Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøj

Børnene fra Sølvgade

Denne læste jeg med både min 8 årige og min 12 årige.

Man følger 11 årige Katinka og hendes tre søskende, der bor helt alene i en lejlighed i Sølvgade, efter deres mor forsvandt. De er bange for at ryge på hver deres børnehjem, og skjuler derfor at de bor sådan – helt skræmte ved tanken om “kommunetrolden” og den lidt for nysgerrige skoleinspektør.

Den mindste pige skal starte i skole efter sommerferien, og de har brug for en voksen der kan skrive hende ind i skolen, for at ingen får mistanke. For deres sidste penge hyrer de en hushjælp: den crossdressende Miss Nelly, som de hurtigt ønsker at de havde råd til at beholde for evigt.

Mindstebarnet syntes det var fascinerende trist at høre om børnene, der passede på hinanden, og samlede flasker og skrald i fritiden, og kunne sagtens leve sig ind i de fire søskendes trang til at blive sammen. Tegningerne får også en thumbs up fra hende.Hun heppede meget på en Happy ending, og kunne næsten ikke få læst bogen hurtigt nok, for at se om en sådan kom.

Mellembarnet fandt det irriterende stereotypt at det kloge barn har briller, og blev irriteret over at Miss Nelly ikke blev omtalt som “hun”, når han/hun åbenbart havde en kvindelig kønsidentitet – men hun fandt stadig historien spændende. Jeg synes historien er spændende; der er en god portion humor og varme; men sproget virker flere gange lidt gammeldags – særligt replikker og beskrivelser er nogle steder lidt stive.

Den kunne gøre sig godt som børnefilm.

Stjernemæssigt blev vi enige om 3,5/5 stjerner – den yngste af os hældte dog mere til 4/5.
Titel: Børnene fra Sølvgade
Forlag: Politikens

Forfatter: Renee Toft Simonsen

(Ærlig og ikke-betalt, men indeholder adlinks og anmeldereksemplarer)

05/1/19

Anbefalinger af lidt af hvert – April 2019

Her lidt blandede ting jeg har fundet fede i April måned, og gerne vil dele. Indeholder adlinks, men er ikke betalt reklame, bare anbefalinger:

Biograffilm: “Dronningen”
Trine Dyrholm spiller rystende godt, i denne fremragende danske film. Anne har et godt liv, med mand og døtre i lækkert hus i skoven, og et job hvor hun hjælper unge piger, der har været udsat for overgreb.

Alligevel forfører hun sin mands unge søn, der kommer for at bo med dem, uden at tænke på konsekvenser.

Simpelthen en utroligt god film – omend meget lige på og barsk!

Shopping: sommerkjoler
Yes: lige om lidt er der lys og sommer, og man kan bære vilde mønstre igen. Jeg har lige gennemrodet udsalgskategorien hos  King louie og Superlove for blomstrede kjoler, og er godt oppe at køre over de her to nye forårskjoler:

Jeg tror man skal være heldig for at finde lige de mønstre stadigvæk, men modellerne laves i andre mønstre også, og sidder begge godt. Den med kirsebær hedder “Cecil” og er lidt casual i faconen, den grønne hedder “cross dress” og er lidt mere festlig i det – ret udringet.

Aktivitet: at lave stop motion film med sine børn

Nana Torp har skrevet den fuldstændigt fantastiske Stopmotion lab, (adlink)der er en virkeligt grundig, sjov og nem guide til hvordan man laver sine egne stopmotion film.

Jeg har simpelthen aldrig læst en gør-det-selv bog der er så gennemarbejdet og inspirerende, og vi har foreløbigt brugt mange, mange timer på at konstruere scener, lave figurer og optage små film selv, ud fra bogen og Nana Torps gode videoklip på youtube (søg på “stopmotion lab” der). Jeg har også lavet forløb i min billedkunstundervisning ud fra bogen, og det var en mindst lige så stor succes der.

Der er noget vildt tilfredsstillende ved at se sine færdige film bagefter, og det med at lægge lydeffekter på er noget så skægt – der er noget for børn i alle aldre, og så er det en mulighed for forældre for at være med i en leg/fælles projekt. 5 store stjerner herfra, både til bogen og til hele konceptet med at lave stopmotion film selv.

Hudpleje: eksem creme’ fra La Roche-Posay

To af mine piger har døjet meget med børneeksem, med blødende knæ og albuebøjninger, og tørre arme og ben, og vi har prøvet stort set alle produkter på markedet. Det hjælper med fedtcreme, men tager det ikke helt. Da jeg blev spurgt om vi ville prøve nogle eksemprodukter fra La Roche-Posay havde jeg ikke de store forventninger – men hold da OP hvor er det effektivt! Nu skal jeg skrive at det er sponsoreret (vi modtog cremer i gave), men jeg skriver altså kun om det fordi det virkeligt er det bedste vi har prøvet: vi vasker dem med den til højre og smører med den anden bagefter, og begge deres eksem er stort set forsvundet – mindre end nogensinde før!

Virkeligt anbefalelsesværdig, til eksembørnehud!
Jeg er blevet inviteret til et spændende foredrag omkring La Roche-Posay og solbeskyttelse i næste uge, og glæder mig personligt til at finde ud af om den serie er lige så effektiv som eksem-serien! Er der nogle af Jer I har spørgsmål til La Roche-Posay, som jeg skal stille for Jer? Så bare skriv dem her, eller i en mail.
Eksemprodukterne kan iøvrigt købes  her billigere (adlink).

Tv-serie: “the O.A” på Netflix
En ung kvinde, der forsvandt for syv år siden og dengang var blind, dukker pludseligt op igen. Nu kan hun se igen, og har også andre mystiske evner. Hun rekrutterer fem fremmede til en hemmelig mission, og afanit for afsnit fortælles hendes gribende og mystiske historie om hvad hun har været ude for. Ret kringlet, men virkeligt spændende!

01/14/19

Anbefaling af gode bøger for 7-14 årige

Ikke sponsoreret, men link er affiliate og nogle af bøgerne er modtaget til anmeldelse.

Denne vinter har jeg og mine unger fået læst usædvanligt meget, fordi vi har lavet en masse gode rutiner med at skiftes til at læse højt for hinanden på andre tidspunkter end ved sengetid. Den ene af børnene skal øve sin læsning, så vi læser lige så snart vi kommer hjem, af en bog der er sjov nok til at hun kan hænge i.

En af de andre har et aktivt socialliv, og har brug for at vi klemmer noget fordybelsestid ind, hvor vi putter i et hjørne, en seng eller badekarret og læser en bog  – gerne en hun har læst før, så hun med sikkerhed ved at den er god.

Den tredje af dem vil bare gerne høre noget megaspændende, og vi har læst bøger sammen som vi næsten ikke har kunnet slippe. Indimellem laver vi kedelige pligter (folder vasketøj fx) mens vi læser i vores spændende bog, hvilket kan forsvare at vi bruger så meget tid på den.

Her er anbefalinger af de bedste bøger vi har læst i hver kategori:

Bøger, der er sjove nok til at børn der skal træne læsning gider:

En træhuse på 13 etager er første del af en serie, om drengene Andy og Terry der bygger den vildeste hule i et træ, mens de skriver bøger om det. Der er sjove tegninger, en crazy handling og masser at tale om og grine af. Jeg tænker målgruppen er skøre børn i alle aldre. Den er god til både højtlæsning og selvlæsning. Min og barnets tildeling af stjerner: 4/5 stjerner.

Girlpower er korte kapitler, om 50 forskellige stærke, nulevende, kvinder. Der er noget indbydende ugebladsagtigt over layoutet, og mellempigerne læste den med stor interesse. De giver den 4/5 stjerner.

Bog, der hurtigt får favoritstatus hos børn der kan lide velkendte ting:

Krølle og Puha og den belgiske sliksamling er en af de bøger mindstebarnet har fået læst flere gange (hendes andre favoritter er bøgerne om “Mira” og “Hundemand-serien). Denne her kilder hendes humoristiske sans: om en nuttet pingvin, der viser sig at være ond, og overtager magten på skolen, og børnene Krølle og Puha der forsøger at opklare hvem der bestjal slikmutter.Hun giver bogen 4/5 stjerner – min vurdering ville nok ligge en stjerne under, men det er nok mest fordi jeg snart er træt af at genlæse den;) Bind 2 i serien er på trapperne, og står øverst på ønskesedlen.

Bøger til børn der kan lide virkeligt spændende, komplicerede fortællinger:
Jernprøven er bind 1 i en serie på 5, der alle er udkommet og oversat til dansk – så bare gå i gang!

Selv om der er mange sjove scener, gode personer og teenagebekymringer, er den også ret mørk og uhyggelig, så målgruppen er nok mindst 11 år samt teenagere/voksne.

Callum Hunts mor blev dræbt i en krig mellem magikere da han var baby, og hans far hader derfor alt der er magisk. Da Callum bliver udvalgt til at søge ind på Magisterium – magikerskolen – er målet derfor at dumpe. Dette sker selvfølgelig ikke, og snart er han i oplæring hos Mester Rufus, sammen med to andre børn.

Umiddelbart minder bogen en del om Harry Potter: børn trænes i magi på hemmeligt sted, som resten af vores almindelige verden ikke kender til, men den føles på ingen måde som en kopi. Magisterium er et magisk, spændende og dystert sted, og hele grundhistorien om krigene mellem gode magere og “Fjenden”(der kan forvandle magere til kaosramte zombiedræbermaskiner), er pirrende. Vi er netop startet på bind to, og synes det er vanvittigt spændende, begge to!

5/5 stjerner, både fra den 12 årige og hendes mor

10/6/18

Lørdagslæsning: “Ravnenes hvisken 3”

Anmeldereksemplar/Reklamelink – begejstring for egen regning!

For to år siden var sommerens bedste læseoplevelse “Ravnenes hvisken 1”, der fuldstændigt slog benene væk under mig, med sin unikke kombination af krimi/fantasy/nutids nordjylland/nordisk mytologi, og en kompliceret historie, med virkeligt gode personer.

“Ravnenes hvisken” er en trilogi, og det er det nyudkomne tredje bind som denne anmeldelse omhandler.

I denne del af historien har fimbulvinteren ramt Danmark og Ragnarok, jordens undergang, nærmer sig. Der er klaustrofobiske beskrivelser af menneskers kamp for at overleve kulde, sygdom og sult, og hvordan massehysteriet spreder sig. Hovedpersonen, Anne, krydser mellem vores verdener og andre, i et desperat forsøg på hindre menneskehedens udryddelse, bistået af sin sære samling venner, der både tæller spøgelser, guder, halvguder, ulve, mennesker, hekse og vølver.

Det er pænt svært at skrive udførligt om handlingen, da det jo er bind 3 og jeg ikke vil spoile noget handling for de heldige af Jer der har serien til gode – så dette bliver mest af alt en STOR anbefaling!

Trilogien er bare virkeligt godt skruet sammen, med en historie der helt sikkert ikke minder om noget man har læst før.

Flere af hovedpersonerne er teenagere, men det er ikke en børnebog – der er både meget vold og sex, og en historie der kræver at man har tungen lige i munden for ikke at tabe tråden – så jeg vil tidligst anbefale den fra 15 år, og tænker at den også fænger et voksent publikum.

Please: filmatiser den!

Titel: “Ravnenes hvisken 3”

forfatter: Malene Sølvsten

Forlag: Gyldendal

Sideantal: 608

min bedømmelse: 5/5

07/14/18

Lørdagslæsning – hvad skal man læse for børn i ferien?

(links er ad-links og to af bøgerne er anmeldereksemplarer, men anmeldelser er oprigtige)
Jeg læser højt for mindstebarnet hver aften, og næstmindstebarnet læser indimellem højt for os alle, men i sommerferien plejer vi at få læst vildt meget. Særligt i år, hvor vi ikke har internet i sommerhuset, og må klare os med helt analog underholdning.

Her er de børnebøger vi foreløbigt har haft mest læseglæde ved:
Hundemand og den grimme killing
Tegneserie, tjubang og sjov. Nyeste bind i serien om Hundemand, den onde kat Pjevs, chef og alle de andre. Den 8 årige er glødende fan, og har læst alle tre bøger flere gange.

Bagerst i bøgerne er der guides til hvordan man tegner figurerne i bøgerne, og dem har hun tegnet efter en million gange. Storesøstrene gider ikke serien, men jeg tror det er det bedste mindstebarnet har læst, og begge os forældre kan lide at læse dem højt.

Jeg giver : 4/5, barnet giver: 5/5

Mira bøgerne af Rasmus Bregnhøj og Sabine Lemire er fine seriøse graphic novels for børn i 7-13 års alderen, der handler om genkendelige ting, som venskaber, familie, og flytning. Mine tre yngste læste dem for nogle måneder siden, men de er med i sommerhus og tåler sagtensen genlæsning eller to. Tegningerne er fine, og historien har et godt flow.


Både jeg og pigerne giver 4/5 stjerner.

Overlevelsesguide til det perfekte liv handler om 13 årige Tilde, og hendes liv med venner, lektier, forældrefnidder og kærlighed. Mellempigerne læser dem selv, og giver 4/5 stjerner.

Du og jeg er, som alle Stian Holes billedbøger, fuldstændigt betagende og poetisk. Denne handler om en piges angst for at miste sin bedstefar, og både tekst og billeder lægger op til gode snakke.
Stjerner: 5/5

Djævelens lærling og de andre bøger i serien, havde ældstebarnet og jeg stor glæde af for en del år siden. Nu er jeg ved at læse dem for mellempigerne, og det er stadig en stor fornøjelse.

En sprudlende fantasifuld, dyster og morsom historie, om en artig dreng, der ved et uheld kommer i lære i helvede.

Den skulle komme som musical til efteråret også, og jeg kan kun forestille mig at det bliver værd at se. For børn fra 10 og opefter, hvis de ikke er for sarte.
Stjerner: 5/5 for bind 1, de næste binde varierer lidt, men alt i alt er det en god serie. Jeg fatter ikke at den ikke er blevet filmatiseret endnu.

11/25/17

Boganbefaling: illustreret Harry Potter

Her mens jeg har været syg, er vi gået i gang med at læse Harry Potter i en ny illustreret udgave, pigerne og jeg. Næstyngstebarnet og jeg skiftes til at læse højt, og alle sætter sig og lytter med. Det er det den bog kan – og den er fuldstændigt vidunderlig!

Jeg kan rigtigt godt lide Harry Potter selv, og har også set alle filmene med de tre store af mine børn, men de gange vi har forsøgt at læse dem højt, har de mistet interessen. Det er noget helt andet når der er billeder til – det gør på en eller anden måde den nogle gange kringlede tekst mere levende, og vi er allesammen virkeligt opslugt af den. 

Det er Jim Kay der har illustreret, og det har han altså gjort helt perfekt, med en god blanding af diskrete akvareller og storslåede dobbeltsides illustrationer.

Bogen koster næsten 400 kroner, hvilket kan virke dyrt, men jeg kan forestille mig at det er en man læser mange gange, og her er den også blevet taget frem og tegnet efter flere gange allerede, så jeg er sikker på den tjener sig ind med tiden. Klart en god julegaveide’, til læseglade børn i 7-voksenalderen!

Her er ord fra en af de unge læsere:

A, 11 år:”Jeg synes det er virkeligt godt der er tegninger i. De er flotte, og godt tegnede, og nogle af dem er endda rigtigt sjove. Jeg grinede højt af en tante der blev pustet op! Jeg kan godt lide når der er tegninger, der siger noget om teksten. Der er meget mere til historien når man læser den, end i filmen. Det er som om jeg forstår filmen bedre nu, og jeg er virkeligt glad for at vi læser den!”

Forlag: Gyldendal
Forfatter: J.K Rowling
Illustrationer: Jim Kay
Titel: Harry Potter og fangen fra Azkabam
Sideantal: 336

(reklamelink, og bog modtaget fra forlag, men begejstring og anbefaling er 100% oprigtig!)

01/31/17

Om lidt af hvert og gode uger

De sidste par måneder har været åndssvagt travle med pligt-ting: arbejdsmøder, forældremøder, kurser og julecrap, og ingen tid til at lave noget sjovt eller rigtigt få set venner.

Men i morgen skal jeg ud med en af mine bedste veninder, og på torsdag med en anden, og de sidste uger har været fyldt med anderledes hyggelige ting. Det føles uvant fantastisk at lave noget andet end pligter eller sofa, efter vinterens hverdagslimbo

I søndags var vi inviteret ud til en før-åbningsdag på Experimentariet alle seks, og havde en af de absolut sjoveste dage vi har haft længe. Det nyrenoverede sciencemuseum er blevet kæmpestort, og selv om vi var der i flere timer, nåede vi ikke at prøve meget mere end en tredjedel. Der er simpelthen så meget at se og prøve, og det hele er virkeligt interessant.

423EA06B-346C-48D3-A22C-D5478F020919

Kæmpesæbeboble-legeområdet hittede hos alle (Ninjaman havde særligt svært ved at løsrive sig); mindstebarnet var igennem sansetunnelen mindste tre gange og kunne heller ikke få nok af lyslabyrinten (hvor hun på billedet lidt ligner en miniature poledancer), og mellempigerne var meget fascinerede af den interaktive biograf, hvor man blev en del af filmen og drønede rundt i rummet, fx for at holde sig ovenvande da gulvet pludseligt lignede vand. Helt vildt sjovt! Desværre er sådan en tur utrolig dyrt, og ikke noget vi normalt ville have råd til.

I onsdags var jeg til koncert med Conor Oberst – tidligere forsanger i Bright eyes, hvis nogen kender dem? Jeg købte billetterne sammen med en ven for længe siden, men da han ikke kunne alligevel, inviterede jeg min fætter med. Kæft hvor havde jeg glædet mig – og jeg blev ikke skuffet!

IMG_0753

Jeg har været helt høj over den koncert lige siden – det var uhørt fedt!

Fredag efter arbejde var jeg inviteret ind på den svenske ambassade af forlaget Gyldendal, for at møde det svenske forfatterægtepar bag pseudonymet Lars Kepler.

Egentlig er jeg ikke den store krimi-læser; har kun læst en enkelt af de seks bøger i samme serie, og var bange for om det var pinligt at møde op til sådan noget uden at være hardcore fan – men jeg blev ved med at forestille mig hvor starstruck min svenske farmor ville have været over at blive inviteret på ambassadebesøg. Så jeg sagde ja, og det fortrød jeg ikke!

Vi fik en lille rundvisning på ambassaden, og bagefter blev forfatterparret interviewet live af Ann Lind Andersen, hvilket var utroligt underholdende. Jeg fik kæmpelyst til at tvinge min modvillige mand til at blive medforfatter på et lignende bogprojekt, hvor vi kunne sidde og skrive sammen ved spisebordet, og indimellem slås med hinanden for at afprøve kamptricks til bogen – ligesom de fortalte at de gjorde.

Bagefter var der svensk smørrebrød, og eneaudiens med forfatterne. Jeg var nervøs for at komme til at slå over i den der irriterende form for pseudo-norsk, som mine Skam-seende ældste børn praktiserer, så mine svenske gloser blev holdt meget på et minimum. “Tack så mycket” og “veldigt trevligt” og så resten på dansk, af frygt for at komme til at smide et “dritkul” med i farten.

493BCED7-05B1-4D7B-8DAE-AFD3CD4CCB0B

Mine mindste børn var meget imponerede over deres mors ambassade-erfaring, og  havde en fest med at style bogen, med kaninskind og levende hamstre,  til Instagram.

“Kaninjægeren” har jeg ikke fået læst endnu. Jeg fornemmer at man er nødt til at læse alle de foregående seks bind for at følge med, men den lød enormt spændende, så dem må  jeg på biblioteket efter.

Februar måned plejer at forsvinde i en sky af fødselsdagsfejringer, men jeg planlægger at finde mere tid til at blogge i hverdagen også, for jeg savner det. Hvis nogen af jer har input til ting I gerne vil have mere af på bloggen, så skriv dem endelig her – ellers kommer der snart et “hvor-skal-bloggen-hen-og-hvad-vil-helst-læse-indlæg”.

 

(indlægget er ikke sponsoreret, og al begejstring er ægte nok – men jeg var blevet inviteret til både Experimentarium og Lars Kepler event)

12/19/16

Om de bedste bøger jeg har læst og ikke har læst

I går var jeg til en hyggelig fødselsdagsfest, for min kusines søn.

Snakken gik på et tidspunkt om bøger, og min kusines søde moster spurgte mig hvad de bedste bøger jeg havde læst i år var – og det kunne jeg ikke svare ordentligt på.

Sandheden er, at jeg har læst overraskende få virkeligt gode bøger i år, selv om jeg kan se på min “goodreads app”, at jeg har læst 45 bøger.

Den absolut allerbedste bog jeg har læst, er faktisk en ungdomsbog. Jeg bloggede en anbefaling af her, og lovede at følge op med flere anbefalinger. Ups…
image

De fire næstbedste bøger har jeg ikke fået skrevet om endnu, men det ville være:

1.  Delphine Vigans “Baseret på en sand historie” som er en utroligt velskreven, snigende creepy, roman, der mindede mig meget om Stephen Kings “Misery”, uden splat. Efter at have skrevet den fremragende selvbiografiske “Alt må vige for natten” har Vigan svært ved at komme i gang igen med at skrive, og får en ny veninde, den mystiske og karismatiske L., der viser sig at have skjulte hensigter. Det er ikke en actionpacked bog, men sproget er virkeligt smukt, og den holdt mig fanget.

2. Nickolas Butlers “Shotgun lovesong” er en fin lille feelgood bog, om venskaber og livet i en lille by. Man følger Leland en berømt sanger, der færdes med kendisser og dater en smuk skuespillerinde; hans barndomsven Henry, der kæmper med at få et landbrug til at løbe rundt hjemme i den hjembyen “little wing”; vennen Kip, der er blevet en hård forretningsmand; og den hjerneskadede rodeohelt Ronny. Jeg kunne virkeligt godt lide personerne, temaerne om identitet, venskaber og jalousi , og generelt hele stemningen i bogen.

3.Jonathan Troopers “Syv satans lange dage er udgivet sidste år, men jeg fik den først læst i år. En rå og morsom bog, om parforhold, familie og livet, der ikke altid er som man havde forventet det ville blive. Judd Foxmans kone skrider, han mister sit job, og da hans far dør, forventes det at Judd og hans søskende kommer hjem til barndomshjemmet og sidder shiva, i syv, lange dage, syltet ind i intriger og skeletter i skabet.

Jeg elskede bogen! Utroskabsscenen i starten af bogen fik mig til at le så højt, at jeg næsten druknede i mit badekar imens, mens andre scener bragte tårer i øjenkrogen.

Efter at have læst den, opdagede jeg at den også er lavet som film, og lokkede min mand med på at leje den – men den var en skuffelse. Både de tristeste og de sjoveste scener var blevet ændret til mere ligegyldige af slagsen, der ikke gjorde bogen ære.

4.Deborah Harkness “Livets bog” er tredje bind af en fantastisk  trilogi. Hekse, vampyrer, og dæmoner, der lever skjult i vores verden er hovedpersonerne i denne spændende serie, der har elementer af magi, historie, eventyr, kærlighed og videnskab. For en gangs skyld er hovedpersonerne ikke usikre teenagere, men handlekraftige voksne, med den mængde vold, sex og rænkespil der nu passer ind her. Den kunne blive til en vidt underholdende tv-serie!

44429bc2-754a-4f5b-9e38-e04627bc24c3

Og så til de gode bøger jeg IKKE fik læst!

Nogle af de bedste bøger jeg har læst har været nogle ordentligt tykke bøger. Jeg er en hurtig læser, så at bruge flere dage i en sommerferie på at fordybe mig i en lang, god bog, har tit givet noget helt andet end de hurtigt læste hverdagsbøger.

I år var vi, helt uvant, ude at rejse, og fordi vi havde købt de billigste flybilletter vi kunne finde, måtte vi heller ikke have for megen bagage med – hvilket reducerede min bogstak betragteligt…

Her hjemme læser jeg mest i min seng om aftenen, ca en time hver aften, og jeg stopper når jeg er ved at falde i søvn.

Falder man i søvn med en tyk bog i hånden, gør det sat… ondt når den rammer ens ansigt, skal jeg hilse og sige!

Med buler i fjæset er det derfor kun lykkedes mig at læse ca en fjerdedel af både den roste “Byen brænder”, min store helt John Irvings nyeste og bind 2 af serien Outlander, som Julia anbefalede mig, da hun så jeg læste “Livets bog”. Jeg fik dog læst første bind, som var en underholdende omgang tidsrejse, med sex, kærlighed og action.
10a5d040-9dc4-4447-8aac-61881c5c006d
Alle tre bøger virker rigtigt gode, så jeg ved at der skal findes tid til dem
Nu hvor jeg kan skimte juleferien lige forude, satser jeg på at få tid til at dykke ned i murstenslæsningen, uden at risikere søvnbuler i panden! Er der nogle af Jer der har læst disse tre tunge fyre, og kan anbefale hvilken der skal prioriteres først?

 

obs: linksene i dette indlæg er affiliate, hvilket betyder at jeg får et par kroner, hvis nogen køber gennem dem. Et par af bøgerne har jeg fået som anmeldereksemplarer, resten er biblioteksbøgerm eller nogen jeg selv har købt. Anbefalingerne er ubetalte og mine egne!

12/11/16

Filmanbefaling: “syv minutter over midnat”

Jeg går sjældent i biografen, så de få gange jeg når at se en film jeg gerne vil anbefale videre, er jeg ofte håbløst bagud.
Således nåede jeg ikke at få anbefalet filmen “Captain fantastic” mens den stadig gik i biffen. Den var jeg ellers helt vildt begejstret over: Viggo Mortensen spiller fabelagtigt, og Ninjaman og jeg diskuterede hovedpersonens ideologier i ugevis efter vi så den. Kan anbefales at leje!

Nå, men det var egentlig ikke den jeg ville anbefale i denne omgang, men “Syv minutter over midnat”, som netop har haft premiere i biografen.
Jeg så den for en måneds tid siden, ved en pressevisning i forbindelse med bogforum, og var helt blown away over den!
Filmen er baseret på bogen “Monster”, skrevet af Patrick Ness efter ide’ af afdøde Siobhan Dowd. Jeg fik bogen i gave for et år siden. Den er smuk og grum og stærk, og jeg måtte opgive at læse den helt færdig, for det var mens vi selv havde kræft helt tæt inde på livet, og det var simpelthen for barsk læsning.

Efter at have set filmen, læste jeg bogen færdig. Begge dele er virkeligt gode, men for en sjælden gangs skyld, syntes jeg faktisk at filmen var bedre end bogforlægget.

For pokker da også – det er en stærk film, og den gør sig fremragende med special effects, gode skuespillere, og enkelte handlingsændringer.

Den kan bære at blive symboltung, uden at kamme over og blive sentimental, og monsteret har den helt rette balance mellem ubønhørlighed og venlighed.
img_0629
Filmen følger Conor, en ensom, mobbet 12 årig dreng, med en døende mor. En nat – syv minutter over midnat – får han besøg af et stort trælignende monster, der vil fortælle ham tre historier. Og når monsteret er færdigt, skal Conor selv fortælle en historie. Sandheden.

Liam Neeson er lige i skabet som monsterets stemme, og Sigourney Weaver som den utilnærmelige mormor, men ingen er helt så gode som drengen Conor, spillet af Lewis Macdougall, med snot og tårer og råben og afmagt, så man får gåsehud, oven på sin gåsehud.
img_0630

img_0631
Jeg ved ikke hvem filmens målgruppe er. Umiddelbart kunne man tro det var en børnefilm, med animeret monster og tegnede fortællinger – men det tænker jeg absolut ikke den er. Temaet om at turde se sine grimme følelser i øjnene; om sorg og savn der river i en, er vildt og usentimentalt, dybt rørende og meget mørkt.

Jeg græder stort set aldrig over film, kun over bøger – men denne her var tæt på at få mig til det, og det sidste kvarter af filmen kunne jeg høre at jeg ikke var den eneste der havde det sådan: hele salen hulkede og snøftede.

dsc_0021

Den pressevisning jeg så, rundede af med interview med bogens forfatter, Patrick Ness, som svarede klogt og morsomt på spørgsmål fra salen.

 

Trods temaet gik jeg ikke trist der fra, men sært opløftet over hvor magisk nogle mennesker formår at formidle de mørkeste følelser videre på.

 

Jeg var inviteret af Gyldendal i biografen, og links er adlinks, så indlægget her skal markeres som sponsoreret – men min anbefaling er ikke købt. En fantastisk film, og bog.