Om hvordan man bliver ven med en hund – et mandagstip
Godt nytår til jer alle, og beklager den lange feriepause – men den var hårdt tiltrængt!
Vi havde en utroligt festlig nytårsaften, hos nogle venner,
hvor børnene også dansede rundt klokken fire om morgenen, og var rigtigt godt selskab.
Min fireårige mindste, er meget begejstret for vores venners hund, Sonja, og har kloget sig om hunde lige siden – blandt andet ytrede hun følgende tese i bilen, på vej hjem, den første januar:
” Sonja er virkeligt glad for at slikke sig i numsen – jeg tror hendes røvhul smager af pizza!”
Det er en yderst interessant teori, som jeg dog ikke har tænkt mig at efterprøve, men i stedet har jeg bedt hende om at dele sin store viden om hunde, som mandagstip:
Mindstebarnet, 4 år “hvordan bliver man ven med en hund?
“Jeg er rigtigt gode venner med en hund. Den kysser mig i hele hovedet, hele tiden!
Så er man venner, når man kysser.
Det er Sonja, og Sonja er en drengehund – eller en pigehund.
Jeg synes at hunde er nuttede, fordi de har pels.
De kan også løbe.
Man bliver venner med hunde, hvis man ser nuttet ud.
Hvis der er en hund foran min børnehave, så ved jeg godt at man ikke må røre den – men så stiller jeg mig og ser nuttet ud, for så kan det være at den vil være min ven.
Man kan også godt give hunde mad.
Det bliver de glade for.
De kan også lugte hvis man ikke har vasket hænder – så vasker de mine hænder helt, helt rene, fordi der er mad på.
Jeg vil megagerne have en hund!
Så skal den sove i min seng, men den må ikke låne mit legetøj, den må købe noget hundelegetøj.
Og jeg skal give den rigtigt meget mad!
Hunde spiser… katte. Det tror jeg ihvertfald.
Og de spiser sådan nogle knasekugler. Og vand.
Og alt muligt man taber.
Min hund skal hedde “Elsa”, og så skal jeg lære den sådan nogle trylletricks, og den skal være min bedste ven!”
