01/26/19

Lørdagslæsning: “Max, Mischa og tet-offensiven”


Denne her bog er noget af det mest intense jeg nogensinde har læst. 1100 sider, med et smukt, kringlet, kompliceret og tankevækkende sprog, der har fået mig til at læse adskillige af siderne flere gange, for at få det hele med.

Alle de små sidespor fra historien; de sære refleksioner; tankerækkerne; er hvert eneste ord værd.

Som eksempelvis denne lille bid, der ikke egentlig har betydning for historien, men alligevel skaber en masse billeder i mit hoved:

Bogen følger primært Max Hansen, en succesfuld 35 årig teaterinstruktør bosat i New York, der som 13 årig blev revet væk fra sin barndom i Stavanger, Norge, og flyttet til et USA han stadig ikke helt føler han hører til i.

Med tilbageblik rulles hele Maxs historie ud, og sammen med den også  de mennesker der står ham nærmest: ungdomsvenskabet med den plagede Mordecai, der er en plaget jødisk, homoseksuel skuespiller; det komplicerede og passionerede forhold til den syv år ældre billedkunstner Mischa; fraværet af forhold til den svigtende far; en skrøbelig ømhed over for moderen; og en overraskende nær tilknytning til onkel Owen (tidligere Ove), som han først lærer at kende som voksen.

Owens historie, hvor han som jazzmusier flytter til USA for at spille; af nød ender midt i Vietnamkrigen; og lever mange år i ensomhed før han findes af Max og får et fællesskab med ham og hans venner, afdækkes i selvstændige kapitler undervejs, uden at det forstyrrer læseflowet, eller følelsen af at det stadig først og fremmest er Maxs historie.

Bogen emmer af litteratur, kunst, musik, skuespil, men selv om det kan føles højtravende, bliver man ikke hægtet af. Det giver mening og dybde til historien.

Francis Ford Coppolas film “Apocalypse now” dukker op igen og igen i teksten, både direkte og indirekte: som krigslegene med de andre børn i Stavanger; limen der forsegler  Mordecais og Maxs spirende teenager venskab; motiver i Mischas kunst; temaer der gemmer sig i Maxs teaterstykker; onkel Owens oplevelser som soldat; Maxs forældres modstand mod vietnamkrigen, som unge venstreorienterede. Det er dygtigt og sprogligt elegant.

At høre til eller ej, er et tema der gennemsyrer flere af personernes liv. Maxs rodløshed, hans sorg over at forlade barndommens tryghed, er dybt rørende beskrevet. Jeg tror jeg ar læst denne passage, hvor han drømmer om at spole det hele baglæns mindst fem gange:

Det er altså virkeligt fedt skrevet, og det er hele bogen generelt.

Måske er det ikke en bog for alle. Den er usædvanligt rig på metaforer, detaljer, beskrivelser, og den går ikke hurtigt. Den er – indrømmer jeg – en anelse for lang, hvilket trækker en stjerne fra i min anmeldelse, men alt i alt synes jeg det er en absolut fremragende roman, som jeg varmt anbefaler til alle der holder af ord.

Han skriver som en blanding af Paul Auster og John Irving, synes jeg, og det er en tankevækkende og smuk blanding.

Titel: “Max, Mischa og tetoffensiven”
Forfatter: Johan Harstad
Udgivet på C&K Forlag (En del af Politikens Forlag) september 2018
Sideantal: 1063 sider
Min vurdering: 4,5 ud af 5 stjerner

11/19/18

Lørdagslæsning:”Små påsatte brande” af Celeste Ng

Små påsatte brande (adlink) har fået ros og stjerner fra alle kanter, og den lever på alle måder op til sit gode ry: det er en intens og stor lille roman, med personer man bliver ved med at tænke på længe efter bogen er slut.

Jeg kan godt lide at man ændrer opfattelse af personerne og deres handlinger flere gange undervejs, og at der ikke er et entydigt svar til hvordan de burde handle.

Om mødre og døtre; facader og løgne; raceskel og klasseskel; ambitioner og usikkerhed.

Fra bogens bagside opsummeres handlingen således, og jeg har ikke kunnet formulere det bedre selv:”I Shaker Heights, Cleveland, er der styr på tingene. Vejene former et sirligt symmetrisk net, husenes farver er afstemt efter hinanden, og beboernes liv er mindst lige så velplanlagte. Ingen passer bedre til den beskrivelse end Elena Richardson, hvis største ambition er at følge reglerne.

Ind på scenen træder Mia Warren, en gådefuld kunstner og alenemor. Hun ankommer til kvarteret med sin teenagedatter Pearl og lejer et hus af familien Richardson, og snart bliver Mia og Pearl langt mere end lejere, for alle fire børn i Richardson-familien drages magnetisk mod de to. Men Mias mørke fortid og nonchalante forhold til tingenes tilstand og ligevægt i Shaker Heights truer med at forstyrre roen i det velordnede kvarter.

Da gamle venner af familien Richardson forsøger at adoptere et spædbarn med kinesisk-amerikanske rødder, bryder en ophedet kamp om forældremyndighederne ud, som tvinger hele nabolaget til at vælge side. Elena og Mia går hver sin retning, og pludselig er Elena fast besluttet på at bringe hemmelighederne om Mias fortid frem i lyset. Men Elenas sandhedsbesættelse får uventede, dramatiske konsekvenser for det lille samfund.”

En stor anbefaling her fra – dette er en fremragende julegave til alle der kan lide en god, intens fortælling om at være menneske og mor og tage velmente valg, der skader andre.

Titel: Små påsatte brande
Forfatter: Celeste Ng
Forlag: Hr Ferdinand
Sideantal: 352
Min bedømmelse: 5/5 stjerner

01/6/15

Boganbefalinger – Jeanette Walls

Ud over at ligge i nattøj, spise chokolade og stene “Marco polo”, fik jeg også læst nogle utroligt gode bøger i juleferien.
Jeg er muligvis lidt lastmover-agtig, men de er altså så gode,at jeg er nødt til at anbefale dem videre!

Jeanette walls er en kendt amerikansk journalist, og hun har skrevet en gribende selvbiografisk roman om sin barndom:”Glasslottet” , Forlag hr. Ferdinand .

Hun skriver fantastisk,  og jeg havde lyst til at starte forfra og læse den igen, så snart jeg havde vendt den sidste side!
Bogen behandler eksistentielle værdier, som omsorg og svigt, overgreb og kærlighed, oprør, frihedstrang og vrede.

Walls er vokset op med tre søskende, i en rodet nomadetilværelse, med en begavet alkoholiseret far med store drømme, og en verdensfjern og uansvarlig kunstnermor.

Familien flytter en del, på flugt fra myndigheder  og ubetalte regninger, og børnene klarer sig selv med stor fantasi: fisker madpakker op af skolens skraldespande, finder brænde på gaden, maler benene, så man ikke kan se, hvor der er huller i bukserne.

Deres barndom er præget af ekstreme omsorgssvigt, men forfatteren får også beskrevet bl.a deres tid i ørkenen, på en utroligt fin måde, hvor man forstår at forældrene er begavede mennesker, der på trods, formåede at lære børnene en masse ting: sprog, læsning, geologi, fysik, og at klare sig selv.

Det er en barsk, kærlig, humoristisk og forfærdende fortælling, og man skal unde sig selv at læse den!

image

Jeg fik også fat på en anden af hendes bøger, en biografisk roman om forfatterens utrolige mormor, set fra dennes synsvinkel.
Det er en god historie, om en sej kvinde og et anderledes liv, og bestemt læseværdig – selv om den ikke helt er på højde med “Glasslottet”.

image

“Utæmmet liv” hedder den.