Vind de to første bind, af fremragende fantasy-serie
Konkurrencen er slut. Vinderen blev: “fortællerheksen”. Send mig en mail med din adresse – tillykke!
Lindhardt og ringhof sendte mig for noget tid siden første bind af Deborah Harkness fantasy-serie:“Heksenat”.
Jeg var solgt med det samme!
Jeg elsker gode historier, men med fantasy må jeg tit æde at det er dårligt skrevet, eller har børn som målgruppe – denne serie er godt skrevet, spændende, gennemtænkt og tilpasset voksne læsere.
Den handler om hekse, dæmoner og vampyrer, der lever side om side med os nutidige mennesker, og man følger heksen Diana Bishop, der ved et uheld falder over en gammel bog, som alle væsener efterstræber, og vil gøre hvad som helst for at få fat på – også slå ihjel.
Matthew Clairmont, en vampyr der forsker i genetik, hjælper Diana, og de forelsker sig – selv om det er forbudt for vampyrer og hekse at have forhold.
Jeg slugte bogen på få dage, selv om den er 727 sider lang, og har ventet med tilbageholdt åndedræt på at modtage bind 2: “Nattens skygge”.
Den er lige så spændende – meget af handlingen foregår i 1590, hvor hovedpersonerne Matthew og Diana har tidsrejst til, i håb om at en dygtig heks kan lære Diana at bruge sine ukendte heksekræfter.
Virkelige historiske personer; som fx Shakespeare, dronning Elisabeth 1, sir Walter Raleigh, Christopher Marlowe og Thomas Harriot indgår, og det er tydeligt at forfatteren er historieprofessor, for hun tegner et levende og spændende billede af England i 1590, og det er som at være der selv.
Hvem vil vinde BEGGE disse fantastiske bøger, og have hele 1400 siders tidsslugende sommerferielæsning?
Bare skriv en kommentar herunder, så trækkes der en heldig vinder på søndag d 12-5
Hvis du også har en svaghed for fantasy, kan du holde øje med flere udgivelser på facebooksiden HER, hvor der løbende er nyheder og konkurrencer.