01/3/17

Om ikke at være klar til hverdagen

Mit vækkeur ringer klokken 06 i morgen tidlig, hvilket på nuværende tidspunkt virker fuldstændigt uretfærdigt og som noget jeg slet ikke havde set komme.

De der to ugers juleferie er gået alt for hurtigt, og jeg er slet ikke feriefærdig endnu.

Første feriedag startede med en omgang Rigshospitalet, hvor Ninjaman endelig, efter 14 måneder med utallige operationer, gennemgik den sidste lille del, hvor han fik sat nye tænder på. Bagefter fulgte en samtale med læger der fortalte at også denne scanning viste at al kræft var væk. Helt fantastisk rart at høre dem sige det!

Det er en voldsom oplevelse, at få revet tæppet væk under al der er trygt og godt, når så alvorlig sygdom dumper ned midt i hverdagen. Der er en lille rest bange i os alle seks, der nok aldrig forsvinder, og som vi skal lære at putte et sted hen hvor den ikke spiser os. Om natten vågner jeg stadig indimellem og skal virkeligt balancere mine tanker, for ikke at snuble helt ned i al det bange igen. Jeg er ikke den eneste af os der har det sådan – men det bliver bedre, og det at der ikke venter flere operationer og der er et halvt år til næste scanning, får det hele til at føles mere afsluttet.

Så vi gik ind i ferien med mere ro i hovederne end længe, og den har været lige som den skulle være, ferien – omend måske lige 3-4 uger for kort.

Juleaften holdt vi hos os. Tolv mennesker, hyggeligt selskab, tre millioner gaver (note til mig selv: det er ikke nødvendigt at pakke tyggegummi og andre småting ind til børn, når de også fremstiller et hav af gaver til hinanden), fantastisk mad og et juletræ der er så pænt (og dyrt!!!), at jeg ikke nænner smider det ud. Det står stadig og blokerer halvvejs for tv-kigning, men det ryger først ud når nålene ryger af.

dsc_0173

 

Jeg har læst fem bøger i ferien; har gennemskrevet hele tre kapitler på min bog; spist to tons marcipan; vi har haft tid til at se størstedelen af vores venner og familie; og har sovet længe hver morgen.

Selv julebag nåede vi. Havde været mere imponeret over mig selv, hvis mine vanillekranse var bare en anelse mere kransede i det:

img_20161223_171135_527

Mine planer om at nå at blogge al det jeg ikke når i travl hverdag blev således ikke til noget – men resten nåede jeg!

Vores mest ferieagtige feriedag, var ultimativt den første januar, hvor vi overnattede hos nogl af vores co-dovne yndlingsvenner, og alle fire voksne lå foran tv’et i en stor intervalsovende bunke og stenede næsten to sæsoner af en komedieserie, med pizzaer i hænderne.

Den ultimativt bedste start på året – ville ønske jeg måtte starte min første arbejdsdag efter ferien lige så langsomt i morgen.

Er det mon dårlig stil at slæbe sin dyne med på job?

 

06/24/14
20140624-130956.jpg

Om gaver og gode undskyldninger

Jeg fik i øvrigt et væld af fine gaver, selv om jeg ikke havde kunnet finde på noget at ønske mig: en biftur, noget antirynkecreme (tak for hint), mascara, to par fine øreringe, de hemmelige sko, en virkeligt blød cardigan, sprut, tørklæde og så nogle fine hjemmelavede gaver fra pigerne:

20140624-130956.jpg
Skålen her, formet som en slange, har mellempigerne lavet i deres keramik-valgfag i skolen.

Ældstebarnet havde også lavet noget, men det var gået i stykker, så jeg fik i stedet denne her, som er en ide’ jeg helt sikkert vil huske:

20140624-131149.jpg
Et gavekort til de andre gaver hun giver mig!

En fabelagtig gaveide’, der kan bruges hver gang man ikke lige har nået det der med at købe gave!

Der bliver hverken lovet noget med hvad det er, eller hvornår det kommer – jeg kan bare gå og glæde mig på ubestemt tid.
Er meget glad og imponeret – og hun syntes også selv at hun var ganske morsom.

12/23/12

Om gaveindpakning del 2

Da jeg var 13-14 år havde min far en kæreste, der hed Susanna.
Jeg kan ikke huske andet om hende, end at hun var ret sød, havde hekselange negle – og stod for mine og min søsters julegaver det år.

Vi holdt jul hos min fars forældre, og hele aftenen gik vi og beundrede de gaver hun havde pakket ind: der var en der var pakket ind i paisleymønstret stof, med silkebånd om; to med buketter af plastikblomster på; to med små fugle siddende på båndet; en med papir der havde holografisk mønster og en med mindst ti forskellige bånd om.

Så flot indpakkede gaver har jeg hverken set før eller siden – og på det tidspunkt var det i kæmpe kontrast til nogle år før, hvor gaverne slet ikke havde været pakket ind, men vi bare havde fået en skraldesæk hver, med alt det vi havde sat kryds ved i legetøjskataloget.
Det var helt vildt, og en meget mærkelig jul, hvor vi sad og fordelte tingene i flere timer, med:”øh – var det dig eller mig der ønskede sig den her babydukke? Og hvad med de her farver? Og yoyoerne? Spillet her er vist dit.”

Desværre var hende Susanna ikke lige så god til at købe gaver, som hun var til at pakke dem ind – på det tidspunkt gik jeg med en tam rotte på skulderen og var aktiv i græsrodsbevægelser – så en similibesat broche der forestillede Mickey Mouse, en ungdomsbog om heste og et karrygult pashminatørklæde, var ikke lige det der passede bedst til mit image…

Stor skuffelse.
Men jeg gemte fuglen og blomsterne fra pakkerne i flere år, og havde muligvis glemt Susanna, hvis det ikke var for hendes indpakningsevner.

Da jeg sad og pakkede børnenes julegaver grimt ind, tænkte jeg over, om det mon var derfor jeg nægtede at lære, at gøre det pænt: hvis gaverne er grimme, kan man kun blive glædeligt overrasket over indhold – hvor overdrevent flotte pakker næsten kun kan skuffe?

12/15/11

Om sære gaver, til sære børn

Absolut et pointeløst indlæg her til morgen – er voldsomt træt…
Superbaby er snottet, og kan åbenbart kun sove, draperet udover min overkrop, som et stort, snottet slips.
Det ligner der har været skovsnegle-væddeløb på forsiden af den tshirt jeg sov i, for hun har kørt ækle snotspor ud over den, på kryds og tværs.

Mellempigerne har lige haft et animeret skænderi, omkring Hulks udtalelser om at hun godt gad redde et egern, der var blevet kørt over.
Det har de talt om før, og nu har Frk Fantastisk lige sagt at det var “megaklamt” og til gengæld fået den vildeste svada fra sin gnavne søster, der absolut synes man skal hjælpe, hvor man kan – også overkørte og ulækre dyr….
Det fik mig til at tænke på nogle bamser jeg engang havde set, der forestillede døde dyr.

Jeg mente jeg havde blogget om det sidste jul,og ledte lige bloggen igennem.
Fandt det ikke, men fandt disse gode forslag til sære gaver i stedet, hvis nogle af Jer er blanke for ideer:
Behåret dukke
Diverse mærkelige gaver

Men bamserne findes altså.
Og de er faktisk ikke rigtigt charmerende – tror ikke engang Hulk vil kunne finde kærlighed til de her udsplattede små kræ.
Men man ved selvfølgelig aldrig…

edit: hov her var indlægget jeg ledte efter.