03/23/17

Om kærlighed – interview med Ninjaman

Flere af Jer har efterlyst fortsættelse på kærlighedsføljetonen, og det er også i støbeskeen, bare rolig!
Ninjaman sagde jo ja til at svare på spørgsmål fra Jer, og her har jeg samlet en blanding af spørgsmålene i stillede ham om parforhold, samt lånt nogle af de gode spørgsmål Cecilie stillede mig på sin blog i efteråret.

Interview med Ninjaman – om kærlighed.

Fortæl hvad du husker fra det første møde.
Jeg kan huske jeg tænkte at hun så sød ud da hun kom ind af døren, første dag på nyt studie Hun havde sådan en patchworknederdel på, som jeg senere hjalp hende med at lappe da hun jokkede den i stykker. Hun var ret lækker, og hippieagtig på en måde jeg godt selv gad at have været der.

Hvornår vidste du at det var hende du ville have?
Allerede på den rus-tur vi var på efter nogle dage vidste jeg det.
Vi havde været konstant sammen fra day one. Og talte godt sammen.
Jeg ved ikke om jeg decideret vidste at vi skulle være sammen for evigt, men jeg vidste at jeg virkeligt, virkeligt godt gad score hende.

Hvad faldt du for ved hende?
Det var nok hendes humor. Sådan havnearbejder-humor. Hun var så grov og hurtig, og det var sjovt.
På den måde var vi meget forskellige. Jeg havde mere sådan underspillet jydehumor, som hun aldrig fattede.
Jeg tror måske kun hun tog mig for udseendet…

IMG_0770
Hvilke tanker gjorde du inden du friede?
Vi lavede alt sammen. Havde kendt hinanden i nogle år, og jeg var bare så forelsket. Så at fri var bare en naturlig forlængelse. Og så er jeg nok lidt bondeagtig, og tænker at det er sådan man gør, hvis man ved man skal være sammen resten af livet.

Hvilke fællesinteresser har i?
Serier! Og gåture, hvor vi snakker. Mad. Unger.
Vi kan også godt lide at male begge to, men det har været besværligt siden vi fik børn, og ikke længere kan lade ting stå fremme. Nu er vi begyndt at tage på malekursus, sammen med børnene, nogle gange om året. Det er superhyggeligt.

Hvor er i forskellige?
Hun kan godt lide at læse bøger, og jeg kan godt lide at skyde zombier.
Jeg kan godt lide fysisk hård sport, og hun kan godt lide at ligge i sofaen.
Jeg sover hurtigt og vågner tidligt, hun er ofte søvnløs og ikke til at hive ud af sengen om morgenen.
Jeg er dårlig til smalltalk, og hun starter samtaler med folk i bussen.
Jeg ville nok også bo med langt, langt færre ting, nips og bøger end vi gør nu, hvis ikke vi boede sammen.

Vi er grundlæggende gode til at rumme hinanden, og forskellighederne er aldrig et issue.

IMG_1084

Hvad kan du bedst lide ved hendes udseende?
Jeg ved ikke om der er noget jeg bedre kan lide end resten. Men hun har virkeligt pæne øjne.

Hvad er hendes dårligste vane?
Det er sgu svært. Der er så mange! Av!!
Okay. Jeg synes hun roder meget i et køkken. Der er ikke rigtigt noget system i det. Hun kan ikke lave mad og rydde op samtidigt . Overhovedet!
Altså hun kan knapt nok koge et æg, uden at tage samtlige gryder og pander i brug.

Hvilket sted i verden vil du helst tage på kæresteferie?
Der er mange steder. Jeg ville rigtigt gerne til New York sammen, og gå på lækre restauranter og museer. men også gerne sådan noget med en luksusstrandhytte, hvor man blev forkælet. Sådan noget med strand, og folk der gjorde ting for os.

Hvad er jeres bedste ferieminde?
De bedste ferier har været i sommerhus på Helgenæs. Vi har været der hver eneste sommer. Der har vi en anden base, og der er supersmukt og vi kender det. Ingen stress, og vi kender alle de bedste steder.
Efter jeg havde været kræftsyg, var vi i Berlin sammen, uden børn. Det står som en af mine bedste ferier også. Bare det at vi kunne tale sammen hele tiden, og følelsen af at være alene uden børn. Vi har snart kendt hinanden 20 år, og jeg synes det var dejligt at kunne mærke at vi stadig har så meget til fælles, også når børn ikke distraherer. Vi har ikke rejst uden børn ellers, men jeg ville supergerne prøve det igen.

image

Hvilke tre ord beskriver dig?
Pligtopfyldende, forfængelig – særligt i forhold til fodtøj, og trofast.

Og hvad ville hun sige, tror du?
Lækker, sjov, stærk?

Hvad gætter du på at hun helst ville ændre ved dig?
Måske at jeg husker at slukke kogepladerne, når jeg har lavet mad…
Beskriv jeres liv sammen med fem ord.
Massage, tvserier, unger, hverdag, sjov.

Hvad laver i om 20 år?
Lever af de millioner jeg er sikker på min kone tjener på de ting hun skriver!

01/2/16
IMG_20160102_104434

Om nytår og fødsels-gæstebloggerier

Godt nytår!
Vi havde en seriøst hyggelig og festlig aften hos venner, med drinks, sushi, glade børn og heftig dans til klokken 05.

Vi lagde tjekket nok ud, og startede året med fantastisk morgenbord:
IMG_20160102_104434
Derefter skiftede alle til bløde bukser igen, og fire voksne og en enkelt teenager tilbragte dagen i en bunke dyner, med at intervalsove gennem hele syv nye afsnit af “New girl” på netflix, mens resten af børnene legede eller stenede skærm, og fik ja til alt sukkerrelateret de spurgte om.

Min hjerne, stadig lidt stress-slidt, er fortsat under restaurering i dag efter en uvant selskabelig juleferie, og Ninjaman dansede så meget at hans operationsar på benet begyndte at bløde, så dagen i dag byder, med stor sandsynlighed, på imponerende rutineret inaktivitet.

Så hvis man havde håbet på mere udførlige indlæg fra min hånd, er det HER hos Cana man kan finde den slags i dag – hvor jeg gæsteblogger om fødslen af mit nuttede yngste barn.

Cana har en fin føljeton på sin blog, med fødselsberetninger hver fredag. Personligt elsker jeg at læse fødselsberetninger, og læser ivrigt med.

Hvordsn har jeres nytårsaften/første januar/fødsler så været?
At læse kommentarfelt virker som en god, overskuelig opgave i dag!

07/20/15

Gæsteblogger: Cecilie fra sneglcille

Smukke, søde, seje og sjove Cecilie – som jeg endda har været så heldig at møde flere gange i virkeligheden – har bloggen “sneglcille”,  hvor hun skriver forrygende morsomt, ærligt og klogt,om sit liv.
Man kan ikke undgå at falde, både for Cecilie og hendes måde at skrive på, og hendes blog får en stor anbefaling her fra!

Gæsteblogger sneglcille:
“Hvad laver man når man har sommerferie?” Spurgte jeg nysgerrigt og ideforladt min søn og papsøn henover en portion boller i karry, aftenen inden den sommerferie vi havde meldt til henholdvis fritidshjem og børnehave, den ferie som vi indtil få dage inden havde glemt, allerede var lige om hjørnet.
Undskyldningen på denne i nogles optik pinlige forglemmelse lyder, at jeg er på barsel med vores knap tre måneder gamle datter og derfor er en smule udfordret hjernekapacitetsmæssigt, og sjældent har styr på hverken ugedage eller datoer.
Jeg mindes at den evne genvindes, sammen med alkoholtolerance og normale sociale færdigheder (skal virkelig snart holde kæft om fødsler og tigerspring).
Min kæreste er selvstændig og er derfor heller ikke den allermest stærke i ugenumre og den slags.
Gudskelov at han i det mindste skriver ting ned, ellers ville vi virkelig være på spanden!

Otto, der er min snart 6 år gamle søn svarede til mit spørgsmål, at det vidste han altså ikke, for han havde faktisk aldrig haft sommerferie. Leo, min 4 årige papsøn nikkede med, han vidste heller ikke hvad det gik ud på.

Jeg forsikrede dem om, at det havde de altså haft, flere gange, og forsøgte at minde dem om tidligere sommerferieoplevelser vi har haft sammen, med nogenlunde held.

‘Nåh ja, Måske vi bare skal spise en masse is og spille fodbold i gården?’ Foreslog den ældste efter lidt tid. Hvilket jeg (overrasket og lettet) og resten af bordet vedtog. Så meget for at forsøge at piske en stemning op.

Samtalen fik mig til at tænke over mine egne sommerferieminder fra barndommen og sjovt nok er det lige præcis stunder som vandkamp i min mormors have, min mors kartoffelsalat, overload af frys-selv is (og dertilhørende sår i mundvigen), lyse aftener og duften af varm asfalt, der står klarest i min erindring, kontra de sikkert alletiders udflugter og aktiviteter min mor har sørget for at vi børn også fik når ferien stod på.

Så selvom jeg måske havde forestillet mig at vi skulle alverdens ting de næste 4 uger, skruer jeg lige mine forventninger ned til børnenes niveau. Afslapning, langsomme dage, boldspil og selvfølgelig is. Hver dag. 
Det gider jeg og mit barselsramte sind (og krop, Damn you kanelsnegle) godt

04/3/11

Om gæsteblogger: hverdagsNadia

Nadia, fra nystartede, søde og sjove “hverdagsnadia”, blogger her hos mig i dag. Enjoy.
————

Da jeg blev spurgt, om jeg ville gæsteblogge her hos superheltemor, tog jeg straks underbukserne på ud over tøjet og sagde ja. Vi kan vel alle være superhelte en gang imellem?

Okay, den plan droppede jeg igen. For pokker, jeg tegner mig selv som en gravhund. Jeg er så langt fra en superhelt, man kan være! Jeg har heller ikke nogen seje superheltebørn, jeg kan blogge om, men i stedet kan I da få et par tegninger af min lillebror, hvor han er 5 år gammel. Jeg havde lige hentet ham fra børnehave, som den søde storesøster jeg er, da han pludselig ødelægger stemningen:



I synes han er lidt kær alligevel ikke? Det synes jeg. Og selvom han ikke råber fiskefjæs efter fremmede teenagere, så kan han være rigtigt god underholdning.
(Åh Hulk, du er så sjov, jeg er din største fan!)